The Best Time In My Life | One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 28 mar. 2016
  • Status: Færdig
Astrid Alice Vinther er en Dansk pige på 17 år, eller det vil sige at hun faktisk er opvokset i England, men da hendes forældre blev skilt flyttede Astrid med sin mor og lille søster Maja til Danmark. Hendes far bor stadivæk i England i hovedstaden London.
Astrid og hendes lille søster Maja er meget tætte, da Maja kun er 3 år yngre end Astrid.
Det kan godt være at det for nogen er meget men... De kunne i vært fald snakke med hinanden om alt mellem himmel og jord. Men en dag ringer faren fra London og fortæller han gerne ville have besøg af Astrid hele sommerferien. Hendes mor syndets det kunne være en god ide, men det syndets hun overhovedet ikke!!! Men hvad sker der når hun en dag falder over for fem verdenskendte drenge??? Vil det ende med at hun faktisk kommer til at syndets om ideen eller hvad??* dette er min første movellas så i skal ikke forvente det store!!*

59Likes
51Kommentarer
6196Visninger
AA

10. Kap. 10 ~ Triste Meddelser

UNDSKYLDER   FOR    SATVEFEJL

 

Astrids Synsvinkel

 

Jeg vågnede op næste morgen ved at Harry havde vækket mig.

Jeg var meget træt men: " Det er meget vigtigt Astrid, så jeg vil meget gerne snakke med dig nu." så jeg rejste mig bare op fra min køjeseng og gik ned af trappen i mine flotte nat shorts og top. Vi gik ind i et lille rum jeg ikke en gang vidste var i bussen, men det var der jo så. Inde i rummet var der en sofa og et lille bord med en stol ved siden af.

Det lignede også at de brugte det til opbevaring, da der var papkasser rundt omkring.

Han satte sig ned i stolen, så jeg satte mig i sofaen.

" Astrid, hvad var det der skete i går, da du bare gik? Jeg har tanker om hvad det er men jeg vil gerne høre din mening om det."

nårr.. det var det han ville snakke om.

Skulle jeg var lyve, eller skulle jeg sige sandheden?

" Hvad mener du?" Jeg ville prøve at snyde mig udenom.

Men det lød ikke som om han var en man bare lige kunne snyde, der var jo nok også en grund til at han var den klogeste i bandet.

" Er du sød at fortælle mig hvad der skete i går? Jeg vil bare hjælpe dig, jeg har selv været igennem dit problem. Da jeg startede i bandet, skrev de også til mig over Twitter. Det er ikke rart at være en person folk ikke bryder sig om. Det at høre folk ikke kan lide dig.............. for den du er, er ikke rart. Jeg lover dig vi er der for dig, drengene og jeg, lige meget hvad! Du kan sagtens sige det til mig, jeg lover det bliver mellem os to. Så fortæl mig nu din historie."

wow... den havde jeg ikke set komme. Kunne deres fan ikke lide Harry?

Det forstår man jo ikke, han har: smukke krøller, grønne øjne, søde smilehuller, han var sød og man kunne blive ved. Jeg kunne nok godt fortælle ham om mine problemer.

" De kan heller ikke lide mig. De........... De kan ikke lide mig, selvom de ikke kender mig. Hvad har jeg dog gjort dem, siden de ikke bryder sig om mig? Jeg forstår det ikke..."

jeg kunne allerede mærke en uønsket tåre rende ned af kinden på mig, efterfulgt af flere. Jeg mærkede en arm ligge sig på min skulder.

Jeg drejede hoved for så at kigge ind i Harrys flotte grønne øjne. 

" Jeg forstår dig fuldt ud! Det gør jeg virkelig, men måske du skulle se det fra en anden vinkel, end den du lige ser det fra, for inderst inde er de bare misundelige på dig! De vil gerne være Louis flirt. Men det er de ikke. For det er du. Derfor vil de gøre det svært for dig, indtil du ikke kan klare det mere, og står af. De gør det kun af misundelse, ikke fordi de hader dig. Det må ikke gå dig sådan på." han havde jo ret.

De var bare misundelige på mig. Men det sårede alligevel.

"Tak Harry...... " *SNØFT* han tørrede de sidste tåre der sad under mine øjne.

Skulle det være en anden gang. Men husk! Vi er der for dig, glem det aldrig!" 

han smilede, og jeg sendte ham et halvhjertet smil tilbage, da jeg stadigvæk var i kuldkælderen, men jeg skyldte ham det.

" Vil du med ud til de andre for at få noget morgenmad?" jeg nikkede hurtigt.

Vi rejste os og traskede ud i køkkenet, til de andre der sad omkring spisebordet.

" Godmorgen!" råbte de alle 4. 

Jeg svarede dem og satte mig ved siden af Niall og Zayn, og overfor Louis, som sendte mig et opmuntrende smil. Harry satte jeg til venstre for Louis, og ved siden at Louis sad den betænksomme Liam, som mimmede om jeg var okay, jeg nikkede bare, og tog en bolle. Lige i det jeg skulle til at tage den første bid at min bolle, da what makes you beautiful spillede på fuld skrue ud over det hele.

De grinede bare mens jeg kunne mærke den røde farve stige mig til hovedet.

 Jeg lagde bollen på min tallerken igen, og gik hen til min mobil.

Jeg kiggede på displayet. Det var Maja!

Org hvor jeg da bare savnede den tøs. Men skyldfølelsen af ikke at have haft ringet til hende noget før, kom frem i mig.

" Hej søde! Hva så?" jeg skiftede fra at snakke engelsk, til at snakke dansk.

" Hej! Det er langtid siden! Jeg savner dig." jeg savnede også hende. Meget!

" ILM! Nå men var der noget du ville sige, eller ville du bare snakke?" hun begyndte at hvine i den anden ende.?

" Ja. Et spørgsmål............ Er du virkelig sammen med One Direction?" når ja det var jeg jo! Men vidste hun ikke det ? Hun var da altid på Computeren, og var en af de første til at finde nye oplysninger om sine idoler.

" Jo det er jeg. Men hvorfor spørger du om det? Er du ikke hjemme hos din computer?" en lang pause i den anden ende...... Nej det er jeg ikke..... Jeg er hos far...

" Hos Far!! " Tager du gas på mig! Hvorfor det?" kunne det virkelig passe?

" Mor...... hun er blevet syg...... hun har fået leukæmi.... Så mor sagde jeg skulle tage hen til far at bo sammen med dig.. Men du var der ikke.. Så jeg blev bange.. Og far går og kysser med hende der damen han var mor utro med.... og jeg savner dig så meget!! "

Jeg kunne høre Maja begyndte at græde.. og det måtte hun ikke.

Jeg var der ikke til at passe på hende og trøste hende... det var jo sygt! 

"Maja! Jeg kommer så hurtigt hjem til far så muligt! Jeg er der nok bare først om 4 dage da vi er langt fra London. Men jeg kommer så hurtigt jeg kan! Sig det ikke til far.. Vi ses ikke også søde!! Ring hvis det går helt galt! Vi ses..." jeg lagde på, og sank sammen på gulvet i hulk. Hvorfor? Min mor har foget leukæmi, og Maja er hos min far, der hele tiden går og kysser med hende der damen!

Og ikke mindst de misundelige piger!

"Hvad sker der Astrid?" jeg havde helt glemt drengene, så de gav mig et chok da de kom for at ligge deres arme om mig.

" Min mor har foget leu-" mere nåde jeg ikke at sige før Liam afbrød mig.

"Søde.. Vi kan ikke Dansk.." Ups...

" Undskyld! Min mor har foget leukæmi, så min søster er flyttet hen til min far..... Alt er bare en katastrofe... Mit liv ... Alt er bare lort!!" flere hulk, og flere tåre kom....

" Det er vi kede af at høre, men husk. Dit liv er ikke lort, du er perfekt som du er!"

jeg kiggede op på dem, med tåre fyldte øjne....

"Jeg bliver nødt til at tage hjem til min far... Jeg skal passe på Maja."

 jeg sukkede, for jeg havde ikke lyst til det, men jeg blev nød til det.

" Vi aflyser bare koncerten i aften, for at køre hjem med dig... "

alle kiggede hen på Liam der havde sagt det.

" Nej det skal i ikke... Bare tag til koncert i aften og så kan vi køre hjem."

jeg prøvede på at overbevise dem om at det var bedst for dem hvis de tog af sted til koncert, de startede med at nægte.

Men så fik jeg dem overtalt til at tage til koncert i aften.

" Godt så.... Så tager vi hen til koncerten... Men kun fordi du siger det.."

vi spiste videre, og der efter var bussen stoppet, så vi var ved endestationen..

 

________________

Vi var klar til koncert, jeg havde foget min kjole på, den Niall havde valgt da den ville være mest praktisk idag.... jeg  syndes selv jeg var præsentabel foran deres fans.

Jeg gik hen til min mobil, da jeg gerne ville have den med ind.

En SMS fra Maja tikkede ind. Jeg blev lidt bange, for tænk hvis der var sket noget? 

Jeg læste den, kunne det passe? Mit liv blev bare være og være.

Jeg stivnede, for kunne min egen Far dog finde på det?

For hvis, var jeg ikke meget for at skulle besøge ham.

Jeg gjorde det for Maja. I Sms'en stod der.......

 

Til: Astrid

Fra: Maja

 

"Hej Astrid.. Jeg er rigtig ked af det. Far har låst mig inde på mit værelse, jeg får kun mad en gang om dagen, så jeg er rigtig sulten. Han er også begyndt at slå mig, når jeg græder slår han bare endnu mere og endnu hårdere. Jeg har blå mærker flere steder på kroppen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gør længere? Jeg savner dig rigtig meget. Kommer du stadigvæk ,eller bliver du væk? Jeg håber du kommer så vi kan finde ud af noget....

Elsker dig søde..."

Det her fik drengene ikke at hvide.. Det var noget Maja og jeg havde..

Hvis de først blev blandet ind i det her kunde de miste deres karriere...

Og tænk nu hvis de også kom til skade.... Jeg ville ikke kunne klare hvis jeg var skyld i at One Direction blev splittet.....

 

                    ------------------------------------------------------------------------

 

                                     Heeejjj..................

                                      Håber i kunne lide kapitlet:-) og for resten hvad tror i der sker nu? Thi HI:-)

                                                               xx Asta

                                          

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...