my life change-1D

da Samantha finder ud af at hun er lillesøster til selveste Louis tomlinson, bliver hendes liv virkelig vendt på hovedet. hvad gør hun da hun ikke kan klare al opmærksomheden som hun jo lige pludselig får og hvad sker der da hun begynder at kunne lide en af drengene fra bandet.

følg med og læs om samanthas nye liv.

31Likes
45Kommentarer
1417Visninger
AA

5. 3 nye venner

Jeg stod oppe på mit værelse og tog tøj på. Jeg havde valgt et par sorte højtaljede shorts og en løs hvid tanktop. Mit hør havde jeg bare valgt at lade hænge løst. Jeg gik hen til min kuffert og lagde min hårbørste der ned, derefter gik jeg ud på mit badeværelse og lagde min makeup. Det blev bare en let lys makeup. Jeg skyndte mig at lægge mine sidste ting i mine kufferter og så tog jeg mine høje sorte stilletter på. Jeg tog mine sorte solbriller og satte dem i håret, inden jeg satte mig på hug og sagde farvel til CHILI. 

Jeg fik med besvær slæbt mine to DEJLIGE kufferter ned af trappen (mærk ironien) og nu ventede jeg bare på de andre så vi kunne komme af sted.

 

Vi sad nu i drengenes privatfly og skulle til at lette. Jeg havde fået af vide at de andre drenge ville komme og hente os i lufthavnen. 

Jeg sad og kiggede på min hånd som var forbundet ind efter Mesterskabet, da en stemme afbrød mig "nåh er du nervøs?" Det var Louis der spurgte. Jeg rystede kort på hovedet og kiggede bare på Louis som smilte.

 

Liam's synsvinkel:

 

Vi skulle hente dem om en time, så vi skulle køre om 10min. 

Jeg gik id i gangen og tog mine sko på og efter kort tid kom de andre også og tog sko på. "Jeg glæder mig til at møde hende, Louis har snakket meget om hende her da vi har Skypet." Sagde Zayn glad. 

 

Vi var endelig ankommet til lufthavnen, Zayn og jeg var kørt i den ene bil, mens Harry havde kørt den anden. Lige da vi var kommet ind i ankomsthallen kom Niall og Eleanor gående ud med deres kufferter. Vi skyndte os hen til dem og sige hej, eller jeg sagde ikke så meget for jeg var stadig trist efter det med Danielle. 

Ej hvorfor tænker jeg nu på hende, jeg havde jo lovet mig selv ikke at blive ked af det længere. 

Jeg kiggede hen mod døren og så Louis og en ualmindelig smuk pige (regner med at det er Louis søster) gå hen imod os, hun havde den flotteste krop og det tøj hun havde på gjorde hende bare endu kønnere. Hendes lange brune hår bølgede bare ned over hendes skuldre og hun havde det flotteste smil på læberne. "Hej, jeg er Samantha, men i kan bare kalde mig Sam eller Sammie. Det gør de fleste." Sagde hun med hendes smukke stemme som mindede lidt om Louis', faktisk mindede hun mig meget om Louis. Hun rakte hånden frem da hun sagde det og Zayn skyndte sig at tage den og sige "Hej, jeg hedder Zayn og må jeg sige at du er meget smuk?" "Øhm..... Tak, tror jeg nok" svarede hun lidt usikkert. Harry begyndte at grine og så begyndte vi andre også at grine. "Okay, hvad er det der er så sjovt?" Spurgte hun forvirret...

 

Samantha's synsvinkel:

 

"Okay, hvad er det der er så sjovt?" Spurgte jeg forvirret. "Det er bare din accent, den er meget sød." Svarede Harry. "Jeg forstår ikke, jeg har da bare en helt normal amerikansk accent." Svarede jeg og kiggede så på Louis som også stod og grinte. "Man kan bare høre på din accent, at du oprindeligt er Britisk og så lyder det ret sødt, når din Amerikanske og din Britiske accent er blandet sammen." svarede Niall. "Tænk engang at jeg ikke har lagt mærke til det før." Sagde Louis. 

 

"Hej, jeg hedder Harry" sagde Harry efter at have grint færdigt. Jeg trykkede hans hånd og sagde så "det ved jeg godt Louis har snakket om jer under hele flyveturen." Jeg tog min hånd til mig og gik hen til Liam "og du må så være Liam?" Spurgte jeg og trykkede hans hånd "ja rart at møde dig." Svarede han med en mega dejlig stemme. 

 

Vi gik ud mod bilerne og jeg var igang med at diskutere med Louis om hvem jeg skulle køre i bil med, han ville jo have at jeg skulle køre i samme bil som ham. "Altså Louis, hvad tror du egentlig der sker på vej hjem til dig?" Spurgte jeg opgivende, velvidende om at jeg nok tabte den her diskusion. "Det ved jeg ikke, men jeg vil bare passe på min lillesøster. Og du må jo ikke komme mere til skade med din hånd vel?" Sagde han bekymret og kiggede på min hånd der var forbundet. "Jeg er 19 år og jeg kan godt passe på mig selv, jeg tror ikke ligefrem at jeg Ville falde for en af dine venner, på bare en dag." Sagde jeg irriteret "okay, du kører sammen med Zayn og Liam.  Og til jer to, jeg vil ikke have at der sker min søster noget, for vis der gør så vil i ønske at i aldrig havde kendt mig!" Sagde Louis for sjov til Zayn og Liam som begyndte at grine. 

 

Vi sad nu i bilen og hørte musik, Zayn kørte og jeg sad omme bagi sammen med Liam (som ikke syntes jeg skulle sidde alene). Vi hørte noget radio og drengene havde sunget med på nogle af sangene, min ynglingssang (taylor swift med I knew you were trouble) startede og uden at jeg vidste det begyndte jeg at synge med. 

 

"Once upon time

A few mistakes ago

I was in your sights

You got me alone

You found me

You found me

You found me

 

I guess you didn't care

And I guess I liked that

And when I fell hard

You took a step back

Without me, without me, without me

 

And he's long gone

When he's next to me

And I realize the blame is on me

 

Cause I knew you were trouble when you walked in

So shame on me now

Flew me to places i'd never been

Till you put me down oh

I knew you were trouble when you walked in

So shame on me now

Flew me to places i'd never been

Now i'm lying on the cold hard ground

Oh, oh, trouble, trouble, trouble

Oh, oh, trouble, trouble, trouble" 

 

sang jeg, men jeg stoppede hurtigt da jeg opdagede at jeg havde sunget med. Jeg kiggede hurtigt over på Liam og mimede et undskyld, inden jeg vendte mit hoved mod vinduet. "Wow du synger godt! Har du nogensinde sunget før?" Spurgte Zayn meget begejstret. "nej, jeg har ikke sunget før, altså udover derhjemme når jeg hører musik. Og så godt synger jeg nu heller ikke." Svarede jeg og mente hvert og et ord af hvad jeg sagde. "Seriøst, det kan du ikke mene, din stemmer er fantastisk." Sagde Liam næsten ligeså begejstret som Zayn, hvis ikke mere. "Mener du at du aldrig har sunget for nogen?" Spurgte Zayn. "Aldrig ikke engang mine bedste venner har hørt mig synge, så i er de første der hører mig synge udover min CHILI, min hund." Svarede jeg glad og nu kiggede jeg ikke længere ind i vinduet men på Liam istedet. 

 

Vi var ankommet som de første og holdte nu udenfor et stort Hvidt hus, der var hegn rundt om huset og vi skulle derfor bruge en kode for at komme igennem den store port. Vi steg ud af bilen og de tog begge en kuffert hver for mig så jeg ikke skulle bære noget, udover min håndtaske, hvilket jeg var glad for, for jeg havde rigtig ondt i min hånd. Vi snakkede lidt om mig og de ville rigtig gerne lære mig bedre at kende.

Vi sad inde i stuen, i de to store sofaer, eller rettere sagt jeg lå ned på den ene sammen med Liam (altså jeg lå op ad ham) og Zayn lå i den anden. Vi havde sat Find Nemo på, det var åbenbart Liam's ynglings film (det var også min). 

Da vi havde set halvdelen af den kom de andre brasende ind i stuen "så kom i endelig?" Spurgte jeg en smule flabet.  "Vi endte med at sidde i kø i tre kvarter." Svarede Louis træt. "Hvad ser i?" Spurgte Niall. "Find Nemo" svarede Liam og jeg glad i munden på hinanden. Vi flækkede begge to af grin da vi havde sagt det lidt hyper og det endte selvfølgelig med at jeg først faldt ned fra sofaen og derefter faldt Liam ned og landte lige oven på mig, så vi lå med ansigterne lig mod hinanden. "Jamen hej med dig Liam" sagde jeg mens jeg grinte. "Hej darling" grinte han tilbage. De andre flækkede af grin over vores stunt. Liam lå oven på mig i et stykke tid, eller rettere sagt indtil vi ikke grinte mere. Vi satte os op i sofaen og de andre kom også hen og satte sig. "Var de søde nok ved dig?" Spurgte Louis. "Ja, hvad skulle de ellers være?" Svarede jeg. 

"Skal vi ikke snart have noget mad egentlig?" Spurgte jeg om. "Wow, kan du læse mine tanker eller hvad?" Spurgte Niall om. "Nej, men jeg mener det skal vi ikke snart have noget at spise, jeg er virkelig sulten." Sagde jeg seriøst. "Okay, okay. Rolig nu, det ender bare med at du bliver ligsom Niall." Sagde Harry og vi begyndte at grine. "Ja, det ville blive mærkeligt hvis du også blev ligesom Niall. Du er jo i forvejen ligesom Louis og Louis+Niall=mærkelig" sagde Zayn med et grin og vi andre begyndte også at grine.

Da vi var færdige bestilte vi pizza. "Skal jeg ikke vise dig dit værelse?" Spurgte Louis glad. Jeg nikkede bare og så begav Louis og jeg os op ad trappen med mine kufferter. Da vi var nået til den dør der førte mit værelse stoppede Louis mig og tog min kuffert ud af mine hænder. Han lagde sin ene hånd foran mine øjne og førte mig ind i et rum (gætter på at det var mit værelse), han fjernede sin hånd og det syn der mødte mig bar fantastisk, det var et stort lyst værelse med en stor dobbeltseng i midten, så var der en kommode, et skab, et skrivebord og en dør som førte ud til badeværelset. "Wow, hvor er det flot!" Udbrød jeg glad. "Kan du lide det?" Spurgte Louis som lige havde sat mine kufferter ved siden af mit skab. "Ja det er mega fedt." Svarede jeg.

Louis gik hen og satte sig på min seng og gjorde tegn til at jeg skulle kommer over og sætte mig ved siden af ham, så det gjorde jeg, selvom jeg ikke forstod hvorfor. "Hvad sker der mellem dig og Liam?" Spurgte han stille "hvad mener du?" "Hvorfor lå du hos ham inde i stuen da i så film?" "Okay, Louis der er intet imellem os, jeg lover dig at jeg ikke ville falde for ham eller nogen af de andre. Okay?" "Okay, tak.".

 

Liam's synsvinkel:

Jeg var gået op for at sige til Louis og Samantha at der var mad. Jeg stod udenfor Samantha's værelse og lyttede til Louis og Samantha's samtale:

Louis- "Hvad sker der mellem dig og Liam?" 

Samantha-"hvad mener du?" 

Louis-"Hvorfor lå du hos ham inde i stuen da i så film?" 

Samantha-"Okay, Louis der er intet imellem os, jeg lover dig at jeg ikke ville falde for ham eller nogen af de andre. Okay?" 

Louis-"Okay, tak.".

Jeg blev lidt ked af det da hun lovede Louis at hun ikke ville falde for nogle af os, men hvorfor blev je det? Jeg kan da ikke allerede føle noget for hende. Men jeg må da sige at hun har fået mig til at tænke på noget andet end Danielle, så måske er jeg virkelig forelsket. Men hvad nu hvis hun ikke kan lide mig? Så bliver jeg jo bare såret igen.

Jeg bankede forsigtigt på døren og Louis råbte "kom ind".Jeg åbnede  døren og sagde "jeg skulle sige at der var mad nu"sagde jeg. "Okay vi kommer nu" sagde Samantha, GOD hvor jeg dog elsker hendes stemme og hendes øjne og hendes krop og.... Okay Liam stop nu. 

Vi gik ned til de andre og spiste. Efter vi havde havde spist lagde vi nogle madrasser, dyner og puder på gulvet inde i stuen og Niall havde fyldt nogle skåle med chips, popcorn og slik.  Louis og Eleanor lå i den ene sofa, Harry og Niall lå i den anden sofa og på madrasserne lå Samantha, Zayn og jeg (Samantha og jeg måtte ikke lægge i en sofa efter det der skete tidligere, Louis var bange for at Samantha kom til skade). Samantha lå i midten og så lå Zayn og Jeg på hver vores side af hende.

Vi startede med at se en gyser og jeg kunne se at Sam så lidt skræmt ud, så jeg vekslede nogle blikke med Zayn og vi blev enige om at jeg skulle holde om hende (Zayn vidste godt at jeg kunne lide hende). Jeg tog en arm om hende og først kiggede hun bare mærkeligt på, men derefter lagde hun sig til retter op ad mig, så hendes hoved lå på mit bryst og min ene hånd lå på hendes mave og min anden hånd nussede hende i håret. 

Jeg kiggede op på Louis og Eleanor som sad og kiggede underligt på mig og Samantha. 

Da vi havde set to film og vi nu var igang med den tredje, var Louis, Eleanor, Harry og Samantha faldet i søvn. "Du kan virkelig godt lide hende var?" Spurgte Zayn. "Ja, jeg har det som om at jeg ville gøre alt for hende. Jeg tror jeg er forelsket, hun er den første der har fået mig til at tænke på noget andet end Danielle." Svarede jeg glad. "Awweee!" Blev der sagt og jeg fik et chok da det ikke kun var Niall der sagde det men også Sam. Jeg kiggede hurtigt ned i mit skød hvor Sam lå. Hun kiggede på mig med de sødeste øjne og jeg begyndte virkelig at rødme, for hun havde jo lige hørt hvad jeg sagde. "Awwww, Liam rødmer!" Sagde hun.

****

så kom der lige et kapitel til, jeg undskylder at jeg ikke har lagt noget ud i noget tid, men det er fordi at jeg har været i London og så havde jeg ikke internet. håber at i kunne lide dette kapitel.

tænk engang 11 favoritlister, tusind tak til alle der har ville følge med i min Movella.

p.s. husk i gerne må skrive en kommentar, det ville gøre mig rigtig glad.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...