Once a Belieber always a Belieber

I denne historie ser man det både fra Jamie's og Justin's synsvinkel.

Jamie er 19 år gammel. Hun bor i New York. Jamie's forældre er skilt, hendes mor bor i New york og hendes far i Atlanta. Jamie skal bo hos hendes far i sommerferien. Jamie kan godt li' Justin Bieber's musik, men man kan ikke ligefrem sige at hun er total Belieber, men bare lidt bliver jeg nød til at sige.

10Likes
11Kommentarer
844Visninger
AA

12. Jamie's synsvinkel

Jamie's synsvinkel

"Slip mig Justin!" Jeg var virkelig ved gå i panik, hans greb om min arm gjorde virkelig ondt, jeg kiggede forvirret rundt i værelset/gangen, jeg kunne mærke at jeg var tæt på at græde, "Jamie hør nu på mig!" Hvordan kunne han tro at jeg ville blive her, han gjorde mig virkelig utryg lige nu, jeg prøvede og hive min arm til mig, men hans greb om den var for stramt, "Justin lad mig..." mere nåede jeg ikke at sige før et par silkebløde læber blev presset hård mod mine, mine tanker hvirvlede rundt i mit hovede, står Justin fucking Bieber lige nu og kysser mig? Jeg kunne mærke en tunge ved min, nu stod jeg også og snavede med ham, hvad sker der for mig nu om dage?! Jeg prøvede og trække mig væk - men måtte hurtigt give op igen - da Justin arme lå rundt om mig, så jeg ikke kunne gå nogle vegne, forhelvede da også, nu har han virkelig slået benene væk under mig! 
Han trak sig stille væk igen, jeg kunne stadigvæk høre og mærke hans tunge åndedræt mod mine læber, det var virkelig sexet! Jeg stod og stirrede ind i et bare utrolig smukke chokolade brune øjne, jeg kiggede skiftevis i mellem hans øjne og mund, jeg kunne se at han skulle til at sige noget, da han begynde og åbne munden igen, "Jamie jeg..." Mener nåede han ikke og sige før jeg var smuttede! Omg hvad skete der lige der?! Kyssede Justin Bieber mig lige? Jeg løb næsten hen ad gangen mod toilettet, jeg skulle bare væk fra ham, han var stadigvæk sammen med Selena - af hvad jeg nu ved, jeg skal ikke blande mig i hans privatliv - han kunne da ikke bare kysse mig?! Hvad havde han gang i, tror han bare, det ved jeg ikke, mine tanker vil bare ikke samles lige nu!

Jeg var næsten nede ved toilettet, da jeg hørte en stemme der råbte mit navn, jeg kiggede hurtigt over skulderen, hvor jeg så kunne fortælle dig at det var Justin - som i nu godt kunne regne ud, da der jo ikke var andre - jeg vendte hurtigt hovedet igen, og gik ind på toilettet. Jeg kiggede på mig selv i spejlet, så jeg virkelig sådan ud, der røg en tåre ned af min kind, jeg tørrede den hurtigt væk med bagsiden af min hånd, nej, nej ikke nu Jamie! Du skal ikke til at græde, dit største idol, selveste JUSTIN FUCKING BIEBER kyssede dig lige, det er enhver Beliebers drøm, forhelvede da! Og nu står jeg her og græder over det, jeg skulle da være glad?! Mine tanker blev afbrudt af en der bankede på døren, "HVAD?!" Råbte jeg, kunne folk ikke bare give mig et minut alene, så jeg kunne samle mine tanker hva'? Næh nej, der skal altid være en til at afbryde! Jeg kunne se at håndtager blev trukket ned, bare ikke Justin, bare ikke Justin, bare ikke... forhelvede da også! "HVAD! HVAD VIL DU?!" Råbte jeg, tårnene løb næsten om kap ned ad kinderne på mig, hvorfor skulle han også gøre dette her mod mig, hvorfor skal drenge i det hele taget gøre sådan noget her ved mig?! Okay det er noget i ikke ved, men det er også unyttig viden okay? "Justin stop! Please gå ud, please gå!" Jeg prøvede og holde min vrede - eller hvad jeg nu skulle kalde det - inde, så jeg ikke flippede totalt ud, jeg kunne stadigvæk mærke tårerne der løb ned af kinderne på mig, "Jamie, jeg ville bare..." "Du ville bare undskylde, jeg ved det! Justin gå nu bare ud her fra!" Jeg var virkelig tæt på at råbe ad ham denne gang - igen - jeg kunne virkelig ikke klare ham lige nu, "Jamie, hør..." "JUSTIN GÅ!!" Jeg råbte ad ham - igen - måske fortjente han det ikke, men det gjorde han lige nu. Jeg vendte mig om så jeg igen så mig selv i spejlet, så jeg virkelig sådan ud? Jeg begynde panisk og fjerne make uppen der var løbet ned af mine kinder, mine øjne var helt røde, og de sved, kunne denne dag blive værre? Han havde jo bare kysset mig, måske skulle jeg falde ned, jeg kiggede hurtig hen mod døren hvor - til min store overraskelse - Justin stadigvæk stod, hans øjne der så bedende på mig, hans mund der var let åbnet, som om han ville sige noget, hans alting var så fucking tiltrækkende, hvorfor skulle han i det hele taget være så forbandet tiltrækkende?! Hvorfor græd jeg over ham, han er jo et syn for guderne forhelvede?!
Jeg gik stille hen mod Justin, lige inden jeg stod helt op ad ham, skubbede jeg ham blidt - okay måske lidt hårdt men what ever! - i brystkassen, så jeg kunne komme forbi ham. Efter et par meter kiggede jeg nervøst over skulderen, så jeg kun lige kunne ane Justin, han trak ikke en eneste mine, selvom at jeg havde skubbet ham ind i væggen - dørkarmen - da jeg gik. Jeg mødte et spejl på vejen hen til lokalet hvor drengene sad, jeg kunne lige nå og skimte mig selv i det, nøj hvor så jeg dog tiltrækkende ud - nooooooot!!! - min make up var ødelagt, eller den kunne være bedre, nej vent den var fuldstændig ødelagt, efter mit tuderrig over Justin, mit tøj var der til gengæld ikke sket noget med, så det sad perfekt - eller hvad man nu kunne sige - mit hår sad som det gjorde da jeg tog afsted, i en hestehale, med lidt hår hængende ned ved ørene. 
Jeg sukkede dybt inden jeg gik ind til drengene, jeg prøvede og holde et smil, men det mislykkede sådan set ret hurtigt, eller jeg opgav det nok mest. Drengene havde gang i en eller anden samtale om fodbold, et eller andet hold fra England eller noget, hvorfor kunne de ikke bare snakke om Messi fra Barcelona eller noget, han var sgu da meget sejere end alle de - okay i skal lige vide at jeg ELSKER fodbold - fra England. Spansk fodbold er klart det fedeste, SPANIEN FOR THE WIN, okay det var, ja... Som i kan se, kan jeg godt lide Barcelona - i det hele taget Spanien - varmen, stemningen, menneskerne, alt! Jeg kan ikke vente til at skulle der ned igen, jeg håber snart jeg skal det, jeg har sådan ikke rigtigt bestilt nogen ferie, på grund af 'The Voice' såååå... Jeg kunne høre at de snakkede om Manchester United, et eller andet med en eller anden spiller der spillede mega godt i en kamp eller noget, "Robin Van Persie er klart den bedste fra Manchester!" Råbte jeg næsten tror jeg da, da det lignede at de begge fik et chok, da jeg sagde det, måske havde de ikke engang opdagede mig da jeg kom ind, jeg satte mig roligt ned i stolen overfor dem, mens jeg bøjede mig lidt forover, "men Messi drenge, han er den bedste!" Forsikrede jeg dem om, Ethan kom med et lille grin, men stoppede straks da jeg løftede det ene øjenbryn af ham, "kan du virkelig li' fodbold?" Spurgte han chokkeret mig, "måske" grinte jeg stille, mens jeg satte mig tilbage i stolen, både Ethan og Cameron - Cam - løftede et øjenbryn af mit ordvalg, "okay meget!" Sagde jeg mens jeg løftede armene op ved siden af hovedet, så jeg så helt uskyldig ud eller hvad man nu skal sige, what ever! Drengene begynde og grine, og som jeg nu var så dum, fattede jeg ikke hvorfor, "hvad er der så sjovt?" Okay hvad er det? "Det er bare du ligner bare ikke en fodbold pige Jamie, du ligner en..." Mere sagde han ikke, da han bare kiggede op mod døren, som blev åbnet, jeg kiggede nervøst over skulderen hvor jeg lige akkurat kunne se Justin, og han så ikke for glad ud. Gad vide om det blive en mega akavet stemning. 

Jeg kunne ikke lade vær med at grine, Ethan og Cameron var virkelig nogle sjove drenge, de ville - som de nu også gjorde - kunne få et smil frem på mine læber til vær en tid, de var virkelig underholdende. Jeg skævede kort over på Justin, som uheldigvis også kiggede på mig, AKAVET! Jeg tror vores øjenkontakt varede cirka to sekunder, inden jeg hurtigt kiggede væk, og kiggede i stedet over på Ethan som var igang med at fortælle en eller anden underlig historie, da det bankede på døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...