Vampyrforelskelsen.

Nanna gør en stor fejltagelse da hun forelsker sig i en menneske dreng.

1Likes
0Kommentarer
340Visninger
AA

2. Kærlighed

Jeg lå med hovedet på hans brystkasse, da han vågnede. Han kiggede mig i øjnene med et glimt, der var så smukt, at det fangede mit blik. "Godmorgen Nanna." sagde han. "Godmorgen Thomas." sagde jeg, og lagde mig tættere ind til ham. Han kiggede på hans ur, og rejste sig op. Han begyndte at klæde om. Da han var færdig, gik han ned efter morgenmad til os begge. Da han kom tilbage, havde han to skåle med cornflakes i. Han satte sig og begyndte at spise. Da han var færdig kiggede han på mig lidt forvirret. "Skal du ikke spise?" spurgte han. "Nej jeg har det lidt skidt, men jeg tror lige jeg går en tur ud i skoven for at få lidt frisk luft." svarede jeg. "Okay, så kan jeg lige gøre klar til skole i mens." sagde han.

 Jeg gik lige så pænt ud til skoven, men da jeg nåede skoven, løb jeg med så kraftigt fart, jeg kunne. Da jeg så det første menneske, standsede jeg brat. Jeg kunne mærke sulten blive større i min mave. Jeg løb hen til mennesket, og tog fat i halsen, og begyndte at suge til, uden personen opfattede noget. Knæk lød det fra menneskets hals og det var dødt. Da jeg var færdig, løb jeg hjem og skiftede tøj, og gjorde mig parat til skole en gang til.

Jeg mødtes med Thomas uden for hans hus ,og  han spurgte til hvordan jeg havde det. Jeg smilede og sagde at jeg havde det fint, men det var en løgn, jeg havde det ikke fint, for jeg var sulten. Et menneske kunne ikke stille min sult, og jeg kunne høre hans puls og hans blod, der kørte rundt i hans krop. Da vi ankom til skolen skiltes vi, indtil timen begyndte. Timen var egentlig lidt kedelig, men så kom der en seddel til mig fra Thomas, hvor han spurgte, om vi skulle være kæreste. Jeg rystede på hovedet og skrev tilbage at han kunne spørge face to face hvis han mente det. Efter timen mødtes  vi i skolegården hvor han ikke sagde noget om det.

 

På hjemturen kiggede han meget ned i jorden. "Altså hvad er der galt? Først spørg du mig om vi skal være kærester på en seddel og nu gider du ikke engang at snakke til mig." udbrød jeg. Han kiggede for første gang mig i øjnene siden timens slutning. "Jeg er fuld af skam." sagde han, med en så stille stemme at det var heldigt, at jeg havde en vampyrhørelse. "Af skam, men hvorfor dog det?" spurgte jeg lidt overrasket. "Jeg er flov over at jeg spurgte, når jeg fik et nej okay." svarede han. Jeg kiggede på ham og han undgik mit blik. "Det  var ikke et nej. Jeg hader når drenge spørger på sedler, på sms, Twitter, Arto eller Facebook. Der er ingen drenge der forstår at jeg bare gerne vil spørges ansigt til ansigt." sagde jeg med en lidt vred tone. "Så det var bare fordi jeg skulle spørge nu?" spurgte han forsigtigt. "Ja hvis du mente det." svarede jeg. "Okay. Vi ses i morgen, ikke?" spurgte han. "Jo. Hej." sagde jeg. "Eller..." sagde han. Jeg vendte hurtigt om og kiggede ham i øjnene. "Eller hvad?" spurgte jeg fuld af nysgerrighed. "Eller du kunne blive og overnatte, altså kun hvis du har lyst." sagde han med håb i stemmen. Jeg begyndte langsomt at smile. "Det vil jeg meget gerne." sagde jeg.

Så gik vi sammen ind og direkte op på hans værelse. Han sad og kiggede på mig fra hans stol. "Vil du sidde her?" spurgte han. Jeg nikkede og satte mig på han lår. "Godt så nu spørger jeg. Jeg kan virkelig godt lide dig og jeg vil virkelig gerne være den du elsker. Skal vi være kærester?" spurgte han fuld af selvtillid. Jeg sad lidt og stirrede ud i hans værelse. Jeg var begyndt at overveje, hvor smart det var, at være så meget sammen med et menneske, når man nu drikker menneskers blod. "Ja." sagde jeg og kyssede ham på munden. Jeg begyndte at mærke sulten igen. "Jeg er lige nød til at komme ud i den friske luft igen." sagde jeg og løb ud for at jage flere mennesker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...