Unexpected Destiny {DaeShi}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2014
  • Status: Færdig
Unexpected Destiny Handler om Daehyun der falder for en pige fra gaden. B.A.P er igang med at optage det sidste af Rain Sound. Yoshi kender ikke B.a.p, selvom hun er født koreaner. Hendes far var Spy for Sydkorea men blev fanget og slået ihjel i Nordkorea sammen med resten af familien. De er nu ude efter den sidste medlem af familien. Yoshi. Daehyun falder for Yoshi ved første blik. Men hvad vil der ske når de andre drenge også bliver forelsket i denne Yoshi? Vil Yoshi holde sig ved Daehyun eller vil hun skifte ud? Læs med og find ud af det. xD (Det er nok nogle stavefejl men sådan er jeg når jeg skriver xD)

12Likes
8Kommentarer
769Visninger
AA

5. Studiet.

Yoshis P.o.v

De ellers så kønne øjne, blev store i det hans ord ramte min øregang. Faldet for mig? Han måtte være skør. Mit blik blev retter på Amber som blot så på Youngjae og smilte. Da mit blik igen blev retter på Daehyun, plantede der et smil på mine læber. Blikket undersøgte hans ansigts træk, langsomt, en efter en. Først hans kindben, som faktisk så okay flotte ud. Han fyldige læber, der ville passer perfekt sammen med mine. Han smukke smil som afslørede de perfekte gemte tænder. Og så hans øjne. De øjne som så på mig, fyldt med nyforelsket kærlighed, kun rettet mod mig.

                             ”Yoshi hvad siger du til det? At vi tager med dem over på studiet og ser dem optage færdigt og så kan vi tage ud og spise bagefter eller noget? Så for vi stadig hygget os sammen?” Amber så på mig, selvom jeg faktisk slet ikke gad se på hende. Mit blikket kiggede stadig på Daehyun og hans perfekte ansigt. Selvom han havde make-up på ligesom jeg selv havde, gjorde det ham sådan set kun smukkere end jeg havde troet. Jeg rystede på hoved for at komme tilbage til virkeligheden igen hvorefter jeg så på hende. Jeg nikkede blot selvom jeg ikke helt hørte hvad hun sagde.

                             ”Ehm.. Jaja, det kan vi godt?” Blikket var stadig på Daehyun selvom de havde rejst sig op. Jeg så forvirret på dem inden jeg selv rejste mig, og fulgte efter dem. Youngjae gik og talte med Amber, mens Daehyun så ned i jorden bagved dem. Jeg så skiftevis op og ned, på Youngjae og Amber. Hvis Daehyun var forelsket i mig, var Youngjae så forelsket i Amber? Eller er det kun sådan noget mærkeligt noget som kun kan ske for mig?

                             ”Yoshi? Hvorfor ser du så trist ud? Har jeg sagt noget forkert?” Daehyun så på mig, denne gang så han mere bekymret og nervøs ud end han gjorde før. Jeg rettede hoved op inden jeg så trak et smil på læberne og rystede på hoved. Han fik selv et smil frem inden han så op på Youngjae og Amber. Han tænkte sikkert det samme som jeg selv gjorde. At de nok også ville få et bånd, som vi allerede var igen med at lave i det øjeblik.

                             ”Så er vi fremme. Jeg tror i kan vente bagved Kameraet når vi optager? Det kan være de andre komme og snakker med jer, når de høre at i er pigerne fra gaden. Og nok mest dig” Youngjae kiggede på mig mens hans snakkede. Amber så mod mig en smule nervøst, da hun vidste jeg ikke var god med nye mennesker. Jeg var oftest forsigtig og ville næsten intet sige.

                             ”Jeg skal nok passe på hende, Daehyun.. I to kan bare smutte ind, så kommer vi ind om lidt..” Amber tog fat i min hånd da de begge var gået ind. Hun vidste hvordan jeg var. Hun så mig ind i de forvirrede øjne, som langsomt landede på jorden mellem vores fødder.

                             ”Der sker ingenting. De er kendte, ikke onde. Jeg lover dig de ikke gør dig noget. Og hvis de gør, smadre jeg dem. Kom Yoshi..” Hun lagde sin hånd i min inden hun hev mig med inden for. Daehyun og Youngjae stod foran 4 andre drenge der pludseligt fik øje på os. De begyndte at smile inden den højeste kom over mod os. Jeg stilte mig ind bagved Amber, mens jeg kiggede hen over hendes skulder.

                             ”Emh.. Annyeonghaseyo, mit navn er Zelo.. Emh, er der noget galt?” Da han sagde sit navn bukkede han for os. Han så mod mig, og hentydede til hvorfor jeg gemte mig bagved Amber. Hun holdte mig stadig i min hånd, som hun gav et lille klem.

                             ”Hej, Mit navn er Amber og dette er Yoshi. Hun er ikke så god til nye mennesker. Hun skal bare lige se jer an, og så vil hun være en snakke tøj.. Håber jeg..” Amber stod stadig stille indtil de alle kom over mod os.

                             ”Okay, Det er Amber og Det er Yoshi..” Daehyun pegede på os. ”Det er Yungguk, Jongup, Himchan og Zelo.. ” Mit blik lå hen på dem alle mens han sagde deres navn og pegede på dem efterfølgende. Amber smilte og bukkede til dem, da de også bukkede for hende. Hun udstrålede selvsikkerhed i forhold til mig. Nervøsiteten steg, mens den fik mine finger til at ryste.

                             ”DAEHYUN TIL SCENEN!” Råbte en pige som gjorde de begyndte at skubbe til Daehyun. Zelo blev stående helt stille mens han kiggede på mig. Han så nærmest ked af det ud i hans ansigts udtryk. Eller var det fordi jeg skræmte ham, fordi jeg gemte mig? Eller var det fordi jeg ikke selv turde bukke og så ikke vise respekt over for ham?

                             ”Vi gør dig ikke noget? Vi vil kun lære sig at kende..” Hans stemme var lav. ”Vi er blot 5 mærkelige drenge som aldrig rigtigt har fået lov til at snakke med ukendte mennesker?” Zelos stemme var blød men alligevel elegant. Han vidste hvad han ville sige og alligevel tænkte han længe over hans ord.

                             ”Bare rolig Zelo! Hun skal bare lige se jer an. Hun har haft nogle meget slemme oplevelser som har gjort hende bange for nye mennesker. Hun skal nok åbne sig op, men i bliver bare nød til at være jer selv.” Amber så om på mig med et bredt smil på læberne. Hun vendte sig stille om inden hun hev mig ind i et tæt kram. Mit hoved var om mod dem som blot stod og stirrede på mig med store øjne. Jeg stod som stivnet. Mine arme var ned langs min krop. Zelo stod da og vinkede stille til mig, stadig med et trist udtryk i hoved.

                             ”Skal vi tage over og se Daehyun lave hans scener eller vil du lære drengene at kende?” Hun tog fat om mit ansigt inden hun så ind i mine øjne igen. Jeg nikkede stille inden jeg så pegede over mod det sted Daehyun forsvandt. På en måde følte jeg mig mere tryg omkring ham end de andre, men det er vel også fordi jeg havde hørt det som ham havde sagde. At han var forelsket i mig. Hun nikkede da hun forstod mig, inden hun så begyndte at hive mig mod det sted.

                             ”Emh.. I må vist ikke gå der over? Emh.. AMBER!” Youngjae kom hurtigt efter os inden han greb fat om Amber. Hun så forskrækket om på ham, inden jeg så selv gjorde store øjne.

                             ”Kan i ikke bare gå hen til døren med venterum stående på, så kommer vi andre om lidt? De har nogle regler om at der ikke må stå for mange og kigge på, da det kan forstyrre den som er på..” Det som Youngjae sagde gav meningen. Men alligevel ville jeg føle mig mere tryg jo tætter jeg ville være på ham. Amber nikkede inden hun så hev mig i modsatte retning. Mod Venteværelset.

                                      ---                                                          ---                                                                      ---

Så kom der et nyt kap! Håber i kan lide det!
Jeg skal nok komme med flere kap's hurtigst muligt, da jeg har fået ro på Efterskolen efter vi har fået nye roomies! 

Omo! Læs og Kommentere! Loves Your All!

Xoxo Luller is Out! 8D<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...