Fanget

"Jeg havde tit tænkt over om, jeg tog den rigtige beslutning dengang. Jeg byttede mit gamle- lidt kedelige- liv, ud med et nyt liv fuld af fare og spænding. Jeg skulle rejse rundt i rumskibe og søge efter liv og beboelse i det ydre rum. Jeg havde altid drømt om det."

Noah er en af de udvalgte til en rejse rundt i det ydre rum. Men er det helt ufarligt? Hvad gør han, når han pludselig står helt alene? Hvordan vil han klare sig? Får han hjælp? Hvad sker der, når han vender tilbage? Er han i fare? Find ud af det og meget mere her..

0Likes
0Kommentarer
267Visninger
AA

6. Kapitel 5: Jagtet..


Efter min lille ’flugt’, var jagten officielt sat ind på mig. Stråler strøg omkring mig. Jeg undveg dem med nød og næppe. Jeg fløj så hurtigt som overhovedet muligt. De var lige i hælene på mig. Efter lidt tid stoppede strålerne. Jeg sukkede. Jeg prøvede, at tage det roligt. Jeg bildte mig selv ind, at det hele nok skulle gå- hvis bare jeg kunne holde hovedet koldt. Jeg fløj igennem forskellige galakser. Alle farver var repræsenteret heroppe. Især det blå skær, havde min interesse.

 

Jeg fløj lidt mærkeligt. Men det var fordi jeg stadig blev beskudt af et eller andet. Af hvad vidste jeg ikke. Jeg ville ikke kigge tilbage af frygt for at styrte ned. Jeg kunne næsten ikke se planet, jeg var flygtet fra, længere. Den lignede bare en lille golfbold på afstand. Jeg skød tanken fra og holdt mit fokus på det, der var foran mig. Tiden gik langsommere og langsommere for mig.

 

Jeg var kontant på vagt. Hvis jeg sov i bare et lille øjeblik, kunne jeg i næste sekund sidde i fare til halsen. Jeg ville nok have bedst af at bo nede på jorden. Jeg var nok bare ikke skabt til det her. Det interessede mig, og selvfølgelig var det spændende. Men jeg havde virkelig mine tvivl om metoderne og sikkerheden efter det her. Jeg skubbede tanken væk. Jeg prøvede, at tænke på ingenting. Hvis jeg ikke tænkte på noget, kunne jeg ikke blive bekymret.

 

Jeg holdt bare øje med omgivelserne, der jævnligt skiftede. Jeg fløj ret hurtigt. Jeg ventede bare på, at finde et midlertidigt tilholdssted. Det skulle nok komme. Håbede jeg. En del af mig ville ikke findes eller tilbage til de andre. At vende tilbage ville betyde lange rapporter og ingen fri vilje. Jeg var bare en marionet i et større spil, som jeg ingen chance havde for at vinde. Ingen chance for at leve livet, som jeg selv ville. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...