Youtuberen 2

Chris er vendt tilbage til London og venter på drengene hjemme i det store hus. Hverdagen er fyldt med studier, venner, paparazziaer og haters. Hun troede hun kunne leve med det, men én episode vender op og ned på det hele hvilket får Chris til at reagere på en måde hun ikke selv havde regnet med og tager en voldsom beslutning. Hun giver op.

38Likes
30Kommentarer
6010Visninger
AA

10. Kapitel 9

Det var nok en af de mindst professionelle videoer jeg havde lavet, men vi fik den redigeret, tilføjet nogle infobokse og lagt på youtube. Opmærksomheden var massiv og hurtig og jeg ved ikke om Julia kun læste de positive kommentarer op, men folk lød begejstret over at jeg endelig var kommet tilbage til Youtube. Jeg læste ikke selv kommenterende men lå på hendes seng og lyttede. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at smile, for det var en dejlig følelse at folk stadig var interesseret i min youtube kanal og ikke kun stalkede mig fordi jeg havde været i nærheden af One Direction.
”Det er løgn! Du har fået en privatbesked fra en anden youtuber.” Jeg havde ingen kontakter med andre youtubere, ud over DanIsNotOnFire kort, så jeg blev selvfølgelig nysgerrig. Jeg havde ellers lukket af for privatbeskeder, men fordi jeg var youtube partner og de andre større youtubere også var det, kunne det være vi stadig kunne skrive til hinanden. Jeg rejste mig op og lagde min hage på Julias skulder og kiggede med på skærmen.
”Clararity. Er det ikke hende vloggeren fra Californien?” Julia nikkede begejstret og læste beskeden forfra. Jeg læste beskeden igennem. Hun var glad for at jeg var tilbage, da hun åbenbart havde fulgt mine videoer og den grimme udvikling det havde været på folks adfærd omkring mine videoer og andre sociale medier. Jeg anede slet ikke at der var andre youtubere der var interesseret i hvad jeg lavede. Jeg var jo bare dansker og havde ikke så meget spændende at sige. Jeg var intet Genial ligesom Smosh eller Pewdiepie. Jeg havde ikke noget fast emne at snakke om og jeg var nok meget random i forhold til andre kanaler.
”Hun vil samarbejde!” Sagde jeg begejstret da jeg havde læst den lange besked færdig. Det var helt utroligt at nogen havde fået øjnene op for mig.
”Jamen hun bor jo i USA?”
”Jeg kan tage til USA.” Sagde jeg hurtigt, hvilket fik Julia til at kigge på mig med et løftet øjenbryn.
”Vil du sådan bare lige tage til USA?”
”Ja hvorfor ikke? Jeg har ikke noget job, jeg studere ikke og jeg har pengene! Desuden har jeg ikke godt af at gå rundt herhjemme i drukne i min egen elendighed.” Jeg trak en stol hen ved siden af Julia og lod hende kigge på, mens jeg skrev en besked tilbage. Jeg sad med tungen ude og tjekkede min besked igennem for eventuelle stavefejl, da det ville være pinligt hvis hun fik det indtryk af mig, at jeg var dårlig til engelsk.
”Er du nu sikker på det her? Er det ikke lidt forhastet?” Spurgte Julia tvivlende og jeg rystede bare på hovedet af det.
”Jeg tror det er sundt at komme væk. Han ved hvor jeg bor og han ved jeg er i området. Han vil ikke kunne finde mig i Californien og så vil jeg få nemmere ved at… glemme ham.” Jeg fik en klump i halsen da jeg begyndte at snakke om ham igen. Stop det Chris!

”A hvad gør du?” Min mor lød chokeret da jeg ringede til hende og fortalte hende mine planer.
”Jeg tager til Californien. Jeg ved det er lidt hurtigt, men jeg har brug for at komme lidt væk, Desuden er der dejligt varm i Californien på det her tidspunkt af året.” Det var tæt på jul, så der var selvfølgelig sne udenfor og det var ved at gå mig på nerverne. Folk gik rundt og snottede i deres store vinterjakker og hostede en i hovedet hvis man kom for tæt på. Juhuu for at bo i Danmark.
”Du bliver vel hjemme til jul?”
”Selvfølgelig. Jeg tager af sted lige efter jul.” Hun var ikke meget for ideen, men hun sagde hun ikke ville holde mig tilbage, hvis jeg ville ud og opleve noget nyt, så længe jeg passede på mig selv. Sidst jeg havde rejst ud var det ikke endt så godt, men det her var ikke 5 berømte drenge, men en pige på min alder som havde samme interesse som mig. Nemlig at lave youtube -videoer.

Julia havde tjekket op på One Direction og havde fundet nyere billeder af Louis der var i England sammen med drengene for at lave interviews og julekoncerter sammen med andre berømtheder. Derfor var jeg selvfølgelig kommet hjem igen og fik endelig bagt mine småkager. Det var juleaften dagen efter, så jeg skulle til at tage mig sammen med min bagning hvis jeg skulle have lavet nok småkager til at min morfar kunne blive mæt. Han var en stor mand.
”Hvornår tager du af sted?” Min mor havde fri i dag og sad og havde siddet inde i stuen og slappet af men noget julemusik, men havde alligevel fået ondt af mig og kom ud i køkkenet for at hjælp mig med at bage.
”Den 26.klokken 07:15 om morgenen. Jeg bestiller en taxi, bare rolig.” Jeg rullede dejen ud til chokoladespecier og begyndte at skære det i stykker.
”Lad os håber hun er lige så flink som hun virker til.” jeg havde vist min mor et par af Clararity, for at hun kunne få en ide om hvem det egentlig var jeg sådan hastede over til.
”Det er hun helt sikkert! Bare rolig!” Jeg ved det var svært at berolige min mor efter hvad der var sket i London, men man kunne ikke gå rundt og være bange hele sit liv.

Jeg troede aldrig min mormor ville give slip på mig igen. Jeg havde sammenlagt kun været væk fra Danmark et halvt år, men min mormor havde taget det som en evighed og havde krammet mig hele juleaften. Hun var næsten grædefærdig da hun gav mig en ny kuffert i julegave og jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Hun havde været så bekymret for mig, og så var jeg blevet overfaldet. Hvis det stod til hende skulle jeg aldrig forlade Danmark igen. Jeg havde selv været ude og finde passene gaver til alle sammen med min mor. Jeg havde humpet storbyerne rundt med min forstuvede ankel og hun havde båret gaverne. Den var heldigvis kommet til sig selv igen og jeg havde kun håndleddet i forbinding nu.
Jeg skulle til at pakke en gave op fra min onkel, eller lad os sige en kuvert og ikke en gave, for han gav mig kun penge, da han ikke anede hvad sådan nogen på min alder ønskede sig. Jeg susede forbi juletræet og hen til ham og gav ham et kæmpe kram. Han havde rent faktisk været nede og hævet amerikanske dollars til mig, så der var da en der ikke havde noget imod, at jeg allerede tog af sted igen.
Jeg fik en sms fra Julia lidt senere, hvor hun sagde tak for julegaven og at jeg ikke skulle have købt noget så dyr til hende, da hun ikke selv havde haft råd til at købe julegaver til folk i år. Jeg havde det slet ikke skidt med ikke at have fået en gave. Jeg var så meget mere end giver end en modtager. Jeg kunne bedre lide at gøre andre folk glade, end at få ting selv. Det er blandt andet endnu en af grundene til at jeg havde det skidt med at have presset Louis til at offentliggøre vores forhold. Jeg tænkte jo slet ikke på konsekvenserne, selvom jeg havde prøvet at bildt mig selv det ind. Jeg var egoistisk.

Jeg sad og hyggede med min kusine og hendes lille dreng, som jeg havde givet det sejeste legotog. Han susede rundt om juletræet med det og jeg kravlede efter ham og vi endte begge under bordet hvor de andre stadig sad. Man kan ikke helt kravle ind under bordet ubemærket som 20årig, så jeg måtte pænt sige undskyld da vi kravlede ud på den anden side. Jeg tog ham op og med hen i sofaen. Sidst jeg havde leget med nogen på den her måde havde været hjemme hos Louis mor. Daisy og Phoebe var dog lidt ældre, men man kan ikke lade være med at tænke på dem. Håber ikke Johannah er vildt skuffet over mig. Jeg havde lovet en hel masse som jeg slet ikke kunne love. Min mor prikkede mig pludselig på skuldrene og bad mig gå med ind på min fars kontor. Min kusines lille dreng ville ikke ned, så jeg måtte tage ham med ind, selvom min mor havde set en smule seriøst på mig. Hun gik hen til en kommode og tog en lille pakke op.
”Han efterlod noget da han var her.” Sagde hun og rakte den lille pakke til mig. Jeg vidste godt hvem ’han’ var, så jeg stirrede bare dumt på den lille fint indbundne pakke.
”Det gør du ikke, mor.” Sagde jeg bestemt og prøvede at holde tårerne inde.
”Jeg lovede ham at give dig den.” Hun rakte den imod mig, men jeg holdte bare lidt strammere om drengen jeg havde på armen og sendte min mor et skuffet blik. Jeg gik ind i stuen igen og efterlod min mor inde på kontoret. Jeg ville ikke have de så mig græde, så jeg prøvede at tage mig sammen og satte mig ned på gulvet igen og legede med legotog. Kunne der ikke bare gå et par timer, uden jeg skulle tænke på ham og få dårlig samvittighed?

Som en tradition på juleaften kom min mor ind på mit værelse og puttede mig under dynen, på trods af at jeg var lige de år for gammel til det. Men man bliver aldrig træt af at blive nusset op af ens mor og man skulle nyde det så længe hun stadig gad. Hun sad på sengekanten og strøg mit hår væk fra ansigtet og smilede til mig.
”Du ved godt jeg er stolt af dig?”
”Hvorfor skulle du være det?”
”Du er meget modig. Du har været igennem en masse, og alligevel har du mod på at gå efter din drøm og fortsætte med at lave videoer som du elsker og tager til England og USA for at gøre drømmen mere og mere opnåelig. Jeg vil væde med der ikke går længe, før du er nummer 1 på youtube.” Jeg grinte lidt af min mors konstatering.
”Du har meget høje tanker om mig.”
”Jeg har ikke grund til andet. Nå. Nu må du hellere sove, så du er klar til at pakke.” Hun kyssede mig på kinden før hun gik ud af værelset og slukkede lyset efter sig.

Det er ikke længe siden jeg sidst havde været ude at flyve sidst, så da jeg ankom til Billund havde jeg ikke brug for meget hjælp til at komme igennem lufthavnen. Dog måtte min far løfte min gigantiske kuffert op på båndet, da jeg stadig gik rundt med gips om håndleddet. Jeg fik mit boradingpas og sagde farvel til mine forældre før jeg gav mig til at tude. Lige meget i hvilken forbindelse var jeg aldrig ved at tude, når jeg sagde farvel til folk i længere tid. Jeg købte mig en cola i en af maskinerne og satte mig i en af de hårde designersofaer der var ved gaten. Turen til Californien ville tage 17 timer, så min håndbagage var heller ikke lille og indehold alt slags underholdning. Magasiner, bog, headset og til sidst min elskede gameboy. Jeg havde lagt min computer i min store kuffert, da der ville være internet på flyet og når man kedede sig så meget, var man fristet til at google alt mellem himmel og jord bare for at få tiden til at gå. Og jeg ville ikke risikere noget. Det var utroligt at jeg havde overset One Direction før jeg blev ringet op af Louis første gang. Når man gerne ville undgå dem, lagde man mærke til at de var over alt. Selv i Bilka og Rema kan man købe sengesæt, badge og andre former for merchandise og man bliver gang på gang mindet om hvor egoistisk man havde været.
Min ryg jublede næsten da jeg så det hvide fly med de blå og røde stirber kørte hen for enden af gaten. Den sofa var ved at tage livet af mig! Med blå skrift hen af siden stod der Air France og stewarder og stewardesser i samme matchende blå uniformer kom gående fra gaten med deres små kufferter og blev erstattet med nogle nye. Vi blev kaldt hen og jeg blev bippet ind. Jeg sank nærmest ned i den lækre bløde stol, inde i flyet. Jeg havde kun prøvet at rejse med lavpris fly som ryanair og norwegian før, så sådan et langdistance luksusfly var helt nyt for mig og jeg glædede mig næsten til at skulle sidde her. Næsten. For 17 timer er længe, men i den stol ville jeg kunne sidde længe uden at brokke mig.

Jeg havde sovet mega dårligt på flyet! Sædet var fint, maden var god og man kunne faktisk vende sig på toilettet, så man ikke behøvede at bakke ind hvis man skulle tisse, men manden ved siden af mig var en stor kraftig – og meget svedig – amerikansk fyr som havde snorket det meste af vejen. Jeg havde prøvet at overdøve ham med mit headset. De ringe jeg havde under øjnene og det sure fjæs jeg havde på da jeg stod og ventede på min bagage på båndet, fortalte at det slet ikke havde været muligt at overdøve ham. Jeg spurgte en lufthavnens medhjælper om han ville hjælpe mig med at få min kuffert af båndet når den kom, da jeg havde forbinding om håndleddet. Han nikkede blot smilene og spurgte ind til hvad jeg skulle i USA og så videre. Han havde troet jeg var britisk, da jeg snakke til ham på engelsk med britisk accent, men det er vel noget man har tillært.
Lufthavnen i Los Angelas var gigantisk! Jeg stod på et stort rullebånd for at komme hen til en bus der skulle køre os hen til ankomsthallen. Freaking gigantisk oh my god! Væggene var kedelig hvide og når man ikke selv skulle gå, var det svært at holde sig vågen. Jeg ruskede lidt i mig selv da jeg kom for neden af den sidste rullebånd og en masse mennesker stod og ventede på folk med skilte der viste hvile rejseselskaber, taxifirmaer eller familier de var fra. Jeg havde snakket med Clara om at hun skulle skrive mit navn med store bogstaver og hvis hun havde mod på det, kunne hun sætte sig op på skulderen af en fra personalet. Jeg troede dog ikke på hun turde gøre det, da hun skulle være lige så socialt akavet som jeg var.

Jeg kiggede mig nervøst omkring og ledte efter pigen jeg havde set i videoerne. Jeg ville ikke til at gå nogen stedet, for det kunne være at jeg gik til venstre og hun gik til højre og så kunne vi slet ikke finde hinanden. Så hellere stå stille i midten af alt. Min mobil virkede heller ikke på det amerikanske netværk, så jeg kunne heller ikke ringe hende op.
Der gik lige lidt før jeg så en pige på min alder og højde mase sig vej igennem de mange taxichauffører med et papskilt med mit navn på og nedenunder havde hun lavet et hashtag med mit youtube brugernavn. Hun pustede noget af det lange brune hår væk fra øjnene og holdte skiltet over hovedet igen. Jeg måtte hellere gå hen til hende, før hun fik krampe i armene.
Jeg vidste jeg rødmede da jeg gik imod hende og hun rødmede vidst også en smule. Det er lidt akavet når vi ikke havde mødt hinanden før, så jeg gav hende et meget overfladisk kram og kiggede forventningsfuld på hende.
”Det var godt du kunne komme! Øh.. jeg har lånt min mors bil.” Hun tog nøglerne of af hendes collage hoodie og jeg fulgte efter hende ud af lufthavnen. Luften udenfor var dejlig lun. Det totalt modsatte af hvad jeg lige var kommet fra. Lufthavnens facade var alligevel dækket af lyskæder fordi det stadig skulle være lidt juleagtigt.

Der var en del vej hen til hvor Clara boede. Lufthavnen var godt placeret i midten af Los Angelas, men hun boede lidt længere ude da husene var større og billigere og så var der stadig offentlig transport der kunne føre en ind til de vigtigste steder i LA.
Hun kørte ind i indkørslen på det lille hyggelige hus. Den gule græsplæne var meget lille ude foran og der var vist ikke noget bagved, så der skulle ikke gøres så meget ved det, i hvert fald.
En sammenklaplig seng stod inde midt i hendes værelse. Det var stort nok til at man stadig kunne gå rundt, selvom den var der. Det lignede et typisk teenageværelse med idolplakater, det organiserede rod på skrivebordet og et klædeskab der var ved at eksplodere.
”Jeg håber sengen er okay.”
”Det er helt fint. Jeg forventede ikke andet end en madras.” indrømmede jeg, da jeg var vant til det hjemme hos Julia. Jeg kiggede mig rundt en gang mere. Jeg kunne hurtigt genkende hvilken vinkel hun plejede at filme hendes videoer fra, da sengen og bordet altid var i baggrunden på hendes videoer.
”Jeg ser du spiller guitar.” Jeg pegede over på en guitar der var gemt i hjørnet og hun rystede bare på hovedet.
”Lidt, men jeg fortrækker klaver. Det er bare ærgerligt jeg ikke har plads til en herinde. Men jeg har keyboard i stuen. Spiller du?”
”Tror vi er på samme niveau på guitaren. Tror dog aldrig jeg har rørt et klaver. Det var i hvert fald ikke med vilje hvis jeg har.”
”Det er altid godt at vide du har styr på dine bevægelser!” Sagde hun ironisk og vi grinte begge.

Clara havde allerede forberedt en masse vi skulle lave. Jeg var godt træt på grund af flyveturen så vi gik tidligt i seng og stod faktisk overraskende sent op. Hun mente vi skulle på udsalg i midtbyen, da alting altid var meget billigere efter jul. Hun var også en vlogger og viste tit sit tøj frem i videoer, så det kunne ikke passe bedre. Hendes mor skulle selvfølgelig bruge bilen, så vi tog første bussen ind til en station hvor vi kunne tage et tog der gik direkte ind til Beverly Boulevard. Ikke at vi havde råd til at købe noget der, da det kun var de fine butikker ligesom Oxford street i London, men man kunne altid spotte en masse kendisser på gaden og det kunne være så cool hvis man tilfældigvis lige stødte på Johnny Depp eller Britney Spears. Vi havde lusket rundt fra butik til butik og vlogget en del. Vi stod udenfor en mega fornem tøjbutik da jeg startede min video.
”Hey internet! Så nu er jeg i Californien! Jeg står her på beverly boulevard med ingen ringere end Clararity! Det er så urealistisk når jeg lige er kommet fra det kolde Danmark der er fyldt med sne og så står jeg her i slutningen af december og har brug for solbriller!” Clara vinkede til kameraet og vi gik videre ned af gaden mens vi snakke om butikkerne og hun fortalte fact om gaden og hvorfor den var blevet så berømt. Bagefter var det hendes tur til at skulle lave en video og jeg vinkede ligesom hende til kameraet og vi endte med at pjatte lidt rundt med nogen kjoler som hang udenfor en af butikkerne. Vi fandt os en sidegade hvor vi kunne tillade os at købe noget, uden at skulle tænke på at vi kunne have reddet en by i Afrika fra sultedøden i stedet for at have købt en kjole. Jeg var en smule overrasket at de selv i USA havde H&M, men det havde åbenbart spredt sig ligesom McDonalds. Udvalget var meget bedre end i Danmark og vi forlod også forretningen en del dollars fattigere.

Jeg ved ikke hvor tit det skete for Clara, men da et par piger stoppede os op fordi de genkendte os, fik jeg en smule sved på panden. Og det var ikke kun fordi det var varmt udenfor.
”Må vi få et billede sammen med jer?” Spurgte den ene. De så virkelig nervøse ud og hende den ene rystede næsten helt, men de var helt oppe at køre. Vi stillede op til et billede som de tog med frontkamera på deres iphone.
”Hvor er det vildt at se jer sammen! Men Christina hvad laver du i USA? Og hvorfor slog du op med Louis? I var så søde sammen! Og og og dit hår! Jeg elsker dit nye hår!” Munden stod ikke stille på tøsen og det gik så hurtigt at jeg var nød til at stå lidt og lod det trænge ind, før jeg kunne svare.
”Clara inviterede mig herover. Og tak fordi du kan lide mit hår. Det betyder meget for mig, at folk kan lide det jeg gør. Der kommer nye videoer fra os begge i aften! Så skyndt jer hjem til computerne!” Jeg prøvede at holde humøret oppe, selvom hun havde ledt mine tanker hen på Louis igen. Vi smilede til dem en sidste gang før vi gik videre. Jeg hang nok lidt med mulen, for Clara lagde en hånd på ryggen af mig, hvilket fik mig til at rette min opmærksomhed imod hende.
”Du siger bare til, hvis vi skal tage hjem, ikke?” Hun smilede opmuntrende til mig og jeg rystede bare på hovedet.
”Det går nok. Skal vi ikke finde os en af de der berømte Starbucks i stedet?” Hun nikkede begejstret og nærmest trak mig af sted mod beverly boulevard igen. Hun vidste åbenbart lige hvor vi skulle hen.

Jeg var ikke kaffe typen, så jeg bestilte mig en chokokaffe, så kakaoen kunne tage noget af den grimme smag af kaffe. Jeg kunne bare have bestilt mig noget te eller en ren kakao, men når man var på Starbucks skulle man jo prøve kaffen. Clara forevigede min kaffedrikken på intergram, for det var åbenbart en sensation.
”Vil du snakke?” Spurgte hun pludselig. Jeg vidste godt hvad hun snakkede om og jeg trak på skulderen.
”Det er et følsomt emne, men det kan det jo ikke blive ved med at være.”
”Du behøves ikke snakke om det, hvis du ikke vil.”
”Jeg syntes lidt jeg skylder dig det, når nu jeg bor her gratis og alt muligt. Vi er jo næsten også lidt i samme båd. Altså at vi begge er youtubere og kender til hate, you know.” Jeg pillede lidt ved mit sugerør før jeg kiggede på hende og hun nikkede anerkendende.
”Det var altså også ekstremt må jeg indrømme. Jeg har fulgt dine videoer længe. Også før du flyttede til London. Den ekstreme opmærksomhed der pludselig kom. Det var … wow. Jeg er faktisk imponeret over, at der gik så længe før folk begyndte at hate på dig, sådan rigtig.” Hun tog låget af hendes papkrus og slikkede noget af flødeskummet af toppen.
”Tja. Jeg pressede jo… Louis til at offentliggøre vores forhold. Det var der filmen knækkede.” Jeg var ved at vende mig til den stikkende fornemmelse i brystet der kom, hver gang jeg nævnte hans navn.
”Man kan jo ikke holde det hemmeligt for evigt. Plus! Det er bedre at sige sandheden end at lyve. De burde ikke hate på dig, de burde være glad for at du sagde det, i stedet for at der pludselig ville komme paparazzi billeder af jer to der kissemissede.”
”Det kan være lige meget nu. Vi er ikke sammen mere og jeg kan ikke gå tilbage. Det kan jeg altså bare ikke.” Hun sendte mig et medlident blik og skiftede straks emne.

”Vi fandt en starbucks på beverly boulevard! Og jeg må indrømme at de kunne få kaffe til at smage godt. Jeg kommer nok igen!” Sagde jeg til mit kamera mens jeg stod udenfor starbucks.
”Vi kan komme forbi hver dag. Så kan det være vores starbucks!” Sagde Clara og lavede en mindre dans der skulle vise hvor meget hun elskede den cafe.
”Nå. Men vi har fået købt en masse tøj i dag og Clara skal vise mig hvordan man laver en Haul video! Det bliver min første, så vær flink ved mig!”

Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet da jeg tog herover, men jeg havde måske en lille bange anelse om, at hun ville prøve at suge oplysninger ud af mig om One Direction på den ene eller anden måde, men det kom slet ikke. Hun havde godt nok en plakat på sit værelse med dem, men hun spurgte ikke meget ind til dem, da hun nok respekterede at jeg ikke rigtig ville snakke om det. I stedet for snakkede vi om andre musikkere, tøj, videoredigering og den nytårsfest vi skulle til og hvilke traditioner der hørte til en amerikansk nytårsaften. Vi fik lavet vores haul videoer til begge vores kanaler og gav et shout out til de piger vi havde mødt på beverly boulevard.
Dagen efter havde hun planlagt at vi skulle på stranden. Californien var kendt for de flotteste strande og hun tog mig selvfølgelig med til den flotteste og mest berømte af dem alle. Venice Beach. Hun var med til at vælge hvad jeg skulle have på af det tøj vi havde købt dagen før, og jeg endt med et par højtaljede shorts og en Mickey Mouse top. Hun valgte selv en let sommerkjole, som nok bare var hverdagskjole her, da der ikke var meget forskel på sommer og vinter her.

Stranden var fyldt op af mennesker i alle afskygninger. Der var folk der løb langs vandet i deres stramme løbebukser. Nogle ældre ægtepar som sad og nød solen og der var også en stor gruppe af alternative og punkere som sad og snakkede over en øl. Det var vildt så mange forskellige slags mennesker der var repræsenteret på et sted, men det gav vel bare en håb for verdenen på en eller anden måde. Vi fandt os en lille bar plet og bredte vores håndklæder ud. En flok venner længere henne havde en ghettoblaster med som spillede på fulde drøn, men det var faktisk ikke irriterede. Syntes det gav en hyggelig stemning, da det ikke var noget vildt rap eller hardcore metal. Bare rolig og afslappede musik. Vi lagde os ned med lukkede øjne og lyttede til alt omkring os. Der var nogen der spillede vollyball i nærheden, sikkert nogle pumpede fyre der skulle vise sig for pigerne.
”Hey der!” Vi åbnede begge øjnene synkront og kiggede op på en veltrænet fyr med bar overkrop. Han var blevet brun på en måde hvor man kunne se at han havde haft en tank top på. Hvid mave og brune arme.
”Hvad så?” Spurgte Clara friskt. Det var godt jeg havde hende med mig. Jeg ville have kravlet hen over sandet og prøvet at undgå alt menneskekontakt.
”Har jeg ikke set dig på youtube, eller sådan noget?” Han kiggede på Clara og ikke på mig.
”Jo det har du nok.” Svarede hun en smule passivt.
”Kunne i ikke tænke jer at komme med over til mig og mine venner? Vi sidder der ovre.” Han pegede bag sig og vi kiggede i den retning og så et par lige så veltrænede fyre sidde på ryglænet af en bænk og nikkede som en anden smartass da vi kiggede på dem. Clara ventede på min respons og jeg kiggede mistroisk efter drengene, men nikkede så til sidst. Drengen mumlede et ’fedt’ og hjalp os op. Vi pakkede vores ting sammen i vores strandtaske og jeg fortrød lidt efter lidt at have sagt ja, da jeg bevægede mig imod dem. De hujede af den modige fyr der havde været ovre ved os, som om han havde vundet et eller andet.

”Jeg er vild med dit hår.” En af fyrene sad og nulrede med en tot af mig hår. Han var pænt solbrun og havde en veltrænet overkrop, men hans personlighed skreg langt væk af idiot, så selvom han så tiltrækkende ud, var han det på ingen måder.
”Tak.” mumlede jeg og kiggede mig rundt på de andre drenge. Jeg vil væde med de ikke ville have skænket mig et eneste blik, hvis jeg havde haft pink eller blåt hår.
”Vil du ikke godt lade være med det der?” Clara sad sammen med den modige fyr og fjernede for 6 gang hans arm om hendes skuldre. Hun så ud som om hun fortrød det her lige så meget som jeg gjorde.
”Hvad laver du så til hverdag? Studerer du?” Spurgte min douchebag og gav mig et elevatorblik.
”Jeg studerer ikke mere. Jeg laver youtubevideoer ligesom hende.” jeg nikkede mod Clara som smilede akavet.
”Kan du leve af det?” Jeg kiggede dumt på ham.
”Hvad laver du da?”
”Arbejder ved en tankstation inde i byen.” Sagde han stolt.
”Kan du leve af det?” Spurgte jeg en smule arrogant og det fik nogen af de andre til at grine. Jeg tror ikke han var særlig tilfreds med mig.
”NÅ!! Chris, lad os se at komme hjem. Det er ved at være sent!” Hun kiggede på hendes mobil. Jeg vidste den ikke var mere end 4 om eftermiddagen, men jeg nikkede anerkendende og skyndte mig at fjerne mig fra fyrene.
”Det var rart at møde jer! HEJ HEJ!” Clara tog fat i min arm og trak mig af sted med det samme, så det sidst var hun nød til at råbe, hvis de skulle have en chance for at høre hende.
”Vi fik ikke jeres nummer?” Råbte en tilbage, men vi skyndte os videre og væk fra stranden.
”Forfærdelige mennesker.” Mumlede jeg, så kun Clara kunne høre det. Hun slog med håret og grinte.
”Det var en oplevelse, ikke? Jeg vil væde med du ikke tænkte på Louis en eneste gang mens du sad sammen med dem.” Selvom jeg hadede at hun sagde hans navn, så havde hun faktisk ret. Jeg havde været så meget alene på det seneste, at det nok var det der havde kørt mig i sænk. Jeg skulle ud og tænke på noget andet. Feste måske. Jeg ville ikke kunne høre mig selv tænke, for den irriterende tekno bas og råbene mennesker.
”Hvad siger du til vi går i byen i aften?” forslog jeg og hun så ud til at kunne lide ideen.

Jeg tog en kort ternet nederdel på og en sort top til et par høje hæle. Jeg havde aldrig været klædt på den her måde før og Clara så også en smule chokeret ud, men det var mit valg. Ny stil, ny start. Jeg sluttede det hele af med at sætte mit hår i en høj hestehale og malede mine læber i en stærk rød farve.
”Man skulle næsten ikke tro det var dig!” Clara gav mig elevatorblikket og kiggede en smule skeptisk på mig.
”Jeg vil bare lige prøve det af.” Sagde jeg en smule undskyldende.
”Jeg har ringet efter nogen af mine venner. Mor kan køre os ind i byen, men vi skal selv finde ud af at komme hjem. Så spare vi taxi den ene vej.” Hendes mor var vildt flink og lignede hende på mange måder. Alle hendes søskende var flyttet hjemmefra, så hun var den mindste. Det var måske derfor hendes mor var så eftergivende da Clara spurgte om hun ville køre.
Vi mødte Claras venner udenfor et diskotek og hun startede en video mens vi hoppede rundt i baggrunden. Hun præsenterede os en efter en og filmede aftenens outfits. Jeg må indrømme at jeg nok var den der var mindst påklædt og jeg følte mig også lidt utilpas, men nogen af hendes venner var høje drenge, så jeg kunne sikkert kravle ind under armen på en af dem, hvis der var nogen der kom for tæt på.
Musikken var allerede meget høj ude fra gaden af, så mine ører var ved at eksplodere da jeg kom ind og fordi jeg for nylig havde haft den trælse hjernerystelse, så fik jeg hurtigt ondt i hovedet. Men det var sikkert ikke noget et par drinks ikke kunne hjælpe på, tænkte jeg. Hvorfor tænkte jeg dog det? Vi bestilte nogle jordbær shots for at komme i gang og et par mokai for at komme videre. Jeg vidste jeg skulle være godt fuld, før jeg kunne få en øl ned, da mine smagsløg skulle bedøves en smule.

Der gik ikke længe før jeg dansede rundt imellem Clara og hendes venner og selvom jeg ikke havde kendt dem så længe, så følte jeg mig tryk ved dem. En fyr kom hen til mig og trak mig lidt hen imod ham og en af Claras venner lagde en hånd på min hofte, men jeg rystede på hovedet for at signalere det var okay, for så fuld var jeg, og jeg blev trukket lidt væk af den fremmede fyr. Han var ikke særlig klæbende, men dansede tæt, hvilket ikke gjorde det så ubehageligt. Jeg kiggede mig omkring på alle de dansende mennesker. Deres ansigter var oplyst i mange forskellige farver, da diskoteket var fyldt med blinkende lys. Mit blik fæstnede sig på en person der dansede et par meter fra mig. Jeg kunne genkende ham. Det kunne vel ikke være… Uden at tænke over det gik jeg fra fyren jeg dansede med og maste mig med usikre skridt igennem de dansende omkring mig. Jeg rystede en smule på anklerne, da jeg ikke var vant til at gå i høje hæle. Fyren havde vendt sig om mens jeg var på vej hen til ham, så jeg prikkede ham på skulderen. Han smilede spørgende til mig.
”Louis?” Hviskede jeg så lavt at han ikke kunne høre mig, så han lænede sig ned til mig.
”Kender jeg dig?” Spurgte han. Jeg lo lidt, og lod min hånd stryge ned over hans kind. Nogle fyre omkring ham hujede og råbte at han havde scoret, men jeg lagde slet ikke mærke til det. Han tog fat om mine hofter og vi begyndte at danse. Jeg smilede og havde lyst til at græde. Hans ansigt nærmede sig langsomt mit og jeg lukkede øjnene og skulle til at tage imod kysset, men med lukkede øjnene blev jeg trukket væk fra ham. Det var Clara.
”Hvad laver du?” Spurgte hun ophidset og jeg hev min hånd til mig igen.
”Det er Louis! Han er her!” Råbte jeg til hende og vendte mig rundt mod ham igen, men noget var helt forkert. Det var ikke Louis, men en lyshåret fyr med blå øjne. Han var langt højere end Louis, ja selv harry.
”Jeg tror du har fået for meget at drikke. Kom.” Sagde Clara og tog fat om min arm igen. Var jeg begyndt at se syner? 

 

Værsgo! Dejligt langt kapitel til jer! OG her er en præsentation af den nye person, Clara.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...