Tropic

Tropic er den magiske stenart, der holder hele verden sammen og derfor er jorden fuldkommen afhængig af den. Derfor alle i en alder af 18 mulighed for at begive sig ud i rummet på en farefuld færd, for ned-hente tropics fra en fjern galakse. Deres belønning er muligheden for at få deres døde forfædre, familie og venner. Denne rejse begiver Anastasia sig ud på, velvidende det meget nemt kan være hendes sidste.

1Likes
2Kommentarer
316Visninger
AA

2. De tre dage

Jeg er  nu 17 år og 362 dage. Om tre dage får jeg muligheden for, at tilbagehente min familie, og den mulighed vil jeg benytte mig af. 

At forberede sig til rejsen tager ikke så lang tid. På din 18’ års fødselsdag bliver du udspurgt, om hvad du ønsker at gøre. Er svaret ja, er der afgang en halv time efter, det er den tid, du får til at pakke. Er svaret nej, går du hjem, og fortsætter dine daglige rutiner, som du plejer.

første dag gik som en dag nu går. Jeg forberedte mig mentalt på den rejse jeg snart skulle begive mig ud på som meget vel kunne være den sidste jeg sikrede mig også at  jeg på ingen tænkelig måde ville sige nej i et sidste desperat forsøg på at slippe.

Anden dag startede fra klokken 8.05 med at min onkel kaldte mig ned. Lige siden han fandt mig, har jeg boet her. Det er lidt koldt og ensomt, men det er stadig bedre end ingenting. vi bor i et gammel palæ der er bygget op fra bunden af min onkel. selvom det nu snart er 30 år gammelt er det fuldstændig morderne indrettet. Jeg har værelse for mig selv på første sal. Min onkel har 2 etage for ham selv. Jeg fortalte ham, at jeg var på vej og 10 minutter efter, stod vi oppe på stats-kontoret  hvor jeg fortalte om mit ønske til i morgen. De skal kende dit svar, før det gøres offentligt dagen efter. Jeg har egentligt aldrig, forstået hvorfor, jeg mener at du kan sige er jo ja eller nej.   De vedtog det , og dagen efter skulle jeg af sted på min fødselsdag klokken 7, for at sige mit JA højt.

Ham der holdt talen inden mig, talte så langsomt, så mens jeg stod bag ham, kom jeg til at råbe Ja inden han overhovedet var færdig. Under resten af talen stod jeg og slugte ”ja” på ”ja”. Da jeg så endelig havde sagt mit Ja (på det rigtige tidspunkt), løb jeg i rasende fart ud af lokalet, og hjem for at hente min taske, som jeg havde pakket for flere uger siden. Derefter tog jeg til rumstationen i min onkels gamle Nissan, der har en topfart på 300 km/t (så det tog sin tid).

Nedtællingen begyndte. For første gang overvejede jeg, at jeg måske ikke ville komme tilbage og vinkede så, så ivrigt til min onkel at min hånd blev helt blå. 2 sekunder efter var jeg ude af galaksen, og godt på vej ud på mit livs måske sidste rejse. Tanken om at for et par sekunder siden havde jeg frihed, men nu var jeg fuldstændig indenlukket var uudholdelig og gemte den straks væk. Nu var der kun tilbage at vente på at jeg skulle nå mit mål. Rumfærgen jeg befandt mig i var stor så jeg gik i gang med at finde mulige måder at får tiden til at gå inden i denne kæmpe metaldåse.

På rejsen må du foretage 3 opkald til dem du tager på rejsen for. Du kan ikke kontakte nogle andre. Disse opkald er tiltænkt nødsituationer, men jeg vælger at bruge en af mine bare for at være sikker på at denne mission overhovedet kan bringe dem tilbage. Jeg fortæller telefonen hvem jeg vil have fat i og et par sekunder senere høres en lang bippen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...