It's because, I'm human {1D}

Føler du nogensinde dit liv er noget lort? At fortiden plager dig alt for meget, så den ligefrem får dig til at gøre modbydelige ting mod dig selv? Sådan har den 18-årige Rie Johnson og den 20-årige Zayn Malik det: to vidt forskellige mennesker, men har en ting tilfælles - de hader sig selv. Den ene med alt for lidt selvtillid og forladt af sine forældre - den anden som er fuldstændig ødelagt over skilsmissen med kæresten samme aften, som han ville havde friet til hende. Begge deres liv er et helvede for dem og de venter egentlig bare på deres evige rutsjebanetur vil gå op af bakke - men de tvivler på om det nogensinde sker. De er begge to tæt ved at ramme bunden. Men sådanne mirakler sker ikke kun på film - for hvad sker der når de to mennesker kommer i kontakt med hinanden? Vil de sammen kunne finde noget glæde i livet, eller er det fuldstændig udelukket?

82Likes
48Kommentarer
13255Visninger
AA

14. Chapter 13.

Zayns synsvinkel:
"Så er jeg hjemme!" råber jeg, da jeg endelig havde fået døren op, da jeg åbenbart havde låst den og jeg havde ligesom en pose og en to liters sodavand og jeg orkede ikke at stille det ned på jorden, fordi jeg ville bare ind hurtigst muligt. Til Rie.
Den lille episode i bilen beviser egentlig bare, at jeg ikke kender hende på nogen måde. Jeg havde virkelig ikke troet hun direkte ville springe ud af bilen. Og jeg fortryder sådan at jeg hævede farten. Og forhelvede! Vi kørte på fucking motervejen, hun kunne havde blevet kørt ned! Hun kunne være død! Hun, vi, var heldigvis virkelig heldige og hun kun endte med nogle skrammer. Eller nogle og nogle, hun endte så med rigtig rigtig mange skrammer - da hun jo også havde dem fra de der møgidioter af piger fra før.
Hvad fuck havde de piger tænkt på? Vores fans er jo direkte sindssyge! Hvordan kan de overhovedet få sig selv til det? At direkte tæske en pige, bare fordi jeg havde kigget på hende? Og råbe sådan efter hende? Jeg er virkelig skuffet. Faktisk så skuffet, at jeg overvejede at skrive på Twitter omkring det - for der går de altså over stregen. Men jeg tror ikke vores management ville blive særlig glade for det, selvom de bare kan rende mig et hvis sted.
Jeg møder hendes blik, da jeg kommer ind af døren. Jeg sender hende et kort smil før jeg sætter posen på bordet og går ud i køkkenet for at finde glas til colaen.
Et grin undslipper mine læber, da jeg ser hun allerede har åbnet pizzaen og begyndt at spise. "Nogen der er sulten hva?" jeg sætter glassene på bordet og hun tager hurtigt den ene. Jeg smiler lidt og hælder noget cola op i hendes glas som hun hurtigt får bundet og begynder så at spise igen. Jeg kigger overrasket på hende, "Hvis du siger jeg spiser som en gris, får du en i fjæset." truer hun og kigger alvorligt på mig. "Det er nu ikke det jeg ville sige." siger jeg, før der pludselig undslipper en ret så høj bøvs mine læber. "Hvad var det så?"
"At du spiser som en dreng." siger jeg hurtigt og er klar til at dække mig, hvis hun ville give mig en. Hun fnyser kort, "og du spiser som en pige." Jeg udbryder et grin og skal til at sige noget, da jeg får øje på det skæve smil på hendes læber som gav mig kuldegysninger.
Hendes smil falmer sig pludselig og ud af øjenkrogen får jeg øje på min mobil som lyser op. Jeg sukker kort og rækker ud efter den.
Perrie..
Perrie?
Hvad fuck?
#Jeg kan se du har set beskeden.. Hvorfor svarer du ikke mus?#
Jeg rynker forvirret og opdager så den åbenbart læste besked ovenover. #Zayn, skat. Jeg savner dig. Please tilgiv mig?#
Jeg kigger hurtigt over på Rie som sidder og kigger ned i hendes skød. "Rie.. har du læst mine beskeder?" Hun kigger hurtigt 'forvirret' op på mig og spiller uskyldig, "nej da? hvad snakker du om?"
Jeg sukker og lader det ligge, da forvirreingen kører rundt i mig og egentlig ikke kunne koncentrere mig. Hvorfor skrev hun til mig? Jeg bider mig hårdt i læben og læner mig tilbage i sofaen med blikket rettet mod Ries pizzabakke som bliver tommere og tommere. Den pige æder som en gris, og det får mig til at smile som en sindssyg. Bare indeni. #Skat?#
Jeg bider mig i læben da hun endnu engang skriver og ender så med at låse telefonen og kaste den ned i den anden ende af sofaen. Rie rømmer sig en smule som hun kigger på min pizza, "skal du ikke have noget?" 
"Nej tak," mumlede jeg og sukkede lydløst. Hun trak en smule på skulderne for hun greb fat i den og trak den hen til hende. Hvor meget kunne den pige lige æde?
"Meget, du. Og desuden har jeg et navn, mester." Hun proppede maden ind i munden, "jeg har ikke spist så meget i lang tid."
"Derfor du er så tynd." 
"Tynd?" udbryder hun pludselig og åbner munden så jeg har udsigt direkte til de lækre tyggede pizzastykker, "jeg er fandme ikke tynd. Du skulle nøddig snakke dit fucking stankelben." 
"Du sgu da ikke en skid tyk!" råber jeg nærmest og kigger overrasket på hende. Hvordan kan hun dog have den mening om sig selv? Hun er noget af det tyndeste og perfekte jeg nogensinde har set. 
"Jo, jeg er sgu da så." 
Uventet griber jeg fat i en sofapude bag mig og kaster den ind på hende. Hun løfter forvirret det ene øjenbryn og glor dumt på mig, indtil hun kaster puden tilbage på mig, så den rammer mig right in da' face. 
"Hey!"
Hun griner en smule og får lagt det pizzastykke hun havde i hånden ned i pizzabakken igen, grebet fat om en pude bag hende og begynder at slå løs på mig. Oh, hvis hun vil have krig; så skal hun fandme få krig. 
"Za-Zaaayn!" skriger hun, da jeg nærmest havde fået hende ned og ligge i sofaen af de hårde, måske lidt for hårde, slag. "ZAYN!" skriger hun og begynder at spjætte med benene. Jeg greb fat om dem, fik lagt puden ovenpå hendes hoved og plantet min røv ovenpå den. Godt nok støttede jeg med mine arme, så hun ikke fik alt min vægt ned på hende. "Zaiiiin!" lyder det fra hende efterfuldt af skrig. 
Jeg griner en smule og udbryder et forskrækket gisp da hun pludselig får mig skubbet den ved at tage rundt omkring min mave og nærmest kaste mig ned i sofaen ved siden af hende. "Idiot," griner hun og slår mig i panden, mens hun prøver at få styr på hendes vejrtrækninger som var en smule hurtige. Gosh, åh gud.
Jeg bider mig i læben og kigger på hende. Uventet kigger hun pludselig også på mig, og vores øjne borrer sig sammen. Jeg rykker mig en smule tættere på hende, og da hun ikke flytter sig på nogen måde, lukker jeg øjnene sammen, tager chancen og presser mine læber mod hendes. 
Jeg fortryder det ikke på nogen måde, men alligevel overrasket over at hun gengældte det. 

Zzz.

Nuurh, hvor er de bare søde sammen, så søde at det nærmest gør ondt :( x
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...