Once a Belieber always a Belieber

I denne historie ser man det både fra Jamie's og Justin's synsvinkel.

Jamie er 19 år gammel. Hun bor i New York. Jamie's forældre er skilt, hendes mor bor i New york og hendes far i Atlanta. Jamie skal bo hos hendes far i sommerferien. Jamie kan godt li' Justin Bieber's musik, men man kan ikke ligefrem sige at hun er total Belieber, men bare lidt bliver jeg nød til at sige.

10Likes
11Kommentarer
789Visninger
AA

5. Jamie's synsvinkel

Jamie's synsvinkel

"Vil du være sød og vælge" ordene kørte rundt i mit hovede som en karussel. Jeg var virkelig meget tvivl, jeg havde at nogensinde forestillet mig dette, jeg havde forestillet mig at, jeg kom ind, sang, en af dem vendte sig, jeg valgte ham, jeg sagde tak og gik ud, men næh nej, sådan skulle det så ikke være. Nu skulle jeg vælge, jeg ville - hvis de begge - som de nu gjorde - vendte sig om - naturligvis vælge Justin, men nu var jeg virkelig meget tvivl, Adam talte virkelig godt sin sag. Jeg kunne mærke at Justin prøvede at fange mit blik, men jeg viste hvis det skete ville jeg blive blød i knæene og vælge ham uden og tøve. Men nu... var jeg virkelig i tvivl! Jeg følte det var en som eksamen eller det afgørende svar i 'hvem vil være millionær' til en million.

"Jamie?" Usher - selvfølgelig - jeg opdagede at jeg bare havde stået i mine egne tanker, og ikke hørt en dyt, jeg kiggede op, alle sad med øjne vendt mod mig, jeg bed mig nervøst i læben - den var alligevel ødelagt efter de mange gange jeg havde gjort det før jeg kom her ind - og sagde til mig selv, 'Jamie få nu styr på dine tanker, og få munden på gled!' "Øhh ja, undskyld, jeg er bare virkelig nervøs..." "Jamie, vil du være sød og vælge" Usher igen, "ja, jeg vælger øhh... Justin" salen klappede, jeg kunne se at Justin var glad for det, han kiggede over til Adam, Adam så til gengæld ikke så glad ud - ej han var ikke sur, det håber jeg da ikke - Justin smil blev større og større, han havde 'vundet' hvis man kan sige det. 

"Øhh hvor skal jeg gøre af mikrofonen?" Måske et lidt dumt spørgsmål men, hvor? Salen grinede, "søde den skal sidde i mikrofonholderen" Justin selvfølgelig, han pegede over på holderen "nåårh!" Svarede jeg lidt 'overrasket' hvis man kan sige det, salen grinede - fuck hvor pinligt! Nå har de også fået er på jokes, mens jeg har været her - jeg kunne se Justin morede sig, "Justin morer du dig?" Sagde jeg med et smil i stemmen, jeg kiggede hen over skulderen, Justin stoppede straks, "nej, slet ikke søde!" Jeg kunne nemt høre han ikke mente det, "Justin søde dog, du er så nem og gennemskue" svarede jeg ham igen med et smil i stemmen, jeg kunne se Justin skulle til at svare igen, men Usher brød ind "Justin lad nu pigen være, du får masser af tid til at drille hende når i skal arbejde sammen" Usher kiggede over på justin og jeg tror jeg lige kunne ane et blink med øjet og med dette tav Justin. Jeg grinede lidt for mig selv, inden jeg gik ned og krammede Justin, "forresten, du har en god røv!" Hviskede Justin, jeg trak mig hurtig væk, og kiggede ned i gulvet, publikum - JUSTIN - skulle ikke se at jeg rødmede, så i stedet råbte jeg "TAK FOR I AFTEN FOLKENS!" Og med de ord var jeg smuttet ud af døren, jeg kunne høre publikum - selv på lang afstand - le.

Mine familie - min mor og mine to brødre - tvillingebror og lillebror - og min mors hæslige kæreste - stod og ventede på mig inde i 'venterummet' eller hvad man nu skal kalde det. Min mor kom løbene hen til mig, "TILLYKKE SKAT!" Råbte hun, min tvillingebror kom hen og gav mig en lille krammer, mens min lillebror på 5, kom løbene og hoppede, så jeg var nød til at løfte ham, min mors hæslige kæreste - Brad - gav mig en klamt og svedigt klap på ryggen, "tillykke" mumlede han, "hvad sagde du, jeg kunne ikke høre dig" sagde jeg - måske mest for at provokere ham men fuck det, sagt er sagt, nu kan det ikke trækkes tilbage - jeg kunne se på ham at han havde lyst til at stikke mig en flad, men han ville aldrig gøre det foran min mor og brødre.

Min mor sad næsten og græd af glæde på mine vegne, min tvillingebror sagde - hviskede - bare til mig på vej hjem fra The Voice studiet "go get him, you go girl!" Jeg grinede lidt af det, mente han det eller lavede han bare sjov, som nu plejer? Min lillebror sad og sov op ad mig, mens jeg nussede ham på håret, tænk at jeg skulle være væk fra min familie - ikke Brad min mors hæslige kæreste - min rigtige familie. Min lillebror, min elskede lillebror, der betød alt for mig, ham jeg spurgte min mor om, vi ikke kunne ligge ham nede ved den gamle katte dame, da han første gang skreg. Dengang jeg var den ustyrlige 13-14 årige pige, der boede hos sin far i en hel sommerferie, fordi hun ikke kunne lide hendes mors nye kæreste. 
Min mor sad stadigvæk med tåre i øjnene, hun var så stolt af mig - ha ha, lol, bare nej! - hende og Brad, sad og snakkede løs, utroligt nok at Damon kunne sove, når de snakkede så meget! Min tvillingebror Jason sov underligt nok også, mens jeg sad og gloede ud af vinduet, hvor jeg prøvede og lukke mine 'forældres' snakken ude. 

Tankerne styrtede der ud af, men en af de ting der hele tiden dukkede op var Justin, den måde han hviskede det til mig på, den måde hans chokolade brune øjne gjorde en hel blød i knæene, hans smil der gjorde man ikke kunne gøre andet end at smile tilbage på, alt ved ham var bare vidunderligt! 
Men også det med Usher, blinkede han virkelig til Justin, som 'get her', som min bror sagde til mig 'go get him, you go girl', ville det ikke være underligt og date sin mentor, eller hvad fanden det nu hedder? Okay måske skulle jeg bare tænke over det her i morgen, hvor jeg alligevel skal have pakket til at jeg skal over til min far, få lidt søvn - meget søvn, meget, meget, meget sent oppe - så jeg kan være frisk til togturen, hen til Atlanta, hen til min far.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...