The Liar in Me 3 - Perfectly Imperfect (1D)

Tro det eller ej; Haley James er tilbage og denne gang på udebane. Den snart 20-årige verdenskvinde står overfor sin hidtil største udfordring; at jonglere romantik, familieliv og karriere. Det lyder måske ret lige til, men som altid formår Haley at rode sig ud i mere eller mindre gennemtænkte eventyre, både i England langt væk fra hendes elskede New York City, samt i USA hvor en helt særlig person skal gå rettergang.

Dermed vendes en fredsommelig ferie med søsteren Kate, veninden Jamie og deres fællesvenner ’One Direction’ fra idyllisk afslapning til hæsblæsende drama. Da Haley oveni dette modtager et tilbud hun ikke kan modstå vendes alt på hovedet. Tilføjer man Russell James’ uventede deltagelse er det som at hælde benzin på et bål og de implicerede må indse at gamle kneb, fortidens spøgelser og kryptiske hemmeligheder får flammerne til atter at blusse. Den infamøse Haley James sætter alt ind for at klare skærene, men sandheden tjener ikke altid en bedst. Lad løgnene løbe løbsk...

23Likes
9Kommentarer
1295Visninger
AA

2. To London with love

Kate’s P.O.V.

Jeg tog en dyb indånding og trak dermed den sene eftermiddagsbrise indad i fulde drag. Luften, der sendtes ud igennem mine blodbaner var frisk og smagte præcis som Londons storbyssfære altid havde gjort det – osende biler iblandet løftet om gode tider.  Gaderne var endnu regnvåde og den nu lyse blå himmel spejlede sig skybeklædt deri. Jeg gjorde et forsigtigt hop henover en af de mange vandpytter, der dukkede op hist og her, hvilket fik Harry til at se spøjst på mig. Han gav min hånd et klem og smilede skævt, idet jeg lo fjollet af mig selv.

”Så, du har været her i snart halvanden måned, hvad synes du egentlig om London?” smilede han siden spørgende og undveg med nød og næppe en gammel dame, der kom trækkende med sin lille indkøbsvogn. Jeg trak på smilebåndet, men kunne ikke helt fornøjes, da hans spørgsmål blot mindede mig om, at sommeren snart var forbi. ”Undskyld, ma’am,” undskyldte han forsigtigt og modtog da også et varmt smil – Harry Styles, always the ladies man. Efter den kortvarige distraktion vendte han atter sit grønne blik tilbage på mig og afventende hævede han drillende et øjenbryn.

Fnisende kunne jeg ikke lade være med at rødme og jeg bed mig i læben, for at samle et svar sammen. ”Lige så dejlig som jeg husker,” besvarede jeg ham muntert og registrerede straks overraskelsen i hans øjne. Før han dog kunne nå at reagere på mine ord dansede jeg let på tå ud af hans omfavnelse og opførte et mindre piruetteshow foran Big Ben. ”Vent lige et øjeblik, har du været her før?” udbrød Harry en anelse snøvlende i forundring. Armene jeg for lidt siden havde hævet mod himlene i henrykt frihed, faldt nu ned langs med min side – havde jeg ikke nævnt historien jeg delte med London…oops…eller altså, jeg havde sådanset planlagt ikke at sige noget om det.

Lettere rundtosset fra min amatørballet fumlede jeg rundt på mine fødder indtil Harry smilende støttede mig ved skuldrene. Han lagde hovedet på skrå og blinkede grinagtigt med begge øjenlåg. Leende daskede jeg til ham, men desværre holdt han ikke inde med sit komiske optrin, der meget snart ville blive pinligt herude i offentligheden – det var selvfølgelig også det han ønskede at opnå. ”Tjo, faktisk blev jeg født her…” mumlede jeg forlegent og forsøgte at henlede hans opmærksomhed på det gode vejr, ved at stirre intenst på de hvide skyer, der drev forbi – hvem, der var en sky lige nu. Denne taktik virkede selvfølgelig ikke, bemærk venligst sarkasmen.

Småmåbende trådte Harry tættere på mig og jeg fornam hvorledes min hjerterytme steg, ikke fordi jeg frygtede hvad han ville sige, nej hans blotte tilstedeværelse fik hele min krop til at fare forvirret om sig selv. ”Betyder det så, at jeg har givet min first-time-tourist-tour til min kæreste, der faktisk viser sig at være vaskeægte englænder selv?” adspurgte han mig i en stemme, der fandt mere dybde for hvert ord. Roligt tog han min ene hånd, derefter den anden. Han lagde et forsigtigt pres mine fingre, hvilket fik mig til at se op på ham.  I forventning fugtede han sine læber og syntes at nynne en lydløs melodi for sig selv.

Jeg kunne mærke mit stemmebånd trække sig sammen, men det fandt ikke rigtig nogen tone og intet faldt fra mine læber. Hvorfor jeg fandt det så svært at fortælle Harry hvad der foregik, ville sikkert forestå mange som et mysterium, men ligesom så mange andre hemmeligheder i mit liv havde dette noget med min familie at gøre – doesn’t it always? Da min stilhed dermed sagde det hele, slog Harry ud i en mild latter. ”Du må have været ved at dø af grin indvendigt,” pointerede han halvfornærmet og gav slip på min hænde, der ellers lige havde fundet en lunende komfort i hans berøring.

Med kulden der fulgte omklamrende efter, vendte Harry sig bort fra mig, for i stedet at studere bylivets pulsering omkring os. Kortvarigt sukkede jeg ærgerligt for mig selv inden jeg på listetå nærmede mig min lettere stødte kæreste. ”Kun en lille bitte smule,” hviskede jeg i hans højre øre, således at mit drillende budskab hvislede kærligt ned langs hans nakke. Et smil rørte på sig og trængte gennem hans stivnede mimik, men denne lune var forduftet idet han atter så på mig.

”Men hvorfor fortalte du mig det ikke?” spurgte Harry uforstående og forsøgte at opbløde sine ords kanter ved at sende et gyldent lys igennem sine øjnes grønhed. Uroligt trådte jeg mig selv over tæerne, men end ikke mit efterfølgende snubleri kunne fravriste Harry hans forvirrede afventen. Dermed indså jeg, at tiden var inde – sandheden måtte op til overfladen, fortiden skulle endelig pakkes ud. ”Fordi sidst jeg var her var i 2002 og derudover er denne by en del af min underlige familiehistorie…” forklarede jeg, mens mine hænder vred sig selv som en fugtig karklud – min familiehistorie var en slags don’t ask, don’t tell.

”Desuden er du virkelig hot som tour-guide,” flirtede jeg og greb fat om Harry’s krave med den ene hånd, mens den andens fingre snoede sig forførende ind i hans chokoladekrøller. Han fnes let og rullede med øjnene inden han lod sig rive med. Blidt pressede han sine læber mod mine og løftede mig en anelse op i sin favn idet kysset tog til i intensitet. ”Takker,” mumlede hans hæse stemme mod min kind, efterfulgt af et blidt nap i min øreflip. Jeg lo ved hans kærtegn og følte mig glad ved at have fortalt ham om mit fødested.

Dog måtte jeg erkende, at emnet ikke var udtømt. ”Men hvordan er London en del af din familiehistorie?” forsatte han ufortrødent og ledte mig ved hånden ned ad en mindre gyde. Jeg smilede af hans kendskab til byens smutveje, for i næste nu befandt vi os på en smal gade, hvor menneskemængden var som sunket i jorden. ”Hvis du virkelige vil vide det, men det er altså bare en lektie i historie” begyndte jeg en anelse spørgende i håbet om, at han ville ombestemme sig og lade historielektionen ligge. Mit håb blev dog slukket idet han viste mig hen til en bænk under, det der lignede et kroget æbletræ.

Yndigt blev vi indrammet af dets hvide blomster, der udsendte en svag sødme og varmende lagde Harry armen om mine nu rystende skuldre. ”Der findes en prestigefyldt country club kaldet ’The London High Society’ og min familie har været medlem deraf i generation efter generation. ” forklarede jeg i et monotomt stemmeleje, for dette var absolut ikke min yndlings historie, faktisk undlod jeg den altid når folk spurgte ind til min barndom.  Harry lagde interesseret hovedet på skrå, som for at høre bedre og han bed sig eftertænksomt i underlæben idet jeg fortsatte: ”Undtagen i 20’erne på grund af en skandale, der blev udløst af Marsden’erne. Med min mors generation blev de inviteret ind igen, men med prestige kommer forventninger og regler. Min mor blev hurtigt træt af, at klubben dikterede hvordan hun skulle leve sit liv, derfor brød hun med dem og da min far ofte blev udstationeret i USA valgte hun at flytte os alle samme derover.”

Som min fortælling kom til sin afslutning begyndte himlen at antage en gråligtone og i det fjerne hørtes torden, der meldte sin tyngende ankomst. Harry, der endnu ikke havde fundet ud af hvorledes han skulle reagere flettede sine fingre ind i mine og rejste sig. ”Så hvad er jeres forhold til klubben nu?” adspurgte han mig endelig, da jeg fulgte hans antræk til at søge skjul for et af London’s mange regnskyl. ”Hun er stadig meldt ind og hendes efterkommere a.k.a. mig er også automatisk medlem, men hun fandt et liv uden ´The London High Society´, hvilket mine bedsteforældre aldrig rigtig har accepteret.” besvarede jeg ham nøgternt og følte hvorledes jeg nærmest læste op fra et leksikon over fakta.

Harry smilede da også skævt af min udtalelse og hævede sine øjenbryn skælmsk. ”Wow, det var noget af en historietime,” jokede han og prikkede mig kildende i siden, hvilket fik mig til at le krampagtigt. Dog ikke længe nok til at distrahere mig fra et velvalgt; se hvad jeg sagde! ”Jeg sagde det jo,” hoverede jeg derpå og nikkede kort, men sagligt til krøltoppen, der atter rullede øjne af mig. Hans reaktion sendte en bølge af falsk fornærmelse indover mig og jeg fnøs utilfredst.

”True, men jeg var for distraheret af din skønhed til at tage mig af dine advarsler,” udbedrede Mr. Styles sin forseelse og fik da også charmeret knæene bløde på mig. Opgivende skælvede jeg i hans favn og overgav mig til sommerfuglene, der flagrede rundt i mit indre skønt solen for længst havde trukket sig bort fra vinden og tordenbragene, der ruskede i dagens sidste varme. 

***

Haley’s P.O.V.

”Ugh, det regner…igen,” sukkede jeg irriteret og lagde armene overkors i frustration over vanddråberne, der lod sig slå ind mod ruden jeg studerede verden igennem. Et lyn sønderrev dernæst skyerne og jeg veg forskrækket tilbage, som om uvejret forsøgte at irettesætte mig.

Zayn, der de sidste ti minutter havde ordnet et eller andet hejs på computeren lo hjerteligt og klukkende af mig. Jeg skulede til ham og han gemte sig atter bag den bærbares opslåede skærm – wise choice, my love! Mens lyden af hans fingre, der gled henover tasterne hermed indfandt sig på ny, bølgede endnu en dramatisk udånding over mine læber. ”Jeg er ked af det med regnen, det er vist en britisk ting,” annoncerede Zayn roligt, som svar på min melankolske tilstand. ”Det kan jeg se ja. Jeg læste et sted, at det regner omkring 200 ud af årets 365 dage,” påpegede jeg sagte og rynkede mine bryn i tænksomhed. ”Det skal nok passe,” mumlede Zayn fraværende og slog et slag med tungen idet han klappede pc’en sammen.

”Det er altså forfærdelig deprimerende,” konstaterede den amerikanske solskinspige i mig. Første halvdel af min beklagelse blev leveret højlydt til omgivelserne, men en hvis persons pludselige nærvær dulmede min stemmes volumen. Zayn nærmede sig forsigtigt og først da vores personlige rum kolliderede, berørte han mig blidt. Hans hænder gled rundt om min talje og lagde sig til ro på hver af mine hofter. Han pressede sin brystkasse mod mine skulderblade og hvilede sin næse og mund mod mit baghoved. ”Jeg ved nu ikke…” smilede han, således at hvert ord pulserede igennem min opspændte krop. I varsomme bølger kildede hans åndedrag min blottede hud og jeg måtte bide mig hårdt i læben for at holde samling på mig selv. ”…jeg kan nu godt lide regnen,” færdiggjorde han sløret sin sætning, hvis budskab forsvandt halvt om halvt i de kys han plantede langs med min kæbe og halsudskæring.

Jeg sank besværet og følte hvorledes min hjerterytme steg i et rasende tempo. Atter glimtede en knusende sølvgnist henover himlenes mørkhed og iblandet Zayn’s kærtegn, fik det mig til at hive gispende efter vejret. ”Jo, men ser du…når folk tager på ferie…flygter de normalt fra regnen…de vil til…Ibiza…og Bora…Bora,” fremstammede jeg stødvist grundet min åndeløshed. Et smil fra Zayn’s bløde læber berørte min hals og han morede sig ved, hvorledes han var i stand til at påvirke mig – I am so getting him back for this! Men følelsen af  ’But for now’ overvandt mig og jeg lænede mit hoved bagover, hvor jeg atter lod mig opsluge af øjeblikkets passion.

”True babe, men ingen af de steder tilbyder min service 24/7,” grinede Zayn kæphøjt og lagde mere tyngde i sin omfavnelse af min torso. Jeg ville have svaret igen, men at jeg virkelig var hans ’babe’ forekom mig endnu så overrumplende og berusende, at jeg blot lod mig selv synke dybere ned i hans hav af elskov. ”God pointe,” konstaterede jeg kortfattet og snurrede rundt i hans favn. Min opvågning kom bag på Zayn og dette faktum frydede mig naturligvis umådelig meget.

Forbavselsen over min pludselige befrielse fra hans tryllebindende berøringer lammede ham kortvarigt, hvilket gav mig tid til at overtage forførelsen. Med fingerspidserne presset mod hans brystben og mine øjne fastlåst i hans, førte jeg ham i retning af dobbeltsengen. ”Desuden, er fordelen ved dette ufarbare vejr, at ingen vil se skævt til, at man tilbringer hele dagen uforstyrret i seng,” erklærede jeg i en fløjlsblød hvisken, inden jeg bakkede Zayn helt ind til sengekanten. Med haserne fastlåst mod sengens firkantede træramme, gav hans krop efter idet jeg puffede blidt til ham og med et forhastet blik mod værelsets dør understregede jeg ’uforstyrret’.

Begge to landede vi på den fjedrende madras, jeg oven på ham og puderne hoppende omkring os, som legesyge børn på en trampolin. Zayn smilede skævt og lagene i hans brune øjne antog mørke konturer, der opslugte mig. Med sine hænder omkring mine kindben tiltrak han mig til sine læber. Hans lagde sig lystent om mine og en sprudlende fornemmelse af perfektion forløstes i mit indre, som var vi to puslespilsbrikker, der endelig mødtes og dermed fremviste det færdige billede.

Jeg skulle til at hjælpe Zayn af med hans leatherman-jacket idet lyden af døren, der gik op blæste os, de to puslepilsbrikker, fra hinanden. ”Uhm, venner der…oh God,” lød det irsk og en anelse skingert fra døråbningen. ”Uforstyrret, eller noget,” beklagede jeg mig sarkastisk og fik Zayn til at le, mens han satte sig op i sengen og jeg dermed tumlede ned ved siden af ham. ”Jeg vidste ikke at…øhm…ja…sorry, akavet, jeg så intet!” røg det hektisk fra Niall’s læber, mens han desperat prøvede at beslutte sig for om han skulle gå eller blive. Med en hånd lagt forblindende henover sine øjne gjorde det hans exit umulig og han ville uundgåeligt ramle ind i nogen eller noget. ”Træk vejret, mate,” beroligede Zayn ham venskabeligt og jeg nikkede enigt, idet jeg rejste mig og glattede min løse koksgrå kjole og nittebesatte bælte.

”I skulle til at…do the deed, right. Ja, det var ikke meningen at afbryde, men der er et bud ved døren med et ret important-looking letter…” annoncerede Naill efter et par dybe indåndinger, men hans stemmebånd sprang endnu lidt op og ned i tonarterne. ”Det var bare det, hej,” tilføjede han i jagende fart og var væk på få sekunder – den dreng altså! ”The deed? Seriøst?” grinte Zayn underholdt og gjorde et lille hop på stedet, hvilket sendte ham fra sengens lagner og op på benene. Jeg rystede på hovedet af Niall’s ord og så mig selv an i spejlet. ”Important-looking?” gentog jeg, mens min hjerne afspillede vores samtale med Nialler.

Zayn sneg sig atter op bag mig og lagde et par af mine blonde lokker tilbage på plads hvor de hørte til – du ved, når jeg altså ikke rullede rundt i høet med min kæreste – argh, det ord, så magisk! ”Ja, jeg er i hvert fald nysgerrig,” smilede Zayn’s spejlbillede til mit, hvorefter han plantede et forsigtigt kys mod min kind. Han forsvandt siden ud af døren og ned af trappen til Niall. Jeg selv tog mig fortumlet til ansigtet, hvor Zayn’s læber endnu brændte mod min skære hud. ”Tja, nysgerrig er man vel altid,” overbeviste jeg mig selv og fulgte efter drengene ud til den åbne hoveddør, hvor jeg blev overrakt en noget massiv konvolut.

***

Harry’s P.O.V

Kate grinede fjollet og hikstede komisk idet jeg drillende daskede hende i ansigtet med en papirserviet. ”Så tror jeg vi har fået bugt med dit kakaooverskæg,” konstaterede jeg og lo med hende. Hun rystede på hovedet og lod et par fingerspidser glide verificerende henover sin overlæbe. ”De fleste fyre finder det altså sødt,” pointerede hun halvflabet og plirrede flirtende med øjnene. Et jag, der mindede om svaghed jog igennem mit indre og tanken om Kate sammen med en anden end mig forekom mig ubærlig.  ”Hvilke fyre?” spurgte jeg skeptisk, dog med et smil et sted i mit svælgs dybde. Kortvarigt så jeg mig omkring på caféen hvor vi havde søgt tilflugt for regnvejret, men med Kate’s svar vendtes min nysgerrighed hurtigt tilbage til hende.

”Årh, du ved bare andre fyre,” fnes Kate henkastet og iklædte sig sin jakke med et skælmsk blik i sine blå krystaller. Vi havde allerede betalt og da regnen endelig holdt inde måtte vi hellere se at komme hjemefter. Faktisk skulle vi over til Zayn’s lejlighed, hvor han og Haley havde inviteret til filmaften. Mens min hjerne havde mindet sig selv om dette faktum, var Kate allerede nået hen til caféens udgang. Herfra så hun flygtigt på mig, kastede håret kækt over skulderen og smuttede ud af glasdøren, hvilket fik mig til at komme spjættende op af stolen. ”Hey!” kaldte jeg efter hende og tiltrak mig de andre cafégæsters fulde opmærksomhed. Akavet smilede jeg bredt og trak undskyldende på skuldrene inden jeg på det nærmeste spurtede efter Kate.

Hun var næsten nået ned for enden af gaden, men her var hun blevet nødt til at stoppe op. Jeg lo for mig selv, for som hun stod der lignede hun intet mindre end en fortabt hundehvalp, der ikke kunne hitte rede i vejen hjem - det var jo også længe siden hun havde været i London. ”Faret vild?” spurgte jeg nonchalant og stillede mig op ved hendes ene side. Kate drejede sit ansigt mod mig, men jeg lod ikke vores øjne mødes – træerne på den modsatte side af vejen var da langt mere interessante!  ”Harry Styles, er du fornærmet?” adspurgte hun og puffede oplivende til mig. Stålsat lod jeg som om jeg ikke hørte hende, mens mit indre kæmpede for ikke at smile til hendes kønne ansigt. ”Du ved, at jeg ikke vil have andre end dig,” erkendte hun forsigtigt og trådte ind foran mig. Derpå brød hun mit forsøg på at nedstirre et stakkels bøgetræ, der stormomsust bøjede sig for vinden.  ”Harold Edward Styles!” udbrød hun i skuffet kommando, hvilket fik mine øjne til at flakke henover hendes frustrerede ansigt.

Forsigtigt berørte jeg begge hendes kinder og med tommelfingrene glattede jeg hendes anstrengte mimik ud. Med en sagte rolighed smilede jeg først drilsk til Kate’s nu forundrede øjne af blå inden jeg kyssede hendes læber blidt. Idet jeg trak mig væk fnøs hun en anelse irriteret, da det gik op for hende at jeg blot legede med hende, men efterhånden blødte hun op og endte med at rulle øjne af mig. ”Du er simpelthen bare for meget,” tilkendegav hun og greb min hånd. Jeg gav hendes et forsikrende klem og lod mig let som ingenting trække af med.

***

Kate’s P.O.V.

Harry nynnede lystigt ved min side og hans fingre flettede sig legesygt ind og ud mellem mine. Lykkeligt smilede jeg for mig selv, for aldrig havde jeg før været så forelsket. Kortvarig lænede jeg mi g på hans skulder. Harry’s let gyngende gang fik mit hoved til hoppe op og ned med mellemrum og jeg kunne ikke lade være med at fnise. Dette udbrud fik hans dybe øjne til at se spørgende på mig og deres grønhed lystes op af sensommerens skære himmel. Grundet min stilhed tranformeredes forundringen sig hurtigt til bekymring. Den pludselige alvor i deres pigment fik mig til at synke besværet og jeg blev atter mindet om at august lakkede mod enden…og dette betød en eneste hjerteknusende ting…

En anelse akavet viklede jeg mig selv ud af Harry’s arm og skjulte mine rystende hænder i mine jakkelommer. ”Harry, der er noget jeg må tale med dig om,” begyndte jeg sagte og bed mig i underlæben. Han nikkede interesseret og forsøgte atter at forbinde vores kroppe ved at hægte sin arm i min. Undvigende overfor det faktum jeg var ved at præsentere ham for satte mine fødder farten ned og havde det ikke været for et rødt fodgængerfelt, så havde Harry sikkert undret sig gevaldigt. ”Jamen, hvad er det så?” smålo han utålmodig over at vente i flere langtrukne minutter. Jeg måtte også le, men jeg var langt fra underholdt. ”Sommeren er snart forbi…” konstaterede jeg og fortsatte usikkert: ”Hvilket betyder, at jeg må vende tilbage til college…i Philadelphia.”

Mit blik låste jeg fast på lyskrydsets susende trafik, bange for at se Harry i øjnene. ”Amerika…” sagde han for sig selv, men det mødte sagtens min øresnegl, jeg hørte sørgmodigheden over bilernes rumlen, vindens brusen og fodgængernes livlige snakken. ”Jeg lovede min mor det,” forklarede jeg, selvom dette løfte afgivet for måneder siden aldrig nogensinde ville være i stand til at lindre smerten, der nu voksede som en mur imellem Harry og jeg. Straks fyldtes mit indre med en flod af sønderrivende spørgsmål. Ville han forstå eller blive rasende? Var det her et skridt på vejen eller en blindgyde? Was this the end? Nej, det kunne det ikke være, det måtte det ikke være!

Vi havde brug for at bevæge os væk fra dette sted, røre på os, så virkeligeden ikke fik et for alvorligt tag om vores kroppe, men det røde lys stirrede endnu nådesløst ind i min sjæl og borede sig fast med en ondskabsfuld kulde. Drengen, der betød så uendelig meget for mig stod stiv som et bræt ved min side og varmen, der før havde bølget fra hans berøring af min arm var nu frosset til. ”Harry, det ændrer ikke på hvad jeg føler for dig,” hviskede jeg med blødende hjerte og lod mine hænder løbe fra hans kinder og nedover hans hals i et forsøg på at ruske ham fri fra sit chok.

Flygtigt smilede han stramt, men hans smilehuller nåede knap nok at komme til syne, før smilet atter sank tilbage i musklerne, der havde fremkaldt det. ”Lad os ikke snakke om det nu, det vil bare ødelægge dagen.” proklamerede han og gjorde et svirp med nakken. Derpå faldt hans krøller charmerende omkring hans kindben, men han formåede også at vriste sig ud af mine kærtegnende berøringer. Mine hænder faldt herefter ned langs mine sider og jeg ville lægge armene overkors, men min hjerne havde ikke overskud til at udsende denne ordre. ”Men det må---” forsøgte jeg uforløst, men mine indsigelser blev brat afskåret af to kendsgerning – Harry ville ikke høre det og det røde lys ændredes pludseligt til grønt; thanks a lot, very helpful; brokkede jeg mig overfor lyskurven.

”Kate, solen skinner, vi er unge og forelsket, lad os ikke tale om rodet,” bad Harry mildt og selvom hans blik endnu forholdt sig bundet til den realitet jeg lige havde klarlagt for ham, så dansede en optimisme henover hans solbelyste ansigt. Med et blink fra hans højre øje og hans hånd på min lænd, blev jeg guidet over fodgængerfeltets hvide striber. ”Livet er rodet,” konkluderede jeg skeptisk og snurrede Harry rundt således, at han blev tvunget til at se direkte på mig. Han undveg ikke mine øjne, nej han låste sine fast deri og optegnede mine læbers omrids med sin tommelfinger. Frustrerende som det var skælvede jeg og ville kæmpe imod. Vredt forsøgte jeg at vriste mig fri, men Harry bevægede sig blot tættere på mig. Hans underlæbe berørte min og med næsen puffede han til min næsetip, for at få mig til at løfte ansigtet opefter. ”Ikke i dag,” afgjorde han lydløst og pressede sine læber mod mine, der modvilligt ville befries. Men Harry løsnede ikke sit greb om mig, han lod sine fingre glide ind mellem mine lyse lokker og holdt mig helt ind til sig – just love me, hviskede hver af hans berøringer og til sidst måtte jeg overgive mig til sødmen i endnu et sommerlunt øjeblik.  

***

Kate’s P.O.V.

”Kate og Hazza er her, hele banden er samlet!” råbte Lou muntert og jeg begræd mine ømme trommehinder. ”Også hej til dig Lou,” smilede jeg skeptisk og blev dernæst kvalt i et bamseknus. ”Halløj halløj, snacks i stuen og Haley i køkkenet,” hilste han hektisk og klappede Harry venskabeligt på skulderen. De to drenge udvekslede et besynderligt blik og jeg måtte indse, at det nok var en slags 1D-øjensprog, som betød ’kærestekvaler – help!’. Førend Louis kunne nå at påføre mig mere fysiskskade førte jeg an i retning af køkkenet og Harry med Louis bag sig, fulgte traskende efter. ”Kate!” hvinede Hale lykkeligt idet hun fik øje på mig. ”Velkommen til Zayn’s humble estate!” lo hun hjerteligt og omfavnede mig kærligt. ”Tak,” mumlede jeg et sted mellem hendes krøller. Dernæst fik Harry en krammer, mens Lou fik et dask. ”Hey!” vrængede han komisk og tog et par lette dansetrin mod køkkendøren. ”Tag dem her ind til de andre,” beordrede Haley og med en skål chips mellem hans hænder snurrede hun ham rundt om sig selv og gav ham et puf i den rigtige direction.

”Hej Hay. Jeg går ind i stuen Kat,” besvarede Harry stift, Haley’s varme hilsen. Derpå kyssede han mig kort og en anelse hårdt på kinden, inden han på det nærmeste tog benene på nakken og forsvandt ind i tv-stuen. Et hav af glade stemmer brød frem derinde fra og vi var åbenbart de sidste, der dukkede op. ”Okaay, hvad handlede det om?” spurgte Haley og sendte mig et drillende blik, mens hun lod en træske sno sig rundt i en skål med chip-dip.  Den hvide creme-fraiche blandede sig smidigt med det orangerøde barbecue-pulver i en fascinerende snirkel. Haley rømmede sig for at lede mig tilbage til det spørgsmål hun lige havde stillet mig. Jeg rev mig løs fra dippen og fokuserede på hendes afventende ansigt. ”Åh øhm, vi havde bare et mindre skænderi tidligere…” forklarede jeg og vred mine hænder. Min omsorgsfulde søster holdt inde med sit røreri for at se mig an. ”Eller faktisk var det mere en Kate-envejssamtale omhandlende fremtiden, som Harry ignorerede fordi han afgjorde, at den ville ødelægge nutiden.” bed jeg arrigt og hånden som Haley for lidt siden havde strakt ud imod mig veg nu forjaget tilbage.

Hun rørte atter dippen sammen, blot lidt mere voldsomt. ”Fremtiden…hvordan?” undrede hun sig og smagte på sin kreation ved at dyppe en pegefinger i den tilsmagte yoghurt, for siden at stikke fingeren i munden. Et lille smil kurvede for en kort stund hendes læber, inden hun vendte tilbage til vores samtales seriøsitet. ”Jeg bliver nødt til at tage tilbage til Philly…i næste uge,” fremtvang jeg på mit stemmebånd og afskyede det faktum, at det var anden gang jeg måtte erkende dette til verdenen omkring mig. Straks gav Haley slip på sin træske, tørrede sine fingre af i et håndklæde og skubbede dip-skålen fra sig. ”Skal du tilbage allerede nu?” fremstammede hun sagte og skuffelsen var tydelig i hendes øjne, der mistede en anelse glans for hvert ord hun udtalte.

Jeg nikkede og anstrengte mig for ikke at lade en arrigskab skubbe sig vej igennem mig. ”Ja, nogen af os må jo gå i skole for at opnå succes!” udbrød jeg anklagende – anstrengelsen var vidst ikke stor nok…I failed BIG time! Hale så ned på sine fødder og følte sig vidst gevaldigt truffet – with good reason…

”Ouch,” annoncerede hun efterfølgende, men kunne ikke dy sig for at grine halvt om halvt. ”Sorry, min angry-at-Harry-Kate is showing!” undskyldte jeg og hægtede mine arme omkring Haley hals. Hun lo lige ved mit øre og jeg følte en pludselig trang til aldrig at give slip. ”Hvad med at læse i London?” foreslog hun og vi måtte nu trække os bort fra hinanden, for at fortsætte vores konversation. Jeg sukkede og strakte mig modløst. ”Tro ikke, at jeg ikke har overvejet det, men mine forældre ville aldrig give mig lov.” bekendtgjorde jeg trist og smagte nu også på dippen, der havde stået fristende lige for næsen af mig. Dens fyldige smag spredte sig orange og brændende i min mund med en sød undertone – livet i en nøddeskal; it burns you with such sweetness.

”Heller ikke hvis jeg brugte mine excellente talegaver på Russell?” smilede Haley blændende og rejste storladent sine øjenbryn. Jeg fnes, hvilket fik hende til at lægge armen betrykkende omkring mine skuldre. ”Ville du virkelig gøre det?” røg det forbavset ud af mig, idet jeg var kommet mig over morskaben i hendes egen stolthed og flabede praleri. Vantro så Haley måbende på mig, for siden at ranke ryggen. ”Selvfølgelig, det er hvad søstre er til for søs.” annoncerede hun højtidelige og puffede til mig med hoften. Herpå satte vi i retning af stuen, hun med dippen og jeg med håb på armen. ”Tror du virkelig han vil lade sig overtale?” indvendte skeptikeren dog i mig få meter før vi nåede vores mål. ”Betvivler du mine evner?” drillede Haley og fortsatte med stor overbevisning: ”Han var ikkeeksisterende i 10 år af mit liv, he kind of owes me one!”

________________________________________________________________________________________________________________

OMG! The return of Tess Towler! Er jeg bare verdens værste medlem af movellas??? Virkelig lang ventetid = totalt uacceptablet - jeg er SÅ ked af det alle sammen - fire måneder siden jeg publicerede og to måneder senere end jeg lovede ankomsten af første kaptiel - jeg ved ikke hvad jeg skal sige...

Jeg er skuffet over mig selv og min skrive-mojo, men jeg må advare jer; jeg er i gang med eksamensprojekt på min designskole og skal gerne have syet en aftenkjole inden d. 18. december så mit liv er ret hektisk for tiden, men vil gøre alt i min magt for, at der ikke går så lang tid igen!

Når alt det er sagt så håber jeg, at I kan lide det første kapitel. I har simpelthen så meget i vente med denne 3'er! Hvad tror I det var for et brev Haley modtog??? Hvad synes I om Kate og Harry's storyline? Har I nogen idéer om/ønsker til hvad der kommer til at ske? Let me know lovelies! :D <3

Lot of love,

~Tess Towler~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...