The Best Time In My Life | One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 28 mar. 2016
  • Status: Færdig
Astrid Alice Vinther er en Dansk pige på 17 år, eller det vil sige at hun faktisk er opvokset i England, men da hendes forældre blev skilt flyttede Astrid med sin mor og lille søster Maja til Danmark. Hendes far bor stadivæk i England i hovedstaden London.
Astrid og hendes lille søster Maja er meget tætte, da Maja kun er 3 år yngre end Astrid.
Det kan godt være at det for nogen er meget men... De kunne i vært fald snakke med hinanden om alt mellem himmel og jord. Men en dag ringer faren fra London og fortæller han gerne ville have besøg af Astrid hele sommerferien. Hendes mor syndets det kunne være en god ide, men det syndets hun overhovedet ikke!!! Men hvad sker der når hun en dag falder over for fem verdenskendte drenge??? Vil det ende med at hun faktisk kommer til at syndets om ideen eller hvad??* dette er min første movellas så i skal ikke forvente det store!!*

59Likes
51Kommentarer
6174Visninger
AA

18. Kap. 18 ~ Hvad?

 

3 Uger senere

 

Astrid´s Synsvinkel

 

Efter den nat hvor jeg mistede min mødom, havde vi efterhånden gjordt `det´ hver aften.

Jeg havde det ikke så godt lige for tiden, da jeg havde kastet meget op, haft ondt i maven, og haft en frygtelig hovedepine. Jeg havde bare ligget i sengen hele denne uge.

 Louis havde bare været sød imod mig, og hjulpet mig rigtig meget.  

Jeg lå lige nu med hovedet nede i WCét , så nu havde jeg kastet op for 117. gang.

Louis kom ind, og kiggede på mig, med et sorgmodigt ansigt.

"Jeg tror vi skal prøve at tage til lægen. Det her er ikke normalt."

Jeg nikkede til ham, og rejste mig op.

Jeg børstede mine tænder, og vi gik ud og tog sko og jakke på.

Vi sagde farvel til Maja og Harry, som sad i stuen.

Vi trådte ud på gaden, og satte os ind i Louis bil.

Jeg var bange for at jeg skulle brække mig herinde, så jeg havde taget en pose med.

Og det var vidst en god idee, fordi vi havde kun kørt et stykke, før jeg brækkede mig igen.

Jeg håber ikke det var alvorligt!! 

Vi havde kørt i noget det lignede 10 min.

Bilen stoppede, og vi var hos lægen.

Vi kom ind, og kom ind med det samme, da der ikke var særlig mange, og de konne nok godt se, at jeg ikke havde det godt.

Vi kom ind til lægen, og han tog en blodprøve.

Det gjorde ikke så vildt ondt, da jeg jo havde prøvet det et par gange før. 

Jeg var blevet opereret et par gange, og der skal man have taget blodprøve, vis jeg mistede så meget blod, at de så kunne finde noget andet, der passede til min blodtype.

Nok om det. Vi sad og ventede lidt på at de skulle finde resultat. 

Om der skulle være noget anderledes i mit blod.

"Er du okay?" spurgte Louis..

Jeg nikkede bare, men jeg tror godt at han vidste jeg løj.

"Astrid." jeg vendte hovedet over imod lægen der kom ind. 

"Jeg skal lige bede dig om at lave en graviditets test. Din blodprøve kunne godt tyde på at du er gravid. Men vi vil gerne være sikkre." han rakte mig testen, og gik igen.

Jeg kiggede over imod Louis med store øjne.

"Bare tag det roligt!! Vi skal nok finde ud af det her. Gå du ud og lav testen."

Jeg nikkede, og gik ud imod WCét. 

Jeg trak bukserne ned, og satte mig på toilettet.

En masse tanker fløj igennem hovedet på mig.

Jeg var kun 17!! Men jeg blev jo 18 om et par dage. Men alligevel. 

Jeg tissede på den, og trak bukserner op. Jeg vaskede fingre, og valgte at gå ud imod Louis og lægen der sad og ventede. 

Jeg rakte lægen prøven, og satte mig over til Louis igen.

Jeg flettede mine fingre ind i hans, og lagde hovedet på hans skulder.

Lægen gik ud, og tårene begyndte efterhånden at rende ned af kinderne på mig.

"Hvad så?" Louis tog mit hovede mellem hans hænder. 

"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre hvis jeg virkelig er gravid.. Jeg vil ikke have en abort, men du skal heller ikke forlade One Direction... Jeg ved ikke om jeg kan klare det.."

Louis smilede til mig.

"Vi skal nok klare det her sammen!! Og jeg vil aldrig forlade One Direction.. Og jeg ved du kan klare det her.. Du er stærk, og du må ikke give op nu. Forestil dig en lille en?! Kunne det ikke være dejligt? Du må ikke græde!"

Jeg nikkede, og han kyssede mig. Han trak sig fra kysset, og flettede vores fingre igen.

"Smil!!" sagde han, og lavede et overdrevet smil, så jeg ikke selv kunne lade være med at smile..

Dåren opnede, og ind kom lægen med sine papier. Han satte sig ned.

"Er det din kæreste?" sagde han, og kiggede på Louis.

Jeg nikkede, og han snakkede videre.

"Testen var posetiv. Det vil sige at du er gravid... Fosteret er ikke særlig stort, det er måske et par uger gammelt.. Der er stadigvæk chancen for at få en abort? Er det noget i kunne tænke jer? " han kiggede spørgene på Louis og jeg.

Jeg kiggede over på Louis, som lavede et annsigt der viste at det var op til mig.

Jeg trykkede hans hånd, og sagde:

"Nej.. Jeg vil gerne beholde det....." sagde jeg og kiggede over imod Louis.

Han smilede, så man kunne se hans smukke hvide tænder.

Lægen gik ud fra rummet, og lod Louis og jeg være i fred.

Jeg kyssede ham på munde. Der var mange følelser i det kys, men kunne så ikke lade være med at smile.

 

 

_______________________________________________________________

Så kom der mere igen.

Nååå, nu er hun gravid? Hvad synes i om det???

Og bliver det en dreng eller en pige??? Håber i vil smide et gæt i kommentaren!!   

 

 

xoxo Asta <3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...