Den blinde piges dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2013
  • Opdateret: 2 nov. 2013
  • Status: Igang
En ung pige finder,under oprydning af hendes loft, en dagbog underskrevet "den blinde pige". hun begynder opslugt at læse om "den blinde piges" oplevelser både før og efter hendes ulykke. Den unge pige, Cara, begynder langsomt at blive hvirvlet ind i et spind af nutid og datid, og det viser sig at de er tættere på hinanden end de tror, trods århundreder...

1Likes
0Kommentarer
399Visninger
AA

1. Dagbogen

Cara sukkede og lagde bladet fra sig. Det var 25 grader og solskin, og alligevel var hun nødt til at gå ind og rydde op. Hun strøg sit lange lyse hår væk fra ansigtet og satte sig op. Hendes ellers så blege skuldre var blevet en anelse forbrændte, mens resten af hendes krop havde fået et strejf af farve. Hun gik ind i sit lille køkken, satte kaffekoppen ned og blev en smule trist da lyden gav genlyd gennem hele huset. Altid alene.

Da hun få minutter efter begav sig op af den snoede trappe, der efter sigende skulle føre op til et gammelt loftrum, følte hun sig underligt til mode. Hun slog det hen med, at det nok var tomheden der lå i dét at bo alene. 

Trinene knirkede smertefuldt under hendes fødder, og gav hende kuldegysninger hele vejen op ad ryggen. Det mindede hende om en sætning hun have hørt hendes mor sige til hendes far engang inden de blev skilt. Undskyld - separeret. Hendes mor havde sagt det om Cara da hun stadig var i den tidelige teenagealder, og langsomt var begyndt at trække sig lidt væk, med sine egne hemmeligheder. Hun havde sagt det henkastet til faderen, men Cara kunne mærke at hun var oprindeligt trist over det; " Når Cara indimellem lukker én så meget udenfor, kan man godt gå hen og få forfrysninger". Hendes far havde bare klukket lavt uden at se op fra avisen, og det irriterede Cara. Hun vidste godt dengang, at hendes mor havde det svært med det hele, men hun kunne bare ikke hoppe rundt og være glade Cara - det ville være det samme som at bifalde alle de skænderier og trusler der sommetider føg gennem natten, man kunne endda mærke de elektriske spændinger der knitrede rundt mellem dem. 

Cara rystede på hovedet af sig selv, sikke noget fjollet noget at tænke tilbage på. Hun tøvede et kort øjeblik inden hun langsomt åbnede lugen, og foldede en lille og ret uholdbar stige ud. da hun åbnede mødtes hun med en umådelig varme, og lugten af gamle ting der har lagt indelukket i alt for lang tid, og da hun forsigtigt kiggede op kunne hun se det tykke lag støv der udgjorde det for gulv og vægge. Hun sukkede og tænkte ved sig selv, at dette nok ville komme til at tage mere end blot én solskinsdag. 

Et par timer efter var hun efterhånden blev godt og grundigt udmattet, og havde besluttet sig for at holde for i dag, da noget fangede hendes blik; bag en støvet kasse lå en lille sort bog, den var lidt støvet, og ret slidt. Hun besluttede sig for at tage den med ned, og lagde den derefter ned i sin skrivebordsskuffe. 

Rengøringen på loftet blev der ikke ligefrem gjort så meget ved de næste par dage, og det var først torsdag hun igen kom i tanke om dagbogen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...