Youtuberen 2

Chris er vendt tilbage til London og venter på drengene hjemme i det store hus. Hverdagen er fyldt med studier, venner, paparazziaer og haters. Hun troede hun kunne leve med det, men én episode vender op og ned på det hele hvilket får Chris til at reagere på en måde hun ikke selv havde regnet med og tager en voldsom beslutning. Hun giver op.

38Likes
30Kommentarer
5818Visninger
AA

17. Kapitel 16

”Du ved godt jeg elsker dig, ikke?” Hviskede Louis endnu engang i mit øre.
”Spar mig Louis.” Sagde jeg og skubbede hans ansigt væk fra mit. Vi sad op af hinanden i sofaen og så fjernsyn med drengene. Eller dem der kunne tåle mit selskab i hvert fald. Zayn var ude med Perrie og Liam var ovenpå på sit værelse.
”Jeg har sagt undskyld mindst femhundrede gange okay? Tilgiv mig!” Harry og Niall sad og kiggede mere på os, end på fjernsynet.
”Jeg er ikke meget for at du skal kysse den lille falske trunte! Jeg håber virkelig min Demetrius er pæn.” Jokede jeg og Louis kiggede utilfreds på mig, før han hev mig op på sit skød.
”Vi skal bare have det overstået, okay? Det er ikke mere end fem forestillinger i sidste ende.” Han prøvede virkelig at muntre mig op, men jeg sukkede bare. Pludselig begyndte min telefon at ringe og den fes hen af bordet på grund af vibratoren. Et billede have Claras smilende ansigt lyste op på min skærm og jeg blev straks i bedre humør og greb ud efter mobilen.
”Oh my god Clara!” Halvråbte jeg ind i telefonen. Harry kiggede straks opmærksomt hen på mig.
”Wow. Det er lige før jeg ikke behøver mobil for at hører dig her i LA.” Grinte hun og jeg mumlede et stille undskyld.
”Jeg ville bare ringe og spørge hvordan det går i London? Du er faldet godt til igen?”
”Ja det kan du tro! Mit værelse ligner sig selv igen og jeg sidder oven på Louis lige nu, så alt er fint!” Der blev stille i røret lidt før hun begyndte at smågrine.
”Hvad laver i? Skal jeg ringe igen en anden gang eller?” Jeg forstod straks hvordan hun havde forstået min kommentar og jeg slog mig selv på panden mens drengene også grinte af mig.
”Jeg ville nok ikke have taget telefonen hvis jeg var i gang.. med noget.. andet.” Prøvede jeg at forklarer men det gjorde bare det hele værre.
”Okay okay så ved jeg det til en anden gang! Men jeg ringede nu for at spørge dig om noget.” Jeg tyssede på drengene så jeg kunne snakke med Clara igen.
”Hvad så?”
”Jo jeg har fået snakket med min mor og hun har fortalt mig om den her mega fede børneopsparing jeg åbenbart har som jeg egentlig først skulle have når jeg blev 21. Men hun siger jeg sagtens kan få den udbetalt med det samme! Og jeg har faktisk haft ringet til London Universitet her for et par dage siden og..”
”Det er løgn!” Afbrød jeg hende og sprang op fra Louis skød og hoppede af glæde.
”De vil faktisk godt lade mig studere videre i London, da det er meget af det samme studiemateriale der bliver brugt.”
”Hvor er det fedt Clara! Så kommer du til London? Hvornår? Jeg skal nok komme og hente dig i lufthavnen!” Jeg dansede begejstret rundt og Harry havde rejst sig op og prøvede at lytte med på samtalen.
”Det er jeg glad for at høre men.. jeg ville spørge om du ikke kunne hjælpe mig med at finde et sted at bo derovre?” Jeg havde den største trang til bare at sige, at vi kunne dele værelse, men det var jo drengenes hus, så jeg måtte nok hellere spørge først.
”Selvfølgelig! Jeg går straks i gang med at lede!” Sagde jeg opmuntrende og skubbede Harry væk fra mig, da han var ved at komme ret tæt på, for at lytte med.
”Super! Du er den bedste Chris!” Sagde hun glad og Harry kom igen tæt på mig og gav mig et bedende blik.
”Hey Clara? Du har vel ikke lyst til at snakke lidt med Harry? Han savler nærmest på min skuldre lige nu, fordi han kan høre dig.” Sagde jeg drillende og Harry lavede en masse fagter i luften med sine arme for at få mig til at stoppe.
”Kan du ikke bede ham om at Skype mig om lidt? Det er ret dyrt at ringe fra USA. Det her var bare yderste nødstilfælde.”
”Det skal jeg gøre, men Clara gør ham nu ikke alt for liderlig.. han savler værre end en Sant Bernhards hund allerde.” Clara grinte og sagde farvel og så snart jeg havde lagt på tacklede Harry mig og nedlagde mig i sofaen.
”Hvorfor skal du altid drille?” Sagde han og begyndte at kilde mig. Jeg vred mig i hans greb og begyndte at grine hysterisk.
”Harry STOP!” Råbte jeg og prøvede at skubbe ham væk med fødderne så længe, at jeg kunne bringe hendes besked videre.
”Hun vil have du skal skype hende. Gå nu op!” Sagde jeg mens jeg gispede efter luft af at grine så meget. Harry gav op og skyndte sig op af trappen og op på sit værelse.

Mig og Louis måtte fortælle Niall hvad der forgik, for selvom Louis og Harry havde fortalt om deres tur i LA, så havde Harry åbenbart ikke givet udtryk for at han var så vild med Clara.
”Så hun kommer til London?” Spurgte Louis.
”Ja hun mangler bare et sted at bo.”
”Det er en skam at vi er løbet tør for værelser.” Sagde Louis og kiggede sigende på mig. Han vidste sikkert godt hvad jeg havde tænkt.
”Jamen hun kan dele værelse med mig?” klagede jeg.
”Vi kan altså ikke have flere boende her, Babe. Hun må finde sig et værelse inde i byen.”
”Jamen er det ikke lidt uretfærdig at jeg bor her og hun ikke må? Hun skal jo også studere?”
”Du er vores ven. Det er noget andet.” Sagde Niall og blinkede til mig.
”Jamen hun kunne også blive jeres ven!”  Plagede jeg.
”Hjælp hende nu bare med at finde et værelse inde i byen, okay?” Sagde Louis for at få mig til at tie stille og kyssede mig på næsen. Jeg sad en smule tøsefornærmet med armene over kors da vi hørte nogen ude i gangen. Liam kom gående forbi åbningen ind til stuen og trak en pige efter sig som på ingen måder lignede Danielle. Jeg kiggede nysgerrigt efter dem og lyttede mens han sagde farvel til hende i døren og jeg var ret sikker på jeg hørte lyden af et kys der blev brudt. Jeg kiggede på Niall der sad med et sjofelt smil på læben. Da døren ud til blev lukket kom Liam langsomt ind i stuen og satte sig ved siden af Niall. Nu kiggede Louis også sjofelt på Liam og han lod som ingenting før han udstødte et mandigt brøl.
”What the…”
”A-ma-zing!” Råbte Liam og de to andre hujede af ham og jeg sad bare uforstående og kiggede på.
”Sådan man! Endelig sker der noget igen!” Sagde Niall og klappede Liam på skulderen.
”Hvad er jeg gået glip af?” Spurgte jeg måske en smule dumt, for det var ret tydeligt hvad der var sket ovenpå, efter de reaktioner der var kommet fra Niall og Louis.
”Liam får endelig noget på den dumme igen!” Erklærede Niall meget højt og Liam slog ud efter ham, men smilte stort.
”Igen? Hvad med..” Jeg vidste ikke om jeg burde nævne Danielle, for pigen der forlod huset lignede hende på ingen måder, så de var måske ikke sammen mere.
”Hun hedder Sophia og er en rigtig sød pige jeg gik i skole med engang. Jeg er så heldig at jeg endelig kan kalde hende min.” Sagde Liam glad og hans smil fyldte næsten hele hans ansigt. Jeg rejste mig og gik over og krammede ham.
”Tillykke med kærligheden.” Sagde jeg og selvom stemningen ikke havde været for god i mellem mig og Liam siden jeg kom, så krammede han igen.
”Men fortæl noget mere om hende! Jeg fik ikke chancen for at sige hej.” Sagde jeg nysgerrigt og satte mig tilbage på min plads.
”Det har vi andre heller ikke endnu! Han vil ikke lade os snakke med hende. Vi skulle jo nødig ødelægge noget.” Sagde Louis sarkastisk, men det så ikke ud til at Liam tog sig af det og han begyndte straks at fortælle om hvordan han allerede havde sendt hende lange blikke da de gik i skole sammen.

 

”…Og jeg kan simpelthen ikke fatte at Clara kommer herover! Det er så vildt! Vi skal lave så mange videoer sammen og jeg har allerede så mange ideer! Det skal i glæde jer til. Ellers ser mit værelse normalt ud igen og hverdagen er trådt ind igen. Jeg er startet på uni igen hvilket er lige så kedeligt som det plejer, men det er en uskreven lov at skolearbejde skal være kedeligt! Nå men vi ses alle mine dejlige subs!” Jeg rakte tunge af mit kamera og slukkede for det. Så snart jeg uploadede den video ville alle vide at jeg var i London. De subscribers som virkelig var der for mig og havde været bekymret for mig skulle selvfølgelig vide, at jeg endelig var kommet tilbage og ovenpå igen, men jeg frygtede også lidt at folk ville begynde at lede efter mig i Londons gader for at slå mig ned igen. Måske var jeg bare paranoid, men det syntes jeg også jeg skulle have lov til at være, når nu det allerede var sket én gang.

Jeg gik igennem gangen alene. Jeg var i rigtig god tid til vores biologiforsøg, men jo tidligere jeg kom, jo færre ville der være på gangene. Folk var ved at være ligeglad med mig. De første par dage var jeg det helt store emne blandt alle de nysgerrige studerende. Emma og Damon havde gået på hver sin side af mig og skulet af alle der kom med en spydig kommentar, men når man har en sur svensker og sin punkrocker med sig, så holdt folk hurtigt op med at snakke. I hvert fald når man var i nærheden. Jeg skyndte mig ned i vores laboratorium hvor vores lektor allerede stod og rodede med en projektor. Jeg var den eneste elev der var kommet. Der var stille i rummet så mine støvler afslørede mig hurtigt og lektoren kiggede hurtigt op og smilede.
”Der har vi jo den danske frøken. Velkommen tilbage.” Sagde han før han begyndte at makke med en ledning. Jeg lagde mine bøger fra mig og gik hen for at se hvad han lavede. Han kiggede desperat op på den hvide tavler hvor der intet billede var på endnu og han klikkede sig rundt på den gamle Windows computer, for at få projektoren koblet til.
”Har du brug for hjælp?” Han kiggede op på mig og kløede sig på det halvskaldede hoved før han sukkede.
”Jeg skal bare have den koblet til men jeg syntes ikke jeg…” Han stoppede og lod mig komme til. Jeg rodede hurtigt med nogle indstillinger og der kom hurtigt billede op på den hvide tavle.
”Jeg burde næsten give dig topkarakter med det samme. "
Tusinde tak!” Sagde han smilede og klappede mig på ryggen da nogle andre elever begyndte at komme ind. Jeg stillede mig over til mig og Emmas sædvanlige bord og ventede på hun kom. Han gabte overdrevet da hun trådte ind i lokalet og hendes kinder blussede da der var koldt udenfor. Hun tog et par hvide kitler med på vejen og rakte den ene til mig.
”Glemte du at gå i seng i går?” Spurgte jeg og tog kitlen på.
”Nej jeg prøvede at sove, men min Roommate er blevet smidt ud af uni og skulle have pakket sine ting sammen. Hun larmede forfærdeligt!” Sagde Emma muggent.
”Vent.. du har da ikke sagt noget om en Roommate før?”
”Det er heller ikke en jeg har set meget til. Hun var hele tiden ude og feste eller et eller andet. Hun lugtede altid af sprut og hun var tit oppe at skændes med vores oldfrue.” Jeg nikkede bare, for vores biologilektor var begyndt at snakke om forsøget vi skulle lave. Mens vi begyndte at finde tingene frem kom jeg til at tænke på Clara i USA. Hun manglede et sted at bo og hvis Emmas Roommate lige var flyttet, havde hun måske en chance.
”Ved du hvornår du får en ny Roommate så?”
”Nej ikke endnu. Hun flyttede jo ud i morges, men jeg tror de har nogle ansøgninger liggende som de kigger igennem. Det er ikke det mest populære sted, men det er billigt, så der gør nok ikke lang tid.”
”Kan du måske anbefale nogen til oldfruen? Hvis nu du siger at en specifik ansøger er lidt sødere end de andre?” Emma skulle til at svarer men pludselig kom vores biologilektor og lagde et par griseøjne foran os. Vi kiggede med store øjne på dem og lugten af dødt dyr kom kort efter.
”Det er lige meget hvilken led i skærer dem op på.” Han blinkede til os, da han så vores forfærdede ansigter. Emma tog kniven op og prikkede til øjet med den, hvilket gav mig lyst til at kaste op.
”Lad være med at prikke til iris. Den kan godt blive flydende efter et par dage.” Sagde vores lektor før han gik videre til næste bord. Emma skulle til at prikke kniven ind i iris men jeg daskede hendes hånd væk før hun gjorde det.
”Lad være! Det er simpelthen for klamt.” Emma grinte bare af mig og lagde kniven fra sig.
”Men hvad sker der? Flytter du ud? Har dig og Louis slået op eller noget? Du har aldrig spurgt ind til mit kollegium, kun afvist det.” Emma kiggede en smule uroligt på mig, før hun tog et par gummihandsker på og begyndte at skærer det første øje over. Iris var flydende og jeg måtte kigge væk.
”Nej nej vi har det fint, men hende jeg boede hos i USA vil gerne studere i London. Hun mangler et sted at bo herovre.”
”Aaah hende din Emma-erstatning du festede med i USA? Det kan da godt være der er plads til hende. Hvis hun kan holde sådan nogen som mig ud. Vil du skære det andet øje ud?”
”Du skærer bare løs. Og hun var ikke min Emma-erstatning. Ingen kan erstatte dig! Men hun er stadig en god veninde og jeg tror faktisk at Harry har et godt øje for hende, så det vil betyde rigtig meget, hvis du vil sige til din oldfrue at hun skal ligge specielt meget mærke til én ansøger.” Emma fik skåret det andet øje over og lagde stykkerne i hver sin kolbe.
”Det skal jeg tænke over. Jeg er ikke meget for at hjælpe et boyband. Men for din skyld gør jeg det gerne.”

Jeg fik navnet på Emmas kollegium at vide og ringede til Clara så snart jeg kom ud fra lokalet. Der gik dog lidt før hun tog telefonen med en søvnig stemme.
”Hallo?” Sagde hun sløvt.
”Hej yderst nødstilfælde eller tæt på. Jeg har måske fundet et sted du kan bo! Har du noget at skrive med, så giver jeg dig navn og adresse på kollegiet!” Sagde jeg glad.
”Er du klar over hvad klokken er i LA, Chris?” Jeg slog mig i hovedet så Emma kiggede underligt på mig, men stillede som altid ikke spørgsmål.
”Det må du virkelig undskylde men jeg var så begejstret at jeg ringede op med det samme.” Indrømmede jeg og Clara grinte af mig.
”Nu er jeg jo vågen, så kom med adressen. Jeg har en blog ved mig.” Jeg gav hende adressen og lagde hurtigt på så hun kunne sove videre.
”Hun ansøger så snart hun vågner.” Forklarede jeg Emma og kiggede på uret på min mobil. Shit jeg skulle møde op på teateret om en halv time. Jeg håbede jeg havde heldet med mig med toget.
”Jeg bliver nød til at løbe Emma. Jeg skal til Soho.”
”Send mig et billede af Louis i gamacher!” Råbte hun, da jeg skyndte mig ud af døren. Jeg rakte tunge af hende, før jeg drejede rundt om hjørnet.

Jeg var absolut ikke den sidste der kom. Der var kun få som stod med deres manuskripter i hånden og læste sammen. Nogle andre stod alene. Ofelia stod sammen med en anden pige og ænsede mig ikke, så jeg gik over til en tilfældig dreng som stod og læste. Hans tøj mindede mig lidt om min bøsseven Henrik, men hans sorte hår var langt og var sat op i en hestehale.
”Hej.” Sagde jeg forsigtigt, da han jo som sagt stod og læste. Han kiggede op og smilte til mig.
”Ah en af vores berømtheder. Christina, ik?” sagde han og gav mig hånden.
”Ømh jeg ved ikke rigtig om man kan kalde mig en berømthed. Måske mere en tøs der kede sig for meget og begyndte at lave sære indslag til youtube, men jo Christina er mig.”
”Berømthed er lidt kortere at sige. Navnet er Ben.” Han blinkede til mig og smilede.
”Hvad så Ben? Hvad skal du spille?” Jeg viftede med mit eget manus, så jeg var sikker på han vidste hvad jeg snakkede om.
”Jeg er din elskede Demetrius.” Sagde han med en høj røst og tog min hånd og svingede mig engang rundt om mig selv og trak mig drillende ind til sig.
”Og jeg er hendes elskede kæreste.” Kom det pludselig surt bagfra og jeg drejede en halv omgang mere og så Louis der kiggede muggent på Ben.
”Louis! Det her er Ben han skal spille..”
”Demetrius. Jeg hørte det godt.” Sagde han og tog min hånd og trak mig væk fra ham. Jeg kunne ikke lade være med at smile over hvor jaloux han blev.
”Slap af Louis. Du skal huske, at du skal smile i første akt.” Sagde jeg og kyssede ham.
”Demetrius skal desuden gå efter Hermia og ikke Helena.” Sagde Louis hentydende til Ben.
”Vi ved jo godt begge to hvordan det ender kære Lysander.” Sagde Ben drillede og jeg måtte trække Louis lidt væk, for at sikre mig at han ikke gjorde skade på Bens kranium.

”Theseus du starter her ovre. Så vil jeg have Egeus ind fra vestre og derefter Hermia og Lysander tæt omslynget fra samme sted. Demetrius, du skal komme bag dem.” Instruktøren rendte forvirret rundt på scenen og snakkede til folk med karakterens navne. Jeg burde nok vende mig til at lystre når han råbte Helena. Jeg stod ude i siden og bladrede mit manus igennem. Jeg havde læst stykket før i gymnasiet i forbindelse med engelsk eksamen, men jeg havde ikke regnet med at jeg skulle kunne huske det ord for ord. De begyndte at læse op ude på scenen. Det var ældre skuespillere der spillede Greven og dronningen, samt Hermia’s far. Louis og Ofelia skulle snart ind, men hun havde allerede viklet sin arm om hans talje. Det irriterede mig selvfølgelig men jeg mindede mig selv om at det var et skuespil og hun skulle gøre det. Jeg ville heller ikke ligne Louis på det punkt. Jeg ville ikke storme ind og hive ham fra hende. Ben stod bag mig og gik med Louis og Ofelia ud på scenen. Den store diskussion om hvem der skulle have Hermia gik i gang og jeg ventede på det blev min tur. Jeg var selvfølgelig nervøs for at jeg skulle kludre i det eller at jeg glemte hvordan man udtalte Shakespeares berømte hjemmegjorte ord. Alle undtagen Louis og Ofelia gik af scenen og de stod og erklærede deres kærlighed for hinanden. Louis så en smule bekvemt ud, men blev ret godt i rollen, selvom han stod med hovedet nede i manus og læste op.
”Se der kommer Helena!” Sagde Louis højt og pegede på mig. Det var mit stikord. Jeg gik ud til dem og instruktøren sad på første række og opserverede når nu det var første gang vi gennemgik første scene.
”Hvordan kan det være dine kinder er så blege, love? Hvordan kan den rosa farve forsvinde så hurtigt?” Begyndte Louis og smilede til mig. Jeg klagede min nød over hvordan Demetrius ikke elskede mig.
”Jeg truer ham, men han elsker mig stadig.” Erklærede Ofelia.
”O du truer ham. Lær mig at true ham som dig.” Sagde jeg dramatisk.
”Jeg skælder ham ud, men han elsker mig stadig!” Svarede Ofelia og smilede til Louis, selvom det var meningen hun skulle se knust ud, over at Demetrius ikke kunne lade hende være.
”Jo mere jeg hader ham, jo mere elsker han mig.”
”Jo mere jeg elsker ham, jo mere hader han mig.” Sagde jeg ulykkeligt. Louis tog om mine skuldre og smilede kort, men rystede på hovedet og så derefter alvorlig ud. Han begyndte at forklare mig hvordan han ville flygte med Hermia så de kunne være sammen og jeg kunne få Demetrius. Louis skulle til at tage Ofelias hånd og  løbe ud bag ved scenen som de havde fået at vide, men instruktøren råbte tak og Louis tog hurtigt sin hånd til sig, før han nåede at røre ved Ofelias og han gik hen til mig i stedet.

”Der er for meget spænding i mellem jer to!” Sagde Instruktøren da han kom op på scenen og skubbede mig og Louis fra hinanden.
”Det er måske fordi vi dater.” Sagde Louis henkastende og instruktøren tog hans arm og trak ham hen til Ofelia i stedet.
”Ikke når i er på scenen. Lige nu er i Lysander og Helena. Så Lysander, jeg beder dig blive hos din elskede Hermia.”  Ofelia tog Louis hånd, da han blev skubbet over til hende og kiggede drømmende på ham.
”Vi tager det om igen og denne gang tager vi Helenas monolog med som åbner anden scene, okay? På jeres pladser folkens!” Råbte instruktøren og klappede i hænderne.

 

Oh wow i må virkelig undskylde hvis jeg har valgt et kompliceret teaterstykke men Shakespeare er noget af det mest britiske der findes og så syntes jeg handlingen var sjov at få ind, da den vil splitte mine hovedpersoner lidt igen! 

Ude til højre finder i et youtube-link til teaterstykket lavet som en tegnefilm hvis i er interesseret! (ja det er møg grimme tegninger)

(Og det skal lige siges at jeg sidder med bogen på engelsk og oversætter nogle replikker så godt jeg kan!) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...