Unexpected Destiny {DaeShi}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2014
  • Status: Færdig
Unexpected Destiny Handler om Daehyun der falder for en pige fra gaden. B.A.P er igang med at optage det sidste af Rain Sound. Yoshi kender ikke B.a.p, selvom hun er født koreaner. Hendes far var Spy for Sydkorea men blev fanget og slået ihjel i Nordkorea sammen med resten af familien. De er nu ude efter den sidste medlem af familien. Yoshi. Daehyun falder for Yoshi ved første blik. Men hvad vil der ske når de andre drenge også bliver forelsket i denne Yoshi? Vil Yoshi holde sig ved Daehyun eller vil hun skifte ud? Læs med og find ud af det. xD (Det er nok nogle stavefejl men sådan er jeg når jeg skriver xD)

12Likes
8Kommentarer
772Visninger
AA

7. Foran Kameraet.

Daehyun P.o.v

Blikket lå på hende, da hun lå i mit skød. Hendes hænder var flettet sammen, og lå ved hendes bryst. Mit hoved blev blødt lagt på skrå mens tankerne langsomt begyndte at køre rundt for mig. Hun følte sig tryg ved mig. Selvom hun tydeligvis ikke var så vild med drengene i nu. Det måtte jeg vel hjælpe hende med? Det måtte være min opgave, at hjælpe.

                             ”Hvor er du smuk Yoshi..” Min stemme var lav og blid. En følelse voksede stille op inden i mig. Jeg følte mig hel når hun var i mit nærvær. Langsomt lod jeg min pegefinger spids glide ned over hendes pande, videre ned over hendes kind. Et smil bredte sig på mine læber da jeg kunne se min berøring har fået et smil frem hos hende. Gad vide hvad hun tænkte på? Blikket gled forsigtigt over til Zelo som stadig stod og stirrede.

                             ”YAH! Zelo!” Min stemme var måske en smule for høj. ”Lad vær med at stirrer! Du skrammer hende!” Jeg forsøgte at dæmpe stemmen, så jeg ikke ville vække hende. Nervøst, rettede jeg blikkede ned på hende igen. Hun blev liggende helt så stille, og roligt som hun hele tiden havde gjort. Da jeg igen kiggede op på Zelo står han over ved et spejl og rettede på hans hår, bedre end at stirre på kærligheden i mit liv. Blikket blev igen rettet på Yoshi for, blot at nyde synet af hende.

                             ”Jeg troede aldrig jeg ville finde dig igen.. The love of my life..” Denne gang mumlede jeg ordne, næsten helt udtydeligt så jeg var sikker på det kun var mig som hørte det. Blikket fangede det bevægende brystkasse som kort efter hinanden bevægede sig, som betød hendes vejrtrækninger ikke var langsomme eller tunge. Men heller ikke hurtige og kortvarige. Hun var afslappet, og rolig. Noget hun ikke havde været siden jeg så hende gå ned igennem gaden.

                             ”ALLE TIL SCENEN!” Stemmen kom fra døren, da en medarbejder havde åbnet døren. Yoshi vågnede op med et sæt. Langsomt lod jeg hånden glide ned over hendes hår, for at berolige hende. Hun så ud til at være blevet bange af den pludselige stemme.

                             ”Kom, Yoshi.. Du skal op og se os indspille det sidste Raind Sound! Vi mangler kun 1 scene mere, og så skal den blot klippes og så er den færdig! Eller vil du heller sove her lidt i nu?” Yoshi rystede på hoved inden hun rejste sig. Jeg kom selv op på bene klar til at indspille det sidste. De andre kom hurtigt ud af venteværelset, mens mig og Yoshi stille gik sidst ud, hånd i hånd.

                             ”Daehyun, kom her.. Du skal stå her over, og så gør som du har øvet.. Kom nu Daehyun!” Instruktørens stemme var høj, men jeg stod alligevel og så lidt på Yoshi. Hun slap min hånd, forsigtigt inden jeg så gik over og stilte mig hvor han ville have jeg skulle stå. Blikket rettede sig igen over på Yoshi, som nu stod ved siden af Amber, bag kameraet, hvor de intet galt kunne lave.

                             ”Klar.. OG NU!” Råbte dem, der sad ved kameraet og vi begyndte at danse. Min krop bevægede sig ligesom de andre, i de forskellige bevægelser. Dansen viste sig at være perfekt selvom vi skulle filme om og om igen. Vi gjorde det samme, selvom kameraet optog os fra forskellige synsvinkler.

                             ”OG CUT!” Råbte de igen. Hurtigt var jeg ude ved Yoshi, som lagde armene om mig. Hun hviskede svagt noget i mit øre, inden de andre kom over til os. Amber fandt hurtigt sammen med Jongup hvor de stod lidt i baggrunden. De andre stod om os, og så en smule overrasket ud over at vi stod og krammede. Yoshi havde hoved vendt væk fra dem, så de ikke kunne se hun så ked af det ud. Men det kunne jeg mærke hun var.

                             ”Skal jeg ikke gå ind og skifte tøj, og så kan vi tage hjem til os? Vi har lige fået et nyt dorm da nogle sesaeng fans brød ind i vores andet dorm.. Eller.. Vi har fået et hus nu, lidt uden for byen, hvor der er piltråd og stort hegn rundt om det.. ” Jeg stoppede med at snakke da Yoshi lagde hoved på skrå. Hun var jo sådan set ligeglad, da hun ikke ved noget om hvordan vi har boret, før. Hun nikkede forsigtigt inden jeg igen tog fat i hendes hånd, så vi kunne gå sammen tilbage til vente værelset igen.

                             ”Daehyun-oppa! Hvorfor stirrer de andre på mig så meget? Som om jeg er sådan helt.. Anderledes?” Hendes stemme sang i mine øre, og fik et smil frem på mine læber. Jeg lod stille blikket lægge sig på hende mens hun kiggede op på mig. Hun så ud til at være trist men også nervøs. Jeg kunne sagens forstå hende.

                             ”De vil bare gerne lære dig at kende.. Ikke så meget mere tror jeg? Zelo er en smule opsat lige for tiden, han vil meget gerne lære dig at kende, da du er et nyt ansigt? Men det skal nok komme, og jeg skal nok være der for dig.! De kommer ikke til at gøre dig noget overhoved!” Jeg så på hende med et bredt smil på læberne. Selvom hun så trist ud, vidste jeg at hun var glad for mine ord. Min hånd gav hende et let klem inden mine ben blev sat i bevægelse mod venteværelset igen, hvor vores normale tøj stadig var. Drengene blev stående og ventede af en eller anden grund. Sikkert fordi de vidste at de havde skræmt hende. Noget jeg ikke var stolt over.

                             ”Hvis du venter her ude sammen med Amber, så kommer jeg ud om 2 sekunder og så tager vi hjem når de andre også er klar. Okay?” Hun nikkede igen uden at sige noget. Jeg forsvandt ind i lokalet, hvor jeg nærmest bare strippede bag stativet med vores tøj. Jeg hev mit eget tøj af stativet, og lige da jeg skulle til at hive bukserne op hørte jeg døren åbne. Jeg fik dem hevet op, og lukket inden jeg så hvem det var. Blot Jongup, og Youngjae som var kommet ind.

                             ”Daehyun, Yoshi står der ude og ser ud til at skulle græde? Har du sagt noget forkert, eller værre i nu.. Har vi?” Blikket var rettet mod Jongup som stod og pegede mod den lukkede dør. Jeg hev hurtigt T-shirten over hoved, hvorefter jeg fik trøjen ud over. Jeg satte hurtigt håret inden jeg tog cappen på.

                             ”Det er ikke noget, hun er bare lidt bange for jer.. Ikke så meget mere, end det. Hun skal nok komme til at kunne lide jer, der er jeg sikker på!” Jeg smilte stille inden jeg gik ud af døren.

                             ”Kom Yoshi, vi går ud til bilen, de andre kommer om lidt.” Vores hænder mødes igen, inden vi så valgte at flette finger. Hendes finger var en smule kolde, sikkert fordi hun var nervøs. Jeg stoppede hende da vi stod uden for vores 2 biler, som vi blev kørt i af vores manager.

                             ---                                                           ---                                                           ---

Omo! Jeg nåede at få det ind i dag! 8D
Måske kommer der et til denne weekend! xD
Sorry, for den dårlige kap navn! D: 

Til mine trofaste læser! TAK! 
GOD WEEKEND! SARANGHAE! <3

Xoxo Luller Is Out! :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...