Youtuberen 2

Chris er vendt tilbage til London og venter på drengene hjemme i det store hus. Hverdagen er fyldt med studier, venner, paparazziaer og haters. Hun troede hun kunne leve med det, men én episode vender op og ned på det hele hvilket får Chris til at reagere på en måde hun ikke selv havde regnet med og tager en voldsom beslutning. Hun giver op.

38Likes
30Kommentarer
5641Visninger
AA

13. Kapitel 12

Jeg stoppede i min bevægelse og hvilede bare mine hænder på de kolde hænder der var foran mine øjne. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre, for hvis det her bare var for sjovt og det er en anden youtuber, så havde jeg lige kaldt en eller anden fyr for Clara. Jeg sank en klump og tog fat om hænderne og tog dem væk fra mine øjne. Joey var stadig foran mig, men hans mund var formet som et stort O og hans øjne var fuldstændig opspilede. Det kunne ikke være gode tegn. Jeg gik hen ved siden af Joey før jeg vendte mig om og så hvem det var. Foran mig stod Louis med armene ned af siden og med et sørgeligt udtryk i ansigtet. Han havde taget en fin sort blazer uden over en hvid T-shirt og så knald godt ud, men jeg stirrede bare tomt på ham. Ved siden af stod Clara og Harry og kiggede fra mig og over på Louis. De ventede på en reaktion. Jeg kiggede mig omkring mens jeg komme mærke tårende begyndte at presse sig på. Jeg prøvede at opfange lyset, musikken og menneskerne for alt var gået i stå det øjeblik jeg så ham. Min underlæbe begyndte at bævre og jeg gav efter for gråden og hulkede. Jeg kiggede ned i jorden og gemte mit ansigt i mine hænder. Der var ingen stedet at løbe hen, for alle stod parat og ventede på min reaktion og jeg ville helt sikkert være nem at få fat på, når jeg havde høje hæle på. Musikken fortsatte om ørene på os og joey som stadig stod ved siden af mig, lagde usikkert en hånd på min skulder.
”Jeg tager den herfra.” hørte jeg Louis sig og Joeys hånd blev hurtigt erstattet af to arme om mine skuldre og jeg blev trukket væk fra dansegulvet og hen til et af bordene bagerst i lokalet. Jeg blev sat på en stol og Louis knælede foran mig og tog mine hænder væk fra mit ansigt og holdte dem fast, så jeg ikke kunne skjule mit ansigt igen. Jeg kiggede ned på ham som han sad der og lignede også en der kunne græde når som helst. Det gjorde ikke sagen bedre.
”Hvorfor kan du ikke bare lade mig være?” hviskede jeg så godt jeg nu kunne. Min stemme var helt opløst af gråd.
”Fordi Christina.. det her er forkert. Du hører til i London sammen med mig, lige meget hvad folk siger.”
”Jeg vil ikke gå igennem det hele en gang mere Louis.” Sagde jeg og lukkede øjnene, så jeg ikke behøvede at kigge på ham. Det smertede at se hans øjne som jeg havde savnet så meget.
”Det behøves du heller ikke. Jeg skal nok passe på dig! Det lover jeg dig! Men, Love! Jeg kan ikke passe på dig, når du bliver ved med at løbe væk fra mig.” Han lo lidt, men det lød slet ikke så et glad grin.
”Jeg kan ikke Louis.” Jeg begyndte at fryse og ryste da jeg havde udmattet mig selv ved at græde.
”Hvad er det for noget vrøvl? Kom tilbage til London og færdiggør dine studier. Hvis det bliver nødvendigt, så skal jeg nok sørge for du aldrig er alene. Jeg ved du allerede har boykottet de steder på nettet hvor du får de dumme kommentarer. Det er et stort skridt på vejen!” Han lød mere og mere opmuntrende og var begyndt at stryge sin tommel hen over min håndryg for at få mig til at slappe mere af.
”Louis…”
”Jeg har siddet og set alle dine videoer hvor du snakker om en ny start uden London og uden mig. Det gjorde virkelig ondt, virkelig.. men jeg tror ikke du mener det. For kan du sige mig lige nu, at du ikke ønsker at alt ville være som det plejer hjemme i huset? Med Ozzy som venter på du kommer hjem og dine venner fra universitetet? Måske et par fyre eller 5 til at være derhjemme og har lavet aftensmad til dig? Come on!” Han smilede helt vildt mens han remsede alt det positive op ved London. Sådan som han sad foran mig i det øjeblik og kiggede på mig med et smil og bedende øjne, havde jeg svært ved at så noget som helst negativt ved situationen, men jeg var jo her af en grund.

Jeg sad længe og sagde ingenting, men kiggede bare på hans ansigt for hans smil lige så stille forsvandt. Jeg lukkede øjnene og han slap min hænder og rejste sig. Jeg kunne høre han viskede med nogen, men jeg kunne ikke høre hvad han sagde. Han tog min hånd kort efter og trak mig op af stolen. Jeg kiggede forvirret på ham. Hvor ville han nu have mig hen? Ville han tvinge mig til at tage med, hvis jeg ikke tog med frivilligt? Jeg kiggede tilbage på Clara som havde et bekymret udtryk i ansigtet mens hun snakkede med Harry. Folk kiggede meget udiskret og selvom der var en del store youtubere som helt klart var andre youtubers idoler, men Louis og Harrys tilstedeværelse var åbenbart meget bemærkelsesværdi og folk gloede langt efter Louis, da han trak mig ud midt i lokalet på dansegulvet. Folk dansede omkring os og de ænsede ikke noget omkring dem. Det var ved at være tæt på midnat, så folk havde travlt med at feste, være fulde og have det sjovt. Louis trak mig ind til sig og begyndte at vuggen frem og tilbage. Han holdte først stramt om mine ribben, men da jeg slappede lidt af og placerede mine hænder på hans skuldre som en ren refleks. Han lod hans hænder hvile på mine hofter i stedet og jeg kunne mærke han slappede mere af i musklerne i hans arme og skuldre.

Vores dans passede på ingen måde til melodien der spillede, men jeg hørte ikke rigtig efter det alligevel.   Jeg kiggede ned på vores fødder som for det meste var gemt i mørket indtil de farvede lys som bevægede sig i et tilfældigt mønster, passerede os og vores sko blev lyst op. Jeg kunne ikke lade være med at sortere alt i min hjerne i fordele og ulemper ved hele situationen. Jeg havde ikke lavet andet den sidste måned, men det hele havde eskaleret og nu stod jeg her og dansede tæt med Louis. Jeg vidste, at hvis jeg kiggede op og kiggede ham i øjnene ville jeg næsten være overtalt med det samme, så jeg kiggede ikke op. Jeg havde på ingen måde glemt London som jeg ville. Jeg havde måske ikke tænkt på hvad jeg på så kort tid havde bygget op i London, måske var det derfor? Måske hørte jeg virkelig til der? Alt var jo så perfekt indtil jeg begyndte at gå op i hvad folk tænkte om mig. Det er svært bare at stoppe med at tage folks kommentarer til sig, men som Louis sagde så havde jeg jo allerede klippet alle forbindelser til sociale medier der kunne blive sendt hadefulde kommentarer på. Jeg var jo allerede godt på vej til at tage mig sammen igen. Der skulle nok bare gå et par år før jeg skulle besøge Hyde Park igen.

Jeg ville ikke beslutte mig. Jeg var bange for hvad folk ville tænke om mig. For helt ærligt, jeg var blevet overfaldet og havde forladt London meget pludselig og havde ikke efterladt mig meget og viste mig pludselig i en video i Amerika. Alle spørgsmålene og kommentarer der ville vælte ned over mig så snart jeg satte min fod på universitetets grund eller bare ude i byen. Der var en masse jeg gerne ville spørge Louis om. Ville jeg kunne føle mig sikker ved at gå på gaden i London stadigvæk? Hvem ville være hos mig, når han ikke var? Jeg så endelig op og indså Louis næsten havde givet op og havde kigget ned på vores fødder ligesom mig. Jeg klemte hans skuldre lidt for at få hans opmærksomhed. Han reagerede hurtigt og hans blik gav mig kuldegysninger. Han virkede på en måde lettet over et eller andet, men der var så meget kærlighed i hans blik og jeg indså jeg virkelig havde savnet det blik og jeg ikke kunne undvære det. Jeg skulle lige til at sige noget til ham, men jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Så til mit held var der en de tog fat i min skulder for at støde fra jorden og hoppede op og pegede hen på projektoren på loftet. Den viste et stort ur på væggen og fyrværkeri blev sendt op omkring den og sendte mere lys ind i rummet. Folk begyndte at samle sig omkring os og kiggede alle på det store ur. Jeg gav slip på Louis skuldre og vendte mig om mod uret. Louis ville ikke risikere noget, så han tog med det samme fat i min hånd og flettede vores fingre sammen, men jeg havde ikke tænkt mig at gå nogen steder lige nu. Clara og Harry masede sig igennem folk og Clara rakte mig et højt champagneglas som var fyldt op med den boblende drik som man skulle skåle i når klokken blev 12. Harry rakte også Louis et glas og jeg nåede lige at få øjenkontakt med ham og han gav mig et af hans berømte Harry smil før han stillede sig over ved siden af Clara og kiggede på uret. Folk begyndte at tælle ned fra 10 og jeg fik et mindre chok da Louis, som stod helt op af mig, gjorde det samme. Da de var ved 5 begyndte jeg har tælle sammen med dem.
”FEM! FIRE! TRE! TO! ET!” Folk brølede højt og sekundet efter blev jeg hevet ind til Louis så min champagne skvulpede over og han pressede sine læber mod mine. Jeg burde være forberedt på det, for Clara havde på en måde advaret mig om det og det varen tradition, men det kom bag på mig alligevel. Måske kunne det være fordi det var så længe siden jeg sidst havde været i Louis arme og ladet ham kysse mig. Det tog kun et øjeblik at nyde og jeg lod bare det hele ske. Jeg tænkte ikke over der var hundrede mennesker omkring os som alle havde kameraer til at rulle fordi de alle skulle have en youtube video op der handlede om deres nytårs aften.

Da vores læber skilles var det som at komme op over overfladen efter at have dykket dybt under vandet i lang tid. Jeg trak vejret dybt ind og åbnede øjnene igen. Louis hvilede sin pande mod min og smilede til mig. Jeg prøvede at få fat i et kys mere, for jeg kunne ikke få nok, men Louis rykkede sit hoved væk og kiggede på noget over min skulder. Jeg blev forvirret og fulgte hans blik og så hvordan Harry holdt traditionen ved lige med midnats kysset, ved at tage fat om Claras nakke og trukket hende ind i et kys der var lidt mere end bare et tantekys. Hun så selv lidt chokeret ud, men strittede på ingen måder imod. Jeg tabte både næse og mund af forbløffelse. Var det Harry som Clara havde flirtet med i telefonen? Det håbede jeg da i hvert fald, for de fortsatte og glemte helt deres champagne. Jeg vendte blikket mod Louis igen, da det ikke var pænt at blive ved med at stirre på dem. Han løftede øjenbrynet og lo før han klingede hans glas mod mit og smagte på boblerne. Jeg gjorde det samme og vi lavede nogenlunde samme ansigt, da ingen af os brød sig om smagen.
”Det smager lige så dårlig som jeg husker det.” halvråbte han, da folk larmede omkring os. Jeg nikkede ivrigt og Louis førte mig væk fra dansegulvet og hen til baren hvor han satte sit glas fra sig og bagefter mit.
”Lad os gå udenfor.”

Jeg havde ikke givet ham svar på noget, men alligevel smilede han allerede voldsomt mens vi gik sammen med en masse andre ud på gaden, hvor det larmede fra det store fyrværkeri show som var i gang her i Los Angeles. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Der hvor jeg kom fra, kunne der godt gå lidt tid i mellem at fyrværkeriet blev skudt op, men her var det konstant, da der boede millioner mennesker i den her by og de skulle alle ud klokken 12 og affyre deres krudt. Hele himmelen lyste op i farver og gaden blev lyst op og viste alle de glade mennesker der hoppede glad rundt fordi de var småfulde, men også fordi et helt nyt år var begyndt og så havde man en masse tid til at dumme sig i, indtil det næste år begyndte og man kunne starte på en frisk. Af og til… burde jeg lytte til mig selv….
”Louis?” Jeg vendte mig mod ham efter jeg havde beundret fyrværkeriet et godt stykke tid, men han kiggede allerede på mig, så jeg havde slet ikke behøves at søge hans opmærksomhed. Han kiggede bare afventende på mig.
”Hvis jeg tager med til London.. hvad vil der så ske?” Spørgsmålet var måske ikke særlig specifikt, men jeg havde brug for at høre alt nok skulle gå. Han smilede til mig før han satte sig ned på kantstenen og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig ved siden af sig. Han lagde en arm om min skulder og kiggede op på fyrværkeriet.
”Altså først skal vi have dine ting tilbage på dit værelse. Første gang din far kom og bankede på porten og bad om at få dine ting udleveret var vi alle i chok. Liam og Harry hjalp med at pakke dine ting sammen faktisk.” Åh ja Liam. Niall og Zayn! Jeg manglede dem virkelig.
”Hjalp du ikke?”
”Nej… jeg prøvede på at overtale min mor og sygeplejerskerne om at jeg måtte komme ind til dig. Men jeg var åbenbart blevet blacklistet.” Jeg fik straks ondt i maven af at høre det. Jeg havde lagt på hospitalet i lang tid før jeg fløj hjem til Danmark. Min far havde brugt flere dage på at hente mine ting og sende dem hjem til Danmark. Havde Louis slet ikke været hjemme? Jeg ville gerne sige undskyld, men jeg vidste også at alt ville have blevet værre hvis Louis blev blandet ind i hospitalsopholdet. Jeg havde aldrig været så langt nede i kulkælderen før.
”Vi skal have ringet til universitetet og sige du genoptager dit studie. Måske skal du have ekstratimer for at indhente det forsømte.” Jeg gøs ved tanken om universitetet.
”Folk vil råbe efter mig på gangene og hviske om mig. Jeg tror ikke jeg kan klare at tage tilbage dertil.”
”Jeg ved det ikke er det du vil høre, men det skal nok gå over! Bare giv det lidt tid, okay? Desuden er du ikke alene. Du har en rimelig skræmmende svensker som veninde.” Han lavede en grimasse men han fik mig til at tænke på Emma. Min dejlige svenske veninde som jeg havde glemt alt om. Og Damon! Jeg havde været så selvoptaget og kun tænk på mig selv og hvordan jeg bare skulle væk fra det hele, så jeg havde glemt at tænke på de mennesker som slet ikke var indblandet i hele den her affære, men stadig betød meget for mig.
”Syntes du Emma er uhyggelig?” Jeg snøftede lidt. Jeg var på forstadiet af endnu en brøletur, så jeg gemte mit ansigt ved Louis skuldre.
”Hun kom forbi kort efter du var taget hjem. Hun var rimelig sur og gav mig skylden for det hele. Hun fik mig til at tro på det.” Han begyndte at kigge ned i jorden og gnubbede sin pande med den ene hånd. Troede han virkelig det var hans skyld?
”Louis du skal ikke bebrejde dig selv. Det var mig der var egoistisk! Du var bare så uheldig at være endt midt i det hele.”
”Du er jo ikke egoistisk. Vi er jo to om det her.” Han kiggede op igen og jeg sværger hans øjne var en smule våde da han kiggede på mig. Jeg havde kun set ham græde en eneste gang og jeg kunne ikke holde ud at tænke på, at det faktisk var min skyld.

Hans tilstedeværelse fik mig også til at indse at jeg faktisk ikke var alene om det hele. Jeg havde det måske lidt som om jeg havde tvunget ham ind i et forhold og tvunget ham til at offentliggøre det hele, men vi var alligevel to om det. Han ville nok ikke have gjort det, hvis ikke han faktisk ville. Han må have vidst hvad han havde gjort og stået inde for det, for ellers ville han ikke være her i USA. For ellers ville han ikke have banket på min dør hjemme i Danmark midt i december måned, for at se om jeg stadig ville have ham. For han vidst, at jeg ville. Og han måtte have det på samme måde.
”Christina. Jeg har snart behov for et endeligt svar. Tiden løber snart ud. Kommer du til London igen? Hjem til mig og drengene. Emma, Damon og Ozzy?” Hjem… Jeg kunne ikke holde tårende inde længere. Jeg svang endelig mine arme om halsen på ham og denne gang var det min tur til at kysse ham.
”Selvfølgelig Louis. Der er ikke andet jeg hellere ville lige nu. Men sig mig… hvorfor skulle tiden løbe ud?” En tåre kom frem i hans øjenkrog, men han tørrede den hurtigt væk med håndryggen og smilede stort til mig. Et rigtig Louis smil.
”Fordi..” Han nåede ikke mere før en stemme højere end alt andet larm omkring os lød.
”OH MY GOD! Er det ikke ham fra One Direction?!” Hvor stemmen kom fra var umuligt at finde ud af, fordi der var så mange mennesker, så Louis trak mig op og vi løb indenfor til festen igen så hurtigt vi nu kunne, når nu jeg var blevet lokket i et par høje hæle. Jeg skulle selvfølgelig vride om på min ankel mens vi løb, men jeg havde ikke tid til at stoppe op.
”Derfor…” Pustede han, da vi endelig stod stille. Han tog sig til knæene for at få vejret igen, mens jeg lænede mig op af væggen og tog mig til anklen. Da han var færdig med at være forpustet, smilede han til mig, men han kiggede hurtigt medlidende på mig som jeg stod og ømmede mig.
”Gjorde jeg det?” Han lød forfærdet og jeg rystede bare på hovedet.
”Claras sko gjorde det.” Sagde jeg og prøvede at smile, men uden held for FUCK det gjorde nas.
”Ej det er jeg virkelig ked af Babe! Jeg kan fanme heller ikke gøre noget rigtig. Fuck altså!” Han blev sur på sig selv og slog ud i luften og hev sig i håret.
”Wow slap af superman! Det hjælper ikke at bruge dine kræfter på at tæske luften. Du kan måske bruge nogen af dem på at få mig over til den nærmeste stol.” Nogen så ud til at gå op for ham og han tog mig om hoften og svang min arm om skulderen på ham, så han kunne støtte mig.

Når jeg sagde nærmeste stol, så blev det nærmeste stol. Da vi kom til det første bord, trak han en fri stol ud til mig og placerede mig der, selvom der faktisk sad mennesker ved bordet. Jeg kiggede akavet på menneskerne som jeg straks genkendte. Det var Anthony og Ian fra Smosh der sad sammen med deres kærester og snakkede. Eller de snakkede indtil jeg kom humpende.
”Det må i virkelig undskylde, men jeg vred om på anklen.” Jeg ved ikke om de hørte efter, for de stirrede bare på Louis i stedet for.
”Det er helt okay.” Sagde Ian endelig og grinede lidt nervøst.
”Jeg får lige Harry til at finde noget is til dig!” Louis tog straks sin mobil op og tastede noget ind, men jeg kom i tanke om hvordan Harry og Clara tidligere havde stået og delt mundvand og jeg ville ikke ødelægge noget for Clara, så jeg tog fat om Louis mobil.
”Lad være med at forstyrre Harry. Du kan godt selv gå op til baren og spørge.” Han kiggede uforstående på mig lidt, før det gik op for ham hvad jeg mente, men han rystede på hovedet.
”Jeg går ikke fra dig igen.” Han stolede tydeligvis ikke helt på mig endnu, men jeg kunne ikke bebrejde ham for det, alligevel ville jeg ikke ødelægge noget for Clara og Harry.
”Jeg har ikke tænkt mig at gå, okay? Jeg går alligevel ingen steder med en forstuvet ankel.” Han kiggede tvivlende på mig lidt før han gav efter og skyndte sig at mase sig igennem folk og hen til baren.
”Oh my god! Er i klar over hvem han var?!” Spurgte Anthonys kæreste Kalel. De andre kiggede surt på hende og bad hende lukke munden med deres blikke.
”Hvordan fik du ham ind til festen?” Spurgte Anthony og pludselig var jeg med i samtalen mellem nogen af mine ynglings youtubere.
”Jeg gjorde ikke noget. Min veninde Clara, Clararity, fik dem ind på en eller anden måde. Men alligevel tror jeg ikke det er et problem at overtale en vagt til at lukke en ind, når man er… kendt.”
”Dem? Vil det sige de alle sammen er her?” Spurgte Ians kæreste Melanie men store øjne.
”Æh nej… kun Louis og Harry.”
”Vi er nød til at finde Harry!” Kommanderede pigerne og Anthony og Ian stirrede en smule surt tilbage på mig, da deres kærester trak dem af sted ud i rummet for at finde Harry. Amerikanernes ynglings. Det betød at jeg nu sad alene ved bordet og spejdede efter Louis henne ved baren. Ind i mellem troede jeg at jeg så et eller glimt af ham oppe ved baren, når jeg kiggede ind i mellem alle de dansende mennesker. Ham som jeg troede var Louis gik så væk fra baren i en hel anden retning.

Jeg sad lidt og trippede for jeg anede ikke hvor nogen af dem jeg kendte var henne. Jeg sad midt i et diskotek i Los Angeles… alene. Der gik lidt før en fyr dukkede op og satte sig på den anden side af bordet. Han havde en omvendt kasket på og en XXL bluse på, som han havde gemt hans navneskilt indenunder, men den kunne lige skimtes i kraven. Han var youtuber, men jeg vidste ikke hvem han var.
”Hey.” Sagde han og lavede et nik med hovedet til mig.
”Hey.” Svarede jeg bare tilbage og løftede øjenbrynene for tavst at spørge hvad han ville.
”Så emh… kan jeg byde dig på en drink?” Han lænede sig selvsikkert tilbage i stolen og smilede skævt til mig.
”Ved du hvad? Det kunne egentlig være rart. Måske kan alkohol få smerten til at gå væk.”
”Knust hjerte? Jeg er tilbage om to sekunder.” Han rejste sig med det samme og gik op imod baren. Ikke knust hjerte men knust fod, spade. Han havde tydeligvis ikke lagt mærke til min fod, selvom jeg sad med benet strakt. Jeg kiggede ned og så hvordan anklen var begyndt at hæve og blive en smule blålig. Den måde skoens bånd strammede på ankel fik det hele til at vende sig i mig. Det var simpelthen for ulækkert at se på. Hvor blev Louis af med den is?
”Her søde!” Det var fyren med kasketten der allerede var kommet tilbage og rakte mig en helt blå drink. Jeg anede ikke hvad det var, men alkohol er vel alkohol.  Jeg tog en slurk og den var lige så vammel sød som så mange andre drinks.
Han trak sin stol op på den anden side af bordet, så han sad tættere på mig og han studere mit navneskilt.. eller mine bryster.. før han sendte mig et flirtende blik og drak selv af sin drink.
”Du er da hende fra Danmark, er du ikke?”  Jeg nikkede bare. Jeg var glad for drinken, men behøvede jeg virkelig snakke med ham?
”Skandinaviske piger skulle være de frækkeste, har jeg hørt. Er i det?” Han rakte ud efter min hånd der lå på bordet ved siden af mit glas, men hans hånd blev hurtigt viftet væk og Louis stillede sig imellem os.  Vi sad alligevel så tæt, at jeg næsten havde Louis røv i ansigtet. Ikke at jeg ikke nød udsigten, men det var ikke mellem hans baller jeg havde regnet med min næse nogensinde skulle placeres.
”Undskyld mig, men hvem er du?” Spurgte Louis surt og jeg måtte rykke mig lidt i stolen for at kigge omkring ham. Fyren svarede ikke, men kiggede bare nedladende på ham. Han viste nok godt hvem Louis var og at han nok burde flytte sig hurtigt, men han ville ikke tabe ansigt.
”Hun er med mig, så jeg syntes du skal rejse dig op og finde en anden stol, okay?” Der gik lidt hvor de havde en stirre konkurrence indtil fyren rejste sig og gik væk fra os. Han kiggede tilbage og løftede sit glas i en skål før han forsvandt ind i mængden.
”Jeg kan da heller ikke lade dig være alene uden du roder dig ud i ulykker.” Louis satte sig på stolen hvor fyren før havde siddet og tog forsigtigt min fod op i sit skød.
”Han tilbød mig bare en drink.”
”Og du tog imod den?”
”Jeg var tørstig!” sagde jeg undskyldende og det fik bare Louis til at grine. Han havde fået fat i en karklud med en stor pose ærter indeni. Han begyndte at løsne min sko og jeg bed min i læben for ikke at skrige højt. Den var blevet virkelig stram eftersom min ankel var hævet til dobbeltstørrelse. Han lagde forsigtigt isen på og det kølede så dejligt på det værste område.
”Alkoholen skulle virke på smerterne.” Sagde jeg og tog en ordentlig slurk af den vamle søde drink.
”Det skulle smertestillende også. Skal vi ikke tage en smut forbi skadestuen? Du kan altid sove på mit hotelværelse i nat, hvis vi ikke finder din veninde.” Jeg rystede voldsomt på hovedet.
”Jeg skal ikke på hospitalet igen, før jeg bliver gammel.” Sagde jeg muggent og Louis sukkede bare og fandt sin mobil frem og ringede til Harry.

Harry var som jeg havde forudsagt sammen med Clara og efter lidt tid kom de gående udefra. De havde ligesom os været udenfor og set på fyrværkeriet, men i stedet for at sidde stille og være til skue for alle, havde de gået omkring, hvilket måske ville have været en smule smartere.
Clara havde Harrys blazer over skuldrene og smilede stor til mig, da de kom imod os. Hun tog min hånd og knugede den, da hun så min ankel der stadig lå i skødet på Louis.
”Du ejer virkelig ikke held.” Sagde Harry og pegede på min fod. Han lagde en hånd på Louis skuldre og rystede på hovedet.
”Det er jeg også ved at indse.” Grinte jeg.
”Er vi på vej hjem?” Spurgte Harry og kiggede rundt på os alle sammen. Jeg havde ikke lyst til at forlade Louis lige nu, men jeg kunne heller ikke bare tage med ham og lade Clara i stikken.
”Vi finder en taxi til jer tøser så i kan komme hjem, Okay? Så ses vi en anden dag.” Harry klemte hårdt på Louis skuldre af en eller anden grund.
”Hvornår tager du hjem?” Spurgte Louis en smule trist. Han havde det tydeligvis ligesom mig.
”Om et par dage. Det er nemlig billigere for mig at flyve om fredagen, end om lørdagen.”
”Så skal jeg se om jeg kan få ombooket min flybillet. Havde nemlig bestilt til Billund om lørdagen.” Sagde Louis og lavede en grimasse.
”Vent… havde du bestilt billet til Danmark?”
”Selvfølgelig. Jeg vidste jo jeg ville finde dig og overtale dig.” Sagde han kækt og lavede trutmund hen imod mig som tegn på at jeg skulle kysse ham.
”Så selvsikker var han ikke da vi tog af sted. Han ville have besøgt dit hjem igen, hvis han ikke fandt dig herovre.” Sagde Harry og Louis slog ud efter ham, da det tydeligvis ikke skulle have været ude. Harry prajede en taxi til mig og Clara og gav hende nogle penge til at betale med. Hun ville ikke tage imod dem til at starte med, men han endte med at ligge dem i lommen på hans blazer, som hun stadig havde på. Louis stod og støttede mig indtil Clara havde sat sig ind i taxien og jeg kyssede ham hårdt, før jeg gav slip på ham.
”Vi ses i lufthavnen fredag. Du kender mit nummer.” Louis kiggede alvorligt på mig med en løftet finger og jeg strakte mig ud af taxien for at kysse ham en sidste gang, før jeg lukkede døren. 

 

Undskyld den ekstremt lange ventetid, men jeg har simpelhen været uden inspiration i sååå lang tid nu! Nu har jeg plottet færdigt og så skal der bare skrives!

Dog skal det siges at jeg har meldt mig til NaNoWriMo i år hvor det gælder om at skrive en roman på mindst 50.000 ord /80 sider i november.. Så hvis det går lidt langsomt, så bær lige over med mig :3  tak

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...