Unexpected Destiny {DaeShi}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2014
  • Status: Færdig
Unexpected Destiny Handler om Daehyun der falder for en pige fra gaden. B.A.P er igang med at optage det sidste af Rain Sound. Yoshi kender ikke B.a.p, selvom hun er født koreaner. Hendes far var Spy for Sydkorea men blev fanget og slået ihjel i Nordkorea sammen med resten af familien. De er nu ude efter den sidste medlem af familien. Yoshi. Daehyun falder for Yoshi ved første blik. Men hvad vil der ske når de andre drenge også bliver forelsket i denne Yoshi? Vil Yoshi holde sig ved Daehyun eller vil hun skifte ud? Læs med og find ud af det. xD (Det er nok nogle stavefejl men sådan er jeg når jeg skriver xD)

12Likes
8Kommentarer
782Visninger
AA

6. Venteværelset.

Ambers hånd lå stadig i min, da vi trådte ind af døren. Jeg lod blikket glide rundt i lokalet for at få et overblik. Der var ingen andre mennesker end os. Døren smækkede efter os, inden vi gav slip på hinanden for at undersøge stedet. Der var en væg fyldt med spejle og stole, hvor de sikkert fik ordnet hår, og make-up. Ellers stod der kun en sofa, nogle stole og en masse tøj stativer.

                             ”Her ser da en smule sejt ud, gør det ikke?” Amber så mod mig. ”Altså hvis du tænker på at de er 6 drenge som er i gang med at indspille en musik video, og den ene har lige sagt at han er forelsket i dig? Er det ikke også lidt sejt?” Hun kom over for at ligge armene om mig. Jeg lagde svagt armene om hende, mens jeg prøvede at få styr på det hele i mit hoved. Daehyun havde erklæret sin kærlighed til mig, selvom han ikke kendte mig? Og ville han stadig elske mig, når han nu begynder at kende mig?

                             ”Amber? Tror du ikke jeg kan tage en lur på sofaen bare i 5 minutter? Jeg føler mig svimmel og dårlig?” Blikket lagde sig igen op på hendes nydelige ansigt. Mine øjne begyndte langsomt sværere at holde åbne, de få skridt over til sofaen som stod i midten af lokalet. Kroppen følte kun sofaen i få sekunder inden jeg gik ud som et lys.

                             ”Yoshi? Yoshi er du okay? Emh.. YOSHI?!” Jeg vågnede op med et sæt af Zelos stemme. Da mine øjne var blevet åbnet, så jeg nu 5 drenge hoveder over mig. Et tøset skrig sad i halsen, klar til både at ødelægge deres hørelse og min stemme. Jeg fik sunket skriget, inden jeg så udløste en lav klynken. Nervøsiteten steg i kroppen på mig, da drengene ikke rykkede sig en meter. De stod alle sammen og kiggede på mig. Jeg begyndte langsomt at betragte dem en efter en. Først Yongguk. Hans lidt kruset hår, hans smalle øjne og markante øjenbryn. Så kom Youngjae. Ham jeg allerede havde studeret en smule. Jongups kastet sad en smule skævt på hans ellers så kønne ansigt. Han underne øjne, blev langsomt lavet om til nervøse øjne. Himchan var den næste. Han smilede et nervøst smil mod mig, selvom jeg blot stirrede på ham, inden jeg gik videre til næste person. Zelo. Zelo så på mig med rynkede pande. Hans øjne så direkte ind i mine, som kun gjorde jeg fik lyst til at græde. Han så nærmest igennem mig.

                             ”Yoshi! Emh, Drenge?!” Amber pressede sig igennem drengene inden de så langsomt begyndte at gå hver til sit. Men igen stod Zelo blot og så på mig. Som om jeg var et maleri på et muserum. Amber fik mig stille op og sidde, inden hendes tryggende armen blev lagt omkring min krop. Kroppen var langsomt begyndt at ryste, mens tårne pressede sig på.

                             ”Mianhae Yoshi.. Vi ville ikke gøre dig bange, så du bare.. ” Han hostede kort inden han så ned i jorden. ”Så smuk ud da du sov. Det var sådan.. Du.. Du lignede en Engel!” Han så kort på Amber inden han dækkede hans ansigt med hans hænder. Hans ord gjorde blot at jeg pressede mit hoved længere ind mod Amber. Jeg vil aldrig blive vand til dem.

                             ”Så Youngjae, nu er det din tur!” Daehyuns stemme lyd fra døren da han kom tilbage. Mit hoved kom frem igen, fra Ambers bryst inden jeg så op mod ham med store øjne. Daehyun er tilbage! Amber gav stille slip på mig inden hun satte sig op i sofaen til mig. Daehyun kom hen for at sætte sig på bordet over for mig.

                             ”Yoshi, du fik altså sovet i over en halv time. Har du det bedre nu?” Jeg kiggede på Amber inden jeg nikkede. ”Vil du have jeg skal smutte så du kan være lidt sammen med Daehyun nu hvor han er tilbage?” Jeg nikkede igen inden hun så forsvandt fra sofaen. Daehyun tog forsigtigt fat i min ene hånd inden han satte sig på Ambers plads.

                             ”Er der noget galt Yoshi? Du ligner en der skal til at græde?” Han blev langsomt bekymret. ”Har drengene sagt noget eller gjort noget forkert?” Han så rundt på de andre inden han stoppede sit blik på Zelo. Han stod stadig lidt fra os og holdte øje med os. Jeg rystede på hoved så han igen så tilbage på mig. Han rynkede panden inden han så begyndte at tænke sig om.

                             ”De..” Blikket var rettet mod hans bryst. ”De overraskede mig bare fra min lur..” Han så ud til at være overrasket over min stemme. Den var både lav og nærmest uhørlig. Han lagde armene om mig inden han hev mig ind til et tæt kram. Hans varme bredte sig ud til mig, og jeg følte mig igen tryg. Selvom jeg ikke kendte ham og han ikke kendte mig, var det som om vi allerede viste vi skulle være sammen? Havde nogle overhoved prøvet det før mig?

                             ”Du kan altid være tryg hos mig, Yoshi. Du skal nok komme til at få det godt, hvis du vælger at være sammen med mig..” Hans beroligende stemme, satte igen min krop i tryghed inden jeg lov hoved falde mod ham, og øjne blev lukket. Han begyndte stille at grine som gjorde jeg åbnede øjne og rettede mig op. Blikket lå på ham, overrasket over hans latter.

                             ”Ik noget Yoshi. Det er bare Jongup og Amber.. De ser ud til også at kunne lide hinanden. Ellers er jeg begyndt at blive blind..” Han grinte igen, inden jeg rettede mit stadig overraskende ansigt mod dem. Amber sad overfor Jongup i en make-up stol mens de sad og snakkede. De grinte, og gav high-five til hinanden. Gav vide hvad det hele gik ud på? Daehyun lagde sig tilbage i sofaen, mens jeg blev siddende oppe, stadig med ret ryg og blikket liggende rundt på de forskellige mennesker. Yongguk sad med sin telefon fremme og musik i ørne. Sikkert en af deres egne sange. Himchan sad længst væk og diskuterede noget med sig selv, som for mig ville være ligegyldigt. Zelo stod stadig lidt væk, med hoved på skrå. Han så ud til at studere mig og Daehyun. Jeg lagde mig tilbage inden Daehyun stod fat i min krop og lagde mig ned. Denne gang lå jeg igen på langs mens jeg nu havde hoved på hans lår. Der gik ikke langtid før mine øjne faldt sammen og jeg gik tilbage i drømmeland.

                             ---                                                          ---                                                          ---

AIGOOOO!!

Omo, Daehyun! ^^" 

Denne kap er ikke lige det bedst men havde lovet en af mine læser det <3

Xoxo Luller Is Out! 8D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...