Once a hero

Jeg vågnede op på stranden en mørk aften efter kampen mod den største og sidste drage. Eller det troede jeg. Kampen er allerede 50 år siden. Jeg aner ikke hvad der skete, men jeg er blevet komplet glemt. Kan jeg nogensinde få genoprettet min ære..?

0Likes
0Kommentarer
173Visninger
AA

3. Hvad skete der med Taka?

For anden gang på det jeg opfattede som en dag vågnede jeg op et fremmed sted. Eller faktisk knapt så fremmed. Da jeg åbnede øjnene på klem kunne jeg straks genkende loftet i mit gamle soveværelse.
Så var det hele bare en drøm?
Hvis jeg vendte mig om på højre side nu, ville jeg så få Taka at se?
Jeg kunne kun håbe. Så jeg holdt vejret og vendte mig hurtigt om i sengen. Men Taka var ingen steder at se.
”Du er vågen ser jeg.”
Nej, min forlovede lå godt nok ikke ved siden af mig. Men på stolen ved siden af den tomme plads sad en person. Hendes venlige brune øjne hvilede på mig. De beroligede mig. Jeg havde lyst til at kigge på dem indtil jeg faldt i søvn igen.
Hendes øjne mindede mig nemlig om Takas.
Som et svar på hendes konstatering nikkede jeg.
”Det er dejligt at se,” sagde hun og smilede. Den unge pige undersøgte mig kort med blikket. ”Du har sovet i et par dage. Er du tørstig?”
I et par dage?
Jeg rystede på hovedet. Det føltes som om jeg var ude af stand til at tale.
Pigen rejste sig og gik ud af rummet. Jeg vendte om på ryggen og kiggede op i loftet. Prøvede at falde i søvn så jeg kunne vågne op og se at alt dette bare var en ond drøm.
Men jeg kunne ikke sove.
Så i stedet satte jeg mig op og svingede benene ud over sengekanten. Jeg flåede dynen væk og stillede mig op på fødderne.
På endnu en stol lå min halvrådne rustning og det nu ubrugelige sværd.
Da besluttede jeg mig for at se ned ad mig selv.
Jeg var iført en gråsort kåbe som var bundet løst om livet. Op ad armene, håndleddene, anklerne og brystet var jeg indbundet i bandager. At undre mig kunne jeg ikke lade være med. Jeg var trods alt havnet i en meget forvirrende situation med mange ubesvarede spørgsmål.
Hvordan overlevede jeg? Hvor er Taka? Hvad skete der?
Med slæbende skridt gik jeg hen mod døren.
Håndtaget strammede en smule inden det lykkedes mig at få det ned. Udenfor døren ventede den stejle trappe.
I første omgang ville jeg bare vende om og lægge mig tilbage i sengen. Men så kom jeg i tanker om de ubesvarede spørgsmål. Spørgsmålene som jeg måtte have svar på. Med disse i baghovedet greb jeg galenderet og gik med langsomme og påpasselige skridt nedenunder.
Jeg må have svar!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...