Fanget

"Jeg havde tit tænkt over om, jeg tog den rigtige beslutning dengang. Jeg byttede mit gamle- lidt kedelige- liv, ud med et nyt liv fuld af fare og spænding. Jeg skulle rejse rundt i rumskibe og søge efter liv og beboelse i det ydre rum. Jeg havde altid drømt om det."

Noah er en af de udvalgte til en rejse rundt i det ydre rum. Men er det helt ufarligt? Hvad gør han, når han pludselig står helt alene? Hvordan vil han klare sig? Får han hjælp? Hvad sker der, når han vender tilbage? Er han i fare? Find ud af det og meget mere her..

0Likes
0Kommentarer
268Visninger
AA

5. Kapitel 4: Fanget..


Hvis jeg troede, at jeg skulle slippe så let, fandt jeg hurtigt ud af at jeg havde taget grueligt fejl. Jeg vågnede op til en celle. Det virkede som en slags fængsel. Jeg kunne ikke se eller mærke andre fanger end mig selv. Strib var forsvundet. Typisk. Jeg kunne mærke nogle mønstre. Det var lidt svært at bedømme, hvor mønstrene var henne. Men jeg lagde min hånd mod væggen, og mærkede at mønstrene føles meget tydeligere nu.

 

Hvorfor skete sådan noget her for mig? Jeg havde bare prøvet, at udføre den opgave jeg var sendt ud på. Jeg forstod det ikke. Jeg fulgte mønstrene rundt i cellen. De dannede nogle cirkler. Hvis bare jeg kunne finde en dør. Jeg forsøgte. Svaret måtte være, at der ingen dør var. Eller også var den bare godt skjult. Jeg valgte, at tro på det sidste. Hvordan skulle de ellers have fået mig herind, hvis der ingen dør var?

 

Jeg undersøgte stedet lidt nærmere. Noget føltes anderledes lige der hvor jeg stod lige nu. En slags varme skød igennem væggen. Hvad var det her dog for et sted? Jeg ville ikke blive her for at finde ud af det. Jeg ville videre. Jeg ville giv så lidt op. Jeg ville gøre forsøget, inden jeg gav op. Jeg sukkede og satte mig ned. Jeg følte mig indespærret. Hvilket nok ikke var så sært under de her forhold. Jeg holdt hånden mod væggen. Jeg lagde alle kræfter i. Den gav sig lidt for hvert skub, ind til den til sidst åbnede op. Jeg skyndte mig ud.

 

Stedet var stort. Der var mange gange. At nogen skulle kunne finde rundt virkede uvirkeligt. Jeg prøvede efter bedste evne, at finde udgangen. Jeg fandt dog noget, der mindede og en dør. Jeg løb ud af den. Jeg løb, som jeg aldrig havde løbet før. Før jeg vidste af det sad jeg i et rumskib på vej væk derfra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...