The World Between Us ♥

Serena er en helt almindelig pige, hverken fattig eller rig. Hun er lige flyttet med sin familie til en lille by i Washington. Serena møder en mystisk fyr, som advare hende om at være sammen med hende. Bliver Serena ved med at opsøge denne fyr? Hvorfor er han så mystisk? Serena er opsat på at finde ud hvem han er og hvorfor hun finder ham så interessant, men vil det ende galt? (Inspiration fra Twilight, så derfor kan den godt minde lidt om Twilight)


4Likes
4Kommentarer
315Visninger
AA

3. Mason Brown

Jeg vendte mit skema om og prøvede at finde lokalet hvor der stod ”fransk niveau 1”.

Der! kom jeg til at sige lidt for højt til mig selv, så en til gruppe piger stoppede op, fnisede og gik videre.

Ned af den her gang og første dør til højre, hviskede jeg til mig selv og begyndte at gå mod lokalet.

Jeg gik ned af gangen og på den første dør til højre stod der selvfølgelig ”fransk niveau 1”. Jeg gik stille og lydløst ind i klassen og kiggede mig omkring. Læren var kommet og var i gang med at skrive ned, hvad vi skulle lave den næste times tid. Jeg gik åbenbart ikke lydløst nok, for læren vendte sig rundt mod mig og kiggede studerende på mig, med sine briller sunket ned på hans næse.

Du må være den nye elev Serena Campbell, sagde han med en meget dyb stemme.

Ja, svarede jeg og smilede.

Velkommen til Serena. Mit navn er Joseph Clark, sagde han og smilede tilbage.

Han kiggede rundt i klassen og vendte sig derefter mod mig igen.

Du kan sætte dig derover til Mason Brown, som sidder bagerst i højre hjørne, sagde hun og pegede ned mod en høj, flot, muskuløs dreng med flotte brune besynderlige mørke øjne og flot brunt sjusket hår.

Jeg håber i alle vil tage godt i mod Serena, råbte Joseph ud over klassen.

Jeg gik stille ned mod min plads, mens alle elevernes fulgte mig ned på min plads med deres stirrende øjne, som faktisk var meget ubehagelige. Jeg satte stille min taske ved siden af bordet og satte mig på min plads ved siden af Mason. Han var guddommelig smuk tæt på. Det er ikke så tit at man siger at drenge ligefrem er smukke, men det var han. Han havde den mest perfekte ud, perfekt sat hår og alle hans små træk i ansigtet var charmerende. Jeg kiggede genert på ham og smilede svagt. Han smilede svagt tilbage og kiggede den anden vej, ud af vinduet.

Har du haft fransk før? spurgte han, uden at kigge på mig.

Nej. Vi havde ikke mange sproglige fag på min gamle skole i Dallas, svarede jeg og prøvede at få øjenkontakt med ham, men hans øjne var fjerne som om han var på stoffer. Jeg kiggede undrende på ham, jeg tror han lod mærke til det men gjorde intet, hverken kiggede underligt på mig eller lod et lille grin ud af hans mundvig, intet.

Timen var ved at slutte og jeg havde stadig ikke fået noget som helst kontakt til ham. Selvom jeg prøvede at sukke uden det lød overdrevet, så han gad hjælpe mig med mit fransk, gjorde han intet end at kigge ud af vinduet eller ned i sit papir. Klokkede ringede ud og jeg rejste mig stille op og tog min taske overskulderen. Mason blev siddende lidt, indtil jeg begyndte at gå.

Skal jeg følge dig til kantinen? spurgte han med en lav charmerende stemme bag min ryg. Jeg kiggede overraskende på ham, for jeg troede jo ikke han kunne lide mig.

Ja tak, svarede jeg og han gik op ved siden af mig.

Kom, sagde han og vi gik ud af klassen i tavshed.

Hvad har du i næste time? spurgte han, uden at kigge på mig. Jeg skyndte mig at tage mit skema op af min bukselomme og tjekkede.

Fysik, svarede jeg og kiggede på ham, men han kiggede stadig ned i jorden.

Okay, svarede han ligegyldigt.

Hvad med dig? spurgte jeg for at afbryde tavsheden.

Matematik, svarede han.

Okay, svarede jeg akavet og vi gik videre i tavshed.

Nu var vi ved kantinen som var prop fyldt med elever og få lærer. Jeg kiggede uoverskueligt rundt og overvejede stærkt at springe frokosten over i dette frikvarter.

Vi ses måske i morgen, sagde Mason pludseligt og skulle lige til at gå.

Er du ikke sulten? spurgte jeg.

Njaaa. Kantinens mad er ikke lige mig, svarede han og gik ud af den store dør ved indgangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...