my life change-1D

da Samantha finder ud af at hun er lillesøster til selveste Louis tomlinson, bliver hendes liv virkelig vendt på hovedet. hvad gør hun da hun ikke kan klare al opmærksomheden som hun jo lige pludselig får og hvad sker der da hun begynder at kunne lide en af drengene fra bandet.

følg med og læs om samanthas nye liv.

31Likes
45Kommentarer
1485Visninger
AA

3. uheldet

Jeg vågnede og så at klokken allerede var 7.

Ja i tænker sikkert at det er tidligt, men jeg plejer at stå op kl.6.

Jeg rejste mig op og fandt mine sorte højtaljede shorts (det var de bedste at klatre i) og en rød/hvid stribet top. Og så fandt jeg  alle de ting jeg skulle bruge idag og mine klatresko som var hvide (ja i tænker sikkert at hvide sko ikke er praktiske når man klatre, men jeg bruger kun de hvide når jeg er til konkurence, for de er de flotteste). Jeg gik og tog mig et bad og derefter tog jeg sjovt nok det tøj på som jeg havde fundet inden jeg gik i bad. Jeg gik ned i køkkenet og tog noget mad. Da jeg havde siddet og spist kom de andre ned og satte sig. Louis havde en rød/hvid stribet langærmet bluse på og så havde han et par beige lange bukser med seler. Niall havde et par mørke bukser og en hvid t-shirt på og Eleanor havde  et par mørke shorts og en løs lyserød top på. "Heey  sammie, sovet godt?" Spørger Niall glad. "Ja hvad med jer?" Svarede jeg. De nikkede og Niall åbnede sin mund, men jeg nåede lige at sige "der er mad i køleskabet". Niall's øjne lyste op og han sprang hen til køleskabet og tog noge mad. "Hey søs?" Spurgte Louis "ja?" "Vi matcher". Eleanor og jeg begyndte at grine af Louis, da han havde sagt det ret hyper. Efter lidt tid kom Lisbeth, Anders og Matt også ud i køkkenet og begyndte at spise. Mens vi sad og spiste snakkede vi om konkurrencen "er du slet ikke nervøs?" Spurgte Eleanor som sad ved siden af mig "lidt, men kun fordi at en fra mit hold er syg og måske ikke kan klatre." Svarede jeg og hun nikkede stille. "Nå, men jeg må hellere gå op og blive færdig. Vi bliver hentet om en halv time." Sagde jeg og rejste mig " kan jeg hjælpe dig med noget?" Kom det fra Eleanor som er virkelig sød overfor mig. Jeg nikkede stille "ja, hvis du vil". Vi kom op på mit værelse og Eleanor Hjalp mig med at sætte mit hår som før havde siddet i en knold "wow" sagde hun pludselig "hvad?" "Du har bare virkelig noget flot langt hår" "tak", efter at hun havde flettet det i en flot fransk fletning, hjalp hun mig med at finde de sko jeg skulle have på. Var færdige efter et kvarter og jeg satte mig på min senge og fandt min Mac Book frem, lidt efter satte Eleanor sig ved siden af mig. Jeg gav hende et kram som hun hurtigt gengældte "tak for hjælpen" sagde jeg "så lidt" svarede hun glad. Jeg trak mig ud af krammet og tændte min MB (Mac Book) jeg gik først ind på Skype og derefter ind på Twitter. Der gik ikke lang tid før Cody ringede på Skype, jeg skyndte mig at trykke på svar knappen og så kom Cody frem på skærmen.

Mig-"Hey, hvad så Cody?"
Cody-"ikk så meget, jeg ville bare sig held og lykke og sige undskyld for at jeg kunne komme"
Mig- tak og vi ved begge to at du også skal passe dit job. Nå men hvordan gik det igår til koncerten?"
Cody-"det gik rigtig godt"
Mig-"fedt, men jeg skal desværre logge af nu. Men vi snakkes bare ved senere ik?"
Cody-"jo men vil du ikk lade være med at ringe om natten?"
Mig-"jojo"

Jeg slukkede min MB og kiggede på Eleanor. "Hvem er han?"spurgte hun "Cody, han er min en af mine bedste venner." Svarede jeg " så der er ikke noget romantisk imellem jer?" "Nej aldrig. Han er kun en ven" svarede jeg hurtigt og så begyndte vi at grine af min reaktion på hendes 2. Spørgsmål.
Efter at vi havde grinet færdig kunne vi høre en bil som dyttede. Jeg tog min sportstaske hvor alle mine ting lå i og så skyndte vi os ned for at tage sko på.

Louis, Niall, Eleanor, Matt og jeg gik ud til limousinen som skulle køre os ud til den arena hvor konkurrencen skulle afholdes i.(Det var en lang limousine). "Vi skal lige forbi og hente Sophie og Natalie på vejen." Sagde jeg og de andre nikkede bare. " men hvor bor de?" Spurgte Louis " vi skal kun køre hen til Sophie, for Natalie overnattede hos Sophie." Svarede jeg. Vi kørte i ti minutter og så holdt vi foran et stort hvidt hus, jeg skyndte mig ud af bilen og op til hoveddøren. Jeg bankede på og kort tid efter åbnede Annabel (sophies storesøster) "Sophie, Sam er her." Råbte hun op mod trappen. Og så kom de begge to løbende ned med vær deres sportstaske "Hej saaaaam" sagde Sophie "Hej saa...hosthost... mmie" sagde Natalie. "Hej piger, er i klar?" Spurgte jeg glad om. "Ja" sagde de i kor. Jeg gav dem begge et kram. "Sam nu passer du på min søster ik?" Spurgte Annabel mig. "Hey hvorfor siger du det til hende, vi er jo lige gamle." Spurgte Sophie irriteret om. "Jeg er faktisk et halvt år ældre end dig og så er jeg den ældste." Sagde jeg mens jeg grinte af hendes spørgsmål. Hun vendte øjne og sukkede og så sagde vi farvel til Annabel og gik ud til limousinen.
"Natalie vær sød ikke at skrig når du sætter dig ind. Okay?" Spurgte jeg om (Natalie er kæmpe One Direction fan). "Hvorfor skulle jeg skrige?" Spurgte hun om mens hun lagde sin taske ind i bagagerummet.  Jeg undlod at svare på hendes spørgsmål og satte mig derfor bar ind i limoen. Da jeg satte mig ned kom Sophie ind og satte sig ved siden af mig. "Jeg ville holde mig for ørene, hvis jeg var jer" sagde Sophie da hun havde opdaget hvem hun sad sammen med. "Hvorfor skul..." Mere nåede Niall ikke at sige for ind kom Natalie, hun stod bare med munden åben og kiggede skiftevis på Louis, Niall og mig. Sophie tog fat i Natalies arm og trak hende ned ved siden af sig. "Du har noget du skal forklare, Sam" truede Natalie mig. Sophie, Matt og jeg sad bare og grinte, men jeg stoppede da hun sagde det. Jeg kiggede forsigtigt på Louis og Niall, som begge sad og så forvirrede ud. 'Hun er kæmpe fan' mimede jeg til dem og så forstod de og begyndte derefter at smile stort.  "Sam, hvorfor sidder Niall og Louis fra One Direction her sammen med os." Spurgte Natalie "øhm ser du, Louis er sådan på en måde min...." Mere nåede jeg ikke at sige for så ringede min telefon og jeg åndede lettet ud. Jeg kiggede på skærmen og så st det var Trey der ringede, så jeg skyndte mig at tage den. "Wow, der er godt nok mange der gerne vil snakke med dig i sag var?" Sagde Eleanor og jeg nikkede bare stille.

Mig-"hey Trey, hvad så?"
Trey-"du skal ikke sige hey til
Mig når jeg er sur på dig"
Mig-"hvorfor er du sur på mig? Hvad har jeg nu gjort?" Jeg kiggede hen på Louis som nysgerrigt fulgte med i min samtale.
Trey-"lad være med at spille dum. Vi ved begge to godt at det var dig der fortalte min hemmelighed til alle andre."
Mig-"hvad har jeg gjort. Jeg kunne aldrig finde på at fortælle det til nogen. Kan det ikke være at du har sagt det til nogen andre som kunne have sagt det videre?"
Trey-"du er den eneste der ved det, udover min bror. Jeg hader dig" de sidste tre ord råbte han så jeg var nød til at tage telefonen væk fra mit øre.
Mig-" Trey, jeg troede at du stolede på...." Mere nåede jeg ikke at sige for så lagde han på.
Jeg kunne mærke at tårene løb ned af mine kinder."Hvad sagde han, søde?" Spurgte Sophie roligt mens hun trak mig ind i et kram "ha..han sagde a...at han hadede mig" snøftede jeg. "Tag dig ikke af ham, han er bare sur." Sagde hun trøstede. "Han har aldrig sagt at han hadede mig før" sagde jeg trist, jeg kunne se at Louis, Eleanor og Niall sad med bekymrede blikke. "Rolig nu. Nu skal du bare glemme ham og så bare tænke på konkurrencen." Sagde Natalie med et smil. "Du har da heller ikke andet end den konkurrence i hovedet?" Sagde jeg med er grin. "Kom søde tør dine øjne og så glemmer vi bare Trey ik?" Sagde Sophie og jeg nikkede stille.

Vi stoppede ude foran en kæmpe arena og jeg kunne mærke sommerfuglene gå amok i min mave. Vi steg ud af limousinen og fik vores tasker og så begav vi os hen mod de store døre. På vej derhen kom Natalie til at gå ind i en pige, som tilfældigvis var Megan "og hvem har vi så her. Er det ik det ikke den berømte Samantha og hendes to taberveninder." Sagde hun og Linette og Klara (hendes gruppe) begyndte at grine. "Ser man det, her har vi Megan som er ligeså irriterende som altid." Svarede jeg flabet. "Pas på med hvad du siger Brooks. Jeg kunne nemt lige komme til at pille ved dine reb" sagde hun truende. "Skulle det der gøre mig bange?" Svarede jeg og så gik vi videre ind gennem dørene, der var drenge og piger i alle aldre som gik rundt med deres udstyr. Vi gik hen mod vores omklædnings rum (ja vi har vores eget omklædningsrum, det har alle hold), jeg kiggede hurtigt på døren for at være sikker på at det var det rigtig omklædningsrum og ja der stod stor 'Canada' på døren (Der er et hold fra hver stat i USA). Jeg gik ind og de andre fulgte hurtigt efter. Inde i rummet stod der en sofa i midten og så var der skabe på den ene side og på den anden side var der en lang bænk og en dør som går ud til toilettet. På den sidste side var der et bord med noget mad og drikke og en dør som fører ind til selve arena'en hvor konkurrencen skulle foregå. Sophie, Natalie og jeg var allerede igang med at gøre os klar til at klatre. Matt var gået ned for at sige at vi var kommet og Eleanor var gået på toilettet. Så Louis og Niall sad og snakkede i sofaen. Jeg havde lige fået bundet mine sko og stramt min sele (ja vi har seler på, for sikkerheden og alle skal have sele på) og jeg var på vej hen mod døren der fører ud til arena'en da jeg blev stoppet af Louis som spurgte "hvor skal du hen?" "Ind og varme op." Svarede jeg "uhh må jeg komme med og se?" Spurgte Niall glad "ja gerne for mig og jeg tror også at du må for de andre." Svarede jeg. De andre var også blevet færdige og stod nu og ventede på mig "vi kommer lige om lidt" sagde Louis og hentydede til ham og Eleanor. Vi gik ud af døren og ind i arenaen. Vi startede alle tre med at strække ud og derefter gik Natalie hen til sten-klatrevæggen, Sophie gik hen til træ-klatringen(et sted hvor man klatre i træer og jeg gik hen til balance- banen. Jeg begyndte at kravle op af rebstigen for at komme op til den første udfordring på banen.

da jeg var kommet igennem alle udfordringerne og var kommet ned hørte jeg et skrig, jeg vendte hurtigt hovedet hen mod Natalie, som lige var faldet ned af klatrevæggen.

og nu tænker i sikker 'hun var da spændt fast så hvordan kunne hun falde ned?' ja godt spørgsmål, for det burde hun ikke kunne. 

jeg løb hen til hende og kort tid efter kom Sophie også "er du okay? er du kommet noget til?" spurgte Sophie hende "jeg tror jeg er okay, men min hånd gør rigtig ondt." sagde hun med tårer i øjnene. Louis, Niall og Eleanor var kommet hen til os " Louis find noget hjælp, vi skal have hendes hånd tjekket nu." sagde jeg hurtigt og så var Louis gået væk for at finde noget hjælp.

"så må vi vel bare give op, vi skal stille op i alle tre ting ellers er vi diskvalificeret." sagde jeg trist da vi sad inde ved sameritterne (en slags læge) og ventede på at Natalie kom ud. "er der ikke en anden der kan klatre for hende?" spurgte Eleanor. "nej det er der desværre ikke." sagde jeg "vent det er der faktisk en der kan." begyndte Sophie og alle vendte deres opmærksomhed mod hende "Sammie jeg ved godt at du ikke har lyst til at stille op i den udfordring efter hvad der skete sidste gang, men vil du ik gøre det for Natalie og for holdet?" spurgte hun mig om.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...