Youtuberen 2

Chris er vendt tilbage til London og venter på drengene hjemme i det store hus. Hverdagen er fyldt med studier, venner, paparazziaer og haters. Hun troede hun kunne leve med det, men én episode vender op og ned på det hele hvilket får Chris til at reagere på en måde hun ikke selv havde regnet med og tager en voldsom beslutning. Hun giver op.

38Likes
30Kommentarer
5698Visninger
AA

18. Kapitel 17

”Oh min kære Hermia lad os smide os på dette fjedrende underlag og lade øvelserne afslutte.” Sagde Louis dramatisk og smed manus på gulvet før han greb fat i mig og smed mig bagover i min seng. Vi kunne ikke være i fred for de andre drenge, da de hele tiden skulle mobbe os, og vi skulle jo øve. Så vi endte med at stå og råbe replikker af hinanden nede på mit værelse.
”Det her håber jeg ikke du gør ved Ofelia på scenen i morgen!” Sagde jeg da han begyndte at placere små kys rundt omkring i mit ansigt og på min hals.
”Det kunne jeg aldrig drømme om.” Mumlede han mellem kyssende og jeg bed mig selv i læben.
”Det kunne nu alligevel være ret sjovt hvis du tacklede hende på scenen.”  Louis stoppede og hævede sig på albuerne for at se ned på mig med et skævt smil.
”Er man en lille bitch?” Drillede han.
”Måske. Jeg kunne også tackle hende selv? Måske i kampen om Ben, fordi han ikke elsker mig men hende. Jeg kan altid undskylde med, at jeg levede mig ind i rollen som Helena.” 
”Du er fuld af gode ideer, hva’?” Sagde Louis underholdt og begyndte igen at placere små kys rundt i mit ansigt. Jeg nikkede bare smilende og lod Louis trække min bluse over hovedet på mig. Jeg var virkelig ved at nyde det, da min mobil begyndte at ringe på mit sengebord. Louis sukkede dybt og rakte ud efter den og gav den til mig, men havde ikke i sinde at flytte sig fra mig. Så jeg måtte tage telefonen med en 70 kilo tung Louis oven på mig, som masede det meste af luften ud af mig.
”Hallo?” Sagde jeg uden at sige mit navn. Jeg skulle bare have det her opkald overstået, for Louis begyndte at lege med mit hår.
”Hej det er Clara!” Jeg prøvede at skubbe Louis væk, men han nægtede og greb fat i madrassen, så jeg ikke kunne flytte på ham.
”Åh hej! Hvad så?” Sagde jeg anstreng og prøvede at vende mig under Louis vægt, så han ikke kunne kigge bedende på mig.
”Hvad laver du? Sidder du oven på Louis igen?” Jokede Clara og jeg udstødte en halvkvalt lød for ikke at grine.
”Nej.. i dag er det omvendt… jeg er nederst.” Sagde jeg og der blev helt stille i den anden ende af røret, før hun brød ud i en høj latter.
”Hvorfor ringer jeg altid på de forkerte tidspunkter? Anyway, så ville jeg bare sige at jeg har haft en samtale med hende Oldfruen fra det kollegium du forslog. Hun ville gerne have haft mig til en samtale på kollegiet så jeg kunne se det, men jeg måtte forklare hende min situation og hun var meget forstående. Men efter en lang snak over telefon sagde hun ja! Så jeg har endelig muligheden for at komme over til jer! Håber din veninde er lige så flink som du fortalte mig!” Clara var tydeligvis ikke særlig forstående over for mit problem med Louis, men jeg var selv meget begejstret over at hun kom til London.
”Emma er den sødeste så snart du lærer hende at kende! Hun kan måske godt virke lidt som en hård type i starten, men hun er vildt sød. Vil du have jeg fortæller Harry at du kommer til London eller vil du selv?” Louis rystede voldsomt på hovedet. Han ville tydeligvis ikke have at jeg gik ovenpå lige i det øjeblik.
”Jeg skal nok selv sige det til ham. Du har jo travlt.” Sagde hun og lo. Jeg smilede til Louis som var ved at blive utålmodig og gav sig til at bide i min øreflip på det modsatte øre.
”Tak fordi du er så forstående Clara. Jeg skal nok gøre gengæld når du kommer og du får fat i Harry igen.” Lo jeg fjoget.
”Nu skal du ikke overdrive. Vi er bare gode venner. Indtil nu.” Grinte hun.
”Jeg hepper på dig. Nå men vi ses!” Jeg skyndte mig at lægge på før Louis tyggede sig igennem mit øre.
”Det var på tide. Kan vi..?” Hentydede Louis og jeg nikkede og han smed hurtigt tøjet.

 

”Jeg tror der skal klippes lidt mere af længden.” Instruktøren pegede på  kjolen jeg havde på. Vi var i gang med at prøve kostumerne der var syet til forestillingen. Min var en lang rød kjole med pufærmer. Meget gammeldages men jeg syntes den var vildt fed. Gad vide om man måtte beholde den? Jeg følte mig lidt som en prinsesse som jeg stod på en skammel mens et par syriske gik rundt om mig og rettede på kjolen hist og pist. De satte nogle nåle i den for neden, så de vidste hvor de skulle klippe den af til.
”Må jeg se tegningerne igen?” Spurgte jeg den ene dame om og hun rakte mig hendes skitser af mit kostume. På tegningen havde jeg mit hår sat op med blomster viklet ind i en fletning der hang ned af ryggen. Det var vildt flot. Jeg bladrede videre og så Lysander’s tøj. Altså Louis’. Han skulle have stramme brune bukser på og en løs hvid skjorte med pufærmer. Det så vildt godt ud på tegningen faktisk, men jeg vidste ikke hvordan han så ud i virkeligheden, for pigerne og drengene havde hver deres omklædningsrum. Jeg kiggede hen på Ofelia som havde en lang blå kjole på, der ligesom min havde pufærmer. Hun stod og smsede mens de rettede på hendes kjole. Hun var tyndere og højere end mig, så kjolen skulle syes ind men ikke lægges op. Jeg kunne ikke undgå at blive en smule misundelig. Måske var det også fordi hun de sidste par dage havde været tættere på Louis end jeg havde. Premieren var tættere på end hvad jeg følte jeg var forberedt til og derfor havde jeg siddet på mit værelse det sidste lange tid og lavet mine lektier og afleveringer forud, så jeg kunne tillade mig, at bruge en masse tid i teateret. Det havde resulteret i en masse akavede scener med Ben mens Louis stod og dampede ude i siden af scenen, men omvendt så handlede det hele jo om Louis og Ofelia og jeg kan ikke sige jeg ikke har set lige så muggen ud som Louis havde, når det var min tur til at stå ude i scenekanten.
”Kan vi prøve kjolerne nu?” Spurgte instruktøren utålmodigt og kigger på sit armbåndsur endnu engang.
”Vi har jo ikke syet dem endnu, kun sat nåle i!” Brokkede den ene syriske sig.
”Så længe de ikke træder i dem, ikke?” Sagde Instruktøren og kiggede vredt på hans sydame som bare nikkede og flyttede sig til side, så vi kunne stige ned af skamlerne. Jeg trådte med små forsigtige skridt så jeg ikke kom i nærheden af nålene der sad hele vejen rundt i min kjole for neden. Ofelia så heller ikke helt tryk ud ved situationen da nålene sad rundt omkring hendes liv og på ryggen af hende.

Drengene stod allerede på scenen. Louis stod med ryggen til og snakkede med de andre, men den løse hvide skjorte sad vildt flot over hans ryg. Skjorten var sat ned i kanten på et par brune meget stramme bukser, så kun Harry ejede et par strammere, og alle vidste at Louis havde verdens bedste røv, så bukserne gjorde det kun nemmere at være pige. Jeg modstod trangen til at klaske ham bagi da jeg gik op på siden af ham. Han smilte og trådte et skridt tilbage så han kunne se mig.
”Mind mig om at vi skal have fundet flere lange kjoler til dig. Det klæder dig virkelig.” Han tog mine hænder og skulle til at trække mig ind til sig, men inden vores læber nåede at mødes, blev vi skubbet fra hinanden af instruktøren.
”Jeg vil ikke se på det der. I laver rod i manuskriptet!” Sagde han og gik ned fra scenen og satte sig på forreste række.
”Vi er jo ikke begyndt endnu.” Sagde Louis irriteret men Ofelia kom hurtigt hen og tog hans arm i en armkrog mens Ben hev mig den modsatte vej.
”Akt tre scene to!” blev der råbt og folk stillede sig klar. Jeg stod med Ben der havde en arm om livet på mig. Jeg havde mange gange før dasket ham væk, men jeg gad snart ikke kæmpe imod mere. Det var faktisk ret sørgeligt.

 

Jeg kunne egentlig godt lide den her scene. Louis skulle erklære sin kærlighed for mig, selvom vi ikke endte sammen i stykket. Ben stod med Ofelia på scenen og om lidt skulle jeg brase ind i deres samtale. Jeg gik med forsigtige skridt ind, da nålene kunne mærkes mod min ankler og Ben kastede sig med det samme for mine fødder. Jeg kiggede ud på Louis der stod gemt bag tæppet. Han smilede til mig, før han med et ulykkeligt ansigtsudtryk kastede sig ned ved siden af Ben. Hvor var det hårdt og skulle stå der og vælge Ben frem for sin kæreste, men ifølge manus skulle de nu slås om mig. Hvilken pige kan ikke lide det?
”Og tak!” Råbte instruktøren og lavede voldsomme armbevægelser.
”Hvad? Det gik så godt!” klagede Ben og rejste sig op fra gulvet.
”Christina. Du smiler!” bebrejdede instruktøren mig. Jeg blev straks opmærksom på det lille smil på min læber og kiggede undskyldende rundt på mine medskuespillere. Vi skulle til at starte igen, da jeg blev opmærksom på uret henne for enden af salen.
”Er vi ikke færdig for i dag?” Sagde jeg, før de begyndte at stille sig klar. Instruktøren kiggede sig irriteret omkring og kiggede på uret.
”Vi kan godt lige nå det sidste af den her scene.” Nope. Andeles ikke! Louis fattede min hentydning og gik over og tog min hånd.
”Beklager men vi har en aftale.” Sagde han og tog mig med ud bagved. Jeg begyndte at lede efter en lynlås i kjolen med det samme. Den sad selvfølgelig på ryggen hvor ingen normale mennesker kan nå, så jeg udstødte en klagende lyd, så Louis hjalp mig med at hive den ned. Han stod lidt og kiggede forventningsfuld på mig.
”Hvad?”
”Tager du ikke kjolen af?” Sagde han og smilte smørret. Jeg puffede ham hen i mod drengenes omklædningsrum. Vi havde ikke tid til Louis dumme jokes, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at smile. I omklædningsrummet var de syriske der stadig og de hjalp mig af kjolen, så jeg ikke stak mig på nålene. Der gik ikke længe før Ofelia kom ud også og hun kiggede meget utilfreds på mig.
”Du ødelægger altid prøverne.” Sagde hun uden at kigge på mig. Hun stillede sig op på skamlen og spredte armene ud så kjolen kunne blive taget af hende igen.
”Vi er allerede over tid og Louis og jeg har en aftale.” Sagde jeg mens jeg trak min bluse over hovedet.
”Det er ikke bare i dag, men altid! Min far vil slet ikke hvad dig med, men han ved Louis skrider hvis han smider dig ud!” Jeg var en lille smule rystet over hendes udmelding men kunne jeg ikke være ligeglad? Jeg havde ikke bedt om det her. Måske hvis man tænkte helt tilbage, for det var mig der valgte at tage en pause fra uni og Louis gjorde alt det her for at hjælpe mig, men jeg havde ikke bedt om det og en trunte som hende skulle ikke gøre det hele værre.
”Jeg vil væde med London er fyldt med unge skuespilletalenter som dig der brænder for, at være Lysander eller Helena!” Jeg kiggede slet ikke på hende og sydamerne sagde ikke en lyd.
”Min far skal jo bruge Louis for at få større opmærksomhed omkring vores stykke. Det kan være jeg bliver opdaget af Broadway. Alle billetter er allerede udsolgt.” Sagde hun og udstødte en drømmende lyd. Jeg snørede mine støvler og gik endelig hen til hende.
”Du er godt klar over at alle de billetter ikke er solgt til folk der kommer for at se dit kønne lille ansigt,  ik’? Jeg vil vædde med at salen om et par uger er fyldt til renden med unge teenagepiger der skriger så snart Louis kommer på scenen.” Hun sad med et stramt ansigtsudtryk og det var tydeligt at hun prøvede at finde på noget at sige, men jeg tog et par solbriller på og smed min taske over ryggen og gik ud og tog Louis hånd.

 

Det var ikke til at skjule at Louis skulle være med i det her stykke. Alle billetter var som sagt allerede udsolgt til fans og hver gang vi skulle til prøverne stod der et hav af fotografer udenfor både hovedindgangen og bagindgangen så efter et par uger måtte vi have bodyguards med os til og fra teateret. Vi blev ved udgangen modtaget af to bodyguards. Der stod flere udenfor som dækkede vores ryg, så snart vi forlod bygningen. Fotograferne maste sig på og Louis strammede sit greb om min hånd. Jeg kiggede bare ned i jorden og lod Louis føre and mens jeg bagfra blev puffet fremad af en stor stærk bodyguard.
”Jeg syntes der bliver flere og flere af dem.” Sagde Louis irriteret da vi var kommet ind i bilen.
”Det nærmer sig premieren. De forventer at se jer mere ofte op til premieren, så chancen for i vil være her er større.” Sagde chaufføren der kørte ud i Londons myldrende trafik. VI skulle et godt stykke uden for London mod vest for at kommer til Heathrow lufthavn. Flyene fra USA var en anelse større og bedre end de lavpris fly jeg rejste med fra Danmark, så Clara kunne ikke lande i Gatwick ligesom jeg plejede. Det tog os en time at komme ud til lufthavnen og jeg sitrede af spænding for at se min amerikanske veninde igen. Vi havde lovet at hente hende og hjælpe hende med kufferterne, da vi var de eneste hun kendte i England. Hun måtte være mindst lige så skræmt som jeg var, da jeg sad i flyet på vej til London. Jeg vidste ikke om der ville være nogen der hentede mig i lufthavnen eller hvordan man fandt vej til hvor jeg skulle bo. Derfor ville jeg sørge for at vi var der når hun landede.

 

Lufthavnen var stor og da vi kom ind var der kun ganske få der genkendte os, men de holdte sig væk for de havde enden travlt med at nå et fly eller også kiggede de mistroisk på vores bodyguards. VI stod og kiggede op på de store skærme hvor de viste, hvor de forskellige fly landede og hvornår. Et fly fra Californien ville lande i om ganske få minutter, så vi skulle bare vente på hun fik hendes kufferter. Vi stod og trippede da der pludselig kom en masse larm fra indgangen. Vi stod i ankomsthallen og kiggede hen imod hvor vi for lidt siden var kommet ind. Ind af døren kommer ingen anden end Mr. Harry Styles i hans klassiske slidte støvler og stramme jeans. Han havde som os solbriller på, men det havde ikke hjulpet meget, for efter ham kom en del fotografer der prøvede at løbe op foran ham, så de kunne få billeder af andet end hans ryg. Vores bodyguard kiggede forvirret fra mig og Louis til stakkels Harry der kom i vores retning. De var, som os, helt sikkert ikke forberedt på at Harry skulle komme her.
”Er hendes fly landet?” Var det første Harry sagde da han kom hen til os. Lufthavnens personale begyndte at komme os til undsætning og bad fotograferne om at fjerne sig.
”Det landede for lidt siden. Hun skal bare have fat i hendes kufferter.” Sagde jeg og klappede Harry på skulderen. Jeg vidste godt han kunne lide hende, men jeg anede ikke han var så desperat efter at se hende. Jeg havde heller ikke snakket meget med drengene, da alt min tid havde gået med lektier og teaterstykket. Måske havde de haft mere kontakt end jeg havde regnet med. Man skal selvfølgelig også passe på med at snakke om ens privatliv, når man er jagtet sådan af sladderbladene.
”Du havde ikke sagt noget om at du ville komme? Så ville vi have fået flere folk med.” Sagde Louis og daskede Harry i baghovedet med en flad hånd. Vi prøvede at bevæge os længere hen imod den gang Clara ville komme fra, så lufthavnspersonalet havde nemmere ved at adskille os fra fotograferne, så de kunne smide dem ud. Der gik ikke længe før Clara kom gående ned af den hvide oplyste gangen og jeg kaldte på hende og viftede med armene indtil hun så mig og begyndte at gå lidt hurtigere. Vores stærke sikkerhedsmænd tog i mod hendes kufferter med det samme, så hun havde frie hænder så jeg kunne give hende et knus.
”Fuck hvor er det godt at se dig!” Sagde jeg. Man kunne vist godt sige at hun bar en stor del af skylden, at mig og Louis var sammen igen.
”Det er helt utroligt! Jeg er i England! Jeg skal virkelig bo her!” Da jeg gav slip på hende, blev jeg erstattet af Harry, hvis kram fik hende til at rødme helt vildt. De var virkelig søde, men vi begyndte at blive skubbet hen imod udgangen igen, for vi skulle hjem før vi tiltrak for meget opmærksomhed.
”Du kommer hjem til os til at starte med, okay? Så tager vi den derfra i morgen.” Forklarede jeg hende og tog hendes hånd. Hun nikkede bare og hendes øjne blev store da hun så fotograferne der stod og ventede på os udenfor.
”Louis har lært mig hvordan man kommer i gennem det her. Bare hold fast i mig indtil vi er i bilen.” Dørene blev åbnet og skrigene fra de fans der havde fanget tippet om at de ville være her, var øredøvende. Det blev blandet af fotografer der bad om et smil og journalister med spørgsmål. Clara kiggede sig forvirret rundt og blev blændet i lysene indtil der endelig var en bodyguard der sænkede hendes hoved med sin hånd, så hun kun kunne koncentrere sig om hvor hun gik. Vi blev alle 4 hurtigt mast ind bag i bilen og dørene blev lukket. Clara sad halvt oven på mig som sad lænet hen over Louis som maste Harry op af døren i den anden side af døren.
”Kør!” Råbte Harry og prøvede at rette på sig, da bilen satte i gang.
”Kom mine kufferter med?” Spurgte Clara bekymret.
”Jeg tror de er bag i bilen. Ellers kommer de helt sikkert med dem i en bil efter os, ikke?” Sagde jeg opmuntrende og både Louis og Harry nikkede.

 

”Luuuuft!” Udbrød jeg, da jeg væltede ud af bilen efter Clara. Det var en rimelig lang tur når man sidder så mange i en bil og så oven på hinanden.
”Wow det ser større ud end i videoerne.” Sagde Clara før vi gik op imod indgangen. Harry og Louis fik fat i hendes kufferter bag i bilen sammen med vores flugtchauffør. Niall stod i døren og gav Clara hånden da vi trådte ind. Liam og Zayn var vist ikke hjemme, for de var ikke i stuen da jeg kiggede ind.
”Hvor er her hyggeligt.” Sagde Clara og trådte ind i stuen og kiggede sig omkring.
”Du kan sove i min seng i nat. Jeg kan godt sove ved siden af dig, hvis du savner mit nærvær, men jeg kan også sagtens sove hos Louis i nat.” Jeg ledte hende ned af trappen og ned på mit værelse. Mit værelse var ikke helt ryddet op og jeg skubbede lige en brugt bluse ind under sengen da vi gik ind og hun satte sig med det samme i min seng.
”Jeg fatter ikke du kan holde det ud. Alle de fotografer og skrigene fans. Kan godt forstå du skulle lidt væk.”
”De forsvinder jo ikke bare lige. Det var dumt af mig at rejse, i stedet for at blive og måske lærer det hele bedre at kende.” Indrømmede jeg.
”Jeg er glad for at du rejse, for ellers ville jeg ikke være her i dag. Det er helt uvirkeligt. Jeg er virkelig i London. Jeg glæder mig så meget til at lave en video!” Hun hoppede et par gang op og ned i min seng så man kunne høre fjederen.
”Du kan da lave en med det samme!” Jeg hentede mit kamera i den anden ende af værelset og lod hende være alene på mit værelse, så hun kunne filme en kort video. Hun var sikkert lige så spændt som jeg var, da jeg kom her over. Så vidt jeg kunne huske lavede jeg også en video ret kort efter jeg var ankommet, for der var så mange følelser og tanker jeg skulle ud med. Hendes kufferter stod oppe i gangen og de tre drenge jeg havde konstateret var hjemme, sad inde i stuen.
”Hvad så? Hvor blev hun af?” Spurgte Harry og kiggede forventningsfuldt ud i gangen.
”Hun skal lige opdatere hendes viewers om at hun er nået til London i et helt stykke.” Jeg blinkede til Harry og satte mig op af Louis.
”Skal jeg gå ned til hende?”  Harry var allerede på vej op og stå, men jeg lagde en hånd på hans skulder.
”Videoer tager tid at lave. Vi vil ikke have at du pludselig dukker op i baggrunden af hendes video vel? Da Louis første gang dukkede op i mine videoer var hele jeres fandom ved at gå ud af deres gode skind.” Harry kiggede om mod døren en gang mere, før han slappede af igen.
”Vi er bare venner.” Sagde Harry og gav mig et uskyldigt blik. Louis kom med et smørret smil og Niall grinte bare af ham.
”Det var Louis og jeg også bare.” Sagde jeg og kyssede Louis på næsen, men sjovt nok var det Harry der rødmede. Lidt efter kom Clara op og kom ind i stuen.
”Må jeg låne dit kamera med hjem til mit nye kollegium? Så kan jeg redigere videoen på min egen computer.”
”Selvfølgelig. Bare jeg får den tilbage en af dagene, for jeg skal selv bruge den.” Hun nikkede og satte sig ned ved siden af Harry som med det samme blussede mere end før. De smilede til hinanden og Niall sad og kiggede intens på dem og ventede helt sikkert på noget at grine af, men hans mave nåede at tage opmærksomheden.
”Jeg går frivilligt ud og starter med at lave mad, men håber på der er nogen der kommer og overtager før det går galt.” Han rejste sig hurtigt og småløb ud i køkkenet. Clara kiggede undrende efter ham.
”Han er evigt sulten, men elendig til at lave mad. Måske skulle vi gå ud og overtage med det samme.” Sagde jeg og grinte. Clara rejste sig med det samme og gik ud i køkkenet til Niall.
”Øh.. hvor mange skal jeg lave mad til? Er Liam og Zayn hjemme?”
”Det tror jeg ikke. De har de ikke været så tit på det seneste, du ved.” Sagde Harry og trak på skulderen. Jeg vidste de stadig havde en smule problemer med mig, men de behøvede ikke at holde sig væk fra deres eget hjem. Men så igen, de havde jo kærester begge to, som de skulle se en masse til når nu de var hjemme.
”Så laver vi til fem.”

 

Clara fik sit sovetøj op af den ene kuffert og stod ved siden af mig mens vi begge børstede tænder. Vi havde brug aftenen på at fortælle hende om de forskellige ting der var at se i London og hvilke ting der ville være praktisk for hende at lærer. For eksempel at købe og bruge et Oyster card til undergrund.
”Tak fordi jeg måtte være her i nat. Det er nu rart at være hos nogen man kender første nat et nyt sted.” Sagde hun, da hun havde spyttet tandpastaen ud.
”Ingen årsag. Nu boede jeg jo på dit værelse i USA. Det her er ingenting.” Mumlede jeg med munden fuld af tandpasta skum. Vi gik ind på værelset og hun lagde sig der hvor Louis plejede at ligge og krøb under dynen ved siden af mig.
”Det er vildt underligt at tænke på hvor langt der hjem til LA nu.” Sagde hun og stirrede ud i rummet.
”Du vender dig til det. Der er godt nok ikke lige så langt til Danmark, vi skal begge med fly for at komme væk.”
”Så i morgen skal jeg flytte ind i mit nye kollegium og få redigeret min video mens den er frisk. Jeg skal snart finde rundt på et nyt universitet og jeg skal finde ud af hvad jeg vil med Harry. Der sker så meget på én gang. Jeg fatter ikke hvordan du klarede det.” Hun havde faktisk ret. Det var præcis det samme jeg skulle igennem da jeg flyttede til London. Følelsen af at der måske ikke var nogen i lufthavnen til at hente en. Fotograferne der tog billeder af mig og mine forældre, da vi skulle finde møbler til mit værelse. Universitetet der var en hel del større end dem hjemme i Danmark og min voksende youtube kanel. Og nå ja Louis. Clara skulle til og igennem præcis det samme som mig og hun ved at jeg var ved at give op til sidst og flygtede bogstaveligtalt til den anden side af jorden for at komme væk fra alt det her. Selvfølgelig var hun nervøs men det var tydeligt at hun ville det her lige så meget som jeg ville. Jeg måtte bare hjælpe hende, så hun ikke ender med at flygte fra det hele, hvis hun når til det punkt. Forskellen fra før og efter jeg begyndte at date Louis var enorm, og intet var sikkert mellem hende og Harry endnu – så vidt jeg vidst – så måske bliver det ikke så slemt? Eller måske blev det værre? Alle vidste jo at Harry var paparazziernes ynglings offer. Det ville ikke blive nemt hvis de blev et par, men jeg vidste ikke hvordan hun ville reagere. Den tid den sorg.
”Altid skal nok gå. For jeg er her og du får en ny fantastisk roommate og drengene er de bedste og ved hvordan man skal håndtere det hele. Man skal bare huske at lytte til dem. Det var egentlig det jeg glemte.” Alt det her fik mig til at sætte det hele i perspektiv. Jeg skulle virkelig bare have lyttet til dem i stedet for at freak out. Clara smilede dog og nikkede før hun lukkede øjnene. Hun havde virkelig givet mig noget at tænke over. 

 

Endnu engang undskyld det tog så lang tid, men jeg har arbejdet en del den sidste tid, så jeg har ikke haft meget tid til at skrive :/

Og ikke for at blande Taylor Swift ind i det her, men når jeg skriver Louis kostume tænker jeg på det her billede xD


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...