A new beginning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi befinder os i en tid for længe siden. En tid hvor verden er delt op i nationer. Ild, Vand, Jord og Luft. En tid hvor magi er en del af hverdagen. I en tid som vi i dag end ikke turde drømme engang eksisterede. Nogle mennesker har evnen til at manipulere de 4 naturlige elementer. En tid hvor de 4 nationer er i krig. Vi møder drengen Aang som er en dreng på 12. Han er ligesom alle andre i hans alder, på nær en lille detalje som gør, at han er en af de mest udsatte og jagtede teenagere blandt de 4 nationer. Vi følger hans opvækst, flugt, tragedier, glæder, sorger og triumfer. Og ikke mindst hans første kærlighed.

2Likes
3Kommentarer
435Visninger
AA

4. Flugten

 

Aang vågner med et sæt. Han sætter sig op og ser sig omkring. Han har aldrig været her før. Han kan ikke kende stedet. Han rejser sig op og kigger sig omkring. Græs. Græs så langt øjet rækker. Og der, midt i det tilsyneladende fredfyldte område var den eneste lyd i miles omkreds det lille vandfald. Han samler de få ting som han har taget med sig i et tæppe som var en af de sidste ting hans bedstemor havde foræret ham inden han var taget ud for at samle brænde den skæbnesvangers dag. Han havde tænkt sig at det tæppe skulle fungere som dyne som et lille barn der søger tryghed i det gamle og velkendte. Abba Vender sig bag ham, og vælter næsten det træ som de har søgt ly under. ” Abba! Forsigtig” Abba Udstøder hvad der minder lidt om et brøl og Aang ryster kort på hovedet før han igen vender sin opmærksomhed mod vandfaldet. Det var som om vandet kaldte på ham. Han gik tættere og tættere på, til han stod ved bredden af den lille sø som vandfaldet havde skabt. Han sætter sig ved siden af bredden og lægger begge hænderne i vandet. Det var varmt, blødt og stille. Som om vandet sov. Han rejste sig. Han vidste ikke hvorfor, men han sprang i vandet uden egentlig at tænke over det. Af en eller anden grund følte han sig sikker her. Det var første gang siden begravelsen. Og han følte sig en lille smule skyldig over at kunne føle sig sikker under disse omstændigheder. ” Abba nej!” Abba havde rejst sig og var kommet over til bredden. Aang vidste at Abba elskede vand og han burde måske have forudset hvad der nu skete. Abba lettede fra jorden og med et KÆMPE plask landede han ved siden af Aang som flød væk i den efterfølgende flodbølge som var resultatet af Abba´s trang til at gå i bad. Aang svømmede over til Abba og begyndte at sprøjte vand over den 2 tons tunge flyvende Bison.

 

Det var tydeligt at Abba nød vandet ligeså meget som Aang. Rengøringen af Abba plejede at tage flere timer og personligt havde Aang ikke noget problem med at skulle bruge flere timer i denne fredfyldte sø. Men efter få minutter blev de afbrudt af noget som bestemt var det sidste Aang havde forventet at høre. Mens han lå i vandet og rengjorde Abba´s fødder var det som om at en bekendt stemme snakkede til ham bag ved vandfaldet. Stemmen var så tydelig at det brød Aang´s koncentration. Abba havde vidst også hørt stemmen for hans så ellers fredfyldte væren blev straks erstattet af dens beskyttelsesgen, som i forvejen var ret kendt hos de flyvendeende bisoner. ”Abba rolig, jeg er ret sikker på at en stemme ikke gør skade. Og jeg tvivler på at der er nogen. Måske har vi fået solstik.” Men selvom Aang forsøgte at overbevise sig selv om at der ikke var noget bag vandfaldet så troede han ikke rigtig selv på det. Men han kunne alligevel ikke holde sig væk. Han måtte undersøge det nærmere. Bare for at være sikker.

 

Han svømmede over mod vandfaldet. Da han var lige foran det hævede han sin hånd fra vandoverfladen for at skille vandfaldet så han kunne komme ind , men nu skete der noget mærkeligt. Normalt ville vandet fra vandfaldet kun stoppe med at falde der hvor hånden var, men i stedet stoppede vandfaldet helt med at falde. Som om noget havde delt det på midten. I ren forskrækkelse trak Aang hånden til sig og vandet faldt igen normalt. Aang vendte sig mod Abba som om Abba havde en forklaring. Aang hævede igen sin hånd og Vandet delte sig igen på præcis samme måde som før. Aang kiggede forsigtigt ind bag vandfaldet, men der var tomt. ” Er der nogen hjemme?” sagde Aang svagt i forsøget på at skjule sin ufrivillige frygt for at noget var helt galt. Intet svar. Han sænkede igen sin arm og vandet faldt endnu en gang normalt. ” Jeg er sikker på jeg så nogen hernede før” 2 mænd kom gående oppe ved træet. Aang dykkede og Abba lettede med sådan en fart at vandet under ham rejste sig fra søen for derefter at lande med et kæmpe plask. De 2 mænd hørte heldigvis ikke plasket men kiggede alligevel udover søen. ”Jeg tror bare du har hørt din mave rumle eller sådan noget” sagde den anden hvorefter de gik videre.

 

Aang kom op til overfladen Igen og Abba landede på græsset. ”Måske skulle vi tage videre før der kommer flere mennesker forbi” Aang steg op af vandet og fik bundet sine ting fast på Abba´s ryg. Han steg op på Abba og satte sig op på nakken af ham. ”Op” sagde han og Abba lettede endnu engang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...