Gravstenen (One Shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2013
  • Opdateret: 14 jul. 2013
  • Status: Igang
Jeg løb, og jeg løb så hurtigt jeg kunne. Der var ingen udvej, jeg var fanget i mørket, fanget i mit hjerte, og der var intet jeg kunne gøre. Tiden var ved at løbe ud, og det var snart en time siden klokken havde slået midnat. Jeg nærmede mig hurtigt gravstenen, men det var ikke hurtigt nok.

0Likes
2Kommentarer
165Visninger

1. One Shot

Jeg løb, og jeg løb så hurtigt jeg kunne. Der var ingen udvej, jeg var fanget i mørket, fanget i mit hjerte, og der var intet jeg kunne gøre. Tiden var ved at løbe ud, og det var snart en time siden klokken havde slået midnat. Jeg nærmede mig hurtigt gravstenen, men det var ikke hurtigt nok; Idet solen tittede frem bag bjergene og ramte min ubeskyttede ryg, skød smerten op i hele min krop, og jeg faldt sammen en meter fra min gravsten. Hvis bare jeg havde nået det, hvis bare jeg var et menneske, der ikke mistede forstanden ved solens skarpe lys. Jeg er en vampyr, og jeg hader det lige så meget som jeg hader sollys. Jeg kan ikke spise mad, og det piner mig når andre gør det. Folk æder op i hovedet på mig, og de ænser mig ikke. Det er ekstremt trættende når man kan dufte burgernes duft og pomfritterne der varmes. Når man ser sodavanden der bruser og løber ned i de heldige menneskers spiserør. De tror nogle gange, livet ikke er værd at leve, og det troede jeg også engang; Derfor er jeg det jeg er nu, og jeg vil hellere være død end at leve i min vampyr-tilstand, for den stinker helt vildt. Hvis bare mennesker ville vide hvordan jeg havde det, hvordan frygten for døden dog ville skræmme dem.. Hvis bare de vidste, hvor dumme de nogle gange var, når de overvejede at dræbe sig selv, når de var deprimerede, for ingen var mere deprimeret eller død end jeg var nu. Gravstenen stod højt over mit hoved, og jeg kiggede håbløst ned i jorden. Pludselig kom en skygge foran solen, og jeg så mod himlen. Den var klar og sort, og stjernerne lyste svagt ned på min let gennemsigtige skikkelse. Dog var solen der ikke, og det skræmte mig, før det gik op for mig, at det blot var en sky der havde skygget for solen. Jeg berøre min gravsten med fingerspidserne, i samme sekund som skyen svævede væk fra solen og jeg var igang med at blive suget ned i min hule under min gravsten, men i samme sekund min krop var nede i jorden, mærkede jeg ingenting;

Jeg havde forladt min svage sjæl udenfor, og jeg kunne ikke hente den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...