Youtuberen 2

Chris er vendt tilbage til London og venter på drengene hjemme i det store hus. Hverdagen er fyldt med studier, venner, paparazziaer og haters. Hun troede hun kunne leve med det, men én episode vender op og ned på det hele hvilket får Chris til at reagere på en måde hun ikke selv havde regnet med og tager en voldsom beslutning. Hun giver op.

38Likes
30Kommentarer
5686Visninger
AA

20. Epilog

"Louis.. Det mener du ikke?" Sagde jeg og pustede hårdt ud. Jeg havde på ingen ting fået svedige håndflader og jeg rystede afvisende på hovedet.

"Det er lidt for sent at flygte. De er allerede i London." Sagde han og lagde armene beroligende om livet på mig. Han kyssede mig på næsen, men jeg kunne ikke koncentrere mig om hans kærtegn lige nu. Louis mor og søskende sad i en taxi på vej her hen nu. Alt den dårlige samvittighed jeg med det samme havde følt da jeg gav efter for Louis i LA kom tilbage med det samme han nævnte sin mor. Jeg havde brudt mit løfte med hende. Jeg havde lovet hende at jeg ikke ville fortryde mit forhold med Louis og jeg ville kunne klare medierne. Hun havde stolet på mig, da hun sagde hun ville lærer mig bedre at kende så jeg kunne overtage den plads i hendes liv som Eleanor havde haft. Jeg havde hårnakket overbevist hende om, at jeg aldrig ville forlade Louis. Derfor havde Louis ikke sagt noget ind til sidste øjeblik og derfor havde jeg i det øjeblik lyst til at ligge mig ned og dø. Ved siden af min kat Ozzy. Så kan jeg da bruges som kattepude.
"Det skal nok gå Love. Hun er kun glad for at du er kommet dig hundrede procent. Hun skrev endda til mig, da hun så billederne af vores forestilling og hun elskede dit hår."
"Jamen hun har ikke skrevet til mig? Hun har mit nummer!" Jeg var ved at hyrperventilere og jeg skubbede mig ud af Louis arme for at få et mindre flip midt i stuen og svang mine arme rundt i frustration. 
"Du har jo heller ikke skrevet til hende." Påpegede Louis.
"Jamen jeg er bange for hende okay! ... Jeg er verdens værste person!" Udbrød jeg og smed mig opgivende ned i sofaen. Næsten med det samme hoppede Ozzy op på mig og begyndte at ligge sig til rette midt på min mave. 
"Vær nu ikke så hård ved dig selv. Du havde en periode hvor du havde taget dig for meget af hvad alle andre tænkte og havde brug for kun at tænke på dig selv. Nu har du fundet en gylden middelvej. Min mor holder stadig af dig. Tro mig!" Louis satte sig på ryglænet af sofaen og kiggede ned på mig. Jeg pustede mit hår væk fra ansigtet. Måske havde han ret. Mama Tomlinson virkede frisk. Ikke spor uhyggelig. Måske var det kun i min fantasi hun hadede mig... og spyede ild ud af næsen. 
"Jeg går ud og laver pandekager!" Konkluderede jeg. Louis kiggede undrende på mig og fulgte efter mig ud i køkkenet.
"Jamen de er her lige om lidt?" 
"Så må jeg hellere skynde mig!"

Jeg stod stadig i køkkenet med et forklæde ud over min sommerkjole, da dørtelefonen ringede. Louis gik ud for at åbne proten og jeg pustede hårdt ud og tjekkede lige om jeg havde svedpletter under mine arme. Godt nok stod jeg ved et varmt komfur, men jeg var vildt nervøs oveni. Jeg kunne høre en masse stemmer udenfor. Jeg vendte mig mod døren og ventede på nogen kom ind i køkkenet. Mit hjerne bankede derud af og jeg glemte at trække vejret da den første person kom ud i køkkenet.
"Niall what the fuck?!" Udbrød jeg. Niall kom gående med hans laptop i hånden.
"Jeg kunne lugte pandekager!" Klagede han og kom hen og prøvede på at stjæle en pandekage fra min bunke.
"Stop det er til Louis familie!" Jeg daskede ham over fingrene så han trak dem tilbage.
"Jamen jeg er da også næsten hans familie!" Han kiggede bedende på mig og jeg lagde bare armene over kors. Jeg faldt ikke for den. Vi stod og nidstirrede hinanden lidt til han pludselig greb ud efter en pandekage og løb væk.
"HEY!" Råbte jeg efter ham og jeg kunne høre en masse grinene stemmer. Hele Louis familie var kommet ind i køkkenet og havde set Nialls lille nummer. Niall blev en smule rød i hovedet men gnaskede pandekagen i sig mens hans gik hen og smaskede et hej til Louis mor.
"Godt at se at din appetit ikke har ændret sig." Sagde hun og klappede ham på kinden. Han smilede stort og forlod køkkenet. Nu var der ingenting mellem Louis mor og mig. Jeg kiggede nervøst på hende mens hun kom over til mig. Jeg havde forventet et lidt køligt blik og måske et håndtryk men hun kiggede varmt på mig og bredte armene ud da hun kom hen til mig. Jeg gik med store øjne ind i hendes favn og lod hende kramme mig i et langt øjeblik. Da hun endelig trak sig væk smilede hun til mig og aede mig over kinden.
"Hvor er det godt at se, at du er dig selv igen. Min smukke svigerdatter." Jeg stivnede. Hvad fuck skulle jeg svare til det?! Jeg havde aldrig hørt noget lignende! Jeg havde svigtet hende. Det eneste hun bad mig om var at passe godt på Louis og være beredt på medierne og jeg svigtede hende. Alligevel stod hun her og kaldte mig hendes smukke svigerdatter. Lige meget hvor længe jeg stod der og kiggede på Johanna, så kunne jeg ikke forstå hendes moderlige kærlighed for mig. Jeg tog hånden op til munden og jeg fik tårer i øjnene.
"Åh skat hvad er der galt?" Sagde hun og trak mig ind i et kram igen. Jeg kunne ikke lade være med at smile! Hun var noget af det dejligste menneske. Jeg tror næppe min mor ville have tilgivet Louis, hvis han havde gjort noget lignende det jeg havde gjort.
"Du er et vidunderligt menneske Johanna!" Mumlede jeg ned i hendes skulder.  Da hun trak sig lidt væk igen, kunne jeg se hun også havde tårer i øjnene.
"Jeg er bare virkelig glad for at du har det godt igen. Vi kunne følge med i medierne hvordan du ændrede dig. Vi kunne se og høre på Louis hvor ondt det gjorde på ham, at du pludselig var væk. Jeg er så lykkelig over at du er tilbage og det hele er overstået! Og se nu den ring!" Hun tørrede sine øjne før hun greb min hånd og kiggede på min ring. Jeg undrede mig over hvad Louis havde fortalt sin mor. Da han havde givet mig den den ring til premieren af vores teaterforestilling havde han sagt det ikke var en forlovelse. Men hans mors øjne fortalte mig næsten noget andet. Jeg nikkede bare og lod hende beundre ringen. 

 

Jeg serverede kort efter pandekager for hele familien Tomlinson og vi havde det rigtig hyggeligt. Hans søstre var vilde med at hører om min tur til USA, da de endnu ikke havde været der og hans mor ville gerne høre hvordan det gik med mine studier. Jeg måtte indrømme at det ikke var det jeg havde fokuseret mest på, da alt det med teateret havde fyldt meget, men jeg havde ikke bundkarakter endnu og det kunne sikkert rettes op, så snart drengene igen skulle på turne.
"Er du klar på han tager væk i længere tid igen så?" Sagde hans mor og nev Louis i kinden så han rullede med øjnene. 
"Det bliver hårdt, men jeg tror kun det vil påvirke mine karakter i den rigtig retning." Grinte jeg.
"Distrahere mit gode udseende dig for meget?" Louis sendte mig et frækt smil, hvilket fik Lottie til at lave en sarkastisk lyd, så det lød som om hun skulle brække sig. Der blev grinet en del ved bordet og alt gik godt. Da det blev hen af aftenen tjekkede vi dem ind på det nærmeste hotel, så vi endnu engang kunne slappe lidt af. Jeg var igang med at rydde op i køkkenet og sætte ting i opvaskemaskinen, da Louis kom op bag mig og tog om min hofter. Jeg blev overrasket og rejste mig op og han begyndte at kysse mig på halsen.
"Louis?" sagde jeg spørgene. Han mumlede et kort mmmh, før han fortsatte med de små kys op til mit ører. 
"Tror din mor vi er forlovede?" Jeg vendte mig om så han kunne se hvor seriøs jeg var. Han kløede sig i nakken før han sukkede.
"Måske har hun fået et indtryk af at..." 
"Louis!" Sagde jeg bestemt. Det her havde jeg bestemt ikke sagt ja til. Jeg kunne sagtens se mig selv med Louis i fremtiden, men han havde lovet mig det ikke var en forlovelse. 
"Alle tror alligevel det er en forlovelse Christina! Du skal mere på nettet. Virkelig. Det står alle stedet at vi er forlovede. Er tanken om det virkelig så slem?" Jeg stod lidt uden at sige noget og tog ringen af min finger og holdt den foran mig.
"Er det her en forlovelsesring Louis?" Spurgte jeg roligt. 
"Nej Love. Jeg vil finde noget meget bedre på et tidspunkt. Jeg skal bare finde den helt rigtige ring. Men please babe!" Han tog ringen fra mig og satte sig for anden gang ned på knæ foran mig. Han rakte ud efter min hånd.
"Vil du ikke godt overveje det? Forlovelse er ikke et løfte om at vi skal giftes i morgen. Ingenting behøves at ske de næste 15 år hvis du ikke vil. Men vil du ikke godt gøre mig den ære, at kunne kalde dig min forlovede?" Louis kiggede bedende på mig og jeg stod igen mundlam. Havde ikke haft snakken? Havde jeg ikke sagt nej? Men jeg kunne se på ham, at det betød mere for ham end jeg først havde antaget. Da vi stod i lufthavnen i LA og snakkede om det første gang, så troede jeg han bare fjollede rundt. Hans blik var begyndt at sænke sig og det samme med hans arme. 
"Okay Louis. Okay. Sæt den ring på min finger igen og kys mig inden jeg fortryder." Jeg sagde det hele med et smil på læben. Louis lyste op og satte for anden gang ringen på min finger og rejste sig for at trække mig ind til sig. 
"Det var godt nok ikke det svar jeg havde forstillet mig" Sagde han og lavede en grimasse. Jeg sukkede og trådte et skridt tilbage. Jeg begyndte at hoppe op og ned og sprælle med armene.
"Oh my god ja ja Louis selvfølgelig vil jeg gerne giftes med dig oh my god oh my god." Louis slog mig på armen af mit sarkastiske udbrud men han så straks gladere ud.
"Det var bedre." Han kyssede mig endelig og længe.
"Såå... nu er den ring her jo officielt forlovelsesringen." Mindede jeg ham om.
"Nej nej jeg skal nok finde en anden til dig!" Skyndte han sig at sige, men jeg rystede på hovedet.
"Nej Louis. Det var ikke en hentydning. Det var en konstatering. Jeg er jo vild med den."

 

Som Louis havde sagt, havde jeg ikke været meget på nettet det seneste. Vi havde jo haft travlt, så det eneste jeg havde fået lavet var et par videoer på youtube fra backstage ved teateret. Jeg var også blevet ret god til at ignorere alt jeg ikke ville høre og se, hvilket bare gjorde at jeg heller ikke så alt andet. Jeg lokkede på diverse medier og Louis havde ret. På trods af Louis tale i teateret, så var folk overbeviste om at vi var forlovede. Billederne var overalt og folk sagde tillykke til os. Folk i salen havde taget en masse billeder og det så perfekt ud, når vi stod der i vores gammeldags tøj med kulisserne i baggrunden. Det så mere magisk ud end det egentlig var. Jeg besluttede mig for at lave en video for at bekræfte det hele, men jeg måtte nok hellere ringe til min mor og far først. De skulle gerne vide det, før de fik det at vide via medierne. Jeg fik Louis ned på mit værelse og satte mobilen på medhør. Louis forklarede det til min mor og jeg kunne høre hun begyndte at snøfte i den anden ende. Jeg ville gerne se hendes ansigtsudtryk for at vide om det var sorg eller glædeståre, men hun lød virkelig glad. Jeg satte mig hen til min computer sammen med Louis og startede webcam. Louis indledte videoen med at kysse mig blidt på kinden, hvilket fik mig til at fnise som et lille barn.
"Hey guys. Så er det officielt..." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...