She's not me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2013
  • Status: Igang
Filmstjernen Nike Rhino lever livet i luksus. Et godt job, masse af penge, og så dater hun jo Harry Styles fra 1D, men efter forskellige årsager slår parret op og Nike bliver knust. Harry finder straks en ny, da han er kommet over hende, men Nike er langt fra over ham, så hun må leve i skyggen af Harry og hans nye smukke kæreste. Som Nike's bedste ven også finder Harry ud af at der er noget galt, og dagen efter hvad der er galt - Nemlig hendes skjulte følelser for ham. Han fucker alt op med hans nye kæreste, og skylder skylden på Nike. En masse drama sker, og en masse skænderier træder til. Men vil kærlighed også blande sig?

6Likes
7Kommentarer
396Visninger
AA

2. Flashback

 

 

 

Jeg sad i sofaen og pjattede med Harry, da Lou trådte ind. Pga vores seriøse forhold havde jeg flyttet ind hos dem. Yay, det var det bedste der kunne ske.  

- "Harry kan vi ikke lige snakke?" spurgte Lou bekymret og rynkede næsen. 

- "Klart.. Jeg vil savne dig," smilede han til mig og lavede et luftkys. 

- "Vil savne dig mest," grinte jeg og luftkyssede tilbage, hvis man kunne sige det? 

- "Umuligt" grinede han kort inden han forsvandt bag døren som blev lukket. Et suk undslap mig, og jeg lagde mig end i sofaen. Harry havde fortalt at jeg for den mest dovne person han nogensinde havde mødt. Og man har vel lov til at være stolt? Jeg kunne høre oprevne  stemme bag den hvide trædør, og en hånd der blev banket i bordet. Hvad var der nu sket? Brokkede Lou sig over at jeg havde overtaget badeværelse med min dejlige summerbrise? Eller.. det hed min parfume da. Lige da jeg prøvede at smuglytte til drengenes fight, kom Liam traskende. 

- "Hey Liam," smilede jeg glad og satte mig op igen. Han lagde åbenbart ikke mærke til mig, for han passerede mig bare uden at ænse mig. 

- "LIAM!" skreg jeg med et smil, og han gav et spjæt fra sig. 

- "Jaeh?" spurgte han stille og kiggede bare på mig uden noget smil. Liam der ikke smilte? Omg, der var helt sikkert noget galt. 

- "Kom her," kommanderede jeg surt og slog på den ledige plads ved siden af mig. Efter et suk adlød han, og lod sig bumpe ned ved siden af mig.

- "Hvad så?" spurgte jeg stille og så forventningsfuldt på ham.

- "Det sædvanlige.. Jeg savner Danielle," sukkede han og fladede ud. 

- "Nueh lille Liam da. Kom her," smilede jeg og åbnede min favn. Han smilede svagt og gjorde det samme. På den måde udviklede det sig til et kram. 

- "Jeg savner hende også, men hun kommer jo imorgen?" beroligede jeg ham og trak mig væk igen. 

- "Det ved jeg," sukkede han og rejste sig op. 

- "Tak Nike," smilede han. Jeg trak let på skuldrene.

- "Bare kald mig gudinde," grinte jeg idet han gik. Jeg så ned af mig selv. Jeg havde det nattøj på som Lou havde givet mig som indflytter gave. Han havde givet det samme sæt til hans kæreste Eleanor Calder, min bedste veninde sammen med Danielle Peazer. De var mine piger. Nå, men nattøjet var med Coca Cola logo på både bluse og bukser, og jeg gik næsten ikke med andet. Elskede det sæt, specielt fordi det var Louis der havde givet mig det. Han var den bedste ven i hele verden.. udover Harry som var min rigtige bedste ven. Har squ mange bedste venner. Også Zayn, Liam og Niall? Gud ja, og Perrie, Zayn's kæreste. Hun var da også så sød, men så hende bare aldrig. Men Harry, han var både min bedste kæreste og min bedste ven over mine bedste venner. 

Well, alone again. Eller det troede jeg, men Harry kom ind af døren med et sad face. 

- "What happened?" spurgte jeg bekymret  og rykkede tættere på Harry der satte sig ved siden af mig. Han vendte sig mod mig og tog mine hænder. Jeg så uroligt på ham, hvad skulle der ske? Jeg så ind i hans grønne øjne, der nu var fyldt med små tåre. 

- "Nike, der er noget vi må snakke om," tilstod han og så ned i jorden. Jeg nikkede ivrigt og fik selv tåre i øjnene. Og det fik jeg kun fordi at Harry gjorde. Er ikke en efteraber eller noget, hader bare at se Harry være ked  af det. 

- "Nike jeg.. Jeg tror det er bedst hvis vi kun er venner," forklarede han stille og så undskyldene på mig. Og dér brød min verden sammen, hvad var der lige sket?

- "Hvad?" spurgte jeg stille, og tårene løb marathon ned af kinderne. Hvordan kunne han gøre det imod mig? Havde været trofast i et år, jeg.. jeg kunne bare ikke forstå hvorfor? Jeg savnede ham allerede, og alle de ting vi havde igennem, alle vores minder, og vores kys, især det ved eifeltårnet i Paris? Og i Venedi? Og Pyramiderne? Og i Pariserhjulet? Dem alle?

- "Jeg er så ked af det," undskyldte han hvor der også løb få tåre ned af hans kinder.

- "Hvad har jeg gjort galt?" spurgte jeg og så uforstående på ham, men kunne næsten ikke se ham for alle de tåre der dannede sig. 

- "Ingenting Nike, du har været den mest fantastiske kæreste jeg længe har haft," sagde han og kærtegnede min kind. Idet han rørte mig fór jeg op på benene. 

- "Du skal slet ikke røre mig Styles, nej ved du hvad? Du skal slet ikke tale til mig," græd jeg og faldt ned i en lænestol. 

- "Hvorfor Harry? Hvorfor?" græd jeg og gemte mit hovedet i mine hænder. 

- "Mit liv er bare lidt kompliceret for tiden og.." fortalte han men stoppede sig selv midt i sætningen. 

- "Og hvad?" spurgte jeg skarpt og så på ham med sammenknebne øjne. Han så op på mig med tårene løbende ned af kinderne. 

- "Jeg har fundet en anden," tilstod han. Og med ord rejste jeg mig og gik frustreret frem og tilbage. 

- "Hun hedder.."

- "Stop dig selv! Er fucking ligeglad med hende," græd jeg og tog en vase - Harry's yndlings. 

- "Nike hvad laver du? Det er min yndlings vase, sæt den ned," kommanderede han. Hvis han siger det....... Gør jeg det modsatte. Jeg så hurtigt på Harry og kastede vasen mod fjernsynet som der gik itu. 

- "HVAD LAVER DU?" spurgte han forfærdet og rejste sig op. Jeg kiggede stift på ham og marcherede ud i gangen mod jeg mødte Lou, som så overrasket på mig. 

- "Er du okay Nike?" spurgte han forsigtigt. Jeg så kort på ham og nikkede kraftigt. 

- "Det bliver jeg når Harry taber alt sit hår og bliver kastreret," vrissede jeg og hoppede i mine Nike sko. Ja, jeg hedder Nike og har Nike sko, meget morsomt! Er opkaldt efter et skomærke. 

- "Har han sagt det?" spurgte han forvirret, og med de ord så jeg skræmt på ham.

- "Du vidste det?" påpegede jeg forfærdet og endnu flere tåre kom til syne. Han skulle til at sige noget, men stoppede sig selv og så bare undskyldene på mig. Jeg tog min jakke og rev med fuld kraft døren op, derefter løb jeg ned til vejen. 

- "Nike vent!" hørte jeg Harry. Jeg så tilbage og så at de andre drenge også var kommet. 

- "Hvad sker der?" mumlede Zayn træt og gned sig i øjnene. Klokken var kun.. 9.0?? Hvordan havde Harry fået mig op?

Jeg så en række taxa'er og gik bare ind i den første. 

- "Til kysten," kommanderede jeg og lagde 50$ i hans hånd. Jeg sukkede og lænede mig tilbage grædene. Da motoren startede hørte jeg en hård banken mod ruden. Harry, stod også grædene og bankede. 

- "Nike, kan vi snakke?" spurgte han klynkende. Jeg så stift på ham og så hen mod chaufføren. 

- "Kør, kør, KØR!" råbte jeg og klappede ham på skulderen. Han skyndte sig at træde på speederen og køre. 

- "NIKE!" råbte Harry efter mig, men jeg skider da på ham og hans 'mage'. Jeg lagde mig ned og tørrede tårene væk. Officielt den værste dag i mit liv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...