Unexpected Destiny {DaeShi}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2014
  • Status: Færdig
Unexpected Destiny Handler om Daehyun der falder for en pige fra gaden. B.A.P er igang med at optage det sidste af Rain Sound. Yoshi kender ikke B.a.p, selvom hun er født koreaner. Hendes far var Spy for Sydkorea men blev fanget og slået ihjel i Nordkorea sammen med resten af familien. De er nu ude efter den sidste medlem af familien. Yoshi. Daehyun falder for Yoshi ved første blik. Men hvad vil der ske når de andre drenge også bliver forelsket i denne Yoshi? Vil Yoshi holde sig ved Daehyun eller vil hun skifte ud? Læs med og find ud af det. xD (Det er nok nogle stavefejl men sådan er jeg når jeg skriver xD)

12Likes
8Kommentarer
771Visninger
AA

3. Rain Sound.

Mit hjerte bankede langsomt og hårdt i brystet på mig. Alt var stille, selvom alle snakkede. Mit blik var stift, mod jorden. Mine tanker forvirrede mig og gav mig, sådan en lyst til at skrige.  Jeg trak en dyb indånding inden jeg åbnede munden jeg lod et højt, men alligevel en smule dybt skrig forlade min strube. Da skriget havde nået sin ende, lukkede jeg både munden og øjne. Jeg viste at alle nu ville stå og glo på mig igen.

                             "Daehyun? Er du okay?" Yongguk satte sig i sofaen ved siden af mig, mens de andre samlede sig rundt omkring mig. Vi var kommet hen i studiet, fået sminke på og tøjet vi skulle have på. Jeg kunne bare stadig ikke fokusere.  Jeg åbnede øjne og så på Yongguks hånd, på mit skød. Jeg rettede blikket op og mødte hans blik. Mit hjerte bankede igen normalt ved synet af ham.  Jeg rystede stille på hoved inden jeg igen åbnede munden for denne gang at snakke.

                             "Jeg kan ikke glemme hende. Hun.. Hun overtager mit hoved. Undskyld Drenge." Jeg sukkede lavt over min sætning. Hun sad fast i mit hoved. Hendes pandehår, hendes hår, hendes krop. Men intet ansigt. Jeg havde ikke set hende forfra, kun hendes øre. En hånd blev lagt over min skulder og jeg fandt kort efter ud af det var Youngjae, som sad på bordet foran mig.

                             "Rolig nu Daehyun. Skal du have noget mad inden vi går i gang med at optage? Jeg skal nok hente det! Og jeg lover dig. Når vi er færdige med denne video, skal vi nok lede efter hende! Vi skal nok finde hende!" Han klemte min skulder inden han så klappede mig kort for derefter at rejse sig og forlade os. Han viste jo godt hvad jeg ville svare til hans spørgsmål. Men ikke denne gang. Jeg rejse mig op inden jeg gik væk fra dem. Jeg ville bare ud og finde hende nu. Finde hende og fortælle hende jeg var faldet pladask for hende. At jeg ikke kunne få hende ud af mit hoved. 

                             "Drenge! Kom her over, jeg skal bare lige sige noget inden vi begynder!" Den kvindelige stemme som kaldte gjorde jeg lukkede øjne og sukkede. Jeg ville aldrig glemme hende.  Yongguk kom hen for at tage min arm, og derefter hive mig med dem. Jeg gik med ham selvom jeg stadig havde lukket øjne, og tankerne et andet sted.  Jeg stoppede op da jeg ikke længere mærkede et ryk i min arm.

                             "Daehyun-Ah! Åben øjne og lyt ellers for du ingen aftensmad!" Jeg åbnede øjne da hun var færdig med at snakke. Jeg stirrede på hende mens jeg holde ørne åbne. Det var det jeg fik hende til at tro, mens jeg tænkte på pigen igen. Hvem var hun? Hvorfor kunne jeg ikke bare have løbet lidt hurtigere, fanget hende, eller i det mindste fået et glimt af hendes ansigt. Jeg begyndte at blinke hurtigt for ikke at få mine øjne til at løbe i vand.

                             "Og det vil så få jer til at få vand i jeres øjne! Og prøv nu at opføre jer ordentligt. Vi starter med Yongguk og så går vi efter jeres alder okay? I andre kan bare gå ud og vente og lave hvad i vil, bare i er her omkring så vi kan få fat i jer" Jeg nåede kun at lytte til slutningen af hendes stemme inden hun så tog Gukki og fik ham ind på scenen. I mit hoved udregnede jeg hvor lang tid jeg havde jeg skulle vente før det blev min tur. Cirka 2 til 3 timer, hvis de skulle skyde alt. Jeg rettede mit blik på Youngjae som blot rystede på hoved over mit blik.

                             "Fint Hyung. Men jeg vil ikke se eller høre noget surmuleri, hvis vi ikke finder hende eller at vi ikke komme tilbage til tiden! " Han smilede til mig inden jeg tog hans arm i min og vi begge begyndte at løbe ud af studiet og mod det sidste sted jeg så hende.  Jongup og Zelo kunne alligevel ikke hjælpe så meget, da Zelo er mester til at fare vild og Jongup.. Han ser bare en anden pige og så er han også væk.

                             "Daehyun Hyung.. Det var her vi så hende første gang ik?" Youngjae stemme var helt forpustet mens jeg selv prøvede at få vejret igen.  Jeg nikkede hurtigt til ham inden jeg selv prøvede at åbne munden og snakke til ham. Men det var umuligt. Min hals er helt tør, efter den lange løbetur for at spare mere tid på pauser og derfor have mere tid til at lede efter pigen der havde besat i min hjerne. Jeg rettede mig op og pegede i retningen jeg sidst så hende.  Youngjae nikkede som svar da han også selv have en tør hals og ingen stemme. 

                             "Daehyun.. Vand" Mumlede han lavt, som gjorde jeg begyndte at lede efter et sted hvor vi kunne få noget af drikke. Men der var noget vi ikke havde gennemtænkt. Vi havde ingen penge i det tøj fra studiet. Et suk kom frem mens jeg slugte en klump der gjorde min hals, mindre tør. Det så ud til Youngjae havde gjorde det samme da han pludselig så på mig, letter overrasket. 

                             "Okay, lad os gå hen til det sted jeg så hende sidst, så kan vi se om hun er i byen? Det er jo kun cirka 1 time siden jeg så hende? " Jeg lagde en hånd på hoved inden jeg begyndte at gå mod lys kryds så vi kunne kommer over på den anden side. Billeder af pigen kom frem i mit hoved. Som om jeg kunne se hende gå, om igen. Som om jeg havde en chance mere, til at få fat i pigen igen. mit hjerte bankede så højt, jeg ville tro at Youngjae også kunne høre det banke.  Hun forsvandt om bagved hjørnet ligesom før, da der blev grønt og vi gik over vejen. Vi var heldigvis så heldige at ingen fulgte efter os, selvom der blev taget nogle billeder og råbt noget efter os. Vi stoppede begge op der hvor Yongguk havde stoppet mig fra at gå efter pigen. Vi kiggede på hinanden, inden vi begge nikkede og begyndte at gå den vej vi så pigen forsvinde.

     --    --

 

Såå kom der endelig et Kap mere! ^^"

- Men da jeg starter på efterskole den 18/8-13 så kan der være der først kommer et igen om noget tid! D: Men forbliv fan! Jeg skal nok skrive så meget jeg kan for jeg for tid! 

 

B.A.P Fan forever! 8D<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...