A new beginning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi befinder os i en tid for længe siden. En tid hvor verden er delt op i nationer. Ild, Vand, Jord og Luft. En tid hvor magi er en del af hverdagen. I en tid som vi i dag end ikke turde drømme engang eksisterede. Nogle mennesker har evnen til at manipulere de 4 naturlige elementer. En tid hvor de 4 nationer er i krig. Vi møder drengen Aang som er en dreng på 12. Han er ligesom alle andre i hans alder, på nær en lille detalje som gør, at han er en af de mest udsatte og jagtede teenagere blandt de 4 nationer. Vi følger hans opvækst, flugt, tragedier, glæder, sorger og triumfer. Og ikke mindst hans første kærlighed.

2Likes
3Kommentarer
435Visninger
AA

3. Fortabt del 3

Aang står ved siden af en åben kiste. Selvom han er omringet af mennesker så har han aldrig følt sig mere alene. Han kigger ned i kisten. En gammel dame kigger op på ham. Hun var den sidste i hans familie. Den sidste grund til at han stadig befandt sig i den lille landsby som havde været hans hjem så længe han kunne huske. Først hans forældre og nu også hans bedstemor. En følelse af skyld væltede ned over ham som en tyv om natten. En hånd greb fat i hans skulder og klemte forstående. Sam, Aang´s bedste ven stod ved siden af ham og smilte lidt skævt til ham, med en blanding af forståelse og frygt. Aang havde aldrig rigtig været god til begravelser, men hvem er også det. Han var vant til dem efterhånden hvis man da ellers kan blive det. Men denne gang var anderledes. Han mærkede en trykkende fornemmelse som nærmest føltes som om den kvalte ham langsomt. Han stod med en rød rose i hånden uden at vide hvad han skulle stille op med den. Han havde stået længe med den, ude af stand til at flytte sig.

 

 

De andre begyndte at forsvinde fra kisten hvor de havde lagt deres roser og til sidst stod Aang og hans ven alene tilbage. Selvom Sam havde lagt sin rose blev han alligevel stående og ventede på at Aang skulle få lagt sin. Efter lidt tid fik Aang endelig taget sig sammen til at lade sin rose dumpe ned i kisten. Aang havde deltaget i mange begravelser som involverede familiemedlemmer, men nu for første gang faldt en tåre fra hans kind. Den faldt ned og landede på en af bladende fra den rose han lige havde lagt. Rosen glimtede i solens skarpe skær. Han tog et sidste kig ned på sin bedstemor før han vendte sig stille og sårbart om og forlod stedet med sin ven ved sin side.

 

Dagene som fulgte føltes som uger. Aang kunne ikke rigtig tage sig sammen til at lave noget som helst. Med fælles hjælp havde beboerne i templet fået bygget et nyt hus som Aang kunne bo i.Her sad han nu og  stirrede ind i pejsen. Han betragtede flammerne, lyttede til deres knitren. Det gav et sæt i ham hver gang det varme brænde slog et smæld. Aang var så optaget af ilden, at han ikke engang lagde mærke til at hans ven Sam kom ind og havde kaldt på ham. ”Aang?!” Sam gik over og lagde en hånd på Aang´s skulder ”Hallo er der nogen hjemme?” Smæld det gav et sæt i Aang som først nu opdagede Sam. ”Oh hej” siger Aang og vender igen sin opmærksomhed mod flammerne. ”Problemer, jeg overhørte rådet. De vil sende dig til lufttemplet mod øst” Aang kiggede tilbage over skulderen og op på Sam. ” Vil de sende mig væk? Men hvorfor?” ” De mener du udgør en fare for de andre der bor her, de mener at angrebet var for at finde dig”. ”Hvordan kan de sende mig væk, jeg har boet her altid. Som om det ikke var nok at miste bedste nu vil de sende mig væk også” Aang rejste sig og begyndte at gå rundt i cirkler i stuen. ” Det er jeg ked af, jeg ville ønske der var noget jeg kunne gøre, men jeg har prøvet.” ” Jeg ved det godt, du er den eneste som støtter mig her åbenbart, jeg finder på noget” Sam forlod stuen.

 

Sam valgte at give Aang plads, men da han ikke havde set Aang efter 2 timer gik han alligevel over til hytten for at se hvad han lavede. Hytten var tom. På Aang´s seng fandt han et brev foldet sammen som en rulle. ” Sam. Jeg skriver denne besked til dig fordi jeg ved du er den eneste som ville kunne forstå mit valg. Jeg håber en dag at jeg kan vende tilbage til denne fredelige del af vores hverdag, men lige nu må jeg bare have plads og komme lidt væk fra de bånd som holder mig fanget her. Jeg har lånt Abba. Håber det er I orden. Og selvom det ikke er så er det lidt for sent når du læser dette brev. Håber vi snart ses igen og at du stadig er min ven til den tid."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...