The show must go on

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2013
  • Opdateret: 10 jul. 2013
  • Status: Igang
En novelle til konkurrencen om at lade sig inspirere af en sang.
Sjovt nok er den inspireret af "The show must go on" - Queen.

Uddrag fra teksten:
Jeg glemmer dem aldrig. Jeg husker alle deres ansigter i det øjeblik det går op for dem, at det ikke er skuespil længere. At legen er slut, og livet med den.
Ligesom jeg aldrig glemmer Penés sidste ord, efter at jeg havde indvilliget i hans plan. Måden hvorpå hans stemme sænkede sig til en teatralsk hvislen, og han sagde de sidste ord på gebrokkent engelsk inden han forlod rummet: ”the show must go on”.

Historien handler om et teaterstykke der går helt galt, og hvordan en massemorder bliver til, uden selv at ville det.

nogle af scenerne er ret voldsomme, og historien er i det hele taget ikke for alt for sarte sjæle.

15Likes
12Kommentarer
866Visninger
AA

5. Problem

Jeg står endnu en gang ude i min gaderobe, og er ved at tage kostumet af, da nogen banker på min dør. Jeg trækker hurtigt i en skjorte, og åbner døren. Maria står uden for døren, og smiler til mig.

”Må jeg komme ind?”

Jeg nikker og hun går ind i rummet, jeg lukker døren bag hende, mere af refleks end noget andet.

”Jeg ville bare sige tak for alt din støtte. Det har virkeligt betydet meget for mig.”

Hun kigger mig ind i øjnene mens hun taler, og jeg må endnu en gang konstatere hvor særegent smukke hendes øjne er.

”Du er en god skuespiller,” replicere jeg efter en kort pause.

Hun smiler til mig. Ikke godt. Så læner hun sig frem. Satans. Hun kysser mig sommerfugleblidt på læberne, smiler igen og går ud af rummet. Problem.

 

Jeg banker på døren til Penés kontor, i en nærmest beruset tilstand. Mine følelser og hjerne kører på højtryk.

”Kom ind.”

Jeg venter et øjeblik. Hvad skal jeg sige? Jeg åbner døren og går ind, til noget der føles som min undergang.

”Ja?” spørger Penés.

Jeg vil sige noget, men ordene sidder fast i min mave. Penés hæver et øjenbryn.
”Jeg kan ikke myrde Maria”

Ordene vælter bare ud af mig som en lavine, og hans lille kontrollerede suk, fortæller mig at jeg har begået en fejltagelse.

”Jo altså...” Jeg forsøger at trække i land ”Hun er en god skuespiller, og jeg tror ikke at vi behøver at myrde hende, for at det virker overbevisende, og så slipper du også for hele tiden at finde nye...”

Mine ord dør ud, ved et blik fra Penés.

”Søde ven” siger han mildt ”Nu må du ikke kaste det hele bort, vel?” hans stemme kontrolleret, og irriterende langsom.

”Penés, der her må stoppe”
Jeg ved at min appel er meningsløs. For fanden da også.

”Kæreste, jeg er den eneste der kan stoppe det her nu. Og det ved du. Og hvis du sladrer til pigen, vil jeg slet ikke tøve med at afsløre alt til politiet. Det samme hvis du beslutter at forlade mig.”

Jeg er ved at give helt op, og forbander Penés langt ned i helvede. Okay, ny plan altså.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...