Miss Little

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2013
  • Opdateret: 11 jul. 2013
  • Status: Igang
Der er gået 1000 år, og robotter er blevet så veludviklede og kloge, at de har overtaget verdnen, og ingen kan kende forskel på dem og mennesker. En gruppe kaldt "The humans" kortslutter robotter, for at menneskene skal komme til magten igen. Luke er en af the humans, og da han finder en tilsyneladende lille robot, der konstant påstår det er et menneske sker der ting.

2Likes
0Kommentarer
114Visninger
AA

2. Kapitel 1

Kniven sad i min hånd. Klingen skinnede, da jeg gik ind i klasselokale der sad 25 robotter. Læren var gået ud for at hente noget, og jeg besluttede mig for at tage den der var tættest på. En bleg høj mørkhåret pige, med chokoladebrune øjne. Håret var sat i rottehaler, og hendes hoved hvilede på hendes arm. Jeg kunne se hendes kontrolsystem. 

"CILLE! BAG DIG!"

Pigen vendte sig med hjertet bankende mod mig. Hun greb min arm og stoppede kniven. Hun var stærk, og jeg kunne mærke hvordan metallet trykkede sig om mit håndled, og stoppede blodtilførslen. Hun var lavet til at ligne en 9 årig, men hun var pisse stærk. Det var kun Generalen, der kunne holde så hårdt. Han har engang gjort det på mig. 

Hendes ansigt var roligt, og hun lignede næsten en dukke. De brugte ikke Anstrengelsen så meget, men jeg ved de har kopieret følelsen. De har kopieret alle vores følelser, til at lave deres egen syge tekniske dukkeverden, hvor de kun bruger følelser i værste tilfælde. 

"FUCKING TAG HAM CILLE"

Smerten var ulidelig, og det gjorde kun mere ondt da jeg jagede min kniv ind i maven på hende. Noget metal splintrede, og hun lavede en høj lyd, da metallet blev brudt. Hun kunne ikke kortslutte nu, da det her var hendes sikreste punkt. Det fik hende dog til at slippe min hånd.

"FEDE NAR" Hun snerrede, og udtrykte Vreden, som hun havde kopieret fra mit ansigt, med hendes øjne. Derinde sad nemlig et stykke af kontrolsystemet, dog betød det at hun kunne klare at få en kniv i ansigtet. "LAD MIG FUCKING VÆRRE"

Hun knyttede næven, og jeg nåede akkurat at blinke, inden smerten fra hendes stålhånd, jog i gennem min side. Jeg stønnede, og noget af mit tøj blev rødt, hvilket betød jeg blødte. Hun holdte mig tilbage med en arm, mens hun lo. Så hun havde allerede lært latter. 

"Så hvad vil du gøre nu menneske" Hendes ansigt udtrykte Glæde. "Jeg har jo bevist at jeg er 100 gange stærkere end dig. Hvad vil du gøre?

Jeg tyrede min fod direkte i ansigtet på hende, da den var det eneste der ikke gjorde ondt, eller var fanget af hendes stramme greb. Hun faldt nogle meter tilbage, og hun sagde en høj lyd, da en af hendes ledninger blev revet over.

"MIT BEN!" Hun hinkede op, og viste tænder. Hun knyttede stålnæverne. Jeg havde fået fat i kniven igen. "FUCKING NAR! NU SKAL JEG HAVE DET LAVET! DET ER HELT NYT"

"Tror du" Jeg stønnede, af smerten i min hånd, der var blevet et kæmpe blåt mærke, der gjorde ondt hvis jeg så meget som strejfede den. "Du når det"

"Så du har ikke givet op. Dumme menneske" Hun smilede. Var glæde det eneste hun kunne udtrykke. "Nu ved jeg hvorfor i gik under jorden. I var for dumme til at have den. Det eneste kloge i nogensinde lavede var os, og så udnytter i os til ting i kan lette jeres skide røv og gøre på et sekund!"

Jeg løb mod hende, og hun åbnede let munden, da jeg smadrede den ind i hendes øjne, der splintrede, mens det andet røg ned. Øjenhulerne var tomme, og jeg kunne se de smadrede knapper, og afklippede ledninger. Afrevne ledninger mener jeg.

"NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ" 

Hun kravlede på fire nu, og benet slæbte sig sløvt efter hende. Elever så spændt på hvordan det skulle udarte sig, men de havde stoppet med at heppe på hende. Nu var de tavse, og de ældste og bedste Skrækslagne. De beskyttede sig selv, og hinanden, og stod tæt op af den  beige væg. De lignede næsten rigtige børn. Det gjorde hun ikke mere. 

Metal der splintrede. Den høje lyd, inden hun faldt sammen, med et klynk, og nogle få bip. Hun var kortsluttet nu. Jeg hev min kniv op, og så efter den næste. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...