Ekko

I en verden infiltreret af stofmisbrug og panik, finder to teenagere lys i mørket og får øjnene op for nye følelser, inden Verdens Undergang.
Forældreløse Aly lever et hårdt liv som Uddeler for narkobaronen Cumulus, og kan ikke stole på nogen. Efter hun og hendes storebror Liam mister deres forældre, tager Cumulus dem til sig. De må klare sig i den barske verden som Uddelere af Glemselspillen, indtil Jorden går under.
Da Wills forældre dør af stofmisbrug, beslutter han sig for at starte en gruppe, der kalder sig Ildsjælene. De kæmper for at genoprette samfundet og skaffe Cumulus af vejen.
Hvad ville du gøre, hvis du fik at vide, at du kun havde fem år tilbage at leve i?

Padlihtam: Will Fletcher
N. A. Ulrich: Aly Tate


"Ekko" er vores bidrag til Sci-fi konkurrencen.

49Likes
68Kommentarer
3213Visninger
AA

4. Kapitel 3: Will

 

   Fyren ved skraldespanden, en af de uopmærksomme vagter, var forholdsvis nem at få ram på. Han var ikke klar på mit angreb, og jeg fik ham hurtigt slået omkuld. Jeg tømte hans lommer og fortsatte ind i den slidte, hvide bygning.

   Jeg fulgte efter lyden af Uddelerens skridt, og nåede lige at smutte efter hende ind i tunnelsystemet under den nedlagte bank, Hovedkvarteret var bygget i. Jeg fulgte efter hende på god afstand.

   Man skulle være idiot for ikke at kunne regne ud, at der var kameraer rundt omkring i bygningen. Til mit held var der ingen umiddelbar reaktion på min tilstedeværelse, for det var nok ikke mig, men derimod pigen, kameraerne fulgte. Skulle ikke undre mig, hvis der sad nogle unge fyre og hyggede sig lidt for meget med at filme hende. Hun var en flot pige.

   Jeg fortsatte med at gå omkring 15 meter bag hende. Tæt nok på til ikke at miste hende af syne, langt nok væk til ikke at blive opdaget. Pludselig stoppede hun og lagde en hånd på væggen. Jeg indså, at vi stod i en blindgyde. Med hjertet helt oppe i halsen og tilbageholdt åndedræt bakkede jeg langsomt ind i skyggerne. Pigen kunne vende sig om og komme mod mig hvert øjeblik, det skulle være. Men det gjorde hun ikke. I stedet gled en del af væggen til side, og en vindeltrappe snoede sig op foran os. Jeg var målløs.

   Pigen hoppede elegant op ad trinnene, og jeg var lige ved at glemme at følge efter. Et sted langt over os faldt regnen tungt på taget. Den fredelige lyd blev hurtigt overdøvet af vrede stemmer fra det lokale, pigen forsvandt ind i.

   Jeg krabbede mig langs væggen hen mod den åbne dør. Jeg ville gerne så tæt på, jeg kunne, uden at blive opdaget. Et hurtigt kig ind i lokalet fortalte mig, at råbene kom fra to unge fyre, der stod i midten af rummet og skændtes.

   "Stop nu for helvede." En pige, lidt ældre end mig selv, blandede sig, men drengene tog ingen notits af hende.

   "Gregory. Hun er ikke vild med dig. Fat det, og kom over det. Jeg gider ikke høre mere af dit pis,” sagde den mørkhårede fyr. Ham, der åbenbart hed Gregory, spyttede for fødderne af ham. Den mørkhårede kiggede på ham med et triumferende smil. Han lignede et godt, gammeldags narrøv. Gregory forlod dem, og narrøven kyssede pigen med det mørke hår. Jeg mærkede et stik af misundelse. Hvis bare Leah havde været der til at give mig et kys.

   "Get a room!" Det kom fra en fyr, der lå og slængte sig i en af de sorte sofaer i midten af lokalet.

   "Det vil vi så gøre!" Fyrens hånd fandt pigens røv, og inden de forsvandt helt ud af lokalet, vendte han sig mod Uddeleren, jeg var fulgt efter. "Du skulle måske lægge dig lidt, søs. Du ser noget bleg ud."

   Han forlod rummet med et tilfredst smil plastret i fjæset, og Uddeleren sank sammen i en af de bløde lænestole. Der var noget dragende ved hende, som hun sad der med ryggen til mig. Hendes mørke hår bølgede sig ned over ryglænet, og jeg havde lyst til at gå hen og røre ved det. Hun var kun få meter fra mig. Jeg kunne høre hendes tunge åndedræt.

   "Allison." Jeg fór sammen. En stor, muskuløs mand kom ind fra en dør på højre side af stolen. Det var altså dét, hun hed. "Cumulus vil se dig." Allison sukkede dybt og fulgte efter den skaldede fyr, hvilket efterlod mig alene med ham i sofaen.

   "Et bytte er svagere alene," mindede jeg mig selv om med en stemme, der var så svag, at jeg knap nok selv kunne høre det. Mennesker er ligesom dyr, overbeviste jeg mig selv om. Det var grusomt, men Offentliggørelsen havde tvunget mig til at tænke sådan, hvis jeg gerne ville overleve.

   Jeg listede langs væggen; så tæt på sofaen, jeg kunne komme.

   "Sig godnat," sagde jeg, og inden fyren nåede at reagere, lagde jeg to fingre på siden af hans hals og pressede til. Han nåede knap nok at gøre modstand, inden hans krop slappedes og han besvimede. Jeg sørgede for, at han stadig trak vejret, inden jeg gik mod kontordøren, Allison lige var gået ind af.

   Jeg lagde øret mod døren og lyttede efter deres stemmer. Jeg kunne ikke helt høre, hvad der foregik derinde, men jeg fik heller ikke længe til at tænke over det, før døren åbnede indad, og jeg næsten faldt i armene på Allison.

   "What the-" Hun slog mig i ansigtet, så jeg faldt bagover og landede på gulvet. Hun famlede efter noget i lommerne på sine bukser.

   "Aly?" En karakteristisk stemme lød fra kontoret.

   "Fuck." Jeg stak hånden i læderposen ved mit bælte og forsøgte at finde en af mine røgbomber. I det samme ramte noget hårdt mig på siden af hovedet.

   Det sortnede for mine øjne, og da jeg kom til mig selv sad hun overskrævs på maven af mig. Hun sad med et knæ på hver af mine arme, så jeg ikke kunne vride mig fri. Hun smilede overlegent og fandt en kniv frem.

   "Cumulus?" Hendes tonefald var drillende. Manden dukkede op bag hende og så ned på mig.

   "Jamen hej," grinede han. "Hvad har vi her? En lille Ildsjæl!" Han trådte et skridt frem og lagde hænderne på Allisons skuldre.

   "Aly. Det ville være skønt, hvis du kunne skaffe denne pestilens af vejen." Han smilede, og pigen nikkede. Så let skulle de ikke få ram på mig. "Bare du ikke sviner gu-"

    Jeg jog benet opad, og kunne ikke lade være med at juble indvendigt. Jeg havde ramt lige plet i skridtet på manden, der knækkede sammen på det sorte marmorgulv og tog Allison med i faldet. Det gav mig et par sekunders forspring, og jeg kylede en røgbombe på gulvet foran mig. Den mørkegrå røg fylde lokalet.

   "Cumulus!" Allisons skingre stemme kom et sted inde fra røgskyen, og Cumulus brummede til svar. Jeg fokuserede på omridset af pigen, velvidende at de to ikke var vant til at se gennem røgen.

   "Hvad fanden foregår der her?!" Fyren i sofaen var åbenbart kommet til sig selv midt i al postyret. "Aly?"

   "Her!" råbte hun, hvilket afslørede hendes nøjagtige position for mig. Jeg sparkede ud efter hendes hånd og hørte lyden af kniven, der kurrede hen ad gulvet. Hun ømmede sig et øjeblik, men så sprang hun på mig. Hun var bestemt stærkere end hun så ud til, men jeg fik nemt smidt hende på ned på gulvet, så jeg kunne sætte et knæ i ryggen på hende. Jeg flåede mit bælte af og bandt hurtigt hendes hænder sammen med det. Jeg fandt lighteren i læderposen.

   "Slip mig for helvede!" skreg Allison, men jeg ignorerede hende og trak hende ud på trappeafsatsen. Stemmer ekkoede fra etagerne højere oppe. Jeg tændte lighteren og kastede den ind i lokalet bag mig. Så måtte jeg bare krydsede fingre for, at ilden ville nå at få fat i røgen.

   "Ned!" hvæsede jeg af Allison og pegede på hende med lommekniven.

   "Okay, okay," mumlede hun. Jeg tror ikke, hun turde andet. Ilden fik fat i røgen, og larmen steg i takt med, at panikken bredte sig. Jeg smilede; af en ret improviseret og latterligt dårlig plan, var det gået ret godt.

   "Vi kommer ud nu!" skreg jeg ind i walkie-talkien. Jeg ventede ikke på svar, trak bare af sted med Allison.

   "De finder dig," advarede hun mig, men jeg svarede ikke. "De skyder dig inden du overhovedet kommer ud af bygningen." Hendes stemme rystede, men jeg kunne ikke bedømme, om det var af frygt eller fordi hun var forpustet.

   "De tør sgu da ikke skyde, når du er så tæt på mig," grinede jeg, og hendes skræmte blik fortalte mig, at jeg havde ret.

   Allison var overraskende nem at få til at samarbejde, og vi var helskindede ude på ingen tid. Foran bygningen ventede Leah, Cole og Stranger, der, uden at stille spørgsmål, stak i løb væk fra Hovedkvarteret. Da vi var sikre på, at der ikke var nogen, der fulgte efter os, stoppede vi for at trække vejret.

   "Hvad ... Hvad vil I med mig?" spurgte Allison og hev efter vejret. Hun havde tydeligvist ikke genkendt mig endnu.

   "Du skal hjælpe os med at-" begyndte Stranger, men en velplaceret lammer fra Coles side fik ham til at holde kæft.

   "På forhånd undskyld," sagde jeg og smilede overbærende til pigen.

   "For hvad?"

   "Det her," svarede jeg og nikkede hende en skalle. Hun sank sammen for fødderne af mig. "Vi kan ikke have, hun ved hvor basen er," forklarede jeg de andre.

   Cole rakte mig min rygsæk og svingede den besvimede pige over skulderen. Så satte vi kursen mod Hulen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...