It's because, I'm human {1D}

Føler du nogensinde dit liv er noget lort? At fortiden plager dig alt for meget, så den ligefrem får dig til at gøre modbydelige ting mod dig selv? Sådan har den 18-årige Rie Johnson og den 20-årige Zayn Malik det: to vidt forskellige mennesker, men har en ting tilfælles - de hader sig selv. Den ene med alt for lidt selvtillid og forladt af sine forældre - den anden som er fuldstændig ødelagt over skilsmissen med kæresten samme aften, som han ville havde friet til hende. Begge deres liv er et helvede for dem og de venter egentlig bare på deres evige rutsjebanetur vil gå op af bakke - men de tvivler på om det nogensinde sker. De er begge to tæt ved at ramme bunden. Men sådanne mirakler sker ikke kun på film - for hvad sker der når de to mennesker kommer i kontakt med hinanden? Vil de sammen kunne finde noget glæde i livet, eller er det fuldstændig udelukket?

82Likes
48Kommentarer
13073Visninger
AA

17. Chapter 16.

Ries synsvinkel.
Der er allerede gået tre dage siden mig og Zayn var på date. Urg, det lyder stadig ikke rigtigt i mit hoved. Zayn skrev til mig i morges, faktisk da jeg sad og spiste morgenmad, og jeg fik sådan et chok at jeg tabte min mad på gulvet. Not cool.
Nå men han skrev og hørte hvad jeg skulle her til aften. Jeg svarede at jeg ikke skulle noget og spurgte så hvorfor. Han svarede at han gerne ville inviterer mig over i parken her til aften, kun ham og mig, på et lidt skjult sted. Jeg tøvede lidt med at svarer. Da jeg tog på arbejde lidt efter, spurgte jeg Flora om hvad hun synes jeg skulle gøre. Hun svarede at jeg skulle gøre det og derefter tog hun min mobil og svarede Zayn. Hun spurgte ikke engang om hun måtte, hun tog bare min mobil fra min bakke, gik ind under beskeder, formoder jeg, og svarede ham. Mens jeg så gik rundt med kaffe, fik jeg et svar fra ham. Min mobil var på lydløs, så den vibrerede på min bakke, som så medførte til at jeg tabte de 6 kopper kaffe jeg bar med. Først var Flora sur på mig, men da jeg forklarede hende hvad der skete, grinte hun af mig og sammen tørte vi den spildte kaffe op. Og min mobil tog, heldigvis, ingen skade.
Jeg smiler lidt ved tanken om min dag. Jeg har haft en okay fin dag idag. Flora og jeg har hvert fald fået grint meget på arbejdet.
Lige nu er jeg på vej over til parken, mere præcist, på vej over til Zayn. Vi aftalte at mødes ved den store sø midt i parken og derefter vil han vise mig det sted vi skal være.
Jeg er hoppet i noget quiet normal tøj. Sorte jeans, mine dejlige convers, en hvis t-shirt med skriften 'Live wild or don't live' også min jakke. Min make-up er det samme.
Jeg sparker kort til en sten, jeg står og venter på Zayn ved søen. Klokken er allerede 21:30 og vi aftalte 21:25. Ja han er 5 minutter for sent, og hvad så? Jeg overlever. Og det er sikkert bare nogle fans som fandt ham og ville havde et billede eller en autograf. Jeg respekter at han gør det, han er jo trods alt meget kendt, og derfor synes jeg det er sødt at han tager sig tid til sine fans.
"Hej Rie" lyder en stemme som får mit hoved til at løftes sig og kigge op på en fremmed mand. "Øh hvem er du?" spørg jeg og rynker brynene. Han begynder at smågrine og mine øjne betragter ham trække hans hår af, tage hans store solbriller af og derefter hive hans overskæg af. Nu står der en velkendt dreng foran mig. Zayn.
"Oh my din idiot!" griner jeg og slår ham på skulderen. "Jeg var jo nød til at skjule mig lidt ikk?" griner Zayn og ligger hans forklædning ned i en lille kurv.
"Hvad er der i den?" spørg jeg og peger på kurven som ligger fint over hans arm. "Ja det kunne du lide og få at vide" griner Zayn og klapper blidt på kurven.
"Skal vi ikke bare komme af sted? Jeg er ved at dø af spænding" siger jeg med et smil og får et nik fra Zayn. Han tager min hånd og fletter vores fingre sammen. Jeg kigger ned på vores hånd, op på Zayn og sender ham et smil. Han begynder at gå væk fra søen, og jeg følger fint med, og mens betragter jeg det omkring os. Vi går igennem små stier mange gange og da vi endelig stopper, er det foran et træ.
"Så er vi her" siger Zayn med et smil og stiller sig op af træet.
"Her? Har jeg virkelig gået så langt bare for at stå ved et fucking træ? Ey c'mon Zayn" siger jeg muggent og lægger mine arme i kors.
"Easy tiger, jeg tror du vil kunne lide der her træ" griner Zayn og jeg rynker mine bryn.
"Zayn, det er et træ. Jeg gentager; Det er et træ" siger jeg og ruller med øjnene. Zayn griner svagt og da han pludselig hiver en rebstige ned fra træet.
Jeg står lidt og tænker over hvad den er til, da Zayn afslører det hele.
"Ej c'mon Rie, så svært kan det vel ikke være at regne ud. Der er en træhytte oppe i-"
"Træet!" udbryder jeg og Zayn ryster på hovedet.
"Hvad?" spørg jeg og løfter et bryn. "Du er bare ikke for klog nogen gange" siger Zayn og fjerner blidt en tot af mit hår, om bag mit øre. Hans fingre snitter min kind og gnisterne begynder igen. Det føles som om min kind brænder, men jeg skjuler det bare, ved at putte et smil på mine læber.
"Skal jeg gå først eller?" spørg Zayn og kigger fra mig, til træet, til mig igen.
"Gå du bare først, jeg har trods alt klatret i træer før" svarer jeg flabet med et smil.
Zayn giver mig bare et smil og et nik og så begynder han ellers at klatre op.
"Kan jeg komme op nu?" spørg jeg, for at være sikker på at han er væk fra rebstigen.
"Kom du bare" svarer Zayn og jeg tager fat om stien. Jeg kigger mig kort rundt for at se om nogen kigger efter os. Ingen, heldigvis. Jeg sætter en fod i stigen og begynder at klatre op.
"Pas på" siger jeg da jeg er noget til toppen af stien og skal op af den lille åbning der er i hytten. Jeg tager en hånd ind af åbningen og mærker en hånd tage fat i den. Jeg smiler for mig selv og med Zayns hjælp, kommer jeg helt op i hytten.
Noget svagt lys rødt lys rammer mit ansigt, samt en lille sød lyd af musik. Der dufter virkelig godt, jeg kan ikke helt finde ud af hvad det er. Zayn sidder overfor mig på et tæppe og trækker mig over til ham. Der er små lys overalt, en lille sød musikafspiller noget i hjørnet, det tæppe som mig og Zayn sidder på også ellers kurven som jeg stadig ikke aner hvad indeholder.
Jeg er helt målløs, da jeg har tjekket hytten ud og kigger på Zayn.
"Kan du lide det?" spørg han med et smil og lægger sin arm om mig.
"Om jeg kan, det er helt vidunderligt Zayn" siger jeg med et svagt smil på læberne.
"Jeg håber ikke det er for meget, men jeg holder virkelig af dig Rie og vil dig det bedste" siger Zayn og rødmer lidt. Aw, altså den kære dreng. Ej Rie hører du overhovedet på dig selv når du snakker?
"Det er det ikke Zayn, det er helt tilpas" siger jeg og lægger mig ned på hans mave. Jeg kan mærker han spænder, han er vidst lidt nervøs, men det gør ikke noget for nu kan jeg virkelig mærke hans mavemuskler.
Vi sidder lidt i tavshed, da Zayn rækker ud efter kurven og åbner den. Han tager noget mad frem som er i små æsker og med det samme kan jeg se det er kinesisk.
"Jeg håber du kan lide kinesisk mad" siger Zayn og rykker lidt på sig, så jeg må sætte mig op fra hans mave. "Jeg har aldrig smagt det før, men jeg givet det et forsøg" siger jeg og tager imod en æske fra ham. Jeg åbner den og duften af kylling rammer min næse. Der ligger to pinde i som jeg tager op. Jeg prøver ihærdigt at få noget mad op, men uden held.
"Oh god hvor jeg stinker til det her" siger jeg opgivende og prøver igen.
Jeg hører Zayn grine svagt ved siden af mig.
"Sig mig, griner du af mig?" spørg jeg og kigger på ham.
"Måske" svarer Zayn med et grin og stiller sin æske fra sig. Han rykker sig tæt på mig og lægger sine hænder på mine.
"Se her" siger han og fører min ene hånd ned i æsken. Han får på en eller anden måde fisket noget mad op til mig og proppet det ind i munden på mig.
Jeg smager længe på det og mine smagsløg kommer frem til at de kan lide det.
"Mm" siger jeg og fisker noget mere op. Jo mere jeg prøver selv, jo mindre hjælper Zayn mig og til sidst er hans hænder fjernet og ligger så nu om mig. Jeg spiser mere og mere og til sidst er der ikke mere mad tilbage. Zayn kigger på mig og smiler.
"Mæt?" spørg han og jeg nikker tilfreds. Jeg ligger æsken fra mig og lægger mig igen på Zayns mave. Jeg kommer med et tilfreds suk og lukker øjnene. Zayns hånd begynder at stryge mit hår og jeg nyder virkelig at tilbringe tid med ham. Jeg mærker Zayns mave spænde igen, den her gange endnu mere end før, så jeg sætter mig op og kigger på ham. Mit ansigt er ret tæt på hans og jeg kan hører hans vejrtrækninger.
"Er der noget galt?" spørg jeg og lægger mit hoved på skrå.
Zayn svarer mig ikke med det samme, kigger mig bare i øjnene og smiler svagt.
Han kommer så endelig med et ryst på hovedet. Jeg smiler svagt.
Zayn lænder sig lidt længere frem mod mig og jeg mærker mit hjerte sætte farten op. Han kommer tættere og tættere på mig. Mit hjerte galopperer af sted, med flere 1000 kilometer i timen. Hans hånd lægger sig blidt på min kind. Han kigger på mine læber og jeg ved hvor det her fører hen. Han stopper med at læne sig over mod mig, vores læber er få centimeter fra at røre hinanden. Sådan sidder vi i kort tid, inden han lænder sig helt over og vores læber endnu en gang smeltes sammen. Flere gnister springer rundt i kroppen på mig og da jeg lægger min hånd op i Zayns hår og kysser en del igen, brænder de op i mig.
Zayn tunge rammer mine læber. Jeg ved han vil havde mig til at åbne munden og da jeg ligger begge mine hænder op i nakken på ham, åbner jeg min mund og straks ryger hans tunge ind. Min tunge ryger også ind i hans og straks begynder vi at udforske begge hinandens munde.
Jeg kan mærke Zayns tunge trække sig, så jeg gør det samme og lidt efter er vores intense kys, sluttet.
Zayn trækker vejret dybt, lidt hurtigt, og det samme gør jeg. Vi prøver begge at få luften tilbage i vores kroppe. Da jeg har fået luft nok, kysser jeg kort Zayn på munden og lægger mig igen på hans mave. Zayns hånd finder min og fletter dem sammen, mens den anden støtter han sig krop med. Vi ligger igen i tavshed, ikke en akavet eller pinlig tavshed, men en dejlig afslappet tavshed.
Pludselig lyser noget skarpt mig i ansigtet. Jeg kniber kort mine øjne sammen, men åbner den hurtigt da jeg opdager det er Zayns mobil. Jeg kigger hurtigt på Zayn, som også kigger på hans mobil.
"Jeg slukker den lige" mumler han og rækker ud efter hans mobil.
Lige inden han får fat i den, ser jeg hvem der skrev til ham.
Perrie.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tro. Skriver han stadig med sin eks? Og hvis han gør, hvorfor så? Jeg nikker bare kort og lukker mine øjne. Nu gider jeg ikke tænke mere på det, bare hygge med mig Zayn.
Jeg mærker Zayn ligger sig ned og begynder at nusse mig hår. Jeg sukker tilfreds og tager en hånd ind under hans trøje, hvor min finger begynder at lave små cirkler, så han endnu en gang spænder.
Jeg smiler svagt og forsætter med at lave små cirkler på hans mave.

Zzz.

Hvor er Zayn da bare sød, eller er det kun os der tænker det? x
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...