Tropic

Tropic er den magiske stenart, der holder hele verden sammen og derfor er jorden fuldkommen afhængig af den. Derfor alle i en alder af 18 mulighed for at begive sig ud i rummet på en farefuld færd, for ned-hente tropics fra en fjern galakse. Deres belønning er muligheden for at få deres døde forfædre, familie og venner. Denne rejse begiver Anastasia sig ud på, velvidende det meget nemt kan være hendes sidste.

1Likes
2Kommentarer
278Visninger
AA

1. I et åbent univers

 

Stilheden trykkes sagte mod mit øre. Indtil den afbrydes af et kæmpemæssigt brag. Alting splintre, glasstykker flyver i luften. Nu var det sket, alt var forbi…

 

Forstil dig at kunne snakke med dine forfædre, kunne lytte til dine forfædre, at kunne chatte med dine forfædre. Det var de ting, jeg ønskede at opnå, en af de ting jeg skulle opnå, inden det var for sent.

 

Når man fylder atten har alle en chance for at hente deres kære tilbage, ligesom de var. Det krævede bare at man klarer en ting, en mission. Alle får som attenårig tilbudt deres livs største rejse,  men måske også sidste. På den rejse skal de selv flyve over til en anden galakse kaldet Uround, i et fly de låner af staten. Hvis de så klarer turen, hvilket de færreste gør, skal de medbringe en stenart kaldet Tropic fra planeten Jiolu. på rejsen er de eneste de må får hjælp fra  deres forfædre. Det er i   3 råd- intet mere eller mindre.

Tropic er den sten der gør, at alting her på jorden er muligt. Den gør, at vi kan flyve i vores biler, det er den der gør, at vi ikke ødelægger jorden ved forurening. Den gør, at jorden er levedygtig. Den er meget kostbar og findes kun i få galakser. Derfor får alle attenårige mulighed for at hjælpe jorden (staten, der bare ville skulle bruge penge på det), med muligheden for at tilbagebringe deres kære. For mange lyder dette dejligt, men flere indser alvoren i det og springer fra i sidste sekund, da overlevesesprocenten er 0,2 %.

Jeg syntes selv, det lyder vidunderligt, eller faktisk har sådan set ikke noget valg. Det skal jeg bare, hvis jeg nogen sinde vil gøre mig forhåbninger om at se min familie igen. De døde alle under en slem borgerkrig for et halvt år siden. Jeg var den eneste der overlevede, da min onkel fandt mig. Jeg lå på jorden rystende af kulde og rædsel. Da jeg var familiens yngste blev jeg lagt tidligt i seng. Denne dag var jeg lige fyldt 6 år, da hele min families skæbne ændres. Min mor lagde mig i seng og imens sad familien, der var kommet til min fødselsdag, og snakkede. Jeg har på fornemmelsen at denne fødselsdag ikke blev holdt for min skyld, men mere for at have en undskylning for at invitere familien på besøg. Midt under deres daglige snak om hvad der var sket i ugens løb, lød der pludselig en høj lyd af fly der fløj ind over huset. Jeg løb ned for at nå min mor og hun tog mig lige op i hendes favn og kastede mig ud i badekaret og løb selv videre, da de første iluminex lød (en speciel farlig bombe der dræber bestemte). Jeg prøvede at rejse mig op fra badekaret, for at følge efter hende, men mine små fødder gled. Jeg gjorde endnu et forsøg, og endnu et og langt om længe nåede jeg op, men min far lagde hurtigt en dæmper på mine planer og lagde mig tilbage i det marmorhvide badekar. Jeg rejste mig op og i samme sekund lyder i brag tættere på end de andre. Jeg hører skrig fra hele min familie og kort efter mister jeg bevistheden.

da min onkel fandt mig, var det fordi han selv havde været bortrejst under angrebet, men nu var vendt tilbage da han hørte den tragiske nyhed. Han tog over til sin søsters hus. Han ledte i mange timer, men alt han fandt var de ruiner han stod i der engang havde været i prægtigt lille hus. Han vendte om og var på vej ud for at lede efter overlevende, da han fandt mig eftersom han næsten trådte på mig. Jeg var blodig fra halsen og ned, men i det mindste var jeg i live modsat mine slægtninge. Det næste jeg husker er da jeg vågner i en hospitalsseng. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...