Youtuberen 2

Chris er vendt tilbage til London og venter på drengene hjemme i det store hus. Hverdagen er fyldt med studier, venner, paparazziaer og haters. Hun troede hun kunne leve med det, men én episode vender op og ned på det hele hvilket får Chris til at reagere på en måde hun ikke selv havde regnet med og tager en voldsom beslutning. Hun giver op.

38Likes
30Kommentarer
5641Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg vågnede næste morgen med noget der kildede min næse. Jeg rystede let på hovedet og den kildende fornemmelse forsvandt lidt. Kort efter kunne jeg mærke det igen. FOR FUCK DEN DUMME FLUE!! Jeg fik armen frem fra dynen og viftede fluen væk, men kort efter var den der igen og jeg kunne mærke den bevæge sig fra min næse til op mellem mine øjne. Jeg begyndte at blive sur og sprællede aggressivt med arme og ben og slog mine arme rundt omkring mig, lige indtil jeg ramte noget blødt med den ene knytnæve og jeg hørte et højt støn. Jeg fik sat mig op tids nok til at se Louis falde sammen på gulvet med et piv og tog sig til de ædle dele. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, så jeg sad bare og stirrede på ham lidt, indtil jeg endelig indså at det faktisk var ham. Han var hjemme. Inde på mit værelse og lå og vred sig i smerte på gulvet. Jeg havde lige…
”Oh my god Louis det må du virkelig undskylde! Jeg troede du var en flue!” Wow, det lød meget bedre inde i mit hoved… Louis fik sig hevet op på sengekanten med et forpint ansigtsudtryk, stadig med hånden nede mellem benene.
”Jeg legede jo bare lidt med dit hår!” stønnede han.

Jeg fik tårer i øjnene og lænede mig frem for at placere en hånd i hans dejlige bløde hår og kiggede ham dybt i øjnene, før jeg kyssede ham. Selvom han havde smerter, kyssede han tilbage og jeg kunne mærke han smilede, før han trak sig væk.
”Hvad græder du over? Det var mig der blev slået i nødderne!” Jeg grinte lidt, men tårende blev ved med at komme og jeg prøvede at tørre dem væk med min håndryg.
”Jeg er bare så glad for at se dig!” snøftede jeg og prøvede at tage mig sammen ved at vifte mine øjne en smule mere tørre. Endelig kunne han slippe hans… nødder… og gav mig et ordentlig kram. Varmen fra ham var så meget bedre end fra alle andre! Det må være lugten. Lugten af Louis der bare gjorde mig varm i hele kroppen!

”kommer du ikke med op? De andre er ved at pakke ud.” Selvom han stadig var i rummet, skyndte jeg at hive min oversize bluse over hovedet, tog nogle kontaktlinser i og gik hen til mit tøjskab. Han blev siddende og kiggede efter mig, hvilket gjorde mig en smule usikker på hvordan jeg mon så ud, men jeg prøvede at glemme det, for hvis han syntes jeg var grim, ville han nok ikke sidde på sengen lige nu og nidstirre mig. Jeg fandt de jeans jeg havde fået af ham og tog en stribet tætsiddende langærmet bluse på, da det var blevet efterår og en smule køligt udenfor. Desuden så matchede den stribede bluse med Louis. Han pev en smule og tog sig til skridtet igen, da jeg hev ham op fra sengen og vi gik ovenpå hånd i hånd.

Det var dejligt at høre, at der var liv i huset igen. Man kunne høre dem rumstere rundt ovenpå, mens Niall snusede rundt ude i køkkenet.
”Chris! Har du været mig utro?” Spurgte Niall strengt og greb fat i mine skuldre og ruskede mig lidt.
”Hvad snakker du om?” Louis stod ved siden af og lignede et spørgsmålstegn.
”Jeg kan se du har lavet cupcakes mens JEG ikke var hjemme. Og fadet er kun halvt fyldt! HVEM har du spist cupcakes med?”  Niall prøvede at se så tøsefornærmet ud som muligt, men det var nemt at skimte ironien igennem.
”Jeg er sååå ked af det Niall. Jeg har været dig utro med Emma. Hvordan skal jeg nogensinde gøre det godt igen?” Jeg prøvede at spille med, men begyndte at grine. Louis rystede på hovedet af os og forsvandt ovenpå. Nok for at pakke ud.
”Du kunne… lave nogle flere? En dobbelt portion. MED EKSTRA CHOKOLADE!” Sagde Niall alvorligt og jeg var simpelthen nød til at give ham et kram, før jeg gjorde noget som helst andet. Han tog smilene imod knuset og vi stod lidt og vrikkede frem og tilbage, før jeg trak mig væk.
”Er jeg så tilgivet?”
”Jeg kan ikke se du bager!”

Selvom jeg ville gøre alt for dem lige nu, gik jeg ikke i gang med at bage, men gik ned for at hente en vasketøjskurv, så de kunne få tømt deres kufferter. Jeg var ved at tabe kæben, da jeg kom ovenpå. Udenfor hver af deres døre, var der en kæmpe bunke med vasketøj og ind i mellem kom der et stykke mere flyvende ud igennem døren.
”Aah. Godt du kommer med vasketøjskurven! Nu skal jeg!” Zayn tog kurven ud af hånden på mig og samlede sin bunke op for at række mig den fuld igen.
”….Du trænger til en røvfuld!” Jeg var helt paf, men Zayn grinte bare før han gav mig et kram og tog kurven igen.
”Jeg laver bare sjov med dig!” Han skyndte sig at løbe ned af trappen og jeg råbte efter ham, at han bare skulle tømme den på gulvet i vaskerummet. Liam stak hovedet ud og kiggede sig omkring.
”Hej Chris! Havde du ikke en kurv?” Han kom ud for at give mig et hurtigt kram og kiggede sig forvirret omkring.
”Zayn er lige løbet med den.” Han rullede med øjnene og skyndte sig ned af trappen efter ham. Nu manglede vi bare Harry! Jeg hørte Liam og Zayn starte en mindre slåskamp om vasketøjskurven nede ad trappen, mens jeg gik over og bankede på den åbne dør ind til Harrys værelse. Han sad på hug foran sin kuffert og kiggede sløvt hen på mig og smilede.
”Har du brug for hjælp?”
”Nej nej. Det går fint.” Sagde han med en meget hæs stemme. Mere end Harry-hæs.
”Harry er du syg?” Spurgte jeg bekymret og satte mig hen på hans seng.
”Nej nej! Jeg har bare overanstrengt min stemme de sidste par dage.” Han smilede bare af det, men jeg kunne ikke lade være med at spærre øjnene en smule op. De gav sig virkelig meget, når de var på scenen. Specielt Harry. Jeg skyndte mig at hoppe over hans kuffert og ned af trappen hvor Liam lå halvt oven på Zayn, som kravlede langsomt op af trappen. Jeg rystede på hovedet af dem og gik ned for at lave noget te til Harry. Jeg stod og puttede teen i tebryggeren, og besluttede, at jeg lige så godt kunne lave til dem alle.

Jeg fandt et lille fad frem som jeg plejede at bruge til kager og satte nogle krus oveni hinanden, da der ikke var plads til at være 6 ved siden af hinanden, hvis jeg også skulle have termokanden med mig. Jeg anrettede det pænt og fandt en tallerken frem også, så jeg kunne tage nogle af de overskydende cupcakes med i den anden hånd. Jeg balancerede med det op af trappe og skrævede over Louis vasketøjs bunke, før jeg satte fadet midt på gulvet i gangen og satte mine fingre i munden for at pifte, men jeg glemte lige, at jeg aldrig havde lært at pifte. For fuck sake…
”Drenge! Der er te og kage!” Jeg skyndte mig lidt væk og fandt min mobil frem for at være klar til de kom. Næsten på samme tid stak de hovedet ud af deres døre og kiggede sig omkring, indtil de så fadet midt i gangen, de hoppede alle over deres vasketøjsbunker og jeg tog et billede af deres attack på kagerne. Jeg stod for enden af gangen og var ved at dø af grin, mens de langsomt bukkede sig ned over fadet for at få deres bytte. Jeg burde have filmet det i stedet for at tage billeder og sendt det ind til Animal Planet!
”Ååh! Hvor er i søde!” Skræl grinede jeg og støttede mig op af væggen, for ikke at tilde ned af trappen. De kiggede sig bare tilfreds rundt, før de igen gik ind på deres værelser, hvilket bare gjorde det meget mere dyrisk.

Jeg gik igen ind til Harry der sad på sin seng og nippede til sin te. Jeg rodede lidt rundt i hans hår, før jeg satte mig ved siden af ham.
”Jeg håber din hals får det bedre! Ellers så skal jeg ringe hjem til min veninde Julias mor og spørger hvad hun plejer at putte i den te, hun laver når jeg mister stemmen.”  Jeg savnede lidt Julia når nu jeg kom til at tænke på hende. Jeg havde ikke set hende, siden jeg tog af sted til London, hvilket var ved at være et godt stykke tid siden.
”Mister du tit din stemme?” Spurgte Harry undrende, mens jeg kiggede drømmende ud i rummet.
”Tjaaa… Når en aften indeholder alkohol og højt Heavy Metal musik, så kan stemmebåndet godt være blevet misbrugt!” Lo jeg lidt for mig selv. Harry nikkede bare og drak det sidste te i én slurk og satte sig ned til sin kuffert igen for at sortere diverse ting.

”Det er længe siden jeg har set dig så glad!” Sagde Damon begejstret, da jeg mødte ham på universitetet. Vi var på vej til Psykologi mandag middag og ærligt talt, så havde jeg følte mig meget alene indtil i går hvor drengene kom hjem. Selvfølgelig havde mig og Louis også sagt rigtig velkommen hjem aftenen før, men det var ikke noget jeg havde lyst til at dele med Damon.
”Jeg har virkelig savnet dem! Det var jo et gigantisk hus, at have for sig selv.” Jeg smilede som en sindssyg, og Damon lagde armen om halsen på mig og skulle til at sige noget, da en dreng længere nede af gangen råbte mit navn.
”Hey Christina! Er de gode i sengen, eller går de kun i seng med hinanden?” Jeg kendte ham ikke, så hans kommentar sagde mig ikke noget, men han var stadig en idiot. Lige siden jeg var kommet hjem fra Barcelona havde det haglet ned med dumme kommentarer, men jeg huskede på alt det jeg havde snakket med Harry, Louis og endda Danielle om, og prøvede at lukke af for det. Jeg rakte tunge til drengen og drejede af ind til vores psykologi lokale.

”…Og så kom jeg til at slå ham i nødderne!” grinte jeg og Emma var ved at få hendes cola galt i halsen.
”Jeg troede du sagde du holdt af ham!” Udbrød Damon og skuttede sig. Det så ud som om han godt vidste hvordan det føltes.
”Det var jo ikke med vilje! På ære! Jeg vidste jo ikke engang at han var hjemme, og Emma kan skrive under på, at jeg bare er aggressiv når en flue irritere mig!”
”Det er sandt. Hun slog også mig, da jeg sov sammen med hende.” Damon aede Emma på skulderen og tog derefter hendes hånd og kiggede medlidende på hende, indtil han fik et tænktsomt blik i øjnene.
”Vent…  Sover i, i samme seng?”
”Ja?” Emma kiggede dumt på ham, og han fik det mest skumle ansigtsudtryk.
”Frækt…” Sagde han kort, og kiggede drømmende ud i kantinen. Emma slog ham hårdt på armen og han ømmede sig lidt.
”Hey Starfucker! Har du været i nogle sladderblade for nyligt? Vi vil gerne se flere kyssebilleder fra Spanien!” Var der en der råbte igennem kantinen og mange rundt omkring os begyndte at grine. Jeg sad stille lidt og kiggede ned i bordet, mens folk blev færdig med at grine. Jeg kunne mærke både Damon og Emma tage fat i min hånd og arm, men jeg rystede dem af mig og rejste mig op og gik ud.

Jeg stod ude i gangen med min taske på ryggen og vejede min mobil i hånden. Jeg havde den største trang til at ringe til Louis, men jeg vidste at han sikkert var træt oven på touren og sov eller hyggede med drengene. Han skulle ikke bekymre sig om mig i det øjeblik. Jeg stillede mig op af væggen og lod mig glide ned af den, til jeg sad på jorden og hvilede min pande på mit ene knæ.  Jeg skulle bare lukke det ude. Folk ville blive træt af det i længden. Jeg var kun en spændende nyhed. Et perfekt offer på en ellers kedelig skole. Jeg pustede hårdt ud og rejste mig op igen. Jeg strakte mig engang og rettede på mit tøj.
”Starfuckeren.” Grinte en pige til hendes veninde og pegede over skulderen med en tommel mod mig, da de kom ud af kantinen.
”Nååå.” Sagde veninden som om der var noget der gik op for hende, før hun fniste og kiggede sig hurtigt tilbage, før hun viskede et eller andet i øret på hende den anden.

Lad mig nu for helvedet være! Bare to sekunder måske?!

”Du skal bare lukke det ude! Det går over.” sagde jeg til mig selv og begyndte, at gå imod vores biologi lokale, selvom der stadig var god tid til timen startede.

Da jeg kom hjem kunne jeg høre en person brøle inde i stuen. Eller hvordan man nu skulle beskrive den lyd. Jeg hang lidt med hovedet, men jeg rettede mig op før jeg gik ind i stuen og kiggede hen på Liam som hoppede rundt i sofaen.
”Du ved godt en sofa er til at sidde i, ikke?” Spurgte jeg undrende. Liam hoppede en gang til siden og kiggede sig forskrækket rundt, men ikke på mig, men ned på gulvet. Jeg gik lidt tættere på og så hvordan Ozzy var i gang med at jage Liams tæer. Han hoppede rundt og hvæsede.
”Få det kræ væk fra mig!” Udbrød Liam inden han hoppede ned på gulvet og over i den anden sofa. Jeg skyndte mig hen og tog fat i Ozzy om maven og trak ham op fra gulvet. Han sprællede lidt, men indså at kampen var tabt, så han begyndte at slappe af og spinde.
”Hvad har du gjort ved ham, Liam?” Jeg kløede Ozzy på hovedet før jeg satte mig sammen med ham i sofaen.
”Jeg ville jo bare lige hilse på ham, når nu vi er kommet hjem. Men jeg tror ikke han kan huske mig.” Liam viste mig hans hånd hvor der var lavet nogle lange røde ridser. Helt klart en lille misseklo.

”HALLO LOVE?” råbte en skinger stemme ud over hele huset, så Ozzy skuttede sig i skødet på mig. Det var helt tydeligt at hører, at Louis var frisk og vågen. Og når Louis er frisk og vågen, så har alle andre også bare at være det. Man kunne hører hvordan han lød ned af trappen og jeg nåede ikke at reagere, før han havde smidt sig hen over sofaryggen og lå halvt oven på mig og med Ozzys klør solidt plantet i hovedbunden.
Det fik Louis til, at skrige op og jeg skyndte mig at kaste Ozzy over til Liam, før jeg tog mig af Louis.
”Lig stille! Jeg skal se om det bløder.” Louis lagde sig ordentlig ned i sofaen denne gang og hvilede sit hoved på mit skød. Jeg rodede ham lidt i håret, for at se om der var mærker efter Ozzys klør, men heldigvis var hans hår tykt nok til, at det ikke blødte.
”Du bløder ikke. Der skete ikke noget, Lou.” Sagde jeg beroligende og ventede på at han flyttede sig, men det skete ikke.
”Vil du ikke rode mig lidt mere i håret? Det er så dejligt.” Han møvede sig lidt, så han lå så behageligt som muligt og jeg lod mine fingre køre gennem hans hår igen og igen.
”Jeg har savnet dig.” mumlede han ned i mit lår.
”Jeg har også savnet dig Lou.”
”Haft en god dag i skolen?” Han rykkede lidt på sig. Jeg havde ikke i sinde at svare, for han skulle ikke bekymre sig, men jeg behøvede heller ikke, for vi havde et øjeblik glemt verden omkring os og først da jeg ikke ville være i vores egen lille verden og svare, kom jeg i tanke om, at jeg bare havde smidt Ozzy i hovedet på Liam.
”Få den kat væk fra mig!” Råbte Liam ude fra gangen, med en kat hængende fra hans bukseben. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...