Youtuberen 2

Chris er vendt tilbage til London og venter på drengene hjemme i det store hus. Hverdagen er fyldt med studier, venner, paparazziaer og haters. Hun troede hun kunne leve med det, men én episode vender op og ned på det hele hvilket får Chris til at reagere på en måde hun ikke selv havde regnet med og tager en voldsom beslutning. Hun giver op.

38Likes
30Kommentarer
6006Visninger
AA

8. Kapitel 7

Jeg var nok noget af det sørgeligste tilfælde du kunne forstille dig. Efter jeg kom hjem lavede jeg ikke andet end at græde og sove. Min mor spurgte dagligt om jeg ikke skulle tilbage til London så snart alle mine sår var helet, men jeg nægtede med det samme. Hvorfor skulle jeg gå tilbage og være den eneste der var lykkelig? Flere millioner mennesker var imod det, så jeg måtte bare give det tid.
Jeg havde ingen interesse i internettet mere. Jeg undgik at bruge min computer som var ankommet et par dage efter mig her til Danmark. Den stod stadig i en stor papkasse som ikke engang var åbnet. Jeg havde fået min far til at købe et taletidskort til min mobil, fordi mit simkort var engelsk og det ville koste mig en formue at bruge den i Danmark og så ville jeg kunne undgå alt der havde med England at gøre, selvom jeg helt ærligt ikke ønskede det. Jeg sad med min dyne over mig inde i stuen og gloede ind på Anders And på Disney Channel mens jeg drak en masse te. Det var min hverdag indtil Julia blev træt af min passivhed, da hun havde fundet ud af, at jeg var i Danmark igen. Det sneede voldsomt udenfor, så derfor undrede det mig lidt at det ringede på min dør. Mine forældre var på arbejde så de kunne ikke åbne, så jeg måtte løfte mig fra sofaen og finde min krykke og humpe ud til døren og låse op. Julia kiggede først glad på mig, men hendes ansigt skiftede straks til en bekymret mine før hun kom ind og lukkede døren bag sig.

”Hvorfor har du ikke skrevet til mig? Jeg vil vildt gerne vide hvad der foregår!” Sagde hun en smule surt mens hun tog hendes jakke af som var dækket af sne. Jeg sagde ingenting og lod hende komme ind i stuen og sidde sammen med mig i sofaen. Hun tog fat om mit ømme ben og lagde den hen over hende, så kunne nærstudere resterne af de blå mærker.
”Jeg er lidt skuffet over at jeg som din bedste veninde skal finde en artikel på BT for at få at vide at du er blevet slået ned og fløjet til Danmark igen. Jeg ville have besøgt dig med det samme!” Jeg legede lidt med hendes blonde hår og kiggede på hendes med et trist smil.
”Jeg har virkelig savnet dig Julia. Jeg er ked af jeg ikke har skrevet, men jeg ville ikke tænder min mobil, hvis nu nogen skulle ringe til mig. Jeg har fået et taletidskort i stedet. Du kan få nummeret på den.” Hun rakte sin mobil til mig, så jeg kunne skrive min nye nummer ind.
”Hvad går der af dig? Jeg var chokeret over overfaldet, men at du er her tilbage i Danmark? Og den video du har lavet? Du skulle se hvor kede af det dine fans er!” Hun trykkede ind på youtube på sin mobil, men jeg lagde en hånd på den så hun ikke kunne trykke videre.
”Jeg ved godt der måske er nogen derude som er ked af at jeg er væk, men der er endnu flere der ønsker mig væk. Jeg kan simpelthen ikke klare det mere. De piger der overfaldt mig… kunne genkende mig! Jeg passer ikke ind i det kendisliv som drengene havde. Jeg har det bedre med at være passiv bag min skærm herhjemme, men ikke engang der kan jeg være i fred for den form for chikane mere. Så heller ligge det hele lidt på is indtil drengene slipper af med alt der omhandler mig så de kan få en normal hverdag som de kende mennesker de er og jeg kan forblive her hvor jeg høre til.” Julia kiggede på mig med et løftet øjenbryn og rystede på hovedet.
”Jeg skal ikke belære dig eller prøve at få dig tilbage til London, for jeg er virkelig glad for du er tilbage, men du var bare så meget gladere før.” Hun prøvede at smile og ruske lidt i min skulder.
”Det vil være egoistisk for mig at tage tilbage, Julia. Vær du bare glad for jeg er tilbage, for jeg bliver her nok.”
”Hvad så med universitetet? Havde du ikke allerede lavet nogen svinggerninger før?” Jeg tænkte tilbage på turen til Barcelona og det stak virkelig i hjertet at tænke på hvor glad jeg havde været før alle begyndte at hade mig. Første gang Louis kyssede mig offentligt og alle så forundrende til. De vidste ikke hvordan de skulle reagere, men på få timer var billederne spredt ud til det meste af Europa og delt på diverse facebook sider og fan blogs, dagen efter var det USA’s tur til at rase og så stod jeg ene person med de sociale medier der eksploderede i hovedet på mig hver gang jeg bevægede mig derind. Man skal bare lade være med at deltage, så mister folk nok interessen.
”Jeg har ikke haft kontakt med dem, men jeg dropper nok ud eller holder sabbatår.” Jeg havde faktisk ikke skænket det en tanke, men de havde heller ikke haft ringet hertil. Nok fordi Louis stod som min værge og ikke mine forældre. Jeg kunne mærke min hovedbund trække sig sammen af et kuldegys og vandet begyndte at stige i mine øjne igen. Det var utrolig så meget den fyr var involveret i alt jeg havde lavet. Alt førte tilbage til Louis. Han var grunden til jeg var kommet til London og grunden til at jeg overhovedet havde fået chancen for at lægge mit liv om. Desværre havde jeg selv ødelagt det for mig selv, ved at forelske mig i ham. Hvis jeg bare havde holdt mig til min første plan med Damon, så ville alt det her nok aldrig være sket… åh gud Damon… Emma.

”Jeg burde aldrig være taget af sted!” Græd jeg og begravede mit ansigt i min dyne. Julia udstødte et lille gisp over mit pludselige udbrud, da jeg havde siddet og diskuteret med mig selv og ikke inddraget hende i en eneste af mine tanker.
”Chris slap af! Du må ikke sige sådan noget! Der var da også gode ting ved London? Hvor er Louis egentlig i alt det her? Burde han ikke sidde her og trøste dig?”
”Lad være med at sige hans navn!” Gispede jeg og hulkede svagt ned i dynen. Hun lagde en hånd på min skulder for at berolige mig og alle ved at tilstedeværelsen af ens bedste veninde kan være den bedste medicin. Der gik lidt tid til jeg igen kiggede på hende med røde øjne.
”Hjælp mig med at glemme alt det her! Please Julia! Få mig til at glemme London!” Hun kiggede uforstående men medlidende på mig med hendes grå øjne og prøvede at smile.
”Skal vi køre over til Henrik?”

Jeg skrev en besked til min mor om at jeg var taget med Julia. Hendes familie var ikke rig, så jeg frygtede for mit liv for anden gang på kort så kort tid, da jeg satte mig ud i hendes sædvanlige rustspand af en bil. Jeg fik min vinterjakke på og støvle på den gode fod, mens jeg pakkede den anden ind i 3 tykke strømper, da jeg stadig ikke kunne få mine støvle på uden det gjorde ondt. Jeg fik kantet min krykke med ind på passagersædet og så kørte vi ellers ind til Henriks lejlighed. Han boede for sig selv i en lille lejlighed tæt på der hvor vi havde gået på gymnasiet. Jeg kiggede lagt efter det, da vi kørte forbi og mindes om første gang jeg gik ind af indgangen der. Henrik gik i 2.g da Julia og jeg startede og kom ud og bød os velkommen ved at tegne os i ansigterne og hælde glimmer ud over os. Det var ret upraktisk at skille sig ud første skoledag med lilla og grønt hår, for 2. og 3.g’erne fik nemt øje på en og ville alle tagge en med deres klasse bogstav. På mit gamle studiekort stod der 2.X i panden på mig på grund af Henrik.
Julia havde sendt en sms til Henrik at vi kom, så han åbnede døren med det samme vi kom og tog med det samme fat om min fri arm og hjalp mig ind. Sød som han var, hjalp han mig også af den ene støvle jeg havde på og ind i stuen.
”Hvordan har du det? Det er virkelig forfærdelig det der er sket! Jeg læste det faktisk på Ekstra Bladets facebook side! Havde slet ikke regnet med at se dig der! Og så med de omstændigheder! Hvorfor var kæresten der ikke for at rede dig?” Henrik var helt oppe at køre og gik frem og tilbage foran sofabordet. Julia kiggede vredt efter ham og der gik lidt før han lagde mærke til det og satte sig over ved siden af mig og slappede helt af så hans skuldre sænkede sig.
”Jeg er lidt rystet over, at du ikke har skrevet og sagt noget?! Jeg troede helt seriøst at du var død!” Dramaqueen Henrik? Er det bare en ting bøsser gør eller er det kun Henrik og Gustav fra TV3?
”Der stod altså ingen steder at hun var død! Der stod hun var let kvæstet! Slap af heller jeg pander dig en! Hun har ikke behov for det der lige nu!” Julia lød virkelig rasende, men jeg syntes kun hun gjorde situationen værre.
”Gider i ikke godt stoppe begge to! Julia jeg er glad for at du forsvare mig, men dæmp dig lidt! Henrik… han er ikke min kæreste længere og jeg prøver at glemme alt om ham, så please lad være med at nævne ham eller spørg ind til ham på nogen måder. Bare… hjælp mig med at komme videre.” Min stemme knækkede sammen til sidst og jeg gjorde alt for ikke at græde igen. Det havde jeg gjort for meget på det seneste.
”Wow. Det er jeg virkelig ked af, men det er svært at overse når man ser dig komme haltende og man læser alt det på internettet.”
”Fortæl mig om din nye kæreste.”
”Hvad?” Henrik rystede på hovedet og missede med øjnene for at forstå det pludselige emneskift.
”Fortæl mig om ham. Jeg ved godt det ikke er helt friskt mere, men jeg har ikke været her til at møde ham. Hvordan er han?” Henrik lyste op og fandt straks sin mobil frem.
”Well… nu skal jeg vise dig nogle billeder! Nogle dirty nogen! Hvis du kan holde til det?” Han spillede med øjenbrynene og bed sig i underlæben mens han bladrede igennem billederne på mobilen. Jeg kunne ikke lade være med at le lidt mens Julia bare rystede på hovedet.
”Give it to me!” Sagde jeg udfordrende og blev overvældet af den halvnøgne skønhed Henrik havde billeder af på mobilen.

Det var ved at være tæt på juleaften og sneen lå allerede i et tykt lag udenfor. Selvom det tøede lidt om dagen, kom der altid en ordentlig pulver om natten. Desværre ikke nok til at mine forældre kunne blive hjemme og julehygge med mig, men når man er enebarn lærer man hurtigt at underholde sig selv. Der var efterhånden gået et godt stykke tid siden jeg forlod London og min far havde haft kontaktet universitetet for at melde mig på et sabbatår. Om det så blev et sabbatår eller en forflyttelse til Århus Universitet i længden, kunne jeg ikke tage stilling til endnu.
Jeg sad inde på gulvet i stuen henne ved min mors kommode. Hun havde en hel skuffe fyldt med kogebøger med diverse gode opskrifter der passede til hver årstid. Jeg havde fundet en julekogebog og overvejede for groft at gå i gang med at bage nogle finskbrød. Sidst jeg havde lavet sådan nogen var i hjemmekundskab i folkeskolen og det var ærligtalt ved at være en del år siden. Jeg gik opskriften igennem mens jeg sang med på sangene fra Brødrene Mortensens jul, som var et must til en hvad jul. Finskbrød var nogle lette småkager som skulle pyntes med perlesukker. Jeg gik ud i køkkenet og kiggede skuffer og skabe igennem. Vi havde ingen perlesukker og jeg manglede også bagemargarine. Jeg pustede mit hår væk fra øjnene da jeg rettede mig op og kiggede op på uret. Der ville komme en bus om 20 minutter. Så kunne jeg tage ind til byen og købe de sidste par ting og måske igen overveje om den gave jeg havde fundet til Henrik var nok. For sagen var den, at selvom jeg ingenting lavede for tiden ud over at pynte huset op til jul, tegne og stene fjernsyn, så rullede pengene ind på min konto. SU’en var blevet taget fra mig fordi jeg tog mig et sabbatår, men som samarbejdspartner på youtube gav det gode penge hvis der var mange der så, likede og kommenterede ens videoer. Jeg gættede på at den seneste medieomtale havde fået folk til at se mine videoer mere og derfor var jeg ved at falde bagover da jeg fik den seneste check ind af brevsprækken fra november måned. Jeg er i hvert fald i stand til at give gode julegaver i år.

Jeg kunne stadig mærke min ankel og fod lidt endnu, men jeg kunne sagtens gå uden at se total idiotisk ud. Krykken forklarede en del, men da jeg ikke gad den mere og humpede af sted gloede folk bare efter mig. Måske også fordi jeg havde pyntet forsiderne et par gange for et stykke tid siden.
Jeg hilste på den sædvanlige buschauffør og satte mig ned bag i bussen hvor jeg kunne sidde i fred. Selvom det var koldt, valgte jeg at tage mig go tid med at gå igennem gågaden. Jeg havde været her en del gange siden jeg kom hjem til Danmark, men man vidste jo ikke om der var kommet noget nyt. Jeg gik frem og tilbage mellem butikkerne på hver side af gågaden og stirrede mig blind ind af deres udstillingsvinduer. Jeg gik ind i pladebutik og kiggede efter nogle CD’er jeg måske ikke havde. Jeg bladrede igennem Rock/Pop afdelingen i håb om at finde en gammel Ozzy Osbourne CD jeg manglede da jeg stødte på One Directions CD Take me Home. Jeg stoppede op i et øjeblik og stirrede på forsiden. De så så glade og livlige ud. Ligesom når de jagtede hinanden rundt i huset og pjattede mens de spillede Play Station. Jeg smilede kort men kom til at tænke på hvor meget jeg savnede dem. Jeg rystede på hovedet og satte CD’en på plads med forsiden vendt om, så man ikke kunne se dem. Hvorfor ledte jeg også i kunstner der starter med O? Prøver jeg at køre mig selv i sænk psykisk?

Jeg kom endelig ned for eden af gågaden hvor der lå en Rema 1000 Jeg fandt det perlesukker og smør jeg skulle bruge. Fik dog også lige sneget et par liter cola og noget chokolade med i kurven. Jeg stod og betale da jeg fik en sms. Jeg skyndte mig at få mine vare i min mulepose og stillede mig over til siden med posen støttet op af det ene ben så jeg kunne læse min besked.

Hvornår kommer du hjem? Louis er her. –Mor

Jeg snappede efter vejret og blev helt rundt på gulvet. Havde han nu gjort det igen. Hvorfor? Kunne han ikke se det jeg havde gjort var nødvendigt? Det var det bedste for alle? Det var ikke mening vi skulle være sammen for universet var helt klart imod det. Jeg trak vejret dybt og lukkede øjnene for at få mig selv til at slappe af.
”Undskyld mig. Har du det godt, søde pige?” Jeg fik et chok da en gammel mand lagde en hånd på min skulder og jeg fik åbnet øjnene igen. Han smilede venligt til mig og jeg nikkede til ham.
”Jeg har det fint, tak.” Jeg samlede min pose op fra gulvet og gik ud på gaden igen. Jeg vejede min mobil i hånden. Det er tredje gang han er hjemme hos mig. Første gang for at lærer mig at kende. Dum ide. Anden gang fordi han var ked af at Eleanor var ham utro. Også en dum ide. Alt det havde ledt til at jeg faldt pladask for ham og ødelagde alt. Hvor er jeg selvisk og dum at jeg ikke tænkte mere på konsekvenserne end jeg havde gjort.

Jeg kommer ikke hjem, så længe han er der. –Chris

Kort og godt. Jeg havde lidt ondt af begge parter hjemme i huset. Jeg vidste at min mor holdt utrolig meget af Louis fordi han havde gjort så meget for mig og jeg var ked af at Louis endnu engang har spilde sine penge på at rejse til Danmark, men som det egoistiske røvhul jeg åbenbart er, tog jeg min pose med mig og gik den lange vej fra midtbyen og ud forbi gymnasiet hvor folk for længste havde fået fri og hen til Henriks lejlighed. Jeg bankede på og måtte vente temmelig længe før der var nogen der åbnede op, selvom jeg kunne høre at rumsterede rundt derinde.
”Chris? Hvad så?” Han gik automatisk til siden så jeg kunne komme ind og jeg satte min pose fra mig i den lille gang.
”Må jeg ikke godt være her lidt? Min mor har skrevet til mig at Louis er hjemme hos os og jeg vil virkelig ikke møde ham igen.” sagde jeg med desperation i stemmen. Han kigge forvirret på mig men nikkede bare og viste mig ind i stuen.
”Ved du hvor lang tid han bliver? Jeg har aftenvagt på caféen.”
”Jeg ved det virkelig ikke. Hvorfor kan han ikke bare…” Jeg stoppede midt i min sætning og tog mig til hovedet. Alle de tanker der for igennem it hoved gav mig den sygeste hovedpine men også en underlig fornemmelse i brystet.
”Ved du hvad? Jeg tror det fordi han elsker dig.” Henriks ord gav genlyd i min hukommelse. Sidste gang jeg havde hørt de ord havde jeg siddet og holdt om en syg Louis ude på badeværelsesgulvet i vores store hus. Deres store hus. Men den følelse var usund. Den var ikke god for nogen af os. Vi passede ikke sammen, det var slet ikke mening vi skulle være sammen. Jeg følte jeg pressede ham for hårdt. Jeg bad ham om at slå op med Eleanor.. Den første der fortalte om mine følelser. Det var mig der tvang ham til, at gøre det officielt imellem os. Og den første til at sige ’Jeg elsker dig’.
”Hjælp mig med at glemme ham Henrik. Det var et usundt forhold.”
”Jamen du var jo så glad og..” Jeg gav ham et bedende blik så han kom over og gav mig et knus. ”
”Jeg var egoistisk. Jeg vil bare starte det hele forfra.”
”Helt forfra?” Han kiggede ned på mig og jeg nikkede. Han trak sig væk og rakte mig hånden.
”Hej Jeg hedder Henrik. Jeg er ret hot, men jeg er desværre homoseksuel og optaget.” Jeg slog ham på skulderen og grinte af ham, indtil min mobil ringede.

”Henrik du tager den!”
”Jamen det er din mobil!”
”Tænk hvis det er ham! Jeg vil ikke snakke med ham!”
”Jamen der står Mor Mobil på skærmen!”
”TAG DEN NU!” råbte jeg af ham så han panikkede og tog mobilen på til øret og mumlede hallo. Jeg kiggede intens på ham mens han lyttede.
”Hun vil ikke snakke med ham.” Han snakkede på dansk, så ergo måtte det være min mor og ikke Louis.
”Jeg vil ikke have ham rendende, så lad være med at sige hvor jeg bor. Hvis du ved det. Okay. Tak.” Henrik lagde på og rakte mig mobil og gik ud i køkkenet uden at sige noget.
”Hvad så?” Spurgte jeg nervøst mens Henrik kiggede i køleskabet.
”Vi skal ud og handle. Jeg tror du kommer til at være her et stykke tid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...