Once a Belieber always a Belieber

I denne historie ser man det både fra Jamie's og Justin's synsvinkel.

Jamie er 19 år gammel. Hun bor i New York. Jamie's forældre er skilt, hendes mor bor i New york og hendes far i Atlanta. Jamie skal bo hos hendes far i sommerferien. Jamie kan godt li' Justin Bieber's musik, men man kan ikke ligefrem sige at hun er total Belieber, men bare lidt bliver jeg nød til at sige.

10Likes
11Kommentarer
791Visninger
AA

9. Jamie's synsvinkel

Jamie's synsvinkel

Tøjet passede ikke sammen, make uppen var grim, håret sad af lort til, det var virkelig ikke min dag i dag, jeg skulle til L.A. og møde Justin og resten af holdet selvfølgelig, jeg skulle kører om en halv time, og jeg så ud af lort til, min råbte et eller andet til mig, men jeg hørte det ikke. Lige sad mit hår, ja hvordan sad det af lort til, jeg havde glattet mit hår, måske skulle jeg bare sætte mit hår op i en hestehale, men lidt hår hængende ned ved ørene, ja sådan bliver det! Mit tøj - Jamie mener du virkelig det?! Du skal se Justin for god sake! Jeg hev døren til mit walk-in-closet op, hvorfor kunne jeg ikke finde noget der passede sammen, præcis lige i dag?! Hvorfor lige i dag hva'?! Mine hænder rystede stadigvæk efter i fredags, og det Justin havde sagt havde virkelig ramt mig, hvis man kan sige det på den måde.
Jeg gik stille ind i mit walk-in-closet jeg rodede mine tanktoppe igennem indtil jeg fandt en enkel sort, det var varmt - vi er jo også i starten af sommerferien såå - mine ben råbte næsten af jeg skulle få nogle smarte shorts på, så de kunne få lidt sol i ny og næ, mit blik faldt på nogle 'American' shorts, skulle jeg tage dem på, eller ville det være for underligt, nu hvor vi er i Amerika? Måske, måske ikke, jeg havde jo også en New York'er trøje på, da Justin valgte mig, han gav mig elevatorblikket men ellers ikke noget specielt, han kunne jo bare havde givet mig til Adam hvis han ikke kunne lide mig?! Ellers havde han ikke rost mig så meget som han gjorde - og det skal siges at jeg er virkelig dårlig til at tage imod komplimenter - så jeg blev nok rød som en tomat i hovedet da han sagde de ting han gjorde.
Jeg smuttede hurtigt i tøjet, jeg løb næsten ud på mit badeværelse for at fjene make uppen, maks up-fjerneren stod allerede fremme som om jeg vidste jeg kom til at skulle bruge den senere. Jeg greb hurtig ud efter den, så var det bare og få make uppen af, og lagt en ny, enkel en. Bare lidt mascara, lidt eyeliner, meget, meget, meget lidt pudder og et tyndt lag øjenskygge, så var den der ellers og jeg havde stadigvæk ti minutter til og spise i! Utroligt! Jeg var hurtig for en gangs skyld!

Jeg små løb ned i køkkenet, min så dejlige fat havde lavet morgenmad til mig, og man kan ikke lige frem sige at den var lille, selvom jeg vidste jeg ikke kunne spise det hele, så havde jeg lyst, mit ur ville hellere ikke være med til at jeg tog mig god til at spise, der var snart kun fem minutter til at jeg/vi skulle kører, og jeg kunne ikke ligefrem havde min mad med i bilen, eller jo det kunne jeg, men jeg ville bare svine hele bilen til hvis jeg prøvede! Jeg lukkede kort mine øjne, og begynde så og øse op til mig selv, nok skulle der ned, så jeg ikke blev sulten på turen, det der var godt var at vi skulle med flyveren, til Las Vegas, og køre det sidste stykke, men det var nu ikke så slemt, det ville være slemt hvis jeg/vi skulle kører fra Atlanta til L.A. det ville nok tage omkring en dag eller mere.
Jeg kunne mærke at jeg var lidt flad stadigvæk, men denne dag skulle bare lige overståes, jeg skulle bo i L.A. i denne uge, så tasken/kufferten var pakket og klar til at rejse, min mobil ringede, det var min alarm, "far vi skal afsted" sagde jeg med munden fuld af mad, "ja, ja spis nu bare vi skal nok nå det" svarede han mig roligt, "far jeg kan ikke spise mere, mange tak for morgenmad okay? Lad os nu bare komme afsted!" Jeg havde allerede rejst mig inden han nåede at svare mig, mine Converse var allerede blevet kastet på fødderne, min jakke havde jeg i hånden og i den anden havde jeg min håndbagage, nu manglede kun min far, hvorfor skulle han også være så langsom! "Kom nu far! Jeg vil ikke komme for sent!" Råbte jeg højt, "gå ud i bilen Jamie, kommer om to sekunder!" Råbte han tilbage, jeg skyndte mig ud i bilen, jeg elskede virkelig min fars bil, den var bare så, argh dejlig!

Flyet var lettet til den rigtige tid, og før du spørg, vi nåede det, men det var også på et hængende hår! Flyet var fyld op, alle pladser var taget eller hvad man nu siger, nu skulle det bare lande på det rigtige tidspunkt så jeg ikke kom for sent, klokken var omkring otte om morgenen lige nu, og vi havde stadigvæk fire til fem timer inden jeg skulle være der, flyet skulle lande om tyve minutter, og så var det og finde den bil min far havde lånt i Las Vegas så vi kunne komme der hen.
Flyet var landet, kufferten var fundet, bilen fra fundet og læsset! Og nu var vi på vej ud til motorvejen, og fuck der er mange, okay bare det ikke tager så lang tid. Hverken min far eller jeg var i snakke humør, så jeg valgte bare og tage mine høretelefoner i ørene, ind på musik, og høre lidt Justin! Hans stemme beroligere bare en, han gør bare en i godt humør når man er nede. 
Jeg har ham også som bagrund - låseskærm og hjemmeskærm - hans øjne, de er virkelig bare så dejlige, når man kigger ind i dem, falder man i staver, man svømmer væk i dem, de er som chokolade, dejlig blød og mørk chokolade! Jeg elsker virkelig chokolade, det er så lækkert!
Klokken var snart tolv, og jeg skulle snart være der, men køen var så laaaaang! Vi er næsten i L.A. men den dumme kø! Arh helt ærligt, og jeg har ikke engang Justin's nummer så jeg kan sige jeg er forsinket! Hvad nu hvis han tror jeg ikke har lyst til det alligevel?! Åh nej! Helt ærligt! "Far er vi der snart?!" Jeg er sikker på at jeg lød virkelig stresset eller hvad man nu siger, "køen er virkelig lang så jeg ved ikke hvor langt tid det vil tag skat, du må bare have tålmodighed" tålmodighed hvordan kan jeg det, jeg skal være der om tyve minutter helt ærligt! "Den rykker sig, den rykker sig! Halleluja!" Råbte jeg, og næsten hoppede i sædet, min far kiggede mega underligt på mig. Ja undskyld for det far, jeg er bare glad lige nu okay?!Hvorfor findes der også køer, de er bare så argh! Jeg dør snart i denne varme! Jeg kan ikke tænke klart! 
Klokken nærmede sig de et stykker, og vi havde næsten ikke flyttede os, jeg skulle havde været der for en time siden, han må virkelig være irriteret på mig! Jeg kan virkelig ikke klare det lige nu, min iPhone er næsten sød, efter al den musik jeg har hørt, og spillet på min mobil. Hvorfor har jeg ikke Justin's nummer?! Så jeg kan skrive til ham, jeg kan jo ikke finde hans nummer på nettet, det er jo umuligt!
Min iPhone vibrerede kraftigt i min lomme, hemmeligt nummer ringer, skal jeg tage den? Jeg tog stille min iphone op af lommen igen, tog den og satte den op til øret. "Det Jamie" lyd glad, eller hvad man nu skal sige, "øhm, hej Jamie, det Justin" min mave begynde ligeså stille at slå knuder, sommerfuglene begynde og komme, og min krop begynde og ryste, "h-h-hej" Jamie du skal ikke stamme for god sake! "Jeg ville bare spørge hvor du bliver af?" Okay han lød langt fra sur, han virkede mere bekymrede, hvad sker der for det? "Jeg sidder i en fucking lang kø ind til L.A." jeg kunne mærke jeg begynde og blive irriteret, "okay godt" godt what? "Hvad skal godt betyde?" Jeg kunne mærke han tog en dyb indåndning, "jeg troede bare at der enten var sket dig et eller andet, eller du ikke havde lyst alligevel" sagde han lige at... bekymrer han sig for mig? Ej hvor nuttet endeligt! "Nej, nej der er ikke sket mig noget, og jeg ville aldrig sige nej til det her. Hvem kan sige nej til..." jeg stoppede med at snakke, da jeg fandt ud af hvad jeg lige havde sagt, havde jeg lige sagt at jeg kunne li' ham bare lidt. Jeg kunne høre hans hæse grin gennem min iPhone, "i lige måde" han grinte igen, "haha du morer dig hva'?" Jeg kunne høre at han skulle til at svare mig igen, men jeg nåede lige og sige "og du skal ikke svare!" Inden han svarede. Jeg orkede virkelig ikke hans dårlige jokes igen, ligesom Adam havde sagt i fredags.
Køen begynde og rykke sig mega hurtigt og snart var vi ude af den, nu var det bare at komme over til Justin, og være i L.A. resten af ugen, fuck jeg glæder mig til det, og til at se Justin! Sagde jeg lige det? Jamie stop dig selv! Jeg havde siddet og skrevet med Justin hele turen, han var virkelig sød og skrive med, han var så sød, sjov og underholdende! Jeg sagde farvel til min far da jeg skulle hen til Justin nu, han ville komme og hente mig når jeg ringede til ham. Justin kom mig i møde, jeg kunne ikke fatte at det var virkeligheden det her, Justin havde krammet mig IGEN, jeg havde mødt mine 'venner' eller hvad man siger, modstandere eller hvad de nu er.
"Jamie jeg skal lige snakke med dig?" Jeg kunne høre at han var nervøs over min rektion på spørgsmålet, "øh, ja selvfølgelig!" Vi rejse os stille, og gik ud i gangen, "hva' så Justin?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...