London Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2013
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
To flybilletter, fem drenge og et tilfældigt sammenstød. Det er hvad der ændrer livet hos teenagerpigen Cicely, da hun ugen efter sin 17-års fødselsdag tager til London med sin bedste veninde, Laura. De når ikke meget langt med tøsehygge, før den verdensberømte Niall Horan kommer brasende. Til at starte med gør det hverken Cicely eller Laura noget, men efterhånden som de lærer de fem drenge bedre at kende begynder Cicely at føle noget særligt for specielt en af dem. Laura vil selvfølgelig gøre alt for at hjælpe sin bedste veninde. Men som tiden går, der opstår problemer og ting ændres, bliver hun i tvivl. Vil Cicely nogensinde få den dreng hun har forelsket sig i? Føler de overhovedet det samme for hinanden? Bliver det en sjov sommer eller bare en af de ting, der aldrig skulle have sket? Men det er ihvertfald sikkert, at det bliver en sommer de sent vil glemme.,

66Likes
57Kommentarer
4134Visninger
AA

9. "Okay, jeg kan godt lide ham!"

Mit blik glider hen over alle bygningerne, da jeg går forbi.

Pludselig står han foran mig. Jeg aner ikke, hvor han er kommet fra, eller hvornår han er kommet. Han er der bare lige pludselig.

Mens jeg står og kigger på ham, forsvinder alt omkring os. Langsomt vender jeg mig om og ser bagved mig. Så hører jeg hans stemme.

"Cicely. Cicely!"

Jeg ser skrækslagen efter ham, mens han forsvinder længere og længere væk.

"Niall!" Jeg skriger og rækker ud efter ham, men jeg kan ikke nå ham. Han forsvinder helt væk, og pludselig er jeg helt alene. Jeg bliver stående helt alene og skriger igen.

"Niall!"

Jeg sætter mig bræt op i sengen. Laura kigger forskrækket på mig, og det går op for mig, at jeg har talt i søvne. Dog bliver jeg lettet over, at det bare var mareridt.

"Hvad er der med Niall?" spørger hun forvirret.

"Jeg drømte bare." forsikrer jeg.

"Om Niall? Sødt."

Jeg sukker og læner mig tilbage igen. Hvorfor drømte jeg det? Siger min hjerne, at jeg er vild med ham? Er det meningen, at jeg stadigvæk er i chok over, at han var væk, selvom det ikke var virkeligt? Har det også noget at gøre med den kriller i maven, han gav mig i går?

Laura ser mit forvirrede ansigtsudtryk og forstår, hvad jeg tænker på. "Søde, hvis du godt kan lide ham, så er det helt fint." siger hun opgivende. Hun ved, hvordan jeg har det med forelskelser - jeg hader dem! Men på den anden side. Det er bare lidt som om, at Niall han... Ja

"Kom nu, Cic," siger Laura. "Bliver din dag bedre, hvis han smiler til dig?" Børnemetoden. Jeg svarer ikke i noget tid, men siger så

"Ja."

"Synes du, at kærlighedssange giver mening?"

"Jeg har ikke hørt så mange kærlighedssange på det seneste." Hun himler med øjnene. "Men det har jeg ikke!" siger jeg.

"Okay. Kan du ikke lide tanken om ham sammen med andre piger?" spørger hun så.

"Ikke helt." indrømmer jeg lidt tøvende.

"Tænker du meget på ham?"

"Okay, jeg kan godt lide ham!" siger jeg pludselig lidt højere, end jeg lige ville. Det føles bare forkert at sige det selv.

"Så du indrømmer, at du er vild med ham?" spørger hun så lidt blidere.

"Jeg indrømmer, at jeg kan lide ham." siger jeg meget bestemt.

"Men er det ikke det samme?" Nu lyder hun bestemt igen.

"Okay, jeg overgiver mig." Jeg sukker opgivende og læner mig endnu længere tilbage.

I noget tid er der stilhed, men så bryder Laura den.

"Jeg har forresten bestemt, at vi tager på shoppetur sammen i dag." siger hun.

"Det var en god ide!" siger jeg glad.

"Vi kan tage afsted når du er klar." Hun rejser sig fra sengen og går hen til kufferten.

Jeg går op for at finde noget tøj. Det skal være smart når jeg skal ud i byen. Jeg beslutter mig for at tage min stribede T-shirt med min sorte cardigan og en grå nederdel. Det er smart nok. Så mangler jeg bare lidt mascara. Så er jeg parat til shoppingtur.

Jeg finder min hårbørste og børster mit lange, lyse hår igennem. Jeg vælger at lade være med at sætte det op. Mit hår er faktisk ret pænt, når det hænger. Så skal jeg have lidt mascara på. Og noget sort neglelak. D

"Er du klar?" råber Laura tomodigt inde fra stuen.

"Ja, jeg kommer nu" svarer jeg. Jeg pakker min makeup sammen og går ud for at tage mine sko på.

"Jeg tænkte bare at du nok trængte til at komme lidt væk herfra," siger hun da vi går. " ltså  drengene og bare at side hjemme Så vi to tager bare en tøsedag sammen. Uden drengene."

Jeg smiler for mig selv. Laura er virkelig sød. Hun ved lige hvad der skal til sådan en lorte forelskelse. Ja, jeg sagde lorte. Det er så nederen at man bare ikke kan få en bestemt en ud af hovedet og så er tanken bare så mega nederen om at den anden jo sikkert ikke føler det samme. Eller sikkert og sikkert. Nogle gør ikke, andre gør. Men det skal nok blive en god dag sammen med Laura. Uden nogen af drengene

 

***

 

 

Mig og Laura kommer hen til storcentret efter noget der ligner en halv time. Der er stadigvæk ret meget trafik i en storby som London.

"Hvad skal vi først?" spørger Laura da vi står derinde. "Du bestemmer."

"Spise selvfølgelig" svarer jeg med det samme. "Du ved, at jeg slet ikke kan koncentrere mig om at shoppe når jeg er sulten. "

"Okay, hvad skal vi have?" spørger hun. Jeg tænker lidt.

"Uh, jeg vil have burger med pommes frites". Det smager godt. Især fritterne.

"Fino," siger Laura og prøver at finde ud af, hvor vi kan spise henne. "Vi skal op her." siger hun, da hun har kigget lidt.

"Jeps" siger jeg vi løber hen til rulletrappen. Jeg kan huske en gang jeg var i Las Vegas, og der var en rulletrappe der drejede. Tro mig, det så sjovt ud.

Vi kommer op, og Laura ser sig lidt omkring. "Nu skal vi her over." siger Laura Jeg går efter hende

"Derovre!" råber jeg pludselig, efter vi har gået lidt. Vi begynder at løbe derover.

Jeg skynder mig ind og finder at bord. "Hvad skal du have? Så henter jeg maden." Laura er på vej op til kassen.

Jeg skal have en hamburger. Og det skal være med ost i." Laura griner.

"Så er det da ikke en hamburger."

"Nå nej." Hvor dum kan man være? "Men jeg vil gerne have pomfritter og cola."

"Så går jeg op og bestiller." siger Laura og går.

Hun er godt nok sød ved mig. Hun er en god veninde der tænker meget på andre. Især hvis de er kede af noget. Jeg er egentlig ikke ked af noget. Jeg er bare blevet en lille smule meget vild med en. Ja en. En bestemt en. Som jeg ikke vil snakke om lige nu. Men Laura ved, at man ikke bare lige kan komme igennem en forelskelse så let. Hvorfor findes forelskelse? Nogle gange er det jo en god ting. At der er en person, der gør en glad, men også rigtig ked af det. Laura gør mig næsten altid glad. Bare på en lidt anden måde end Ni.. Ham, vi ikke snakker om i dag, hvor jeg er sammen med Laura.

"Så er der mad" siger Laura og stiller en bakke på bordet.

Jeg smager på min cola og er lige ved at spurtte den ud. "Jeg har fået en cola light" siger jeg og kigger ned i min kop.

"Jeg går op og får fat i en ny." siger Laura og rejser sig med det samme. Endnu en ting jeg ikke behøver at gøre, fordi hun er så sød.

Jeg læner mig til siden, så jeg kan se Laura ved kassen. Hun står og snakker med pigen der står bag. Hun går ind bagved og fylder at ny sodavand op, som hun giver til Laura. Ikke lang tid efter er hun nede ved bordet igen

"Så er det ikke light." siger hun og stiller en kop cola foran mig.

"Lækkert" siger jeg og og tager den. Perfekt.

"Skal vi går videre, mens vi spiser?" spørger Laura og drikker den sidste af hendes sodavand. Jeg nikker og tager min taske på bænken. Måske får man det alligevel bedre

 

***

 


 

"Sidder den godt?" spørger Cicely og kigger sig igen i spejlet med en kjole, der ser ud som skabt til hende.

"Den sidder ikke godt," siger jeg. Cicely kigger på mig. "Den sidder perfekt." siger jeg.

"Jeg tror, jeg vil have den." siger hun og kigger endnu en gang i spejlet for at være helt sikker. "Den skal jeg have" siger hun lidt efter. Jeg nikker. Hun er super smuk i den kjole. Med den kan hun helt sikkert gre indtryk på Niall. Hun tager den af igen og skifter til sit normale tøj.

"Jeg skal have den her." siger jeg og tager den blå kjole, jeg har prøvet.

"Så går vi ud og betaler." siger hun og åbner døren til prøverummet.

"Den her skal jeg have på i morgen!" siger hun, da vi kommer ud af butikken. Hun kigger på den røde sommerkjole med sløjfen for neden. Den er hun også helt vild med.

"Kom vi skal her ind." siger hun da vi er gået forbi 2 butikker, vi ikke gider. Jeg går efter hende ind i butikken, hvor hun allerede er i fuld gang med at kikke på en masse armbånd og øreringe.

"Se lige dem her" siger hun og viser mig et par ørestikker med sølvstjerner hor der er tegnet sort indenfor og der er sølv inderst igen. De er virkelig flotte. "Er jeg ikke nødt til at have dem?" spørger hun. Jeg nikker.

"Der er et par mere." siger hun så og løber over for at hente endnu et par.

"Du skal da ikke bruger to par?" Jeg har ikke helt forstået hvad hun vil.

"Nej, men du skal da også have et par," siger hun. "Jeg giver."

"Du er sød" siger jeg og tager dem. Vi går sammen op til kassen og betaler.

"Jeg vil have dem i nu!" siger hun da vi kommer ud. Hun tager sine gamle ud og sætter de nye i.

"De ser godt ud." siger jeg og tager mine i. Nu kan man se, vi er veninder.

"Kom vi skal herind." siger Cicely og går ind i vinduet. "Av!" udbryder hun overrasket.

"Kom du noget til?" spørger jeg og er hurtigt henne ved hende.

"Det tror jeg," siger hun. "Men jeg overlever."

"Det er jeg da glad for!" siger jeg og hjælper hende med at komme på benene igen.

"Hun er god til at overleve" kan jeg høre en stemme bag os grine. Stop lige en halv. Det lyder som en, jeg har hørt før. Cicely har også hørt det og kigger over på mig. Så vender vi os begge langsomt om. Niall og drengene? Hvad fanden laver de her?

"Hun overlevede da jeg gik ind i hende." siger Niall på en lidt mærkelig måde, da han kigger på os. Ja, det gjorde hun vel, for ellers ville hun ikke have været her nu. "Det ville måske alligevel være godt nok, hvis ikke hun var det." tænker jeg, da jeg får øje på hende

"Cicely, du skulle lige se dig selv," siger Niall grinene. "Du ser fandeme sjov ud." 

Hun ryster på hovedet vildt på hovedet. "Jo, det gør du," siger han og griner igen. "Hun er næsten ligeså sjov som dig, Louis." Han kigger over på Louis.

"Sjov? Jeg er ikke sjov. Jeg er super sjov. Kan i da ikke huske for eksempel i går. Der var vi på vej ned for at spise.  Og Niall gad snart ikke vente mere på jer andre. Så han sagde, at han snart døde af sult, og så sagde jeg at det kan han da ikke bare sådan lige. Det grinede han ikke af. Så prøvede jeg at få ham til at grine ved selv at grine og fik vi begge to grineflip. Så var Zayn færdig med at sætte hår og så sagde jeg at han så godt ud. Og så styrtede han ud på badeværelset igen, for han ville bare se super godt ud. Og det så så sjovt ud. Og så fik vi grineflip igen. Så da vi var..."

"Ti så stille, Louis" Niall propper et stykke pizza ind i munden på ham.

"Du skal altid tvinge andre til at spise" siger jeg. Cicely siger stadig ikke noget.

"Du siger ikke noget" siger Niall, ligesom han har læst mine tanker og kigger over på hende. Hun vender sig bare hurtigt, hvorefter hun tager mig i armen og går videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...