London Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2013
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
To flybilletter, fem drenge og et tilfældigt sammenstød. Det er hvad der ændrer livet hos teenagerpigen Cicely, da hun ugen efter sin 17-års fødselsdag tager til London med sin bedste veninde, Laura. De når ikke meget langt med tøsehygge, før den verdensberømte Niall Horan kommer brasende. Til at starte med gør det hverken Cicely eller Laura noget, men efterhånden som de lærer de fem drenge bedre at kende begynder Cicely at føle noget særligt for specielt en af dem. Laura vil selvfølgelig gøre alt for at hjælpe sin bedste veninde. Men som tiden går, der opstår problemer og ting ændres, bliver hun i tvivl. Vil Cicely nogensinde få den dreng hun har forelsket sig i? Føler de overhovedet det samme for hinanden? Bliver det en sjov sommer eller bare en af de ting, der aldrig skulle have sket? Men det er ihvertfald sikkert, at det bliver en sommer de sent vil glemme.,

66Likes
57Kommentarer
3801Visninger
AA

6. "Du er så stædig."

"DINGELINGELINGELINGELINGELINGELINGELINGELINGELINGE....." Hvad sker der? Mit vækkerur? Ligger jeg derhjemme? Nej, jeg er i London, men hvad sker der?

Jeg kigger ned i min kuffert. Hvordan er mit vækkeur havnet der?

"Laura? Kender du noget til det?" spørger jeg og peger ned i min kuffert.

"Øm, jeg kom måske lidt til at skubbe til derhjemme, og så landede det måske lige lidt i din kuffert uden jeg så det." Laura prøver at lyde uskyldig.

Nå, nu har det lorte vækkeur vækket os, og så kan vi jo ligeså godt stå op.

Vækkeure er lort. Især når jeg har fri. Så er det anden gang på en uge, jeg bliver vækket af på en dag, hvor jeg har fri. 

Ikke døm mig på, at det er det første jeg tænker på, men mon ikke også Niall er på vej ned for at få morgenmad? Jeg er ret sulten, nu jeg tænker over det.

Jeg rejser mig fra sengen og finder et sæt tøj i min kuffert. Jeg kaster en kjole over på Lauras dyne, som hun tager på.

Jeg går ud på badeværelset og børster min tænder. 

"Skal vi gå?" Laura står allerede henne ved døren og er på vej ud.

"Ja, jeg skal lige sætte mit hår." siger jeg og finder en elastik i min taske.

"Nu går vi." siger jeg, da jeg går forbi Laura.

"Vent på mig!" råber hun efter ude på gangen.

"STILLE! Det er ikke alle, der er stået op endnu!" råber jeg tilbage. 

Vi går hen ad gangen

"Jeg gider altså ikke, at vente på elevatoren." siger jeg og går ind ad døren til trappen.

"Der er langt ned." surmuler Laura, da hun synes, vi har gået lidt for længe-

"Ja, det er så nederen." siger jeg, og prøver at lyde ligesom hende.

"Jubi, vi er nede." synger jeg da jeg løber ned af det sidste trappetrin.

Laura er lige bag efter mig. "Venter du ikke lige?" spørger hun forpustet.

"Jo, hvis du skynder dig." siger jeg og stopper op.

"Så er jeg her." siger hun da hun står ved siden af mig.

"What, der er ikke mere toastbrød" siger Laura utilfreds, da hun hun opdager, at de er løbet tør..

"Ej hvor nederen. Så må vi tage noget yoghurt." siger jeg.

"Helt ærligt." Laura er ikke helt tilfreds.

Da vi går ned til vores plads, får jeg øje på Niall ved et bord. Hvorfor tænkte jeg ikke på det?

"Har du taget det hele?" spørger jeg ham da jeg lige går forbi.

"Der var kun 5 stykker tilbage." siger han og kigger op på os.

"Altså altså". Laura ryster på hovedet og går videre. 

"Jeg var bare sulten" siger han.

"Ja skulle det undre nogen?" spøger jeg. Han trækker på skuldrene og vender tilbage til sin morgenmad.

Jeg løber hen Laura, der her sat sig ved bordet.

"Ham og alt hans mad" mumler Laura.

Hvad har han egentlig gjort galt? Okay, han har taget næsten alt maden der var der oppe, så vi må spise kedelig yoghurt, men så slemt kan det da heller ikke være. 

"Er det virkelig så slemt?" spørger jeg. Først ser hun lidt irriteret ud, men så smiler hun.

"Hvor sødt, du forsvarer ham." siger hun sødt.

"Glem det, Laura." siger jeg, da jeg finder ud af hvad hun mener. Hun griner bare.

 

***

 

"GET OUT GET OUT GET OUT OF MY HEAD." Musikken brager løs på værelset. Og jeg siger bare lige, at det er Laura der har sat det på. " I DONT I DONT DONT KNOW WHAT IT IS".

Jeg håber ikke, at det generer nogen ved siden af. I det samme banker det på døren, og det går op for mig, at gud ikke ville opfylde mit øsnke2

Laura løber hen og åbner og skråler Niall op i hovedet. "AND FALL INTO MY ARMS INSTEAD.

Jeg skruer ned for musikken og løber hen til døren.

"Hvad laver du?" spøger Laura surt. Men det er for sjov, jeg kender hende. Laura er aldrig sur over sådan noget.

"Jeg skruer ned, fordi du ikke gjorde det" siger jeg.

"Du er så irriterende, du er!" siger Laura og overfalder mig.

"And you like it. " siger jeg og rejser mig op igen.

"Det må du undskylde" siger jeg til Niall.

"Det var ikke nær så galt som da jeg gik ind i dig." siger han.

"Hold nu op, du har givet mig en ordenlig undskyldning."

"Nå men jeg kom bare for at sige.."

"At vi skal skrue ned og det har vi også lige...."

"onE THING GET OUT GET OUT GET OUT OF MY HEAD AND FALL INTO MY ARM INSTEAD.

"Okay, vi det havde vi lige før. Nu har Laura skruet op igen."

"Nej nej". Han griner. "Jeg ville bare spørge, om i havde noget mad af en art, som mig og de andre drenge måtte få noget af? Vi vil tage i byen, men vi har ikke lige noget"

"Selvfølgelig" siger jeg og vender mig om mod Laura.

"Finder du ikke lige noget brød og frugt?" spørger jeg.

"Jo, er det til din kæreste?" spørger hun og roder lidt i indkøbsposen fra i går. Jeg rækker tunge til hende og vender mig mod Niall igen.

"Jeg spurgte om det var så slemt, at du havde taget resten af toastbrødet, og det fik hende til at tro, jeg var vild med dig." forklarer jeg. Han griner, og jeg griner med.

"Værsgo." siger Laura og giver ham fem stykker frugt og et brød.

"Mange tak, piger" siger han og går ind ved siden af igen.

Jeg står og falder lidt i staver efter, han er gået. Det bemærker Laura og kommer hurtigt med en kommentar.

"Er der lige en, der er forelsket der, hva'?" spørger hun drillende.

"Hold kæft" siger jeg og skubber hende væk.

 

***

 

Så sidder vi igen på værelset, og musikken brager løs.

 Jeg kan den snart udenad. I,ve tried playing cool Girl when i,m looking at you I can never be brave Cause you make my heart race,

Vi har hørt den så mange gange, så det er ikke så svært.

Shout me out of the sky.

Okay, jeg behøver ikke at synge den, når den brager løs, så man kan høre det på hele hotelgangen, tror jeg næsten. All day and all night .

Det må da være ret sjovt at være One Direction og høre sin egen musik. Gad vide, hvordan livet som superstar er.

Sikke at tilfælde, at vi lige mødte dem. Vi har faktisk snakket med medlemmerne fra et af verdens største bands.

"Cicely, vil du ikke med ned og spise aftensmad?" spørger Laura. 

"Måske"

"Er du ikke sulten?" spørger hun.

"Jeg er bare doven." svarer jeg.

"Okay, så går jeg selv." siger hun og tager sine sko på.

"Du er så stædig," siger jeg og rejser mig fra sofaen. "Men når vi kommer op, så skal vi altså blive helt ind til i morgen."

"Det lover jeg." siger hun.

Jeg sukker opgivende og tager mine sko på. 

"Hvis vi møder drengene igen, så kan det da godt blive sjovt." siger hun. 

"Vi kan da gå ind og spørge, om de vil med." siger jeg.

"Selvfølgelig" siger Laura og går ud på gangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...