Youtuberen 2

Chris er vendt tilbage til London og venter på drengene hjemme i det store hus. Hverdagen er fyldt med studier, venner, paparazziaer og haters. Hun troede hun kunne leve med det, men én episode vender op og ned på det hele hvilket får Chris til at reagere på en måde hun ikke selv havde regnet med og tager en voldsom beslutning. Hun giver op.

38Likes
30Kommentarer
5689Visninger
AA

2. Kapitel 1

Hun går fra bilen og smækker hårdt med døren. Regnen står ned og hun bliver hurtig gennemblødt. Hun kigger ned på hendes telefon. Intet signal! Hun kigger sig omkring og ser en lille grusvej der må fører et sted hen. Hun går via stien op til et rustent hegn, hvorpå der hænger et skilt der afslører det er et psykologisk hospital. Hun kigger op imod huset. Det så ikke ud som om der har været nogen i meget lang tid, men hun vil søge ly for regnen. Hun går igennem den knirkende port og hen imod indgangen hvor døren står åben. Hun kigger sig omkring, for at være sikker på der ikke var nogen. Hun går hen til det der nok engang var receptionen og tager sin mobil op af lommen igen. Stadig ikke noget signal. Hvad er det her for et sted? Hun holder mobilen med skærmen væk fra sig, så hun kan se sig omkring ved hjælp af lyset. Hun hører noget bag sig og hun vender sig hurtigt rundt og ser en lille pige stå nede af gangen. Hun var iført en spændetrøje og hendes lange sorte hår hang ned foran hendes ansigt.

”SLUK DET EMMA!!!” råbte jeg på dansk og smed en pude i hendes retning. Hun sad over i den anden sofa med krydsede ben og med min kat Ozzy på skødet. Ozzy sad med en af hendes lange Dreadlocks i munden og tyggede på den. Kunne hun virkelig ikke mærke det?
”Nej! Det er jo først nu den bliver god!” Emma grinede af mig og kiggede intens hen på skærmen. Jeg gemte mit ansigt bag en af sofapuderne og lukkede øjnene. Det eneste der lyste stuen op var fjernsynet, da Emma ville have den rette gyser stemning. Jeg hadede gyser! Ikke fordi jeg altid var bange. Splat film som Saw kunne jeg sagtens klare, men så snart det er noget med ånder eller små børn at gøre, så kan jeg altså ikke holde det ud! Jeg ender altid med at tro på det og så tør jeg da slet ikke gå ned i min seng i kælderen!
”Er hun væk nu?” Jeg havde ikke lyst til at kigge frem for mit skjul bag ved puden.
”Nope. Der er bare flere nu!” Svarede Emma begejstret og hvinede på samme tid, som der kom en klam lyd fra fjernsynet.

”Jeg går ud og henter flere chips!” Uden at kigge på skærmen rejste jeg mig og gik ud i køkkenet. Det store tomme køkken. Jeg kunne godt bruge et par af drengene her. Så kunne jeg putte mig ind til Louis og bruge Harrys hår som skygge for fjernsynet. I stedet sad jeg og klamrede mig til en sofapude og flygtede. Drengene ville også snart være hjemme. De havde været væk i flere måneder nu og jeg havde ikke set dem siden min tur til Spanien som Louis Sponsorerede. Jeg havde været sammen med dem i lidt over en uge og selvom Louis hang over mig hele tiden, for at erklærer mig som en del af hans ejendom, så følte jeg mig i vejen. Jeg var taget hjem, da de tog videre til Frankrig, og har passet mine studier. På trods af at mig og Louis ansigter var på forsiderne af bladene et par gange, havde jeg ikke fået problemer med administrationen på universitet.  Jeg havde faket et mentalt sammenbrud og sagt jeg ville tage hjem til Danmark, men i stedet endte jeg på forsiderne af de kulørte blade med en overskrift der lød ”Forelsket i Barcelona” Ups…
De må virkelig holde af mig, siden jeg ikke er smidt ud endnu. Eller også holder de af omtale via deres ”berømte” elever. De ville jo trods alt betale mig, for at komme i kontakt med Louis og de andre. Det er sørgeligt.

”Chris, hvor bliver du af? Du skal altså se når de besætter hende!” Råbte Emma inde fra stuen af. Jeg gøs og gik igennem et par skabe, for at trække tiden ud. Jeg vidste godt at den tættest på køleskabet indeholdte alt det usunde, men jeg gad virkelig ikke se den film! Jeg gjorde det sammen, da jeg skulle finde en skål.
”Ej come on Chris! Du skal se når de får hende til at skærer hånden af sig selv!” Jeg gik ind og så damen fra før ligge og sprælle på jorden, mens blodet stod ud over det hele og hun vendte det hvide ud af øjnene.
”Hvor finder ud sådan nogen film?!” Udbrød jeg og erstattede Ozzy på hende skød, med skålen fyldt med chips. Så kunne jeg ligge og kigge på Ozzy i stedet for på fjernsynet.
”Google…. Apropos… Damon spørger om du ikke vil synge med på deres nye sang? Det var meningen at hans guitarist skulle synge, men det blev vidst en smule bøsset.”
”Apropos hvad? Seriøst? Det var apropos ingenting! Med mindre du tænker på Damon, når du ser besatte kvindemennesker som vrider sig af smerte.”
”Jeg tænker altid på Damon” Sagde hun. Og jeg var ret sikker på at hun rødmede! Emma kunne rødme! Oh my god! Det var gået rigtig godt mellem hende og Damon på det seneste. Jeg er glad for at Louis tog sig sammen, så jeg ikke havde behøves at gå rundt og spekulerer på Damon mere. Alligevel piner det mig lidt at jeg ikke kunne finde ud af det med Damon. For han er lige her i London nu og vil forblive i London. Jeg sad tit og var tredje hjul, når jeg var sammen med ham og Emma. I sådan nogle tilfælde, ønsker man virkelig at have en normal kæreste, men skæbnen ville noget andet.

”Han skriver nu. Skal jeg sige ja?” Jeg blev revet ud af min trance og kiggede over på Emma hvis ansigt var oplyst af skærmen på hendes telefon.
”Ja… ja jeg kan godt synge med dem. Bare sig, at jeg kommer hen til garagen i morgen. Så kan vi også filme lidt.” Emma tastede hurtigt og hendes ansigts udtryk viste tydeligt, at hun skulle skrive kys, kram og love you i slutning af den sms. Jeg tog min egen mobil fra sofabordet og låste den op. Ingen sms’er til lille mig. Jeg havde ikke hørt fra Louis de sidste par dage og jeg vidste ikke hvornår de præcis ville komme hjem, da radio og tv-stationerne haglede ned over dem med ønsker om at interviewe dem. Jeg kunne ikke få en fast dato, bum.

”Skal vi ikke spille noget playstation?” Emma havde siddet med hovedet nede i sin mobil de sidste 10 minutter og havde slet ikke set den klamme film som hun havde valgt.
”Jeg spiller ikke fifa.” Sagde hun bestemt uden at kigge op.
”Vi har altså også andet!” Jeg kravlede ned på gulvet og satte Ozzy ned ved siden af. Henne under fjernsynet havde vi en hylde med alle vores spil og jeg valgte et af dem jeg selv havde købt, da Emma nok ikke kunne lide drengenes spil. Uden hun opdagede det, slukkede jeg for filmen og tændte for playstation og satte Skyrim på. Jeg smed en controler i skødet på hende så hun fik et chok og satte mig tilbage på min plads og gik igennem de gemte spil.
”Åååh. Den her karakter har Louis lavet! Han siger den er inspireret af mig.” Jeg kiggede igennem karakterens færdigheder og Emma begyndte at grine.
”Så han hentyder til at du ligner en kat der går på to ben og har pink hår?”
”Jeg har da pink hår!” Sagde jeg og rakte tunge af hende. Det lilla og turkise var lige så stille blegnet og derfor fik jeg Emma til at farve det pink sidst hun var herovre. Jeg havde også mange andre hårfarver liggende som jeg skulle have prøvet af. Jeg kan ikke gøre for det! De var på tilbud!

Da klokken var ved at blive 3 om natten gik vi endelig i seng. Vi havde besejret mindst 15 drager og gjort Ozzy nervøs så mange gange, at han havde lagt sig over på sin pude. Emma sov hos mig nede i min dobbeltseng. Huset var stort og jeg boede i en kælder. Det er ikke sjovt at være alene i flere måneder! Selvfølgelig kom den gamle dame Berta og gjorde rent engang i mellem, men jeg følte mig virkelig alene. Emma havde været her tit i den periode. Hun havde været her op til en uge af gangen hvor vi tog i skole sammen om morgen. Hun var virkelig god til at få jaget paparazzierne på porten, dengang nyheden om mig og Louis var frisk. Du skulle se hvordan de fik flyttet sig, når Emma kom ud med hendes dreadlocdks baskede vildt om hovedet, hendes næver var knyttede og hun råbte af dem på svensk. Et uhyggeligt syn!

Det var rart at have nogen til at sove ved siden af sig, selvom det ikke var Louis. Bare det at mærke varmen fra en anden person var dejlig. Og så sov Ozzy selvfølgelig på dynen som en ekstra bonus. Jeg vågnede ved at noget satte sig på min næse. Jeg indså hurtigt at det ikke var Ozzy. Jeg viftede med hånden foran mit ansigt. Hvad? Hvornår var der kommet en flue ind? Jeg bor i en kælder! Kort efter kunne jeg igen høre den tæt på mit ansigt og jeg viftede automatisk med hånden, men det hjalp ikke noget, for den satte sig på min underlæbe da jeg lagde stille igen. For fuck! Jeg pustede den væk, men der gik ikke mange sekunder, før den sad der igen. Oh my god! Jeg viftede med arme og ben mens jeg kom op og sidde og stirrede surt og sløret ud i rummet. Hvor var den? Og hvor er mine briller når jeg har behov for dem? Jeg hørte den ud for mit venstre ører og slog ud efter lyden, men kom til at ramme den sovende Emma i brystet.
”Hvad fuck laver du?!” Sagde hun surt og åbnede det ene øje for at kigge på mig.
”Der er en flue! Den sætter sig hele tiden i mit ansigt!” Jeg stirrede blind ud i rummet før jeg lagde mig ned igen. Fluen kom selvfølgelig igen og jeg slog igen ud med arme og ben, før jeg rejste mig op fra sengen og fandt mine briller.
”Hvad er klokken?” Spurgte Emma træt.
”Den er omkring 9.” Jeg kiggede ned på min mobil før jeg gik ud på gangen. Jeg havde ikke sovet mere end 6 timer og det er for lidt i weekenden, men hvis det blev akut, kunne jeg altid ligge mig på sofaen HVOR DER INGEN FLUER ER!

Jeg gik rundt kun i min oversize bluse og underbukser som jeg plejede og gik ind for at tænde fjernsynet. Disney er altid et hit, men jeg orkede ikke de irriterende engelske stemmer de havde, når man var vant til de danske. Jeg slukkede hurtigt og gik ud i køkkenet. Hvad skulle jeg lave indtil Emma vågnede?? Jeg gik i gang med at lave min havregrød, som jeg ikke kunne leve uden! Jeg stod søvnig ind over gryden og rørte rundt ,mens jeg kiggede mig rundt. Nu måtte de altså snart komme hjem og fylde køkkenet ud. Det var stort og lyst og ufatteligt tomt når her ingen var! Jeg kom til at tænke på alt det mad jeg skulle lave til dem når de kom hjem. Harry ville selvfølgelig hjælpe mig og Niall ville spise alle resterne senere på aftenen. Liam og Zayn ville hjælpe med at tage af bordet mens Louis placerede sine hænder i mine baglommer og åndede mig i nakken. Hahah.

Jeg blev helt overvældet af alle de tanker, og mens jeg sad og spise kom jeg pludselig i tanke om, at jeg bare måtte lave cupcakes. Niall elskede mine cupcakes og Emma ville helt sikkert kunne lide dem også. Det kunne være så sejt, at kunne servere nybagte cupcakes når hun vågnede! Jeg spiste hurtigt og gik straks i gang med at lave cupcakes efter de opskrifter jeg havde med hjemmefra. Jeg havde været ude og købe ind rimelig tit, for jeg gad ikke tage hjem til et tomt hus. Så alle ingredienserne var der. Da jeg satte dem i ovnen kunne jeg hører Emma komme op af trappen og hen af gangen. Hun kiggede på mig som om jeg var skør og gned sine øjne. Hun havde heller ikke andet end en oversize bluse på, så vi matchede hinanden.
”Hvad har du gang i?”
”Jeg bager cupckes!” Sagde jeg og fandt håndpiskeren frem, så jeg kunne lave frostingen der skulle ovenpå.
”Bage… er det det første du tænker på om morgenen?”
”Jeg troede du ville blive glad! Jeg ville have overrasket dig med nybagte cupcakes, men som du kan se, er jeg ikke færdig endnu.”
”Fluen begyndte at angribe mig efter du var gået! Jeg ligger mig lige ind på sofaen!” Emma forsvandt ud af køkkenet og få sekunder efter kunne jeg hører hvordan sofaen gav sig under hende.

Da Emma havde røvet nogen af drengenes cornflakes og vi havde spist et par cupcakes, gik vi ned og tog undergrunds toget til Camden. Jeg havde sagt ja til at synge sammen med Damon, så jeg havde taget det gode videokamera med, så mine viewers på youtube kunne se mig faile.

Selvom Camden var et virvar af små gader kunne jeg efterhånden selv finde vej hen til den garage som Damon og hans band plejede at øve sig i. Vi bankede på porten og den blev hevet op indefra. Damon var det først vi så og han havde de sædvanlige hullede busker på og en ternet skjorte. Han havde en guitar på ryggen som gav et dunk da Emmas hånd ramte den i et knus. Damon krammede mig bagefter hvilket fik Emma til at sende et ’han er min’-blik. Jeg løftede hænderne i forsvar, før vi gik helt ind og porten blev lukket bag os.
”Lad mig så høre!” Sagde jeg med det samme og satte mig oven på en af de store højtalere. Damon gav mig et stykke papir med teksten, før trommeslageren slog rytmen ind og de begyndte at spille. Jeg sad og fulgte med i teksten mens de spillede og sang og jeg kan godt forstå hvorfor de ville have en piges stemme ind over i stedet for to drenges. De spillede den et par gange og jeg prøvede lige så stille at synge med på den, og deltes om en mikrofon med Damons guitarist, da jeg skulle overtage hans steder i sangen.

”Hey guys! Det er Chris! Jeg står igen her i garagen sammen med et awesome band. Jeg skal synge med på en af deres sange og jeg tror måske jeg har en aftale om en video senere hen. Hvad siger i til det, drenge?” Jeg filmede rundt på bandmedlemmerne som hurtigt udstødte et højt mandigt brøl som svar.
”Jeg tror det betyder ja..” Emma og jeg kunne ikke lade være med at grine af dem og afslutte videoen med at fjante rundt. Emma blev sammen med Damon. Forståeligt når nu de var sammen og jeg tog hjem alene. Snøft.

Jeg låste mig ind derhjemme og sukkede før jeg hørte Ozzy miave inde fra stuen. Han gad ikke engang løfte sig fra sofaen for at komme og hilse på mig. Jeg kløede ham på hovedet før jeg gik ned til min computer for at redigere i videoen fra Camden. Jeg klippede nogle af de mest pinlige ting ud og satte noget baggrunds musik ind der hvor mig og Emma starter med at danse uhæmmet.

Jeg uploadede videoen og updatede lige både på twitter og på Facebook. Jeg kiggede min email igennem som knapt blev brugt mere. Jeg havde oprettet en anden mail som var min buisness mail og jeg kom helt op at kører, da jeg så jeg havde fået en email fra Dan Howell… som i Danisnotonfire! Oh my god! Jeg ringede straks op på det nummer han havde skrevet i emailen og glemte kort hvor genert og socialt akavet jeg var. Det gik selvfølgelig op for mig, da telefonen blev taget i den anden ende.
”Hallo?”
”Hej Dan!... Øh… Det er Christina. Fra youtube, du ved? Du havde skrevet en email til mig.”
”Åh ja.. det er rigtigt… Det er et par dage siden.” Jeg gav mig selv en mental lussing for ikke at tjekke min mail særlig tit.
”Sååå.. du vil gerne samarbejde?” Jeg syntes jeg lød vildt gangster agtigt. Som om vi skulle til at aftale hvordan vi skulle likvidere en person på den mest udspekulerede måde.
”Jaaa… øh… jeg har nogen videoideer og det kunne være fedt hvis du ville…” Hvor var jeg glad for at Dan lød til, at være lige så social akavet som mig. Det kunne tydelig ses i hans videoer, men det kunne jo også være skuespil? I dont know.
”Du siger bare til! Jeg skal bare til mine forelæsninger, ellers kan jeg resten af dagen og i weekenderne!” Jeg var måske en smule oppe at kører, men det var freaking Dan Howell! Vi fik aftalt et tidspunkt at mødes og jeg tog Ozzy med over i sengen og faldt i søvn med et smil på læben!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...