The Best Time In My Life | One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 28 mar. 2016
  • Status: Færdig
Astrid Alice Vinther er en Dansk pige på 17 år, eller det vil sige at hun faktisk er opvokset i England, men da hendes forældre blev skilt flyttede Astrid med sin mor og lille søster Maja til Danmark. Hendes far bor stadivæk i England i hovedstaden London.
Astrid og hendes lille søster Maja er meget tætte, da Maja kun er 3 år yngre end Astrid.
Det kan godt være at det for nogen er meget men... De kunne i vært fald snakke med hinanden om alt mellem himmel og jord. Men en dag ringer faren fra London og fortæller han gerne ville have besøg af Astrid hele sommerferien. Hendes mor syndets det kunne være en god ide, men det syndets hun overhovedet ikke!!! Men hvad sker der når hun en dag falder over for fem verdenskendte drenge??? Vil det ende med at hun faktisk kommer til at syndets om ideen eller hvad??* dette er min første movellas så i skal ikke forvente det store!!*

59Likes
51Kommentarer
6197Visninger
AA

11. Kap. 11 ~ Maja!!!

 

Liams Synsvinkel

 

Jeg stod og gjorde klar til at komme hen til koncerten, da jeg hørte en gispe højt inde i rummet ved siden af. Jeg kig hen mod stuen for at finde ud af hjem der gispede.....

Da jeg kom derud stod Astrid som lammet, og kiggede ned i hendes mobiltelefon.

Jeg gik få skridt tættere på hende.

"Er du okay?" spurgte jeg. Hun svarede ikke...

Hun blev bare ved at stå og kiggede ned i hendes telefon.

Jeg gik hen ved siden af hende for at tage telefonen ud af hendes hånd, men da jeg lagde hånde på hendes telefon, kiggede hun på mig.

" Må jeg godt se hvad personen har skrevet til dig?" hun blev ved med at kigge på mig uden at svare. Jeg tog telefonen ud af hendes hånd og læste Sms'en.

Til: Astrid

Fra: Maja

 

"Hej Astrid.. Jeg er rigtig ked af det. Far har låst mig inde på mit værelse, jeg får kun mad en gang om dagen, så jeg er rigtig sulten. Han er også begyndt at slå mig, når jeg græder slår han bare endnu mere og endnu hårdere. Jeg har blå mærker flere steder på kroppen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gør længere? Jeg savner dig rigtig meget. Kommer du stadigvæk ,eller bliver du væk? Jeg håber du kommer så vi kan finde ud af noget....
Elsker dig søde..."

 

 

Nu forstod jeg hvorfor hun var så.................. Lammet.....

Det måtte ikke være rart at får sådan en sms......

Bare tanken om hvis den sms var til mig...

"Det er jeg ked af Astrid.." hun kiggede stadigvæk på mig med det der blik..

Men da jeg sagde det gik det op for hende at jeg havde læst den sms.

"Du skulle ikke have haft læst den sms..." hun kiggede ned i jorden.

Men hvorfor måtte jeg ikke det?

"Hvorfor nu ikke det.?" hun kiggede op på mig igen.

Denne gang med tåre i øjnene.

"Fordi....... Hvad nu hvis det går ud over alle jer andre... Hvis pressen først finder ud af at min far er psykopat, hvad tænker de så ikke om jer? Og tænk nu hvis i kommer til skade..." hmmm.......

"Vi kommer da ikke til ska-" jeg blev afbrudt af de andre drenge der kom ind...

" Hvem kommer ikke til skade..?" de kiggede alle 4 på os begge 2.

" Jer.." sagde Astrid bare kort og kontant.

"Hvorfor skulle vi komme til skade?" spurgte de igen...

" Fordi.... Læs det her.." sagde jeg, jeg kiggede lige hen på Astrid, som tøvede lidt med at nikke..

Jeg rakte telefonen hen til Harry som stod i midten af drengene.

Det tog lidt tid for dem at læse beskeden. Louis sukkede.

" Det er jeg ked af at høre... Men hvorfor skulle det kunne skade os?"

De kiggede alle spørgende på Astrid og Jeg.

Jeg kiggede hen på Astrid der så ud som om hun kunne bryde sammen hvert øjeblik.

" Jeg ville aldrig kunne kigge mig selv i øjnene igen hvis der skete jer noget.... Min far er jo syg! og hvad vil jeres fans ikke sige hvis de fandt ud af i hjalp to piger fra en syg mand, mand der kunne finde på at skade jer? Jeg har kun lige mødt jer.... Men... Jeg har det bare så godt sammen med jer.... Jeg.. " og der skete det.. Hun brød sammen...

"Vi kan også godt lide dig.... Og der sker ikke noget med os..." der var en kort stilhed.

Det bankede på døren, og lidt efter kom Paul ind.

" Vi skal af sted nu, så hvis i er klar nu, vil jeg bede jer om at sætte jer ud i billen."

vi takkede ham, og satte os ud i billen, som så viste sig at være en limo.

Astrids ansigt blev overasket over den limo der holdte og ventede på os...

Jeg grinte lidt af hende og satte mig ind....

 

Lidt efter var vi der henne... Vi gik ud af limoen og gik igennem flokken af de skrigene fans. Vi kom ind i bygningen, og ind af en dør med et skilt hvor der stod ` One Direction´.

Vi gik ind, henne ved et par stole, sminke og alle de ting vi skulle have på inden vi skulle ind til Koncerten.. 

"Hej drenge." sagde Lou.

" Hey Lou... Hvem starter.?" spurgte Harry.

"Hvis i går ud og tager jeres tøj på, så laver vi det andet bag efter.. Liam og Niall. I starter." Vi gik ud. På vej derud, hørte jeg stemmerne fra Lou og Astrid. 

De skulle nok bare lige hilse på hinanden.

Vi tog vores tøj på, som vi altid hade på når vi var ude på scenen.

 

Vi kom ud igen, jeg satte mig i stolen ved siden af Niall.

Astrid sad fint ovre i sofaen. Vi fik alle lavet hår og lidt sminke, men ikke meget.

Nu var vi alle klar til at komme på scenen, for at lave en god Koncert.

" Astrid, vil du med ned i et andet rum tættere på scenen ?" hun nikkede , og gik med os ned til det næste rum. Vi sagde farvel til Lou, og gik der  ned af.

 

"Okay Astrid.. Du kan bare sætte dig derovre i sofaen.. Der er en skærm så du kan se på Koncerten. Der er et køleskab derhenne, hvis du enten skulle blive tørstig eller sulten." sagde jeg.

"Okay... Tak." hun satte sig ovre i sofaen.

"Så drenge, så er det nu, er i klar?" vi nikkede alle sammen, sagde

"Vi ses" til Astrid, og gik med  ham ud.

"Er i klar... 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1... og ... GO.."

vi løb ind på scenen mens vi begyndte at synge..

 

 

 

 

Astrids Synsvinkel

 

 

Jeg sad i sofaen, og ventede på de blev færdige...

De var snart færdige, så jeg begyndte at gøre mig klar til at komme ud i bussen igen.

Det var om to timer vi var hos Maja....

Jeg savnede hende helt vildt!! midt i mine tanker kom drengene ind..

" Rigtig god koncert i lavede. Det må jeg sige!" de takkede, og vi kom ud i busssen..

 

Vi parkerede 4 huse længere nede, fordi min `far´ ikke skulle opdage os.

Vi havde lagt en plan omkring det med Maja.

Vi havde planlagt at jeg ikke skulle tage ind til min `far´ vi skulle rede hende i stedet for..

Vi ville tage hende med på Touren... Vi trådte ud af bussen, og gik de sidste meter hen til huset. "Lad os gå op for at ringe på dørklokken." sagde Louis.

Vi trådte op af trapperne op til døren. Jeg pressede min finger mod den lille runde knap..

"Ding, Dong!" ....... Der var ingen der svarede, eller kom ud for at lukke os ind.

"Er der ikke nogen hjemme? Prøv at se om døren er åben.." sagde Harry.

Jeg tog ned i håndtaget men den var låst.. Øv bøv busse mand...

Sure tær i saftevand! Ad hvor klamt...!

"Hvad gør vi så?" jeg kiggede rundt på de andre.

" Vi kan gå rundt for at se om der skulle stå et vindue åben!" sagde Niall genialt..

Som om han var det største geni i hele verden.

Vi grinte lidt af ham men gik så rundt om huset.

Der var ikke nogle åbne vinduer, indtil vi kom til et åbent vindue på den anden side af huset.

"Se der!" råbte jeg. Jeg gik hen og kiggede ind af vinduet.

Henne i hjørnet sad Maja med tåre randene ned af kinderne.

"MAJA!" råbte jeg. Hun kiggede op og fik øje på os!

"Astrid! Hjælp mig!" jeg nikkede, og fortalte hende planen.

Hun var straks med på den.

Hun hoppede op på skrivebordet der stod under vinduet.

Vi tog fat i hendes arme og trak hende op på græsset.

"Tak......... Jeg er glad for i ko-" hun blev afbrudt af vores `far´ som stod og råbte efter os!

" Der var i! Kan i så komme her! Og dig der med det brune strit hår! Jeg har lige et par ord at skulle sige til dig! Du kan ikke bare tro du kan få hvad der passer dig bare fordi du er kendt!!"

Vi kiggede alle sammen hen på Louis...

Jeg mimede til dem at vi skulle løbe, så lidt efter begyndte vi alle sammen at løbe hen mod tour bussen. Det sidste jeg hørt ham råbe var:

"Jeg skal nok finde ud af hvor i er!!"

 

 

__________________________________________________________________________

 

 

Dadadadam..... Så kom de og hentede Maja...

Tror i han finder dem? Og hvis.... Hvordan?

Jeg vil gerne takke Mathilde og Stine for at hjælpe mig med ideer til dette kapitel..

Mathilde har ikke lyst til at skrive herinde, så hun hjælper mig med at få ideer til Historien.

Så finder Stine og jeg lige ud af noget senere:-)

Håber i kunne lide kapitlet!

P.S. Undskyld for stavefejl ;-D

 

xxAsta

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...