Bevingede skygger våger

...

0Likes
0Kommentarer
195Visninger

1. -

Når jeg endelig kan lægge mig i jordens sorte favn, ved jeg at friheden endelig er min. Ikke flere af disse langtrukne hverdage stemplet med ligegyldighed, ikke flere hyggelige familieweekender med varme og smil, ikke flere nætter i kødets lyst eller ensomme gåture i de tændte gadelampers tusmørke. Det er alt sammen blevet så utroligt... mat... Livet er ensformigt. Hver dag smiler folk til mig, altid flere for hver dag, de er flinke og ganske venlige. De skulle lade være med at smile. De kender mig ikke. Store tandsmil med et glimt i øjet skærer mig i hjertet, latteren smerter mine ører, al den tåbelige glæde og lykke gør mig ondt. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke er som dem. Skyggernes øjne kan jeg se, jeg føler deres langtrukne fingre glide over mit væsen. Mærket af det ulegemlige mørke. Sjælen er dømt, sind og krop følger med, alle er vi blot os selv, når alt kommer til alt. Båndene forsøger jeg at acceptere, skæbnetråden som den blev spundet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...