The World Between Us ♥

Serena er en helt almindelig pige, hverken fattig eller rig. Hun er lige flyttet med sin familie til en lille by i Washington. Serena møder en mystisk fyr, som advare hende om at være sammen med hende. Bliver Serena ved med at opsøge denne fyr? Hvorfor er han så mystisk? Serena er opsat på at finde ud hvem han er og hvorfor hun finder ham så interessant, men vil det ende galt? (Inspiration fra Twilight, så derfor kan den godt minde lidt om Twilight)


4Likes
4Kommentarer
330Visninger
AA

4. New (maybe best) friend

Jeg gik stille hen i køen og bestilte mad.

”Tomatsovs” hviskede jeg til kantinedamen.
”Du må så være den nye elev Serena Campbell?” spurgte kantinedamen og satte en skål tomatsovs på min bakke.
”Ja” svarede jeg akavet og undrede mig over at selv kantinedamerne havde hørt om mig.
”Vi er jo en lille by, så når der kommer nye til, hører man hurtigt om dem” sagde hun, som om hun havde læst mine tanker.
Jeg smilede og gik ned til et tomt bord og satte mig for mig selv. Jeg sad og spiste min mad uden nogen kom hen til mig. Jeg lod mærke til at mange sad og skævede over til mig, men ingen snakkede til mig hele det frikvarter. Jeg havde aldrig været god til at opbygge nye venskaber, de kom altid til mig på min gamle skole. Jeg havde egentligt altid haft mindst tre veninder omkring mig hele tiden på min gamle skole, som ville gøre alt for mig. Men her var det anderledes, på den gode måde. De så mig ikke som hende med den rigeste far i byen, men som den nye pige Serena Campbell som lige var flyttet til byen. Klokken var fem minutter i ti og klokkede ringen snart, jeg tog mit skema frem for at finde fysik lokalet. Ude i siden på skemaet stod der hvilke fag der var i hvilket lokale nummer jeg skulle gå til. Fagene stod i alfabetisk rækkefølge, så det tog ikke lang tid at finde fysik. Fysik – C12 stod der. A var stueetagen, B var førsteetage og C var anden etage. Jeg pakkede mit skema ned i min taske igen og gik mod elevatoren, som var lige udenfor kantinen. Der stod fem andre som også skulle med elevatoren, deriblandt en høj lyshåret pige som gik over og stillede sig ved siden af mig. Jeg smilede kort til hende og kiggede så ned i jorden.
”Du må være Serena Campbell?” spurgte hun, med en sød lille stemme.
”Ja, det kan jeg vel ikke lyve mig udenom,” svarede jeg og smilede.
”Har du hørt det lidt for mange gange?” spurgte hun og grinede.
”Alt for mange gange” svarede jeg og grinede.
”Hov jeg glemte helt at introducere mig selv.. Jeg hedder Chloe Smith” sagde hun og tog sin hånd frem for at hilse. Jeg tog venligt i mod den og smilede.

*ding* sagde elevatoren og det vrimlede pludseligt ud med elever. Da elevatoren var tom for elever gik Chloe og jeg sammen ind i elevatoren, uden at sige noget til hinanden.
”Hvad skal du have nu?” spurgte Chloe og afbrød den akavede stilhed i elevatoren.
”Fysik i lokale C12. Hvad med dig?” spurgte jeg og elevatoren stoppede på førsteetage. Vi var nødt til at flytte os lidt, så dem bag os kunne komme ud før elevatoren kørte videre og der skulle selvfølgelig også nogle med op på anden etage, så nu stod vi helt klemt op ad hinanden.
”Undskyld jeg ikke lige svarede før. Det var lidt svært med alle de mennesker der skulle ud og ind” svarede hun klemt.
”Jeg kan følge dig hen til C12, vi skal have time sammen” fortsatte hun og smilede stort.
”Fedt!” svarede jeg lettet. Så skulle jeg ikke gå rundt som en eller anden forvirret turist og lede efter lokalet.
Elevatoren stoppede og nu var vi endelig på anden etage. Vi var de sidste der kunne komme ud, for alle andre pressede sig frem.
”Plejer der altid at være så trængt i elevatorerne?” spurgte jeg forpustet, efter at blive klemt i en elevator i to minutter, som efter min mening er alt for lang tid.

”Nogle gange. I dag var ret ekstremt må jeg sige” svarede hun forpustet ligesom mig.

”Hey! Skal du egentligt noget efter skole?” spurgte Chloe, før vi gik ind i fysik lokalet.

”Hmm.. Nej det tror jeg ikke. Hvorfor?” spurgte jeg og kiggede undrende på hende.
”Jeg kunne jo lige vise dig lidt rundt i byen, hvis du har lyst og tage på byens bedste café?” spurgte hun spændt.

”Jo selvfølgelig!” svarede jeg og smilede. 

_______________________________________________________________

Undskyld for at den er så kort. Der kommer et længere kapitel næste gang :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...