Youtuberen 2

Chris er vendt tilbage til London og venter på drengene hjemme i det store hus. Hverdagen er fyldt med studier, venner, paparazziaer og haters. Hun troede hun kunne leve med det, men én episode vender op og ned på det hele hvilket får Chris til at reagere på en måde hun ikke selv havde regnet med og tager en voldsom beslutning. Hun giver op.

38Likes
30Kommentarer
5644Visninger
AA

9. Kapitel 8

Henrik tog på arbejde, så jeg måtte selv finde noget at spise. Vi havde ringet til Julia, men hun havde travlt med hendes søskende og kunne ikke komme over til Henriks lejlighed. Jeg fik hans nøgle og lovede at være vågen når han kom hjem igen. Jeg gik endnu engang ned i byen for at handle, da Henrik var en rigtig ungkarl og næsten intet havde i hans køleskab. Jeg købte lidt ekstra ind end hvad jeg havde brug for, så han kunne have noget liggende i fryseren, og så havde jeg jo også fået lidt ekstra penge, så hvorfor ikke hjælpe lidt til. Jeg stod inde i Føtex med min kurv fyldt med frysevare og kiggede mig rundt en sidste gang før jeg gik ud. Jeg kiggede efter om der måske var nogle billige jeans eller måske et par nye hansker når nu det var koldt udenfor. Jeg gik igennem kosmetik afdelingen og stoppede op da jeg kiggede mig i en af de små spejle der stod ved testerne af diverse læbestifter og eyelinere. Jeg så virkelig forfærdelig ud, når mit hår ikke var blevet farvet længe. Den sidste farve det havde haft var pink, men der var næsten ingen farve tilbage, så det fremstod en smule sølvgråt og jeg havde en mørk udgroning. Det er meget lang tid siden mit hår havde haft sin naturlige farve. Så længe at jeg ikke rigtig kunne huske hvor mørk den egentlig var, men efter dømme af min udgroning, var det en meget mørk brun. Jeg brude virkelig farve det igen, men de farver jeg havde købt var ikke noget af det min far havde set som vigtig, da han tømte mit værelse i London. Derfor gik jeg over til hårfarverne og tog den første og bedste brun der cirka var samme farve som min udgroning.

Jeg havde aldrig farvet mit hår selv før. Julia gjorde det når jeg var i Danmark og Emma havde gjort det da jeg var i England, så da jeg havde dækket Henriks lille badeværelse til med aviser stod jeg og kiggede opgivende på pakken med hårfarve. Brugsanvisningen var på dansk, selvom jeg var vant til en engelsk. Det var så underligt. Jeg var bange for at gøre noget forkert og blive skaldet, men det var nok bare fordi jeg var en sortseer. Jeg begyndte at blande de forskellige poser i den modfølgende plastik skål så jeg gik en klæbrig brun masse. Jeg iførte mig plastikhandskerne og masserede farven ind i mit hår. Det skulle sidde i, i et godt stykke tid, så jeg satte mig forsigtig ned på gulvet i stuen og tændte for TV’et. Han boede alene og havde derfor ikke mange kanaler, så det endte med jeg sad og så genudsendelser af Alarm 112. Selvom jeg ikke havde lavet andet end at se TV siden jeg kom til Danmark, kunne jeg ikke helt vende mig til at reality serierne var på dansk. Disney var også min foretrukne kanal derhjemme så havde ikke set så meget reality. Jeg sad med ansigtet meget tæt på skærmen da hans stue ikke var så stor, så jeg lagde næsten ikke mærke til at Henrik kom hjem med slæbende fødder.
”Hvad… har du gjort ved dig hår?” var det første han sagde da han kom indenfor. Der var stadig et par minutter til jeg skulle vaske det ud, så jeg sad med mit hår samlet oven op hovedet med det brune snask ud over det.
”Jeg farver mit hår. Bare rolig, jeg spildte ikke på badeværelset.”
”Jamen… hvorfor? Hvad farve bliver det?” Han satte sig ned i sofaen bagved mig og stirrede på min brune klump på hovedet.
”Brunt? Kan du ikke se det på snasket?” Jeg rørte ved det for at se om det var tørret ind, men det var det ikke. Så kunne jeg lige så godt gå ud og vaske det ud nu hvor jeg havde fingrene i det.
”Brunt? Jamen skulle det ikke være lilla? Blåt? Grønt? Brun er da ikke dig?” Henrik kiggede en smule bekymret efter mig da jeg gik ud på badeværelset igen. Han gik automatisk med mig. Han havde også hjulpet Julia med at farve mit hår et par gange, så han stod og holdte et håndklæde, mens jeg stak hovedet ind i brusekabinen og vaskede farven ud af håret.

”Det ser helt forkert ud.” Henrik stod bag mig mens jeg kiggede mig i spejlet. Mit hår sad pjusket og redet og havde den forventede mørkebrune farve. Det var helt underligt at se sig selv med en normal hårfarve efter alle de års farvning i regnbue farver. Men jeg havde vel brug for forandring. En ny start.
”Tak? Syntes du ikke det er pænt?”
”Jo det er pænt, men det er bare ikke dig. Altså, det er dig men… du ved hvad jeg mener.” Henrik smed håndklædet hen over hovedet på mig og gik ud fra badeværelset så jeg stod alene og betragtede mig selv lidt.
”Du fik en sms.” Råbte Henrik inde fra stuen. Jeg tørrede mit hår lidt igen og gik ind og smed mig ved siden af ham.

Vi har bedt ham finde et hotel, hvis han vil blive i Danmark. Hvornår kommer ud hjem? – Mor

Jeg kommer hjem så snart jeg ved han har forladt Danmark. –Chris

Jeg sukkede og smed mobilen på bordet. Henrik gjorde tegn til at jeg kunne ligge mig op af ham og han lagde en arm om min skulder.
”Er han her stadig?”
”Han er taget på hotel, men han vil ikke forlade Danmark. Hvorfor kan han ikke bare lade som om det ikke er sket?”
”Han er en figher. En figher der har penge nok til at tage til Danmark og lede efter dig.” Henrik skar en grimasse mens han prøvede at svinge hans halvlange brune hår væk fra øjnene.
Det endte med vi sad og så diverse reality programmer som jeg aldrig ville have sat mig til at se alene og med vilje. Det var rart at sidde op af et andet menneske på den her måde, men det fik mig også til at savne drengene. Henrik lugtede ikke på samme måde som dem, men drengeparfumen var god nok til at jeg blev liggende længe.
”Chris? Hvis du siger du vil starte forfra, hvad vil du så gøre? Du har farvet dit hår, men hvad ellers?” Jeg lå og stirrede ind i fjernsynet uden rigtig at se hvad der skete, for min hjerne begyndte at arbejde på højtryk så jeg missede med øjnene. Hvad ville jeg egentlig? Jeg havde snakket så meget om at glemme alt og starte forfra, men hvad ville det betyde? Hvor skulle jeg starte fra?

Jeg endte med at sove på Henriks sofa, men jeg kunne ikke blive, da han skulle have besøg af sin kæreste omkring middag og så skulle de på hyggelig date. Jeg takkede Henrik og gik ned for at tage bussen. Ikke hjem som jeg havde overvejet, men ud til Julia. Jeg vidste hun var hjemme, for hun havde ikke fundet noget job endnu og tjente penge på at lave pligter derhjemme og passe hendes søskende. Jeg gik på den korte grusvej ned til hendes hus og bankede på den gamle dør der alligevel aldrig var låst. Hun havde værelse ovenpå så hun ville nok ikke kunne høre mig. Jeg tog i håndtaget og som jeg havde regnet med, så var der ikke låst. Jeg trådte ind og tog mine store støvler af og åbnede lemme op til loftet og gravlede op. Som jeg havde regnet med sad hun med ryggen til loftlemmen med hende kæmpe høretelefoner på og stenede et eller andet på hendes computer. Jeg listede mig hen til hende og lagde en hånd på hendes skulder så hun for op og slog ud efter mig, men fik fat i ledningen til hendes headset så det blev revet af hendes hoved.
”JESUS CHRIST! Du kunne have banket på!” råbte hun surt og samlede hendes headset op fra gulvet. Jeg lå nede på gulvet og var ved at dø af grin. Jeg fik helt ondt i maven for det var længe siden jeg havde grinet sådan rigtigt.
”Jeg bankede faktisk på, men jeg tror ikke jeg kan trænge igennem dit høreværn.” gispede jeg mens jeg stadig grinte.
”Hvorfor har du så ikke skrevet du kom? Så jeg kunne nå at rydde op. Vent… HVORFOR ER DIT HÅR BRUNT?” Hun kiggede sig omkring og jeg gjorde det sammen, men syntes ikke der lå meget mere end der plejede når hun sagde at hun havde ’ryddet op’.
”Jeg har sovet hos Henrik i nat fordi… Louis… er i Danmark og har opsøgt mine forældre mens jeg var ude at handle. Så jeg tog ikke hjem.” Hun kiggede på mig med åben mund.
”What? Er han taget her til Danmark? Seriøst?”
”Jeg venter bare på han tager af sted igen. Må jeg være her lidt?” Jeg kiggede bedende på hende mens hun begyndte at nærstudere mit hår. Hun tog fat i det og hev lidt i det og pjuskede min skilning.
”Du kan blive så længe du vil. Så længe du ikke græder!”
”Det har jeg ikke tænkt mig. Jeg snakkede nemlig med Henrik i går og vi blev enige om at jeg skulle starte forfra. Som i fra før jeg overhovedet tænkte på London. Derfor skal du hjælpe mig med noget! Men først… må jeg ikke godt låne noget af dit tøj? Jeg trænger virkelig til et bad.” Julia så undrende ud men gik straks over til sit skab og fandt noget tøj til mig. Når vi lånte tøj af hinanden bestemte vi selv hvad vi lånte, men jeg lod hende finde noget frem. Jeg ville være åben for hvad hun nu syntes jeg skulle prøve at gå med. Ny start.

”Jeg har aldrig haft sådan nogen på før må jeg indrømme.” Jeg kiggede mig i spejlet og skar en kort grimasse så Julia ikke kunne se det. Hun havde fundet mig et par lange bukser med smæk. Jeg havde godt set hende gå med dem et par gange før, men jeg havde aldrig forstil mig at jeg skulle gå med sådan en selv. Under den havde jeg en almindelig band t-shirt på med The Doors. Et af hendes ynglings bands. Jeg havde sat mit våde hår op i en hestehale så jeg var ikke så nem at genkende mere, syntes jeg selv.
”Hvad skulle jeg hjælpe dig med så?” Julia satte sig på sengen og stirrede på mig. Jeg tog en dyb indånding og pustede liv i de ideer jeg havde gået rundt med.
”Du skal hjælpe mig med at lave en video.” Endnu engang kiggede Julia på mig med åben mund og store øjne.
”Er det rigtig?” Spurgte hun glad og svang en arm om skulderen på mig.
”Jeg vil starte fra før jeg kom til London. Og før jeg kom til London lavede jeg videoer sammen med min bedste veninde!”
”Oh my god YES! Du er så meget tilbage! Jeg har gået rundt med nogle sjove ideer til nogen sketches vi kan lave og..” Hun fortsatte ud i en uendelig køre mens jeg tog min mobil op af lommen for at gøre klar til at filme med den.
”Men der er nogen ting jeg gerne vil se efter først. Ved du måske om der er blevet taget billeder af mig mens jeg var kommet til skade, som ligger rundt omkring på nettet?” Hun stoppede hendes talestrøm og gik med det samme hen og klappede hendes computer op.
”Er du sikker på du vil se dem?” Okay der var altså billeder af mig. Jeg har ikke lagt så meget mærke til det, for så snart jeg havde været uden for min sygeseng var alt gået så hurtigt. Jeg nikkede til hende og satte mig på en stol ved siden af hende. Hun klikkede ind på facebook og fandt en chat hun havde haft med Henrik. Han havde åbenbart sendt hende mange links til aviser, blade og hjemmesider der havde skrevet om mit overfald. Hun klikkede ind på den første som var en britisk hjemmeside der havde fået taget et billede af mig der humpede mig vej til taxien udenfor hospitalet. I en lille boble ved siden af så man et sløret billede der var blevet taget igennem vinduet ind til hospitalet af Louis der kom løbene bagved. Det gav et stik i hjertet at se ham, selvom billedet var sløret. Tanken om at han havde været i mit hjem lå lidt fjern og derfor havde jeg ikke været så påvirket af det, men at se ham på et billede var forfærdeligt. Det blev kun værre da Julia rullede længere ned i artiklen hvor Louis sad på knæ uden for taxien. Jeg vendte mig om, for jeg kunne ikke holde ud til at kigge på det. Jeg begyndte straks at blive stikåndet og tårerne kom hurtigere end jeg havde forventet og jeg måtte sætte mig ned på gulvet og krumme mig lidt sammen for at kunne holde til de tanker der gik igennem mit hoved lige nu.

”Det er jeg virkelig ked af, Christina! Jeg skulle ikke have vist dig de billeder! Jeg vidste ikke du ville… Er du okay?”  Julia stod bøjet ind over mig og aede mig på hovedet. Jeg prøvede at tage en dyb indånding men jeg gispede bare i stedet.
”Jeg henter noget te til dig, så du kom slappe lidt af, okay?” Hun forsvandt hurtigt ned af lugtlugen og jeg sad alene midt på gulvet på hendes værelset og prøvede at tage mig sammen. Så længe jeg ikke tænkte på ham havde jeg det fint. De samme selvhadende tanker kom til mig hver gang jeg tænkte på ham. Hvorfor blev jeg forelsket i ham? Hvorfor? Kunne jeg ikke have holdt mig til en som Damon? Hvorfor pressede jeg på? Det hele havde givet bagslag og nu sad jeg på et gulv og var ynkelig. Jeg fortjente ham ikke på nogen måder sådan som jeg havde opført mig. Jeg kan ikke forstå hvorfor han overhovedet ville have mig til at starte med. Jeg var virkelig et egoistisk røvhul. Øv!

”Her er din te. Går det?” Jeg tørrede mine øjne med min arm og tog imod teen. Julias mor blandede selv hendes te, så det var altid spændende hvordan det smagte.
”Tak. Jeg skal bare lige… prøve at tage mig sammen. Jeg ville ønske nogen øjeblikke ikke var foreviget i billeder. Det er det hele.” Hun krammede mig kort før hun rakte mig noget papir.
”Før vi går i gang med videoen skal vi vist lige tjekke din makeup igen. Din eyeliner er vist ikke vandfast.” Jeg grinte lidt mens jeg fik eyeliner af kinderne. Julia fandt mig en vandfast eyeliner og jeg lagde noget nyt på før jeg satte mig ved siden af Julia på hendes seng og tog mobilen op foran os.
”Klar?” Spurgte hun og jeg nikkede kort før jeg trykkede på optag knappen på skærmen.
”Heeeey alle sammen! Jep! Jeg er tilbage! Jeg ved jeg har været væk i et stykke tid og glemt at ligge en besked, men jeg har haft brug for noget tid væk fra internettet. Så jeg er ikke helt død! Som i kan se er jeg tilbage i Danmark og tilbage sammen med min veninde Julia!” Jeg krammede Julia ind til mig mens hun vinkede til kameraet.
”Jeg er tilbage, men jeg kan sige allerede nu, at jeg ikke vil være at finde på twitter eller facebook i fremtiden. I ved nok godt hvorfor hvis i har været forbi nogen af mine sider på diverse sociale medier på det seneste, men lad nu det ligge. Julia siger hun har en masse gode ideer til videoer vi kan lave, så hvorfor ikke starte op igen så hendes geniale hjerne ikke har tænkt for ingenting.” Jeg modtog et slag på den ene arm fra Julias side mens hun rakte ud efter kameraet og tog den fra mig.
”Det er ikke godt at give hende et kamera igen. Husk på ideerne er mine! Det mig der er The Brain! Chris er Pinky!” Hun sluttede videoen af og smed mobilen hen til mig, mens jeg lå og grinte i hendes seng.
”Hey… jeg kom lige i tanke om… har du overhovedet et videoredigerings program?” Julia kiggede tænksomt hen på sin computer.
”Ææææh… jeg tror jeg har windows movie maker? Går det an?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...