My (drunk, imperfect, stupid) life 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2013
  • Status: Igang
Alison , havde et skønt liv, med den dejligeste kæreste og nogle skønne venidner. Det hele var perfekt for hende, men hvordan kan ens liv bare falde sammen på måske nogle få uger. Hvordan kan man miste alt på så lidt tid? Hvordan kan man gå fra at have alt, til ikke at have noget som helst? Hendes kæreste er utro med hendes bedste veninde, hendes andre veninder hat svigtet hende og ja, det hele er rent faktisk bare noget lort. Men hvad sker der når et uskyldigt lille møde med en fyr, der udgiver sig for at være en som han overhovedet ikke er? Når hun kommer ud i et miljø som dræber hende langsomt?
***DRENGENE ER IKKE KENDT***

4Likes
0Kommentarer
250Visninger

1. Prolog

Jeg drak arrigt af flasken, og det stærke indhold gled ned i min mave. Jeg kunne allerede mærke alkoholen i mine årer, og sorgen forsvandt samtidig med alkoholen der kom ned. Jeg kunne allerede mærke nu at mit syn blev sløret, og jeg rullede vinduet ned, og kastede flasken ud. Flasken ramte jorden med et brag, og glasskårende røg ud til alle sider. Jeg drejede hovedet, og med det samme mødte mit blik et alt for velkendt ansigt. Et ansigt som kunne få mig til at gøre hvad som helst. 

I et øjeblik lignede han den dreng, jeg troede han var, den dreng som jeg fandt mystisk og spændene. Men det blev hurtigt ødelagt, da hans blik søgte mit, og han smilede lumskt, inden han trådte speederen i bund. Han stank af alkohol, blandede med røg. 

Jeg så væk, da han hadede jeg så på ham. 

Jeg kunne mærke en stor trang til det, jeg havde brug for det, brug for at mærke verden uden problemerne, føle for nogle timer at intet er galt, mærke alt sorgen fortage sig. For alkoholen havde ikke gjort nok, jeg havde brug for det. 

Jeg ledte ivrigt efter posen, men det var ikke til at finde. Jeg mærkede raseriet pumpe i mig, og jeg havde et stort tempermant når jeg var fuld. Jeg åbnede hidsigt handskerummet, og da noget ligegyldigt indhold ramte jorden, havde raseriet taget overhånd. 

"Hvor er det?" spurgte jeg, og prøvede at få min stemme til at lyde så sød som muligt. "I handskerummet?" udbrød han irriteret, "jeg har lige ledt! Det er ikke der!" skreg jeg. Han udløste et højt og irriteret suk, "du er ikke andet til besvær, led dog igen!" råbte han, "jeg siger det igen; det er der ikke!" råbte jeg. Han så på mig, direkte på mig. Jeg kunne se på hans blik han ikke havde mere tålmodighed til overs til mig. Hans blik sagde alt, og da han hævede hånden, fortalte det hvad han var ved at gøre. 

Jeg lukkede øjnene, og ventede på at smerten var overstået. Det var ikke første gang, og jeg vidste det ikke blev sidste gang. Men efter nogle sekunder hvor der ikke skete noget, åbnede jeg forsigtigt øjne, og så på ham. Han så træt ud, og hans blik hvilede stadig på mig. Jeg så væk, og da mit blik mødte noget stort lige foran vores blik. "PAS PÅ!" skreg jeg, han drejede voldsomt, så dækkende gav en lyd for sig, men det var for sent. Bilen stød ind i det og gav et brag. Ligesom flasken.

Jeg røg hårdt frem, og så tilbage. Smerten var der i nogle sekunder, hvor alt det jeg havde prøvet at fjerne kom tilbage. Min mors ord; "Du ødelægger dit liv, Alison,", sad i mig, og da mine øjne forsigtigt lukkede i, ved lyden af en sirene i det fjerne. 

Jeg bad til gud, hvis jeg vågnede igen, ville det hele være som før. Når jeg åbnede øjnene ville mit liv være så perfekt som det var.

                                                                                 *  *  *

Først og fremmest, vil jeg bare lige sige tusind tak fordi i læste min historie. Håber i blev fanget, og ville læse mere. 

Jeg vil lige sige, at det her var en prolog. Det er det der sker til sidst i bogen, mens i skal høre om hvordan det endte så galt. Det er fem måneder før det skete, vi starter, og så køre vi ellers bare der hen ad. 

Jeg har haft den her idé i faktisk næsten et år, men har aldrig haft tiden til at få skrevet en historie, men nu tog jeg mig endelig sammen, og fik lavet det første "kapitel". 

Jeg vil prøve at holde historien så opdateret som muligt, men dem som også følger mine andre historie, ved hvor svært jeg har ved det. Men satser på der kommer et kapitel inden den her uge er slut, eller næste.

Håber i kan lide prologen, og vil læse videre. 

Kisses,- 

Camille <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...