London Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2013
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
To flybilletter, fem drenge og et tilfældigt sammenstød. Det er hvad der ændrer livet hos teenagerpigen Cicely, da hun ugen efter sin 17-års fødselsdag tager til London med sin bedste veninde, Laura. De når ikke meget langt med tøsehygge, før den verdensberømte Niall Horan kommer brasende. Til at starte med gør det hverken Cicely eller Laura noget, men efterhånden som de lærer de fem drenge bedre at kende begynder Cicely at føle noget særligt for specielt en af dem. Laura vil selvfølgelig gøre alt for at hjælpe sin bedste veninde. Men som tiden går, der opstår problemer og ting ændres, bliver hun i tvivl. Vil Cicely nogensinde få den dreng hun har forelsket sig i? Føler de overhovedet det samme for hinanden? Bliver det en sjov sommer eller bare en af de ting, der aldrig skulle have sket? Men det er ihvertfald sikkert, at det bliver en sommer de sent vil glemme.,

66Likes
57Kommentarer
3800Visninger
AA

3. "Wauw, London er godt nok en smuk by"

"DINGELINGELINGELINGELINGEELINGELINGELIGNELINGE.." Åndsvage vækkeur. Så glemte jeg at slå det fra - igen. Det vækkede heldigvis ikke Laura, så jeg går op og laver morgenmad.

Jeg rejser mig langsomt fra sengen og prøver at undgå at jokke oven i Laura. Jeg går hen ad gangen og op ad trappen. Den trappe, den føles bare så evig lang om morgenen.

Jeg åbner skabet i køkkenet og kigger ind. Nå, hvordan var det jeg gjorde sidste gang? Jeg skal ihvertfald bruge mel. Det står bagerst, så jeg skubber alle tingene til siden. Løbet tør. Herretypisk. Så må jeg cykle ned til bageren og hente noget brød.

Jeg går nedenunder igen, hvor jeg tager sandaler på og snupper min nøgle og cykelhjelm. Så går jeg ud og låser min cykel op. Det er så smart med en cykel. Jeg har ikke kørekort endnu, og det er for langsomt at gå, så det kan da ikke være mere praktisk. Jeg kører hen ad vejen og op imos bageren. Mit hus ligger heldigvis tæt på, så det er ikke så slemt at køre.

Min cykel parkerer jeg lige uden for bagerbutikken. Jeg låser den og går ind ad døren. 

Der er brød og kager på alle hylderne. Jeg går hen til kassen, hvor bagerdamen står.

"Hej Cicely." siger hun. "Hvad skal du have?".

"Jeg skal have 3 håndværkere og 4 spanske" siger jeg. Hun vender sig om og finder de rundstykker, jeg har bestilt. "Ellers andet? spørger hun. 

"Ja, jeg skal have 3 snegle. Af de sælvandelige" svarer jeg

 Jeg får kagerne og betaler. Så går jeg ud af døren til min cykel igen.

Så er det tilbage igen. Jeg cykler hen ad vejen igen på vej hjem til mit hus. Jeg drejer op på cykelstien fra vejen af og stanser bræt op. AV! Der var sørme en kantsten. 

 

***

 


Jeg vågner ved et dumt vækkeur. Måske skulle jeg lige have tænkt på at tjekke, om det var slået til. Nå, men nu kan jeg ligeså godt stå op, for jeg dur bare ikke til at falde i søvn når jeg er vågen. 

Jeg sætter mig op på madrassen ved siden af Cicelys seng..

Hvor er hun egentlig henne?

Hun er nok stået op.

Jeg rejser mig op og kommer til at rage vækkeuret på gulvet. Hovsa. Jeg sætter mig hurtigt ned i igen og løfter madrassen. Jeg kigger under den og oppe i sengen, men finder det ikke. Ligemeget. Det dukker nol op på et tidspunkt.

Jeg går ovenpå for at dække bord til morgenmad. Jeg er egentlig ret sulten. Men Cicely er sikkert også kørt ned efter morgenmad, for hun er ikke til at se nogen steder.

Jeg kan høre fjernsynet køre inde i værelset ved siden af. Det er nok Ida, der er vågen af det lortevækkeur, som sikkert også vækkede Cicely, der altid plejer at sove længe, når hun har fri.

Jeg kan høre døren gå op nede i entrenen. Så er Cicely hjemme

 

Jeg parkerer min cykel i cykelskuret uden for mit hus. Lyden af mit vækkeur, der brager løs indenfor kan høres helt herud. Jeg skulle da have slået det fra, da jeg stod op. Nu går det ud over Laura. Et slag til mig selv. Av! Okay, nu behøver jeg vist heller ikke at slå mig mere

Jeg rykker hårdt i min cykelkurv, der blev ret skæv efter styrtet. Der er lidt slør i mit forhjul, men jeg lader det være, fordi jeg ikke dur til sådan noget. Jeg er bare en teenager, der aldrig har fået lært den slags.

Jeg samler de halvsmadrede rundstykker og kager op fra min cykelkurv og går ind.

Mine sandaler stiller jeg på plads sammen med de andre sko, og min cykelnøgle og cykelhjelm lægger jeg ind i skabet.

Så går jeg endnu en gang op ad trappen til stuen

"Godmorgen." synger jeg da jeg kommer ind. "Du må undskylde mit dumme vækkeur, jeg glemte at slå det fra"

"Det gør ingenting". Laura griner. "Jeg kunne have set om det var slået fra i går aftes."

"Du er bare dejlig, det ved du godt" siger jeg. Hun nikker, og jeg griner.

"Nå man jeg har købt morgenmad." siger jeg og lægger maden på bordet

"Hvad er der sket?" spørger hun, da hun opdager, at det ikke er i den typiske papirpose fra bageren.

"Jeg kørte indi en kantsten" svarer jeg og prøver at ignorere det grin, hun prøver at holde inde.

"Der er morgenmad Ida!" kalder jeg så. Fjernsynet bliver slukket, og Ida kommer ud og sætter sig ved bordet.

"Skynd dig at spise, vi skal nå flyvemaskinen." siger jeg til Laura.

"Jeps." siger hun og smiler stort til mig.

 

 

***

 

Tik, tak, tik, tak. Uret tikker. Hvornår kommer flyvemaskinen? Mig og Laura sidder i lufthavnen og venter på vores flyvemaskine. Lige nu sidder vi bare og ser på alle de travle mennesker, der skal nå deres flyvemaskiner, shoppe tøj og slik og bare larmer Måske var i i li12dt god tid.

"Hvor lang tid er der?" spørger Laura. Jeg kikker i min telefon. En halv time endnu. Ejj. "Vi hører noget musik imens!" Jeg hiver min IPod ud af min håndbagage og sætter mine høretelefoner i. Laura får den ene del, og jeg tager selv den anden.

"Jeg vil vælge!" Laura tager mig IPod ud af hånden på mig.

"Og vi skal høre One Thing" Siger jeg.

"Nemlig"

Jeg vidste det? Det er bare hendes yndlingssang all time.

Pludselig lyder en stemme over højtaleren: "Fly nummer 7 til London, afgang om 5 minutter. Alle pasagerer bedes gå på flyet."

Mig og Laura rejser os og løber over til billetmanden på den anden side. Vores billetter bliver godkendt, og vi bliver lukket ind. Man kan se ud over hele banen og se alle de flyvemaskiner, der også skal til at lette.

"Jeg kan bare ikke vente til vi kommer til London!" siger Laura.

"Det samme her." svarer jeg.

Vi går ind i flyvemaskinen og finder vores pladser. "Jeg vil sidde ved vinduet!" Laura er hurtigt henne ved den inderste plads. 

"Okay, okay" siger jeg og sætter mig ved siden af hende. Jeg spænder sikkerhedsselen og sætter min håndtaske under sædet foran mig.

Flyvemaskinen begynder at drøne hen af landingsbanen. Mig og Laura tager hænderne op i luften. "Det her er det sjoveste ved at flyve" siger jeg.

"HVAD SIGER DU?" råber hun for at overdøve larmen.

"JEG KAN IKKE HØRE DIG!" Jeg råber så højt jeg kan. Det er altså meget svært at høre hvad man siger, når flyvemaskinen larmer sådan.

Jeg kigger ud af Lauras vindue. Sikke da højt man kommer op på 5 sekundter. Lufthavnen ligner bare en tissemyre. der sidder på vinduet.

Nå. Nu er flyvemaskinen oppe i luften, så det er kedeligt igen. 

"Skal vi ikke finde på et eller andet?" spørger Laura mig. 

"God ide." siger jeg. "Jeg har min IPod". Jeg rækker ud efter min taske og tager den op. Min IPod ligger helt øverst. Jeg tager den op og sætter tasken igen.

I mellemtiden err stewardessen kommet og giver os noget frokost og en sodavand. "Jeg er også sulten nu" siger Laura og gør store øjne.

"Også mig, ihvertfald." siger jeg og tager en bid af min sandwith.

Mens jeg kigger væk, snupper Laura min IPod, der ligger på armlænet.

"Nix pille." siger jeg og rækker ud efter den.

"Nemlig nix pille." siger Laura og holder den op så jeg ikke kan nå den.

Mig og Laura kan altid få grineflip sammen. Man keder sig aldrig når hun er der. Næsten aldrig, ihvertfald.

 

***

 

Jeg træder ud af flyvemaskinen og kigger mig omkring i en enorm stor lufthavn. Luften er lidt kølig, men der er mennesker over alt, så jeg lægger nærmest ikke mærke til det.

"Det var da også på tide at nå frem." Laura kan ikke stå stille bare af glæde. "Jeg har glædet mig så meget til det her!" siger hun glad og giver mig en kæmpe krammer.

"Det samme her!" siger jeg. Jeg har virkelig glædet mig lige siden, jeg fik gaven for 2 dage siden.

"Kom det kan ikke gå hurtigt nok med at komme hen til hotellet." Laura hiver i mig for at få mig med videre.

Vi får mast os igennem de mange mennesker og kommer hen til udgangen, hvor vi får fat på en taxa til at køre os hen til hotellet.

Imens vi kører, ser vi os omkring i den store by. "Wauw, London er godt nok en smuk by" siger Laura overrasket. Jeg nikker og kigger lidt fremad ud af forruden.

"Se, der er hotelle,t vi skal bo på." siger jeg og peger på et hotel lidt længere fremme.

"Det ser godt nok godt ud".

Jeg har glædet mig så meget til det her sammen med Laura, og jeg er sikker på, at det nok skal blive rigtig godt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...