Min Rejse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2013
  • Opdateret: 14 jul. 2013
  • Status: Igang
En personlig rejse som man kun kan tænke tilbage på. Personer som har betydet alt, som man pludselig ikke engang ved hvor er henne mere. Denne historie både reflekterer og er min fortid. Den er sær, og åben. Det samme med min nuværende position. Jeg gik i fælden som hende min særlige havde lagt ud, men hun var dum nok til at falde med. Nu bliver jeg nød til at finde på noget for at redde os begge.

3Likes
3Kommentarer
297Visninger
AA

5. Korstoget

Feerloven stoppede mig. Han vendte sig om, og så fangevogteren direkte ind i øjnene.  

 

"Det er vidst tid til din pause." Sagde han stille.

 

  Fangevogteren gik stille ud, og drejede om hjørnet. Jeg var nu alene med Feerloven. Det var ikke noget godt tegn.  

 

"Fortæl mig om korstoget."

 

  Jeg så forvirret op på ham. Han var lederen af korstoget, hvorfor skulle jeg fortælle ham om det? Desuden var det nok 5 år længere fremme, end hvad jeg var noget til. Der var sket mange ting inden korstoget. Som da jeg mødte Tollov og alle problemerne mellem os tre.

 

  "Hvad vil du vide?" Spurgte jeg.  

 

"Alt. Start fra begyndelsen. Hvorfor tilmeldte du dig Aegis?"

 

  "Tollov og Saadroven. Hovedsageligt Tollov."  

 

Jeg tav et stykke tid, før jeg fortsatte.

 

  "Kan du huske hende? Stille pige på det tidspunkt. Hun foldede sig kun rigtigt ud, når hun følte sig tryk. Det skete ikke så tit. På det tidspunkt snakkede Saadroven og jeg ikke rigtig sammen. Jeg arbejde med en anden gammel ven som hed Bleud. Det var også igennem ham jeg først mødte Tollov og hendes ven Elfony.  

 

Tollov var sammen med Saadroven på det tidspunkt, og vi havde kun holdt minimal kontakt. Men hun opsøgte mig alligevel, da hun havde tilmeldt sig korsridderne Aegis. Hun havde overtalt Saadroven til det, for at få, den mand han engang var, tilbage. Hun ville have mig med, fordi jeg var med til, at få Saadrovens livsglæde frem. Og så savnede hun mig angiveligt også. Jeg savnede også hende, og var villig til at give Saadroven endnu en chance.

 

  Det første stykke tid, gik med introer og basiskurser. Selv for folk allerede kyndige. Tollov fik arrangeret, at Saadroven og jeg, kom til at træne sammen. Det var nok godt for os, så skulle vi ikke til at snakke om det hele. Vi havde ikke tilgivet hinanden, men vi kunne holde ud at være sammen. Saadroven lyste mere og mere op, som sit gamle jeg. Tollov blev mere og mere lykkelig, og det var grund nok for mig.

 

  I de to sidste uger af træningslejren, blev vi sat sammen med allerede optagede medlemmer. Jeg kom sammen med Mindra, eller Minny, som vi kaldte hende. En lille sød pige med skiftende hårfarve, og en personlighed der var både drilsk og barnlig, sammen med en utrolig kort lunte. Og ingen andre end hende vidste om hun var drilsk sur, eller rigtig sur. Hun var en fantastisk bueskytte. Vi trænede sammen hele ugen, og brugte meget af fritiden sammen også. Jeg forelskede mig i hende, men hun havde en kæreste, også selvom han sjældent var der. Jeg er ikke en der prøver at få folk til at gå fra hinanden.

 

  Sylrissa holdte en tale før vi blev sendt afsted. Jeg blev bedt om at blive, og oplære nye rekrutter. Saadroven og Tollov fik arbejde i De Glemtes lande, så de var ikke alt for langt væk. Mindra og hendes kæreste rejste til Shalamar, nok som dine vagter. Jeg blev hurtigt udnævnt til en mester-korsridder, og jeg brugte meget tid sammen med Sylrissa. Hun var meget venlig og omsorgsfuld, stort set en ny mor. Hun blev ked af, at jeg virkede ked af det. Hun involdverede sig meget, og havde et godt gorhold til de fleste. Hun var en god person, som hjalp mig igennem meget, og som jeg kunne snakke godt sammen med.

 

  Saadroven og Tollov var begyndt at udforske den gamle forladte by Stratholm. Helt forladt var den så ikke. Der var allr mulige monstre derinde, så det var ikke uden risiko. Jeg blev inviteret med af Tollov, og begyndte at hoppe med når muligheden var der. Saadroven var ude efter et eller andet derinde, som vi skulle hjælpe ham med at finde. Det skete at vi engang imellem tog nogle lovende rekrutter med på turen.

 

  Tollov og jeg fandt igen tættere og tættere sammen.

 

  Så blev jeg indkaldt til aktiv tjeneste af Sylrissa. Jeg skulle rejse tilbage til mit fødested i norden, for at undersøge mulighederne for at etablere en lejr.

 

  Jeg rejste op til Shalamar først. Jeg skulle have dine præcise planer og godkendelse. Jeg mødte Minny deroppe. Hun smilte til mig, selvom hun stod som vagt, og ellers ikke måtte reagere på andet end trusler. Jeg kunne se på hende, at hun gerne ville hilse anderledes. Jeg fik bare sagt, baren når du har fri, før jeg var væk igen. Jeg fik din godkendelse, og en billet til norden allerede med afgang næste dag. Det var med skib. Jeg gik hen til baren, hvor jeg tilbragte tre timer, med de sædvanelige problemer.

 

  Så kom Minny. Hun havde ikke nået at klæde om. Jeg vinkede smilende til hende, og hun sprintede over, og faldt mig om halsen. En stor scene efterfuldt af et lavmeldt hej. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hun så irreteret på mig, og jeg smilte tilbage. Hun var dejlig, og jeg havde hende i mine arme. Vi fik slået os ned, og bestilte noget at drikke. Jeg fik forklaret hende, at jeg allerede skulle afsted igen imorgen. Hun så trist ud, indtil hun meget tydeligt fik en ide. Hun rejste sig op, tog min hånd, og trak mig ud af baren. Jeg havde ingen ide om hvorhen, eller hvad hun ville, men hun havde en plan. Jeg smilte ved tanken. Hun var speciel, måske lidt tosset, men det var derfor jeg var forelsket.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...