Eksamen

Daniel sidder til eksamen, men har for første gang i sit liv en skriveblokade. Han bliver distraheret af hver en lille lyd, og så ser han Maja.

2Likes
2Kommentarer
80Visninger

1. Eksamen

Eksamen

Dryp. Sveden pilede ned af Daniels pande. Klokken var 8:34 og temperaturen var lav, men Daniel sad der og svedte mere end nogensinde. Dryp, dryp, dryp.

Det var skriftlig danskeksamen, han havde forberedt sig dag og nat de sidste uger. Men alligevel, nu hvor han sad i det frygtede sæde, var alt han havde læst op på væk. Han prøvede at skrive nogle ord, men hans fingre ville ikke bevæge sig. Hans mor havde sagt om morgenen, at hun var sikker på at han fik 12 efter alt det han havde læst i de sidste uger. Han og sad genhørte den ene sætning i sit hoved. Om og om.

Daniel havde hele sit liv været klassens bedste elev, han var hver dag blevet kaldt ”Kloge Åge, Dengse, Einstein.”. Men han havde taget det hele som komplimenter, for han var glad for at være klog. Han fik et selvtillidsboost, hver gang der blev uddelt karakterer, han havde aldrig fået mindre end ti. Det var blevet til en selvfølge.

Der lå efterhånden en større pøl af sved ved Daniels computer, t-shirten klæbede til hans ryg. Nu var Mikkel, som sad ved siden af ham, begyndt at lægge mærke til det. Han lavede jokes som altid ”Skal du have et håndklæde, hva’ Dengsedreng?”. Han havde det sædvanlige glimt i øjet. Men som han sad der, blev han den mest provokerende dreng på jorden. Med sine dumme jokes og overfladiske snak. En stor fed nar.

Daniel skævede over til Mikkels computer, han havde allerede skrevet en side og hans fingre trommede over tasturet i fuld fart. 486 ord. 507 ord. Han blev bare ved. Daniel fik presset sig selv til at skrive en overskrift, Håbet, men han havde ikke nogen som helst ide om, hvad der passede til den. Han kiggede rundt i lokalet. Alle sad med fuldt fokus på deres computer. Undtagen Maja.

Maja var den smukkeste pige på skolen, hun havde lokker som Ashe fra League of Legends og en krop som Lara Croft. Selv hendes duft var berusende. Alle drenge på skolen kiggede en ekstra gang når hun gik forbi, tog en dyb indånding, de vidste at deres dag var blevet lidt bedre. Men lige nu sad hun og kiggede på Daniel. Han kunne mærke varmen i sine kinder, han vidste at han skulle i gang med sin stil, men han kunne ikke kigge væk.

 

En  stemme  rev ham ud af hans trance, der var kun en halv time tilbage. Daniels hoved brændte sammen, han skrev en masse ord, men de hang ikke sammen ”Alle nej is du benvarmer”. Maja blev ved med at vende tilbage i hans tanker.  Han kunne mærke noget trille ned af sin kind, efter lidt tid gik det op for ham, at han græd. Han havde ikke grædt siden at hans forældre blev skilt. På gulvet under ham var der en mindre vandpyt af sved og tårer, han kiggede ned og blev pinlig. Han prøvede at  koncentrere sig. Han kunne høre alle de andres fingre danse hen over tastaturerne. Han så på klokken, den flyttede sig lynende hurtigt, 11:05, 11:06, 11:07.

Daniels hoved var ved at eksplodere. Alle lyde var højere end normalt. Den tilsynsførendes rømmen lød som et tordenskrald, fingre som tastede på tastaturet, var som en stortromme 10 centimeter væk.  En tanke dukkede op i hans indre; han måtte flygte. Finde ro. Han prøvede at rejse sig op, men hans ben ville ikke lystre. Han ville jo bare blive sendt ud, hele hans krop strittede imod.  Det var bare forkert. Men noget måtte gøres. Han kiggede ned på tastaturet, men bogstaverne dansede omkring i en heftig tango. Han opfattede svagt Mikkel spørge, om alt var okay. Daniel kunne mærke vreden vokse i sig. Han huskede alle de gange, Mikkel havde været dum. Alle Mikkels fejl. Hans fingre sitrede pludselig efter at slå ham. En plan dannede sig i hans hoved. Han ville slå Mikkel med alt sin kraft og spurte ud af døren. Han kastede et sidste blik på Maja og samlede så mod.

Daniel rejste sig op, tog sin stol og smadrede den ned i Mikkels hoved. Pytten på gulvet fik pletter af mørkerødt. Han prøvede desperat at få sin computer ud af laderstikket, men det havde sat sig fast. Al opmærksomhed i rummet rettede sig mod ham. Han måtte væk, før læreren kom sig over chokket. Han begyndte at løbe. Da han stod i døren kastede han et sidste blik på Maja, som sad og måbede. Hun så skuffet ud. Han tænkte, hun lignede hans mor. Så slog det ham, hvad ville mor tænke? Han prøvede at løbe videre, men hans ben ville ikke. Han kiggede rundt i klassen. Så rejste læreren sig op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...