Once a hero

Jeg vågnede op på stranden en mørk aften efter kampen mod den største og sidste drage. Eller det troede jeg. Kampen er allerede 50 år siden. Jeg aner ikke hvad der skete, men jeg er blevet komplet glemt. Kan jeg nogensinde få genoprettet min ære..?

0Likes
0Kommentarer
174Visninger
AA

1. Kampen mod dragen.

“Er dette måden du vil bekæmpe mig på?!”
Den tresidige rungende stemme fór imod mig.
Foran mig stod den. Stod hun. Den sidste af de fem drager fra øst.
I forhold til hende var jeg meget lille. Meget skrøbelig. Jeg hævede mit sværd mod hendes gigantiske hoved.
”Du er ikke min overmand,” råbte jeg op mod regnen og håbede at hun hørte mig. ”Du kan ikke røre mig eller min landsby!”
Jeg skubbede venstre ben foran det højre, bøjede i knæene og spændte det store tohåndssværd tilbage langs siden.
En dyb knurren hævede sig fra hendes bryst. Hun hævede hovedet højt op i regnen. De lysende øjne kunne knapt ses for skyerne. Bag hende slog hendes hale rasende mod vandoverfladen.
”Kend din plads, menneske.”
Hun hævede den ene bekloede arm over hovedet og slog ned mod mig. Som en lynhurtig refleks drog jeg sværdet højt over mit hoved og brugte det til at parere med. Hendes hånd ramte klingen direkte på og hun udstødte et højt skrig.
Et øredøvende skrig som gav et ekko mellem træerne en kilometer bag mig.
Jeg modstod trangen til at slippe det tunge sværd og holde mig for ørerne og strammede i stedet grebet om det og stillede mig på tæer for at mase det dybere ind i hendes håndflade.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...