The memory loss (1D)

Det er fortsættelsen af "Forbidden love". Harry og Kayla har været ude for en bilulykke. De har begge fået hukommelsestab. Managemenetet bruger det til at holde dem adskilte. Hvor længe kan de gøre det, før de får deres hukommelse tilbage? Den vil være skrevet på samme måde som den første. Den vil være dirty.

7Likes
2Kommentarer
1490Visninger
AA

4. Getting out of the hospital

Kayla’s synsvinkel

Yes, jeg kan endelig komme hjem; hvor end hjem er. Jeg ved så meget, at jeg var USA og jeg bor åbenbart i England, London. Jeg har fundet et notat, på min mobil, med en adresse skrevet. Jeg har gættet på det er min lejlighed, men jeg kunne tage fejl; du skulle vide, hvor mange gange jeg har taget fejl, mindst hundrede. Jeg har ikke tal på det. Måske jeg skulle ringe til mine forældre; ved de overhovedet jeg har været i en bilulykke? Jeg ringer til dem. Jeg rodede i min taske med tøj. Jeg ved ikke hvorfor, men noget af mit tøj var derovre. Jeg fandt min mobil og ringede min mor op. ”Hej skat. Hvordan har du det?” spurgte min mor ”jeg har det fint, bortset fra de 8 måneder jeg ikke kan huske” ”de skal nok komme igen, skat, tro på det og det sker” sagde hun ”okay, jeg tager hen til min lejlighed om lidt. Jeg har fået lov til at tage hjem” ”okay, håber du ringer” ”det skal jeg nok, farvel” ”farvel” vi lagde begge på. Jeg lagde mobilen i min lomme. Jeg gik ud af værelset og hen til hovedindgangen. Jeg åbnede den og gik ud. Der holdte en taxa udenfor til mig; jeg havde bestil en flybillet tilbage til London. Jeg glædede mig til at se min lejlighed. Jeg lagde tasken på sædet ved siden af mig og satte mig til rette; med selen på selvfølgelig. ”Where to miss?” spurgte chaufføren ”the nearest airport” svarede jeg. Han tastede noget ind på GPSèn og bakkede. Vi var hurtigt på vej derhen.

Jeg gik med besvær hen til min plads i flyet. Der var ikke meget plads, men heldigvis havde jeg kun en taske med, så jeg ville være hurtigere hjemme, end hvis jeg havde haft kufferter med. Jeg fandt endelig mit sæde og satte mig godt til rette; jeg skulle jo sidde der halvanden time. Jeg tog mine høretelefoner frem og tog dem i ørerne. Jeg satte en af mine playlister til at spille; en med et band som hed One Direction. Jeg hørte en eller anden solo og fik hovedpine.

Jeg sad på flyet og tog mine høretelefoner i ørene. Jeg satte ”what makes you beautiful” på. Jeg begyndte at græde, da Harry sang sin solo. Jeg savnede ham allerede og vi havde kun været adskilt i ca. 2 timer.  Jeg ville ringe til ham konstant og sende sms`er til ham. Jeg ville holde kontakten og høre hans stemme, sige noget til mig, som er personligt.

Flyet lettede og jeg fik kvalme. Det var sangen jeg hørte. Jeg havde grædt; var det over Harry. Det var Harry’s solo og jeg havde grædt mens hans sang den. Jeg holdte virkelig meget af ham. Jeg kan ikke beskrive følelserne han giver mig, men jeg kender ham ikke, eller gør jeg. Jeg finder ham bekendt og så har jeg billeder af ham på min mobil. Jeg er jo drectioner, så det kunne være derfor, men jeg har også billeder af ham og mig; jeg kender ham personligt. Jeg kan bare ikke huske ham. Jeg knugede halskæden i mine hænder; hvorfor hjorde jeg det? Jeg løsnede grebet og slap og knugede den så igen, da jeg mærkede hovedpinen igen.

Jeg lagde brevet tilbage og fandt halskæden. Den var af sølv og havde et stort sølvhjerte hvor der stod ”Harry” på. Jeg tog den på og kiggede på den. Jeg knugede den i mine hænder. Jeg begyndte at græde der midt i lufthavnen. Jeg kunne ikke lide tanken om at Harry græd over mig, igen. Jeg hadede i det hele taget ideen om at han græd og jeg elskede halskæden, så tårerne var både lykkelige og ulykkelige. Jeg tørrede mine øjne og fandt en taxa. Jeg fik hurtigt fat i en.

Jeg slap den; jeg havde gjort det før. Jeg havde grædt over halskæden. Jeg må virkelig holde af ham Harry. Jeg indrømmer også, jeg er forelsket i ham, men jeg kender ham ikke helt, som jeg gerne ville. Jeg vil gerne have min hukommelse tilbage, men bidder hjælper ikke en skid. Kan jeg ikke bare få det hele på en gang. Jeg er ligeglad med den mega hoevdpine, jeg vil gennemgå. Mega Styles; Harry’s pik. Jeg havde engang læst det i en novelle på movellas. Hock, navnet dukkede frem ud af det på. Hock, hvad fanden er det. Jeg fik hovedpine igen; endnu et flashback

Jeg fik lagt os ned, med mig øverst og jeg fjernede mine hænder fra hans hår til hans mave. Jeg lagde mine hænder under blusen på hans mavemuskler. Han slap et støn ud. Han plantede sine hænder på min røv og gramsede løs. Jeg kunne ikke holde stønnet ud, det her tændte mig totalt meget. Jeg kunne også mærke at det tændte Harry, fordi jeg mærkede…. Hvad skal jeg kalde den? Ikke Mega Styles, det er brugt, Hick, nej… Hock. Cock med et H foran. Der var det. Jeg kunne mærke Hock mod min røv og det fik mig til, at smile under kysset. Det tændte ham, mindst lige så meget, som det tændte mig.

Så Hock var navnet på Harry’s pik. Det er forståeligt. Hick lyder dumt, det lyder som en der hikker. You can now go out of the plane” lød det over højtalerne. Jeg spændte selen op og sprang ud af flyet og lufthavnen; som jeg sagde, gik det hurtigt. Jeg fandt en taxa og gav ham adressen. Jeg var derhenne i løbet af 0,5 og det var jeg glad for. Jeg tog elevatoren og var foran min lejlighed. Jeg rodede i min taske og fandt et nøglebundt. Jeg prøvede alle nøglerne indtil en af dem låste døren op. jeg trådte ind og så en masse kasser; alle mine ting. Jeg låste døren og smed mig i sengen, men blev afbrudt af en banken på min dør. Jeg åbnede og der stod Harry, med en lyserød kuffert; min kuffert.

Harry’s synsvinkel

Jeg fik med besvær pakket min taske med ting. Jeg måtte endelig komme hjem og jeg glædede mig. Jeg tog krykkerne og kom op fra sengen. Jeg tog min taske, men en anden kom mig i forkøbet. Jeg kiggede op; Louis og de andre drenge stod der, foran mig. Jeg smilede ”hi mate. How are you?” spurgte Zayn “I’m okay, except from the fact that I have a broken leg, some broken ribs and can’t remember the last 8 months of my life” svarede jeg. Jeg tog en dyb indånding. “We`ll help you get your memory back” sagde Louis. Han trak mig ind til et kram og jeg krammede tilbage; det havde jeg savnet. Jeg fik også krammet de andre. ”I guess the tour is over” sagde jeg ”yes, we had to finish earlier, because one of us has a broken leg” svarede Liam “then I can finally relax, at home. I can’t relax in a hospital bed; do you know how uncomfortable they are?” “yes, you forget I only have one kidney” svarede Liam. Jeg slog mig selv i panden, ja det havde jeg glemt. Av det gjorde ondt. Jeg ømmede mig og følte mig dum. ”Let’s pick up our luggage and get to the airport” sagde Niall ”I’m hungry” sluttede han. Jeg grinede, men måtte stoppe pga. mine ribben. Jeg lænede mig forover og ømmede mig. ”Are you okay?” spurgte Louis og var straks henne ved mig ”it’s just my ribs, nothing serious” svarede jeg. Han nikkede og vi gik, jeg hoppede, alle sammen ud. Jeg gjorde det vidst for hurtigt, for jeg faldt på knæ og en hovedpine dukkede op.

Jeg sukkede og mærkede noget vådt på mine kinder. Nej Harry, du græder ikke nu. Jeg lagde en hånd på min kind og mærkede tårerne løbe. Jeg sank sammen på gulvet. Mit hjerte var væk, det var med Kayla, min engel, min Angel. Jeg lukkede øjnene og forstillede mig hun var ved siden af mig. Hendes duft ramte mine næsebor.

Jeg kiggede til siden og så Louis. Jeg fik endnu et brudstykke af et minde. Louis hjalp mig op og støttede mig på vejen ud, fordi jeg havde knækket den ene krykke. Vi gik op til skranken og fik en anden krykke. Jeg tog dem begge under armen og vi gik ud til limoen. Jeg satte mig ind og tog mig til hovedet.  

Jeg sad lænet op af Kayla og flettede mine fingre ind i hendes. Jeg tog fat i hendes hage, med min anden hånd, løftede hendes hoved og kyssede hende, det endte ud i et tungekys. Jeg havde ikke noget imod hendes tungekys. Jeg elskede dem. Jeg elskede hende. Kayla trak sig ud af kysset “I love you” sagde hun “I love you too” , vi kiggede dybt ind i hinandens øjne. Jeg kunne drømme mig langt væk i hendes øjne. De dejligt brune øjne. Jeg lukkede øjnene og kyssede hende, jeg startede legen med hendes tunge igen. Hun legede med, med hendes tunge.  Jeg lagde sine hænder på hendes lår, og nusse dem. Hun stønnede. Hun lagde sine hænder indenunder min trøje, på mine mavemuskler. Jeg stønnede svagt. Jeg mærkede et ryk i bilen, da den stoppede. Mig og Kayla trak os fra hinanden og gik ud.

Jeg trak vejret hurtig. Jeg havde været intim med hende. Jeg havde haft min tunge i hendes mund og jeg tungekyssede kun dem, jeg kunne lide, rigtig meget. Jeg måtte holde meget af hende. ”What happend?” spurgte Louis bekymret ”I just remembered something” svarede jeg ”what did you remember?” spurgte han ”something about a girl named Kayla, I tongue kissed her and you know who I usually tongue kiss” svarede jeg. Han vidste, jeg kun tungekyssede med dem jeg holdte meget af. ”Yes I do. How much do you remember about Kayla?” ”not much, just a few moments and feelings”. Han nikkede og resten af turen var i stilhed; det skete sjældent.

Vi fik hurtigt fat i vores bagage og tjekket os ud af hotellet. Jeg endte med at skulle slæbe rundt på en lyserød kuffert, fordi den åbenbart var Kayla’s. Flyeturen havde føltes kort. Jeg blev siddende i limoen indtil de havde alt bagagen og kørte med den hen til Kayla’s lejlighed. Jeg gik med besvær ind i elevatoren.

Vi sad i limousinen. Kayla var min og kun min. Jeg havde en mistanke om at hun ville gøre det officielt, ved at.. nej bare glem det, men jeg ville være kærlig og forsigtig.”Shall I drop you of at the hotel?” spurgte jeg ”no, I wanna go home to you”, jeg nikkede. Vi havde ikke så lang tid tilbage, til hun skulle tilbage til Danmark. Jeg glædede mig ikke. Jeg ville savne hende, men jeg ville altid have mindet om hendes kærlighed. Jeg gik ud af limousinen og så at Kayla var helt væk i sine tanker. Jeg fremrakte min hånd, hun tog den og vi gik ind. Det var dejligt, at komme ind i varmen. Vi gik hen til elevatoren, gik ind og hun klamrede sig til min ene arm under hele turen, men jeg sagde ikke noget til det, jeg grinede heller ikke. Jeg ville bare gerne tage denne tid alvorligt. Jeg ville ikke grine af hende.  Da turen var færdig, gik vi ud. Kayla og mig gik hen til min lejlighed. Jeg låste op og vi blev mødt af stilhed. De andre sov åbenbart allerede. Klokken var ellers kun11 pm. Kayla låste døren og smilede lumskt til mig.

Okay, hvad ville hun med mig den aften? Jeg havde en anelse. Jeg bankede på hendes dør og kort efter stod den åben med hende i den. ”Your luggage from the hotel” sagde jeg ”thanks” svarede hun og tog fat i kufferten, men af en eller anden mærkelig grund, fik vi flettet fingre. Jeg mærkede hovedpinen igen.

 Jeg låste bilen op og åbnede døren for Kayla. Hun gik ind og jeg lukkede døren, så gik jeg selv ind og startede bilen. Vi kom hurtigt ud. Kayla tog min ene hånd og flettede dem sammen. Jeg kiggede lidt på hende, kiggede så vejen og drejede. Jeg tjekkede vi var i den rigtige side og på den rigtige vej. Jeg kiggede frem og så en modkørende bil. Den var i den forkerte side. WTF. Jeg drejede hårdt til venstre, men bilen ramte os før jeg nåede det. Jeg så en masse blod på mig selv og på Kayla. Hun havde stadig åbne øjne, men kun med nød og næppe. ”I love you Fallen Angel” sagde hun, jeg strammede grebet om hendes hånd ”I love you Angel” sagde jeg, før hun lukkede øjnene og det hele blev sort.

Jeg faldt på knæ og det samme gjorde hun. Jeg havde været sammen med hende under ulykken. Vi havde været med i den samme ulykke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...