Right or wrong? -1D-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Viola er en sød "almindelig" pige fra London, der går på en helt almindelig High School. Men da hun møder den højrøvede berømte Zyan Malik på hendes yndlings sommercamp, ændre hendes tilværelse sig fuldkommen. For hvad sker der når man bliver forelsket i en verdensberømt sanger? Kan modsætninger rigtig mødes, og er det overhovedet oprigtigt?

8Likes
13Kommentarer
550Visninger
AA

4. The meeting

Violas synsvinkel

"Klokken er 22:33" siger jeg til Samantha efter at have kigget fordybet på mit ur i mørket med min lommelygte. "Jamen så kan vi da sagtens nå at tjekke tingene ud! Jeg mødte noget rigtig søde fyre fra en anden skole her fra Brighton, og de piger blev så pissed, virkelig.." Samantha griner og jeg smiler til hende. "Ja, lad os gøre det, men jeg er virkelig sulten!" Jeg havde ikke rørt den klamme kylling, og jeg spiste heller ikke noget om morgen på grund at min (klamme) køresyge. Vi går ud af vores lettere indelukket telt, og jeg kigger ud over de mange telte. Der er over 2000 unge fra hele England med til Campen, og jeg har været med i tre år, og det er lige sjovt hver gang.

Vi går igennem alle teltene mod kiosken. Nogle unge spiller koncert i den store lade, og ved jam-teltet er der en dansekonkurrence. Det er fede ved denne camp er helt sikkert at der er plads til alle. Alle er venner her, og vi kan alle være os selv.

Det skarpe kunstige lys rammer os inde i kiosken, og jeg går direkte ind til køledisken, og tjekker pastasalaterne ud. Jeg tager den billigste med nogle forskelligt farvede pastaer, og jeg ved det ikke kommer til at smage særligt fantastisk. Jeg vender mig hurtigt om og støder hårdt ind i en dreng. Jeg taber min pastasalat, og den ryger ned på klamme våde gulv. Jeg samler pastaen op, og kigger op i nogle meget brune øjne. Han dufter fakstisk ret godt. Han kigger arrogant på mig, og jeg sukker dybt. Inden jeg går tilføjer jeg; "Pas lige på hvor du går næste gang". Jeg var ikke ude på at skabe drama, og den måde han kiggede på mig på var ret scary. Jeg går hurtigt hen til kassen og lægger pastasalten på disken og betaler. Jeg skynder mig ud til Samantha som (selvfølgelig) står og taler med nogle fyre. "Mød David og Adam, de er fra Liverpool" Jeg nikker til dem, og trækker Samantha væk. "Jeg troede du havde noget med Tyler fra klassen?" spørger jeg Samantha lettere irriteret. Samantha er ikke den største romantiker, hun er bare vild med opmærksomheden. Og hun får nok opmærksomhed! Hendes lange lyse lokker og blå øjne gør a at fyrene automatisk kigger efter hende på gaden, og hun ikke behøves at have crush på forskellige kendte film figure."Men de spillede fodbold.. på et godt hold!" Siger Samantha trist, mens jeg griner og trækker hende længere væk, og vi går tilbage gennem teltene. 

Zayns synsvinkel

Hun gik lige ind i mig, og som mit temperament siger bliver jeg hurtigt irriteret. Jeg venter utålmodigt på hendes skrig og store øjne, da hun samler sin (ikke specielt lækre) pastasalat op fra det våde gulv. Hun kigger mig ind i mine øjne, og jeg kigger arrogant på hende. Skriget kommer ikke, og hun siger blot irriteret "pas lige lige på hvor du går næste gang". Hun spørger ikke engang om min autograf? Kender hun mig ikke engang? Har hun ikke set nogen at plakaterne? Hun betaler hurtigt, og næsten løber ud til sin veninde som står udenfor og taler med nogle drenge. Jeg ryster på hovedet, vender øjne og tager en tyggegummipakke fra en af hylderne i den lille kiosk, og går op til kassen og betaler. Den unge pige der står ved kassen, kigger måbende på mig fumler med min tyggegummipakke, og fortæller mig højtideligt hvor stor en ære det er at have os på campen og så videre. Jeg smiler falskt til hende, tager mit tyggegummi og går tilbage og ud af bagindgangen som er specielt anlagt til os, så vi ikke bliver angrebet at fans. 

På vejen over til hotellet rammer pigen mere og mere mine tanker. Hvorfor kendte hun mig ikke? Hun var faktisk meget pæn. Hun havde store blågrønne øjne og langt brunt hår som duftede at kokos. Hun havde også nogle meget flotte læber. Hvorfor stoppede jeg hende ikke? Jeg kunne have spurgt hende om hendes navn, og jeg kunne have fortalt hvem jeg var, og hun kunne have genkendt mig! På vejen over til hotellet stopper en flok piger mig. Jeg kigger med det samme for at se om pigen skulle være en af dem, men det er hun ikke og jeg kan ikke lade være med at blive skuffet. Jeg skriver autografer på deres arme og trøjer, og går med tunge skridt tilbage til det mørke hotel, som faktisk er ret uhyggeligt når det bliver aften. Receptionisten smiler venligt til mig, og jeg går op af den mørke og knirkende trappe. De gamle mennesker på billederne stirrer på mig, og jeg går ind på mit mørke værelse. Jeg kigger ud over de mange telte, og tænker på pigen.

Jeg bliver nødt til at se hende igen.

 

___________________________

Hold da op der er gået lang tid siden jeg har skrevet sidst! Jeg håber virkelig i synes om historien, og skriv en kommentar om hvad i mener! Det bliver spændende at se om Viola møder den arrogante Zayn igen, og om hvordan de næste dage af campen bliver. ;)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...